En Levende Bok

Matteus 22:1-46

Fortellingen om bryllupsfesten

1Jesus fortalte et nytt bilde for dem. Han sa: 2”Der Gud regjerer, blir det som i denne fortellingen:22:2 På gresk: Himmelriket ligner… En konge forberedte en stor bryllupsfest for sønnen sin. 3Han innbød mange gjester, og da forberedelsene var ferdige sendte han tjenere ut for å si til dem som var innbudt at tidspunktet var inne for å komme. Men alle takket nei. 4Da sendte han andre tjenere for å si til dem: ’Alt er klart, oksene og kalvene er slaktet. Skynd dere å komme!’

5Men gjestene som han hadde bedt, var ikke interessert. Hver og en fortsatte med sitt, den ene med sin bondegård, den andre med sine forretninger. 6Noen grep til og med kongens tjenere, mishandlet og drepte dem.

7Da ble kongen sint og sendte ut sin armé, henrettet morderne og brente ned byene deres. 8Så sa han til tjenerne sine: ’Bryllupsfesten er ferdig, men de gjestene som jeg innbød, er ikke verd å få del i festen. 9Gå derfor ut på gatehjørnene og be alle dere ser, til bryllupet.’

10Tjenerne gjorde som han sa og tok med seg alle de kunne finne, både onde og gode, og festsalen ble fylt med gjester. 11Da kongen kom innfor å hilse på gjestene, la han merke til en mann som ikke hadde på seg klær som passet for anledningen.

12’Min venn’, spurte han, ’hvordan kan du være her uten å ha på deg klær som passer for bryllupet?’ Men mannen kunne ikke svare.22:12 Den som innbød til bryllup, forsynte sannsynligvis gjestene med bryllupskledning iblant, og særlig i et slikt tilfelle som her da gjestene kom rett fra gaten. Mannen hadde altså ringeaktet verten ved å nekte å ta imot de klærne han ble tilbudt.

13Da sa kongen til tjenerne sine: ’Bind hendene og føttene hans og kast ut i mørket utenfor. Der skal de gråte av angst og fortvilelse.’ ” 14Jesus avsluttet med disse ordene: ”Mange er innbudt av Gud, men få takker ja og vil tilhøre ham.”

Om å betale skatt til keiseren?

15Fariseerne22:15 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. De var svært nøye med å følge hele Moseloven og hadde for øvrig lagt til egne regler og forskrifter. gikk sin vei for å pønske ut en måte å få Jesus til å si noe som de kunne arrestere ham for. 16Til slutt sendte de noen av mennene sine sammen med kong Herodes sine tilhengere22:16 Herodes sine tilhengere støttet romerne. De ville få bort Jesus av politiske grunner, etter som de trodde at han ville gjøre opprør mot romerne., og lot dem si til Jesus: ”Mester, vi vet at du alltid er ærlig. Du sier rett ut det som er Guds vilje og lar deg ikke påvirke av noen. 17Si oss nå om det er rett eller galt å betale skatt til den romerske keiseren. Hva mener du?”

18Jesus visste hva de var ute etter. ”Dere er falske mennesker som bare later som om dere er lydige mot Gud!” ropte han. ”Hvorfor forsøker dere å lure meg? 19Vis meg en mynt, samme typen som dere betaler skatt med.” De ga ham en romersk mynt, 20og han spurte dem: ”Hvem sitt bilde er dette, og hvem sin signatur står under bildet?”

21”Keiserens”, svarte de.

”Da så”, sa han, ”gi keiseren det som er hans. Men det som tilhører Gud, det skal dere gi til Gud.”

22Dette svaret overrasket dem i den grad at de gikk sin vei og lot ham være i fred.

Skal de døde stå opp igjen?

23Samme dagen kom noen av saddukeerne22:23 Sadukeerne var et religiøst parti blant jødene. til Jesus. De påstår at de døde ikke kan stå opp igjen, og derfor spurte de ham: 24”Mester, Moses har sagt: ’Dersom en mann dør barnløs, da skal hans bror gifte seg med enken og passe på at den døde får en sønn som kan arve ham.’22:24 Se Femte Mosebok 25:5-6. 25Nå hadde vi faktisk en familie blant oss med sju brødre. Den eldste av brødrene giftet seg og døde barnløs. Derfor giftet bror nummer to seg med enken. 26Men han døde også barnløs. Da giftet bror nummer tre seg med henne. Slik fortsatte det til hun hadde vært gift med de alle sju. 27Så døde også kvinnen til slutt. 28Hvem blir hun kona til når de døde står opp igjen? Alle sju har jo vært gift med henne!”

