En Levende Bok

Matteus 12:1-50

Disiplene plukker aks på hviledagen

1På en hviledag12:1 I grunnteksten: Sabbaten. Jødene sin hviledag er den sjuende dagen i deres uke, altså lørdagen. Den dagen utfører ikke jødene noe unødvendig arbeid. Hviledagen ble innstiftet av Gud allerede i Første Mosebok 2:3. gikk Jesus og disiplene langs noen kornåkrer. Disiplene var sultne og begynte å plukke aks for å spise.

2Noen fariseere12:2 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. De var svært nøye med å følge hele Moseloven og hadde for øvrig lagt til egne regler og forskrifter. fikk se det og protesterte: ”Se hva de gjør! Det er jo forbudt å høste på hviledagen i følge Moseloven12:2 Moseloven, eller den jødiske loven, finnes skrevet ned i Første til Femte Mosebok..”

3Jesus sa til dem: ”Har dere aldri lest om det kong David gjorde da han og mennene som fulgte han, ble sultne?12:3 Se Første Samuelsbok 21:1-6. 4Han gikk inn i Guds hus, og både han og de som var med ham spiste av de spesielle brødene som bare prestene har lov til å spise. De brøt også loven. 5Har dere heller ikke lest i loven at prestene som gjør tjeneste i templet, får arbeide på hviledagen? 6Jeg kan forsikre dere at her finnes en som er større enn templet! 7Dersom dere forsto det som menes med ordene: ’Jeg vil heller at dere viser hverandre kjærlighet, enn at dere ofrer til meg’12:7 Se Hosea 6:6., da ville dere ikke dømme dem som er uskyldige. 8For jeg, Menneskesønnen12:8 ”Menneskesønnen” er et hebraisk ord for å si ”av mennesker”. Det var en tittel på Messias, den lovede kongen, hentet fra Daniel 7:13-14., har rett til å avgjøre hva som er tillatt på hviledagen.”

Jesus helbreder en syk på hviledagen

9Litt etter gikk Jesus videre og kom inn i synagogen deres12:9 Synagogen er jødenes bygg for gudstjenester.. 10Der fikk han se en mann som hadde en handikappet hånd. Fariseerne12:10 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. De var svært nøye med å følge hele Moseloven og hadde for øvrig lagt til egne regler og forskrifter. spurte ham da: ”Tillater Moseloven12:10 Moseloven, eller den jødiske loven, finnes skrevet ned i Første til Femte Mosebok. at noen kan bli helbredet på hviledagen12:10 I grunnteksten: Sabbaten. Jødene sin hviledag er den sjuende dagen i deres uke, altså lørdagen. Den dagen utfører ikke jødene noe unødvendig arbeid. Hviledagen ble innstiftet av Gud allerede i Første Mosebok 2:3.?” De håpet naturligvis at han skulle svare ”ja”, for da kunne de få noe å anklage ham for. 11Han svarte: ”Om noen av dere har en sau og den faller i en grøft på hviledagen, griper han ikke da inn og drar opp sauen samme dagen? Selvfølgelig gjør han det! 12Tenk på hvor mye mer verd et menneske er, enn en sau! Det er altså tillatt å gjøre godt på hviledagen.” 13Så sa han til mannen: ”Rekk fram hånden din.” Da mannen gjorde det, ble hånden frisk, og like sterk som den andre!

14Fariseerne gikk ut og begynte å legge opp planer om hvordan de kunne få Jesus arrestert og drept.

Guds tjenere

15Da Jesus fikk greie på dette, dro han bort fra stedet der. Mange mennesker fulgte etter ham, og han helbredet alle de som var syke blant dem. 16For ikke å vekke mistanker om hvem han var, forbød han dem strengt å fortelle om det som skjedde. 17Gjennom dette ble det som Gud hadde sagt ved profeten Jesaja, til virkelighet:

18”Dette er min utvalgte tjener!

Han er min elskede,

mitt hjertes glede.

