En Levende Bok

Matteus 23

Jesus advarer mot dobbeltmoralen hos de religiøse lederne

1Senere talte Jesus til folket og disiplene og sa: ”Disse skriftlærde[a] og fariseere[b] ser det som oppgaven sin å forklare alle budene i Moseloven[c]. Derfor skal dere lyde og følge det de sier, men ta dere i vare så dere ikke følger deres praktiske liv, for de snakker gjerne, men praktiserer slett ikke sine egne ord. De stiller umulige krav mot dere, men gjør ikke noe for å hjelpe dere til å oppfylle dem.

Alt de gjør, gjør de for å vise seg fram. De går omkring med ekstra brede bønneremmer[d] på armene og setter lange minnedusker[e] på kappene sine for å vise at de er lydige mot Gud. De elsker å sitte på hedersplassene ved bordet under festmåltidene, og i gudstjenestene tar de plassene på fremste rekken. De vil gjerne bli hilst med respekt på torget og bli kalt ’mester’ av folket. Men la aldri noen opphøye dere og kalle dere ’mester’, for bare en er deres læremester. Dere er alle søsken og står på samme nivået. Kall heller ikke noen her på jorden for ’Far’, for bare en er deres Far, og det er Gud i himmelen. 10 La ingen kalle dere ’lærer’, for bare en er deres lærer, og det er Messias, den lovede kongen.

11 Den som vil bli betydningsfull blant dere, må bli tjener for de andre. 12 Den som opphøyer seg selv, skal bli ydmyket, men den som ydmyker seg selv, skal bli opphøyet.”

Jesus anklager de religiøse lederne

13 Jesus fortsatte: ”Ulykken skal ramme dere skriftlærde[f] og fariseere[g], dere som er falske mennesker og bare later som om dere er lydige mot Gud. Dere hindrer andre fra å gjøre Guds vilje, slik at de ikke får tilhøre Guds eget folk.[h] Selv kommer dere aldri til å bli regnet med blant dem.[i] 15 Ja, ulykken skal ramme dere, dere som bare later som om dere er lydige mot Gud! Dere kan reise over hav og land for å få noen til å tro på Gud, men etterpå gjør dere den arme stakkaren til et helvetes barn, dobbelt verre enn dere selv.

16 Ulykken skal ramme dere, dere som er blinde ledere! Dere påstår at om noen sverger ’ved Guds tempel’, ja, så betyr det ingenting, for den eden har dere lov til å bryte. Men om noen sverger ’ved gullet i templet’ da er det forpliktende! 17 Blinde dårer! Hva er det viktigste, gullet, eller templet som tilhører Gud og derfor gjør gullet hellig? 18 Dere sier også at om noen sverger ’ved alteret’ da betyr det ingenting, men om noen sverger ’ved gavene på alteret’ da er det forpliktende! 19 Blinde dårer! Hva er størst, gaven på alteret, eller alteret som tilhører Gud og derfor gjør gaven hellig? 20 Når dere sverger ’ved alteret’, sverger dere både ved alteret og ved alt som er på det. 21 Når dere sverger ’ved templet’, sverger dere både ved templet og ved den Gud som bor i det. 22 Når dere sverger ’ved himmelen’, sverger dere ved Guds trone og ved Gud selv.

23 Ja, ulykken skal ramme dere, dere skriftlærde og fariseere, som bare later som om dere er lydige mot Gud. Dere gir Gud en tiendedel av den minste urt blant krydderplantene, som mynte, dill og karve, men dere bryr dere ikke om det som er langt viktigere: Rettferdighet, barmhjertighet og troskap. Visst skal dere gi Gud en tiendedel av alt, men ikke glem det som er det aller viktigste.[j] 24 Dere blinde ledere! Dere siler bort myggen, men svelger kamelene.[k]

25 Ulykken skal ramme dere, dere skriftlærde og fariseere, som bare later som om dere er lydige mot Gud! På utsiden er dere like sterilt rene som de beger og fat dere vasker så grundig før dere drikker og spiser av dem. Men innvendig stinker livet av griskhet og begjær. 26 Blinde fariseere! Se først til at dere får det rett med Gud på innsiden, for da vil også utsiden bli ren og fin.

27 Uykken skal ramme dere, dere skriftlærde og fariseere! Dere viser fram en fin fasade, men dere er som hvitmalte graver. De er vakre på utsiden, men innvendig er de fylt med skjelettene fra døde kropper, smuss og råttenskap. 28 Dere gjør alt for at menneskene skal tro at dere følger Guds vilje, men i virkeligheten er dere fulle av falskhet og synd.

