En Levende Bok

Matteus 14:1-36

Døperen Johannes blir drept

1Etter en tid fikk kong Herodes14:1 Kong Herodes regjerte over Galilea og Perea. Han var sønn til den Herodes som regjerte da Jesus ble født. høre alt det folk fortalte om Jesus. 2Han sa da til tjenerne sine: ”Det må være døperen Johannes som har stått opp fra de døde. Det er derfor han kan gjøre slike mirakler.”

3Herodes hadde nemlig under press fra kona si, Herodias, arrestert Johannes og latt ham binde og kaste i fengsel. Herodias hadde først vært gift med Filip, som var bror til kongen. 4Johannes hadde sagt rett ut til Herodes: ”Det er ikke tillatt for deg å leve sammen med henne.” 5Helst hadde Herodes ønsket å drepe Johannes, men han var redd for folket, som mente at Johannes var en profet som bar fram Guds budskap.

6Men da Herodes feiret sin fødselsdag, danset datteren til Herodias for gjestene. Og Herodes ble helt fortryllet over dansen hennes. 7Han sverget på at han ville gi henne hva hun enn ba om. 8Moren fikk henne til å si: ”Jeg vil ha hodet til døperen Johannes på et fat.” 9Kongen ble svært sjokkert, men på grunn av det løfte han hadde gitt, og etter som han ikke ville ta tilbake det han hadde sagt i påhør av gjestene, ga han befaling om at hun skulle få kravet oppfylt. 10Derfor ble Johannes halshugget i fengslet. 11De la hodet hans på et fat og ga det til jenta, som i sin tur bar det til moren sin.

12Etterpå kom disiplene til Johannes og hentet kroppen og begravde den. Senere gikk de til Jesus og fortalte det som hadde skjedd.

Jesus gir mat til mer enn 5 000 personer

13Da Jesus fikk høre det som hadde skjedd, drog han med båt til en avsides plass for å være for seg selv. Folket i byene fikk imidlertid greie på det og fulgte etter til fots langs sjøen.

14Da Jesus steg ut av båten og fikk se alt folket som hadde samlet seg, følte han sympati med dem, og han helbredet de som var syke.

15På kvelden kom disiplene bort til ham og sa: ”Det er allerede seint, og det finnes ikke noe å spise her i ødemarken. Send folket av sted for at de kan gå til byene i nærheten og kjøpe mat.”

16Men Jesus svarte: ”Det trenger de ikke. Dere kan selv gi dem mat!”

17”Skal vi?”, utbrøt de. ”Vi har jo bare fem brød og to fisker!”

18”Gi det dere har til meg”, sa han.

19Så ba han folket å slå seg ned i gresset. Han tok de fem brødene og de to fiskene, så opp mot himmelen og takket Gud. Han brøt brødene i biter og ga dem til disiplene, som delte ut til folket. 20Alle spiste og ble mette, og da de samlet sammen det som var igjen, ble det tolv fulle kurver. 21Det var omkring 5 000 menn som hadde spist, i tillegg til kvinner og barn.

Jesus går på vannet

22Straks etter dette ba Jesus disiplene om å sette seg i båten og reise i forveien over til andre siden av sjøen. Selv stanset han igjen for å se at folket kom seg på hjemvei. 23Da han hadde gjort det, gikk han opp på fjellet for å be. Der var han alene til det ble kveld.

24I mens hadde disiplene kommet i vanskeligheter langt ute på sjøen. Det blåste opp, og de hadde store problemer med å ta seg over til den andre siden etter som det var motvind. 25Straks før det begynte å lysne, kom Jesus gående til dem på vannet. 26Da disiplene fikk se ham gå på sjøen, ble de livredde. De trodde det var et spøkelse, og skrek av redsel.

27Men Jesus snakket straks til dem og sa: ”Ro dere ned, det er jeg. Vær ikke redde.”

28Da ropte Peter: ”Herre, om det virkelig er deg, da kan du vel si at jeg får komme til deg på vannet.”

29”Javisst”, sa Jesus. ”Kom!”

Peter klatret over båtripen og begynte gå på vannet mot Jesus. 30Da han stirret mot de høye bølgene, ble han lammet av redsel og begynte å synke. ”Redd meg, Herre!” skrek han. 31Og straks rakte Jesus ut hånden og grep tak i ham.

”Er troen din så liten?” sa Jesus. ”Hvorfor tvilte du?” 32Etterpå steg de i båten, og i samme øyeblikk la vinden seg. 33De som var i båten, falt ned for Jesus og sa: ”Du må være Guds sønn!”

Jesus helbreder alle som rører ved ham

34Da Jesus og disiplene hadde reist over sjøen, gikk de i land ved Gennesaret. 35Der ble Jesus straks kjent igjen av folket på stedet. De sendte bud til hele distriktet for å spre nyheten om hans ankomst. Snart kom folk dit med alle sine syke. 36De ba om at de i det minste måtte få røre ved dusken på kappen hans. Og alle som gjorde det, ble friske!

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 14:1-36

Kong Herodes funderer over, hvem Jesus er

Mark. 6,14-29; Luk. 9,7-9

1Da kong Herodes14,1 Herodes Antipas, en søn af Herodes den Store. hørte om de mirakler, Jesus udførte, 2sagde han til sine tjenere: „Det må være Johannes Døber, der er vendt tilbage fra de døde. Det er derfor den slags overnaturlige kræfter virker gennem ham.”