Jeg skal fylle ham med min Ånd,

og han skal bevise for folket hva som er rettferdighet.

19Han griper ikke til vold eller skriker,

stemmen hans skal ikke bli hørt på gatene!

20Han slår ikke ned de svake

eller slukker ut det håp som er i ferd med å svinne bort.

En dag skal han la rettferdigheten seire.

21Han skal være verdens håp.”12:21 Se Jesaja 42:1-4.

Jesus blir beskyldt for å være i kompaniskap med djevelen

22De førte til han en besatt som var både blind og stum. Jesus helbredet ham, slik at han kunne se og snakke. 23Folk ble helt forundret og sa: ”Kanskje Jesus likevel er den som skal arve kong Davids trone12:23 På gresk: Davids sønn. Det var en tittel som jødene ga Messias, den lovede kongen.?” 24Da fariseerne12:24 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. fikk høre om miraklet, sa de: ”Han driver sikkert ut de onde åndene med hjelp av Satan12:24 I den greske grunnteksten: ”Beelsebul”, et hebraisk navn på en avgud som har blitt et synonym til Satan. Se også i v.27., som er høvding for de onde åndene.”

25Jesus, som forsto hva fariseerne tenkte, sa til dem: ”Et rike som kommer i strid med seg selv, går under, og en by eller en familie som er i innbyrdes konflikt med hverandre, vil snart opphøre å eksistere. 26Dersom Satan nå driver ut sine egne onde ånder, da strider han jo mot seg selv. Hvordan skal han da kunne fortsette å styre riket sitt? 27Dersom jeg driver ut de onde åndene ved hjelp av Satan, hvilken kraft er det da deres egne tilhengere bruker når de driver dem ut? Kanskje dere selv kan svare på anklagene deres! 28Dersom det er med Guds Ånd jeg driver ut de onde åndene, har jo Gud kommet for å regjere blant dere.12:28 På gresk: da har jo Guds rike kommet til dere. 29På denne måten er det: Satan er som en sterk mann. Om noen vil gå inn i huset til den sterke mannen og rane ham for det han eier, da må de først binde ham. Etterpå kan de gå inn og rane hjemmet hans. 30Den som ikke er med meg, er imot meg, og den som ikke hjelper meg i mitt arbeid, han motarbeider meg.

31Jeg advarer dere: All synd og spott12:31 Å spotte er å håne og tale dårlig om noe som er hellig. kan bli tilgitt, men spott mot Guds Hellige Ånd blir ikke tilgitt. Det er en utilgivelig synd. 32Den som sier noe mot meg, Menneskesønnen12:32 ”Menneskesønnen” er et hebraisk ord for å si ”av mennesker”. Det var en tittel på Messias, den lovede kongen, hentet fra Daniel 7:13-14., kan få tilgivelse, men den som sier noe mot Guds Hellige Ånd, kommer aldri til å bli tilgitt, det være seg i denne verden eller i den kommende.

33Et tre blir kjent igjen på frukten sin. Enten er treet godt og bærer god frukt, eller så er det dårlig og bærer dårlig frukt. 34Ormeyngel! Hvordan kan dere som er onde, si noe godt? Munnen uttrykker jo det hjertet er fullt av. 35Ordene fra et godt menneske viser den godhet som bor i hjertet, mens ordene fra et ondt menneske avslører det onde hjertet. 36Jeg sier dere at på dommens dag skal dere få stå til rette for hvert unyttig ord dere har snakket. 37De ordene dere nå bruker, skal avgjøre skjebnen for dere da. Enten kommer dere til å bli frikjent ved dem, eller så blir dere dømt ved dem.”

De religiøse lederne ber Jesus om et tegn

38En dag kom noen av de skriftlærde12:38 Fariseerne var eksperter på loven, som er et annet navn for hele den jødiske Skriften, det vil si Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. sammen med fariseerne12:38 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene., og ba om å få se et tegn som skulle bevise at Jesus virkelig var Messias, den lovede kongen.