29Jesus svarte: ”Dere tar helt feil, etter som dere verken forstår Skriften22:29 ”Skriften” for jødene er Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. eller kjenner Guds kraft. 30Når de døde står opp igjen, skal det ikke finnes noen som gifter seg. Alle kommer til å være som englene i himmelen. 31Men når det gjelder de dødes oppstandelse, har dere aldri lest det Gud har sagt til dere i Skriften: 32’Jeg er Abrahams, Isaks og Jakobs Gud’.22:32 Se Andre Mosebok 3:6. Gud er ikke en gud for døde, men for de levende.22:32 Gud snakket om Abraham, Isak og Jakob som levende, til tross for at de hadde vært døde i hundrevis av år.

33Da folket hørte dette, ble de helt forundret over undervisningen hans.

Hvilket bud er det viktigste?

34Da fariseerne22:34 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. De var svært nøye med å følge hele Moseloven og hadde for øvrig lagt til egne regler og forskrifter. fikk høre at Jesus hadde stoppet munnen på saddukeerne22:34 Sadukeerne var et religiøst parti blant jødene. De var mest interessert i politikk og var lojale mot romerne. De trodde verken på evig liv, engler eller ånder., samlet de seg. 35En av dem, en skriftlærd22:35 De skriftlærde, eller lovlærerne, var eksperter på loven, som er et annet navn for hele den jødiske Skriften, det vil si Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente., forsøkte å teste Jesus ved å stille spørsmål: 36”Mester, hvilket er det viktigste av budene i Moseloven22:36 Moseloven, eller den jødiske loven, finnes skrevet ned i Første til Femte Mosebok.?”

37Jesus svarte: ” ’Du skal elske Herren, din Gud, av hele ditt hjerte, av hele din sjel og av hele din forstand.’22:37 Se Femte Mosebok 6:5. 38Dette er det første budet og også det viktigste. 39Det nest viktigste ligner på det første: ’Du skal elske dine medmennesker som deg selv.’22:39 Se Tredje Mosebok 19:18. 40Disse to budene sammenfatter alt det som Gud har sagt i Moseloven og ved profetene.22:40 Moseloven og profetenes bok er to av delene i den jødiske Skriften, det vil si Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. Den tredje delen er salmene.

Er Messias en etterkommer av kong David?

41Mens fariseerne22:41 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. var samlet rundt Jesus, passet han på å stille dem et spørsmål: 42”Hva mener dere om Messias, den lovede kongen? Hvem er han etterkommer av?”

De svarte: ”Han er etterkommer av kong David22:42 På gresk: Davids sønn. Det var en tittel som jødene ga Messias, den lovede kongen..”

43”Hvorfor kaller da David ham ’Herre’, når han snakker under innflytelse av Guds Ånd?” spurte Jesus. ”David sa jo:

44’Gud sa til min Herre:

Kom og sett deg på min høyre side for å regjere,

til jeg har lagt dine fiender under føttene dine.’22:44 Se Salmenes bok 110:1. Den som sitter på Guds høyre side, deler hans makt og regjerer i sammen med ham.

45Mener dere virkelig at David skulle kalle en av sine etterkommere for Herre?”

46Men de kunne ikke svare, og fra den dagen av våget ingen å stille flere spørsmål til Jesus.

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 22:1-46

Historien om kongesønnens bryllupsfest

Luk. 14,15-24

1Jesus fortsatte med endnu en historie om Guds rige:

2„Der var engang en konge, som skulle holde bryllup for sin søn. 3Da alt var klar til festen, sendte han sine tjenere ud for at lade de indbudte vide, at det nu var tid at komme. Men de ville ikke komme. 4Så sendte kongen flere tjenere ud for at sige: ‚Hør nu her! Alt er parat! Mine okser og mit fedekvæg er slagtet. Skynd jer at komme til bryllupsfesten!’ 5Men de indbudte var ligeglade. En havde travlt med arbejdet på sin gård, en anden med sin forretning. 6Andre greb fat i kongens sendebud, mishandlede dem og slog dem ihjel. 7Da blev kongen vred. Han sendte sine soldater af sted, og morderne blev udryddet og deres by brændt. 8Derefter sagde han til sine tjenere: ‚Alt er klar til fest, men de indbudte gæster var ikke værdige til at komme med til festen. 9Gå derfor i stedet ud til byernes indfaldsveje og indbyd alle dem, I træffer på.’ 10Tjenerne gik af sted og hentede alle dem, de kunne finde—gode og onde imellem hinanden. På den måde blev festsalen fyldt med gæster.

11Da kongen trådte ind for at hilse på gæsterne, lagde han mærke til en, der ikke havde bryllupstøj på. 12‚Hør, min ven,’ sagde kongen, ‚hvordan er du kommet herind uden bryllupstøj?’ Der var intet svar. 13Så sagde kongen til sine tjenere: ‚Bind hænder og fødder på ham og smid ham ud af bryllupssalen.’ Derude i mørket er der gråd og stor fortvivlelse, 14for de indbudte er mange, men de udvalgte er få.”