3-5Der var nemlig sket det, at Herodes efter pres fra Herodias havde ladet Johannes arrestere og sætte i fængsel. Herodias var egentlig gift med Filip, en bror til Herodes, men var flyttet sammen med kong Herodes. Det havde fået Johannes til at konfrontere kongen. „Du har ikke lov til at leve sammen med hende,” havde han sagt. Det blev Herodias så rasende over, at hun fik Herodes overtalt til at sætte Johannes i fængsel, og hun ville gerne have ham henrettet. Men det turde Herodes ikke, for alle folk anså Johannes for at være en stor profet.

6En dag blev der holdt fødselsdagsfest for Herodes, og Herodias’ datter dansede for gæsterne. 7Herodes blev så begejstret, at han med en ed lovede at give hende hvad som helst, hun forlangte. 8Hendes mor pressede hende til at sige: „Giv mig Johannes Døbers hoved på et fad!” 9Kongen blev ilde til mode ved at høre det ønske, men fordi han havde svoret, og fordi han ikke ville trække sit løfte tilbage for øjnene af alle gæsterne, udstedte han de nødvendige ordrer, 10og Johannes blev halshugget i fængslet. 11Hans hoved blev bragt op i festsalen på et fad og overrakt til den unge pige, der gav det videre til sin mor.

12Senere kom Johannes’ disciple og hentede hans lig og begravede det, hvorefter de gik hen til Jesus og fortalte, hvad der var sket.

Bespisningen af de 5000

Mark. 6,31-44; Luk. 9,10-17; Joh. 6,1-13

13Da Jesus fik det at vide,14,13 Teksten er uklar med hensyn til, hvad det var, Jesus fik at vide. Måske Johannes’ død, måske hvad Herodes havde talt med sine tjenere om som beskrevet i vers 1-2. Luk. 13,31 fortæller os, at Herodes var ude på slå Jesus ihjel. Vi ved også fra Luk. 8,3 at Joanna, gift med Herodes’ hofchef, var en discipel af Jesus. Hun ville utvivlsomt have advaret Jesus, hvis hans liv var i fare. gik han op i en båd sammen med disciplene for at tage væk til et øde sted, hvor de kunne være alene. Men en masse mennesker fra de forskellige byer hørte, at han var taget videre, og de fulgte med ham til fods langs bredden af søen.

14Da Jesus gik i land, så han en stor folkeskare. Han blev fyldt af medlidenhed og helbredte dem, der var syge.

15Lidt før det blev mørkt, kom disciplene hen til ham. „Det er ved at blive sent,” sagde de, „og stedet her er øde. Du må hellere sende alle de mennesker bort, så de kan nå at tage ind til landsbyerne og købe noget mad.”

16„Det er ikke nødvendigt,” svarede Jesus. „I kan give dem noget at spise!”

17„Jamen, vi har kun fem brød og to fisk,” svarede disciplene.

18„Godt! Kom med dem!” sagde Jesus.

19Så bad han folk sætte sig i græsset. Derefter tog han de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og takkede Gud for dem. Han brækkede brødene i stykker og begyndte at dele ud til disciplene, og disciplene gav maden videre til folkemængden. 20Alle spiste og blev mætte. Og da de tiloversblevne stykker blev samlet sammen, fyldte de 12 kurve. 21Der var omkring 5000 mænd, foruden kvinder og børn, som blev bespist.

Disciplenes tøvende tro

Mark. 6,45-52; Joh. 6,15b-21

22Jesus gav straks disciplene besked på at gå op i båden og sejle i forvejen over til den anden side af søen, mens han sendte folkemængden bort. 23Da han havde gjort det, gik han op på bjergskråningen for at være alene og bede.

24Det var efterhånden blevet ud på natten. Jesus var alene på bjerget, mens disciplene var et godt stykke ude på søen, hvor de kæmpede mod bølgerne og en strid modvind.

25Kort før daggry kom Jesus ud til dem, vandrende hen over vandet. 26Da de så en skikkelse komme gående hen imod dem, skreg de af rædsel, for de troede, det var et spøgelse. 27Men Jesus råbte til dem: „I skal ikke være bange—det er mig!”

28Straks råbte Peter tilbage: „Hvis det virkelig er dig, Herre, så sig til mig, at jeg skal komme ud til dig på bølgerne.” 29„Kom!” sagde Jesus.

Peter kravlede ud over bådens ræling og gik på vandet hen mod Jesus. 30Men da han så stormens rasen omkring sig, blev han bange, og han begyndte at synke.

„Herre, red mig!” råbte han.

31Øjeblikkelig rakte Jesus hånden ud og greb fat i ham. „Din tro er lille,” sagde Jesus. „Hvorfor blev du usikker?”

32Da de var kommet op i båden, lagde vinden sig. 33Alle i båden faldt på knæ for Jesus. „Du er virkelig Guds Søn!” udbrød de.

Helbredelser i Genesaret området

Mark. 6,53-56

34De styrede nu båden ind mod land og lagde til ved et sted, som kaldes Genesaret. 35Jesus blev straks genkendt af de lokale folk, og de sendte bud til hele omegnen om, at Jesus var kommet. Derfor kom man med alle de syge. 36De bønfaldt ham om bare at få lov at røre ved kvasten på hans bedesjal, og alle, der rørte ved ham, blev helbredt.