29 Ja, ulykken skal ramme dere, dere skriftlærde og fariseere, som bare later som om dere er lydige mot Gud! Dere bygger monumenter over profetene som bar fram Guds budskap,[l] og dere smykker gravene til dem som fulgte Guds vilje. 30 Og dere sier: ’Dersom vi hadde levd på forfedrenes tid, da ville vi aldri ha drept noen profeter.’ 31 Men når dere sier dette, medgir dere at dere er etterkommere til dem som myrdet profetene.

32 Så fortsett bare med å gå i fotsporene til forfedrene deres, og gjør ferdig det de startet på! 33 Slanger, ormeyngel! Hvordan skal dere kunne unngå å bli dømt til helvede? 34 Jeg sender dere profeter som bærer fram Guds budskap, og visemenn og lærere som forklarer Skriften[m] for dere. En av dem kommer dere til å drepe og spikre fast til et kors. Andre kommer dere til å piske til blods i synagogene deres[n] og forfølge fra by til by. 35 På grunn av dette skal dere få stå til rette for alle mordene på dem som fulgte Guds vilje, helt fra Abel til Sakarja, som var sønn til Barakia, han dere myrdet mellom templet og alteret.[o] 36 Ja, jeg forsikrer dere at alle disse dommene skal ramme denne slekten som ikke vil tro.

Jesus sørger over Jerusalem

37 Å, dere Jerusalems innbyggere, dere som dreper profetene og steiner andre som Gud sender til dere med budskapet sitt.[p] Hvor ofte har jeg ikke ønsket å samle dere, som når en høne samler kyllingene sine under vingene, men dere lot meg ikke gjøre det. 38 Nå får dere selv ta hånd om deres tempel som blir lagt øde. 39 Ja, jeg sier dere, nå får dere ikke se meg igjen før dere roper: ’Vi ærer deg, du som er sendt av Herren.[q]’ ”

Footnotes

  1. 23:2 Fariseerne var eksperter på loven, som er et annet navn for hele den jødiske Skriften, det vil si Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.
  2. 23:2 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. De var svært nøye med å følge hele Moseloven og hadde for øvrig lagt til egne regler og forskrifter.
  3. 23:2 Moseloven, eller den jødiske loven, finnes skrevet ned i Første til Femte Mosebok.
  4. 23:5 Bønneremmene innholdt små kapsler med sitater fra Andre Mosebok 13:9,16 og Femte Mosebok 6:8 og 11:18, der det står at Israels folk billedlig talt skulle feste Guds budskap rundt sine armer.
  5. 23:5 I følge Fjerde Mosebok 15:38-39 skulle duskene minne Israels folk om være lydig mot Gud.
  6. 23:13 Fariseerne var eksperter på loven, som er et annet navn for hele den jødiske Skriften, det vil si Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.
  7. 23:13 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. De var svært nøye med å følge hele Moseloven og hadde for øvrig lagt til egne regler og forskrifter.
  8. 23:13 På gresk: ikke komme inn i Guds rike.
  9. 23:13 En del håndskrifter har et ekstra vers: 14 Samtidlig som dere setter dere på gatene og ber lange og fromme bønner, kaster dere ut enker og farløse fra hjemmet deres. Dere er falske mennesker som bare later som om dere er lydige mot Gud!
  10. 23:23 I følge Moseloven skulle de gi en tiendedel av sin avling til Gud, se Tredje Mosebok 27:30 og Femte Mosebok 14:22-29. Fariseerne fulgte denne loven, men var så overdrevet lovlydige at de i tillegg også ga tiende av slikt som loven ikke forlangte. Det Jesus kritiserte dem for, var ikke deres overdrevne vilje til å være lydig mot loven, men det faktum at de slett ikke forsto lovens egentlige hensikt.
  11. 23:24 Fariseerne silte drikkevannet for ikke å få i seg myggen, etter som jødene ikke måtte spise insekter. Men de måtte heller ikke spise kameler. Jesus bruker dette som en bilde, for å vise at lederne var lydig mot Gud i små detaljer, men ikke i store viktige ting.
  12. 23:29 Profetenes budskap finnes skrevet ned i Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.
  13. 23:34 ”Skriften” for jødene er Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.
  14. 23:34 Synagogen er jødenes bygg for gudstjenester.
  15. 23:35 Se Første Mosebok 4:8 og Andre Krønikebok 24:20-21.
  16. 23:37 Profetenes budskap finnes skrevet ned i Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.
  17. 23:39 På gresk: Velsignet er han som kommer i Herrens navn. Se Salmenes bok 118:26.