39Jesus svarte: ”Denne onde og gudløse slekten krever et tegn, det eneste tegnet de skal få se, er det som skjedde med profeten Jona12:39 Se Jona bok i Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.. 40På samme måten som Jona var i den store fisken i tre døgn, kommer jeg, Menneskesønnen12:40 ”Menneskesønnen” er et hebraisk ord for å si ”av mennesker”. Det var en tittel på Messias, den lovede kongen, hentet fra Daniel 7:13-14., til å være i jordens indre i tre døgn12:40 I det greske språket, og på mange andre språk, regner de den dagen som noe skjer, som dag nummer en. Jesus døde på en fredag og sto opp på søndagen. Men det viktige i denne sammenhengen er at Gud lar Jesus vende tilbake til livet, på samme måten som han lot Jona vende tilbake til livet.. 41Innbyggerne i Ninive skal på dommens dag stå opp fra de døde sammen med dere og dømme dere. De ga opp sin onde livsstil og vendte seg om til Gud da de hørte Jona holde fram Guds budskap. Og her finnes en som er større enn Jona, men dere nekter å tro på ham. 42Også dronningen fra Syden12:42 Dronningen av Saba, nåværende Jemen. Se Første Kongebok 10:1. skal på dommens dag stige fram som vitne mot denne slekten og dømme den. Hun kom jo helt fra et fjernt land for å høre på visdommen til Salomo. Og her finnes en som er større enn Salomo, men dere nekter å tro på ham.

43-45Denne onde slekten kommer til å bli rammet av samme skjebnen som mange besatte gjør: Når en ond Ånd blir drevet ut av et menneske, flakker den urolig omkring i ørkenen og leter etter et nytt offer. Om den ikke finner noe, sier den: ’Jeg vender tilbake til det menneske der jeg kom fra.’ Og når den gjør det, finner den hjertet tomt, rent og pyntet. Da leter den etter sju ånder til, enda verre enn seg selv. Sammen tar de kontrollen over mennesket, og det får det langt verre enn det hadde før.”

Jesu virkelige familie

46-47Mens Jesus fortsatt talte til folket, kom moren og brødre hans dit og ville snakke med ham, men de stanset utenfor huset. Noen sa til han: ”Moren din og brødrene dine står utenfor og vil treffe deg.” 48Men han svarte: ”Moren min og brødrene mine! Hvem er det?” 49Så pekte han på disiplene og sa: ”Dette er moren min og brødrene mine. 50Hver og en som lyder min Far i himmelen, er broren, og søsteren og moren min!”

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 12:1-50

Jesus er herre over sabbatten

Mark. 2,23-28; Luk. 6,1-5

1En dag gik Jesus sammen med sine disciple langs en kornmark. Det var på en sabbat.12,1 Sabbat betyder den syvende dag, hvilket er lørdag. For jøderne er det en helligdag og hviledag, hvor intet arbejde må udføres fra dagen begynder ved solnedgang fredag, til den er forbi ved solnedgang lørdag. Farisæerne på Jesu tid havde meget strenge regler for, hvad man måtte og ikke måtte, især det sidste. Det hørte med til orientalsk gæstfrihed, at en forbipasserende gerne måtte plukke nogle få aks fra en kornmark og spise dem, hvis han var sulten, men ikke tage noget med hjem. Hans disciple var sultne, og de begyndte at plukke aks for at spise kernerne. 2Nogle farisæere opdagede det og gav sig straks til at irettesætte ham: „Hvordan kan du tillade, at dine disciple høster korn på en sabbat, hvor man ikke må arbejde?”