De jødiske ledere søger at fange Jesus i ord

Mark. 12,13-17; Luk. 20,20-26

15Det blev farisæerne for meget. De stak hovederne sammen for at finde ud af, hvordan de kunne få Jesus til at sige noget, de kunne arrestere ham for. 16Så besluttede de at sende nogle af deres disciple til ham sammen med herodianerne22,16 Herodianerne er en gruppe, som støttede og var nært knyttet til kong Herodes Antipas, der slog Johannes Døber ihjel. De ønskede samarbejde med den romerske besættelsesmagt, mens farisæerne var stærkt imod romerne. for at stille ham et snedigt spørgsmål. De skulle sige: „Mester! Vi ved, at du ikke er bange for at sige sandheden, og at du underviser folk om Guds vilje. Du lader dig ikke påvirke af menneskers meninger, og du snakker ikke folk efter munden. 17Sig os nu, hvad du mener: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?” 18Men Jesus gennemskuede deres onde hensigter. „Hyklere! Hvorfor sætter I fælder for mig? 19Vis mig den mønt, I betaler skat med.”

De rakte ham en. 20„Hvem er der billede af på mønten?” spurgte han. „Og hvad er det for et navn, der er indridset i den?”

21„Det er kejserens navn og billede.”

„Så giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans.”22,21 Da jøderne vidste, at Gud har skabt mennesket i sit billede, og at noget af Guds væsen er præget ind i enhver af hans skabninger, forstod de, at Jesus dermed sagde, at de skulle give deres liv til Gud.

22Da farisæerne hørte det svar, var de ved at tabe både næse og mund, og de gik stille deres vej.

Saddukæernes spørgsmål om genopstandelsen fra de døde

Mark. 12,18-27; Luk. 20,27-40

23Samme dag kom der nogle saddukæere, som jo påstår, at ingen kan genopstå fra de døde. De stillede Jesus følgende spørgsmål: 24„Mester, Moses har sagt, at hvis en mand dør barnløs, skal hans bror gifte sig med enken, så hun kan få en søn, der kan føre den dødes slægt videre. 25Nu var der en familie med syv brødre. Den ældste giftede sig, men døde kort efter. Da han ingen børn havde fået, blev hans enke gift med bror nummer to, 26men han døde også uden at få børn. Og sådan gik det dem alle syv. 27Til sidst døde også konen. 28Hvem af de syv brødre skal så være hendes mand, når de genopstår fra de døde? De har jo alle været gift med hende.”

29„I er helt på vildspor, fordi I hverken forstår Skriftens ord eller Guds kraft. 30Efter genopstandelsen fra de døde er der ikke længere nogen, der gifter sig. På det område bliver de ligesom englene i Himlen. 31Og med hensyn til genopstandelsen fra de døde, har I så ikke læst det sted, hvor Gud taler til Moses om de afdøde forfædre? Han sagde:

32‚Jeg er Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.’

Men Gud er ikke de dødes Gud. Han er Gud for dem, der lever.”

33Alle tilhørerne var fulde af beundring over det svar, Jesus gav.

Det vigtigste bud i Toraen

Mark. 12,28-34

34Da farisæerne fik at vide, hvordan Jesus havde lukket munden på saddukæerne, udtænkte de et nyt spørgsmål. 35De fik en af de skriftlærde til at spørge:

36„Mester, hvilket bud er det vigtigste i Toraen?”

37Jesus svarede: „Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med liv og sjæl og med alle dine tanker.22,37 5.Mos. 6,4-5. 38Det er det største og fornemmeste bud. 39Der er også et andet bud, som er lige så vigtigt: ‚Du skal elske din næste som dig selv.’22,39 3.Mos. 19,18. 40Det er det, Toraen og profeterne drejer sig om.”

Messias som Davids søn

Mark. 12,35-37; Luk. 20,41-44

41Mens farisæerne var samlede, spurgte Jesus dem: 42„Hvad mener I om Messias? Hvem er han søn af?”22,42 På hebraisk bruges „søn” også om en efterkommer.

„Han er Davids søn,” svarede de.

43„Hvordan kunne så David, der var inspireret af Helligånden, kalde ham ‚herre’? David sagde jo:

44‚Herren sagde til min herre:

Sæt dig ved min højre side,

imens jeg overvinder dine fjender.’22,44 Sl. 110,1

45Når David her kalder ham sin herre, hvordan kan han så samtidig være hans søn?”

46Det kunne de ikke svare på. Og fra da af, var der ingen, der turde stille spidsfindige spørgsmål.