Slovo na cestu

Matouš 23

Ježíš varuje před náboženskými vůdci

1Ježíš oslovil shromážděné lidi a učedníky: „Učitelé a farizejové jsou tu od toho, aby vám vykládali Mojžíšův zákon. Poslouchejte všechny jejich příkazy. Avšak neřiďte se příkladem jejich života, protože oni jen mluví, ale v životě to neuplatňují. Vkládají na vás těžká břemena svých požadavků, ale svoje vlastní ústupky dovedou omluvit. Všechno, co dělají, je jen na efekt. Aby vypadali svatě, pořizují si nápadné odznaky své zbožnosti, rádi sedávají na čestných místech na hostinách a mají vyhrazená místa při bohoslužbách. Jak mají rádi, když je lidé zdraví na veřejných místech a když je oslovují ‚Mistře‘! Ale vy se tak titulovat nedávejte, protože jenom jeden je váš Mistr a vy všichni jste navzájem bratři. A nikomu z lidí nedávejte titul Otec, protože máte jediného Otce, a ten je v nebi. 10 Ani se nepovažujte za svrchovanou autoritu, protože tou je jedině Kristus. 11 Největší mezi vámi je ten, kdo všem slouží. 12 Kdo má o sobě příliš dobré mínění, bude zklamán a snížen. Pokorní však budou povýšeni.

Ježíš odsuzuje náboženské vůdce

13 Běda vám, učitelé zákona a farizejové, pokrytci! Zavíráte lidem vstup do Božího království. Sami do něho nevcházíte a těm, kteří by tam chtěli vejít, bráníte. 14 Pod pláštíkem dlouhých a okázalých modliteb jste schopni vymámit peníze i od vdov. Těžko vám bude na soudu! 15 Běda vám, pokrytci! Kraj světa projdete, abyste obrátili jednoho člověka na víru, ale sotva uvěří, zavalíte ho svými předpisy. Jestliže ho předtím čekalo zatracení, vaším přičiněním ho čeká dvojnásob.

16 Běda vám! Chcete vést druhé a sami nevidíte na krok. Stanovili jste: přísaha na chrám nezavazuje, ale teprve přísaha na chrámové zlato platí. 17 Není to nesmysl? Co je víc? To zlato nebo chrám, který mu dodává posvátnost? 18 A další váš vynález: přísaha na obětní oltář nic neznamená, zatímco přísaha na oběť se musí plnit. Jak jste na to mohli přijít? 19 Co je víc? Oběť nebo oltář? Teprve položením na oltář se oběť stává obětí. 20 Kdo tedy přísahá při oltáři, přísahá i při všem, co na něm leží. 21-22 Ať tedy přísaháte na chrám, na nebe nebo na Boží trůn, přísaháte ve skutečnosti na Boha, který tomu všemu dává smysl.

23 Běda vám, vykladači zákona a farizejové, pokrytci. Do chrámu dáváte desetinu i z úrody máty, kopru a kmínu, ale nedbáte na to, co Bůh považuje za důležité: abyste jednali podle jeho práva, milosrdně a s vírou. Odvádějte desátky, ale nezanedbávejte to nejdůležitější!

24 Slepí vůdcové! Dáváte si pozor, abyste nespolkli komára, ale zhltnete velblouda!

25 Běda vám, pokrytci! Omýváte nádobí na povrchu a vnitřek plníte tím, co jste ve své chamtivosti nahrabali. 26 Slepý farizeji, vyčisti nejdříve vnitřek nádoby, jedině tak bude opravdu čistá.

27 Běda vám, vy pokrytci! Podobáte se ozdobeným hrobům: zevnějšek je pěkný, ale uvnitř jsou jen kosti mrtvých a práchnivina. 28 Zdáte se být svatí, ale v nitru jste samá přetvářka.

29 Běda vám, vy neviňátka! Stavíte náhrobky prorokům, které zabili vaši předkové, zdobíte hroby mučedníků 30 a říkáte: ‚Kdybychom my žili v době našich otců, nejednali bychom tak!‘ 31 Nic si nenamlouvejte, jste pravými potomky těch, kteří zabíjeli proroky. 32 Jděte v jejich šlépějích a dovršte jejich dílo!

33-34 Vy si myslíte, že ujdete ohni Božího soudu? Jako jedovatí hadi číháte na proroky, pravé učitele a vykladače Písma, kteří k vám přicházejí z mého pověření. Budete je bičovat ve svých synagogách a pronásledovat od města k městu, některé z nich zavraždíte, jiné ukřižujete. 35 Na vás padne vina za všechnu prolitou krev nevinných, počínaje od Ábela až po posledního mučedníka pro Boží věc, kterého připravíte o život. 36 Skutečně vám říkám, že to všechno padne na hlavu této generace.

Ježíš opět naříká nad Jeruzalémem

37 Jeruzaléme, Jeruzaléme, město, které zabíjíš proroky a kamenuješ ty, kteří jsou k tobě posláni! Jak často jsem toužil shromáždit vás, jako kvočna ukrývá svá kuřátka pod křídla, ale nechtěli jste. 38 Proto nyní odcházím z vašeho chrámu 39 a se mnou odchází vaše naděje. Teprve až se vrátím, pochopíte a vyznáte: ‚Požehnaný, který přichází ve jménu Božím!‘ “