3„Har I aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd var sultne?” svarede Jesus. 4„Han gik op til Guds hus, og de spiste alle sammen af de hellige brød, som ellers kun præsterne har lov til at spise af. 5Har I heller aldrig læst i Toraen, at de præster, der gør tjeneste i templet, har lov til at arbejde på en sabbat? 6Og her står I over for noget, der er større end templet! 7Hvis I forstod betydningen af det skriftord: ‚Jeg ønsker barmhjertighed frem for slagtofre,’12,7 Hoseas 6,6. så ville I ikke fordømme uskyldige mennesker. 8Menneskesønnen er jo herre over sabbatten.”

Jesus helbreder en mand på sabbatten

Mark. 3,1-6; Luk. 6,6-11

9Så fortsatte Jesus og disciplene vandringen og nåede frem til en synagoge. 10Derinde var der en mand med en forkrøblet hånd, og farisæerne spurgte nu Jesus: „Er det så også tilladt at helbrede nogen på en sabbat?” De håbede på at få noget at anklage ham for. 11Jesus svarede: „Hvis en af jer har et får, og det falder i grøften på en sabbat, vil I så ikke trække det op samme dag? 12Er et menneske ikke mere værd end et får? Altså er det tilladt at gøre godt på en sabbat!” 13Så vendte han sig til manden og sagde: „Ræk hånden frem!” Det gjorde han, og i det samme blev hånden helbredt, så den var lige så rask som den anden hånd.

14Efter den episode begyndte farisæerne at lægge planer om, hvordan de kunne få Jesus ryddet af vejen.

Jesus opfylder profetierne om Messias

15Da Jesus var klar over, hvad farisæerne havde i sinde, trak han sig bort fra stedet, men mange fulgte ham. Han helbredte alle syge iblandt dem, 16men forbød dem samtidig at fortælle vidt og bredt om, hvad han havde gjort. 17Jesus opfyldte det ord om Messias, som Gud havde talt gennem profeten Esajas:12,17 Versene 18-20 er et citat fra Es. 42,1-3 om „Herrens tjener”, dvs. Messias. Det er taget fra den hebraiske tekst, ikke den græske oversættelse, LXX. Dog er v. 21 fra Es. 42,4b i LXX.

18„Se min tjener, som jeg har udvalgt,

min elskede, som jeg er fuldt tilfreds med.

Jeg lægger min Ånd på ham,

han skal bringe retfærdighed til alle folkeslag.

19Han går ikke rundt og skændes,

han råber ikke op i gaderne.

20Et knækket siv brækker han ikke af.

Et lys, der brænder svagt, puster han ikke ud.

Han fører retfærdigheden igennem til sejr,

21fremmede folkeslag får nyt håb gennem ham.”

Messias under falsk anklage

Mark. 3,22-30; Luk. 11,14-23; 12,10; 6,43-45

22Derpå blev en dæmonbesat mand, som hverken kunne se eller tale, ført hen til det hus, hvor Jesus opholdt sig, og Jesus helbredte ham, så han nu kunne både tale og se. 23Folk var overvældede: „Mon det ikke er ham, der er Messias?” spurgte man hinanden.

24Da farisæerne hørte det, sagde de til hinanden: „Nej, han kan ikke være Messias. Det må være med hjælp fra Satan,12,24 Der bruges her et gammeltestamentligt udtryk for Satan: „Beelzebul” eller „Beelzebub”, som muligvis går tilbage til filistrenes gud Ba’al-Zebub—fluernes herre, nævnt i 2.Kong. 1. de onde ånders fyrste, at han driver dæmonerne ud.”

25Jesus var klar over, hvad de tænkte, og derfor sagde han: „Hvis et land ligger i krig med sig selv, går det sin undergang i møde. Hvis en by eller et hjem er kommet i splid med sig selv, går de i opløsning. 26Og hvis Satan uddriver sine egne onde ånder, så er han kommet i krig med sig selv. Hvordan kan hans rige da bestå? 27I påstår, at jeg uddriver onde ånder ved hjælp af de onde ånders fyrste. Påkalder jeres egne tilhængere så også Satans magt, når de vil drive onde ånder ud? Prøv engang at spørge dem! 28Men hvis det er ved Guds Ånds kraft, at jeg driver dæmoner ud, så er Guds rige jo kommet til jer!

29Hvordan kan man gå ind i en stærk mands hus og tage, hvad han har, uden først at binde ham? Men når man har bundet ham, kan man tage, hvad han har i huset.

30De, der ikke er med mig, er imod mig, og de, der ikke arbejder sammen med mig, modarbejder mig. 31Det siger jeg jer: Mennesker kan få tilgivelse for al slags synd og hån—undtagen hvis de håner Guds Ånd. Det er der ingen tilgivelse for. 32Den, der taler imod Menneskesønnen, kan blive tilgivet, men den, der taler imod Helligånden, kan aldrig få tilgivelse, hverken i den nuværende eller kommende verden.

33Et træ kendes på sine frugter. Et godt træ bærer god frugt, og et dårligt træ bærer dårlig frugt. 34Hvordan skulle der kunne komme noget godt fra jer, slangeyngel? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. 35Et godt menneske tager gode ting frem fra sit forråd af gode tanker, men et ondt menneske tager onde ting frem fra sit forråd af onde tanker. 36Jeg siger jer, at på dommens dag skal mennesker stå til regnskab for hvert et ondt ord, de har talt. 37Ud fra jeres egne ord vil I blive frikendt, og ud fra jeres egne ord vil I blive dømt.”

De vantro vil blive dømt

Luk. 11,16.29-32

38Derefter forlangte nogle af de skriftlærde og farisæerne, at Jesus skulle gøre et mirakel som tegn på, at han virkelig var Messias.

39Men Jesus svarede: „Onde og vantro mennesker forlanger tegn. Men den slags mennesker får ikke andet end profeten Jonas’ tegn. 40For som Jonas var tre dage i havdyrets bug, sådan skal Menneskesønnen være tre dage12,40 Mere ordret: „tre dage og tre nætter”. Efter orientalsk skik tælles dagene inklusivt, således at to dage på dansk svarer til tre dage på hebraisk: en del af fredagen, lørdagen og en del af søndagen. Tallet tre er symbolsk for Guds indgriben. Som Gud bragte Jonas tilbage til livet, bliver Jesus også bragt til live igen. Jf. Jon. 2,1. i jordens dyb. 41Nineves ledere vil på dommens dag rejse sig og anklage den slags vantro mennesker, for da Jonas forkyndte dom over Nineve, angrede alle byens indbyggere deres ondskab og vendte sig til Gud. Og her står en, der er større end Jonas. 42Også dronningen af Saba vil på dommens dag rejse sig og anklage den slags mennesker, for hun kom helt fra verdens ende for at lytte til Salomons visdom. Og her står en, der er større end Salomon.

Fra det dårlige til det værre

Luk. 11,24-26

43Når en ond ånd er drevet ud af et menneske, strejfer den omkring i ørkenen for at finde et sted at slå sig ned, men den finder ikke noget. 44Så siger den: ‚Jeg må hellere vende tilbage til det „hus”, jeg kom fra.’ Når den vender tilbage, finder den huset ledigt, rengjort og sat fint i stand. 45Så går den ud og finder syv andre ånder, værre end den selv, og de flytter alle ind i det ledige hus. Da bliver det sidste værre end det første for det menneske. Sådan vil det også gå de onde og vantro mennesker!”

De, der gør Faderens vilje, hører Jesus til

Mark. 3,31-35; Luk. 8,19-21

46Mens Jesus sad og underviste skaren af mennesker, kom hans mor og brødre til huset. De ville gerne tale med ham. 47Da man fortalte ham, at de stod derude og ville tale med ham, 48sagde han: „Hvem er i virkeligheden min mor og mine brødre?” 49Så slog han ud med armene i retning af sine disciple og sagde: „Min mor og mine brødre sidder her. 50Enhver, der gør min himmelske Fars vilje, er min bror og min søster og min mor!”