욥기 21 – KLB & BPH

Korean Living Bible

욥기 21:1-34

1그래서 욥이 이렇게 대답하였다.

2“너희는 내 말을 잘 들어라. 이것 이 너희가 나를 위로하는 길이다.

3나에게 먼저 말할 기회를 달라. 너희가 조롱하더라도 내 말이 끝난 다음에 하라.

4“내가 사람에게 원망하는 것이 아니라 하나님께 원망하고 있으니 어찌 내 마음이 초조하지 않겠느냐?

5너희는 나를 보면 놀라겠지만 말은 하지 말아라.

6내가 당한 일을 생각만 해도 소름이 끼친다.

7어째서 악인은 죽지도 않고 오래 살며 그 세력이 점점 강해지는가?

8그들은 자녀들이 성숙하게 자라가는 것을 보고 그 손자들까지 무럭무럭 자라는 것을 보며 살고 있다.

9그들의 집은 평안하며 두려워해야 할 일이 없고 하나님도 그들을 벌하시지 않으며

10그들의 소는 새끼도 잘 낳는다.

11그들의 자녀들은 양떼처럼 뛰어 놀고

12-13마냥 즐거워 세월을 노래와 춤으로 보내며 아무것도 부족한 것 없이 편안하게 수명대로 살다가 죽을 때도 고통 없이 죽는다.

14그런데도 그들은 하나님께 ‘우리를 내버려 두시오. 우리는 당신의 도리를 알고 싶지 않습니다.

15전능하신 자가 누군데 우리가 그를 섬기며 우리가 그에게 기도한들 무슨 유익이 있겠습니까?’ 하는구나.

16그러나 그들의 번영이 그들의 손에 달려 있는 것이 아니므로 악인의 계획은 나와 거리가 멀다.

17“악인의 등불이 꺼진 적이 몇 번이나 되며 그들 중에 재앙을 만난 사람이 몇이나 되는가? 하나님이 노하셔서 악인들을 벌하시며

18그들을 바람 앞의 지푸라기나 태풍에 불려가는 겨처럼 되게 하신 적이 몇 번이나 있었는가?

19너희는 하나님이 그들의 자녀들을 벌하실 것이라고 말하지만 하나님은 그 자녀들을 벌하시는 것이 아니라 죄를 짓는 바로 그 사람을 벌하셔서 그에게 자기 잘못을 깨닫게 하신다.

20그래서 자기 눈으로 직접 자신의 멸망을 보게 하며 전능하신 분의 분노를 느끼게 해야 한다.

21사람이 자기 생명이 다할 때 실제로 자기 가족을 돌아볼 수 있겠느냐?

22하나님은 가장 높은 자리에 있는 사람까지도 심판하시는데 누가 감히 하나님을 가르칠 수 있겠느냐?

23-24“어떤 사람은 죽는 날까지 건강하고 잘 먹고 잘 살며 편안하게 지내고

25또 어떤 사람은 죽는 그 날까지 마음의 고통에서 헤어나지 못하고 한번도 제대로 행복하게 살아 보지 못한다.

26그렇지만 죽어서 땅 속에 묻히고 구더기의 밥이 되는 것은 마찬가지이다.

27“나는 너희가 무슨 생각을 하고 있는지 알고 있으며 나를 해치려는 계획도 다 알고 있다.

28너희는 위인의 집이 어디 있으며 악인들의 집이 어디 있느냐고 말하고 있다.

29너희는 길 가는 사람들에게 물어 보지도 않았느냐? 너희는 그들의 증언을 듣지도 못했느냐?

30그들의 말에 의하면 하나님이 분노하셔서 재앙을 내리시는 날에 언제나 살아 남는 것은 악인들이라고 한다.

31악인을 면전에서 비난하거나 그가 행한 대로 갚아 줄 자가 누구인가?

32그가 무덤으로 들어가도 그 무덤을 지키는 자들이 있으며

33그의 장례 행렬에는 수많은 조객들이 뒤따르고 심지어 골짜기의 흙덩이까지도 그의 몸을 부드럽게 덮어 준다.

34그러니 너희 위로가 어찌 헛되지 않겠느냐? 너희 대답은 전부 거짓말뿐이다.”

Bibelen på hverdagsdansk

Jobs Bog 21:1-34

Jobs syvende tale: Et svar til Zofar

1Job gav ham følgende svar:

2„Den eneste trøst, I kan give mig,

er, hvis I tier stille og lytter til mine ord.

3Gid I ville finde jer i at høre på mig.

Bagefter kan I altid håne mig igen!

4Det er Gud og ikke mennesker, jeg beklager mig til.

Er det mærkeligt, at jeg er så utilfreds?

5Prøv engang at se på mig!

Er det ikke et chokerende syn?

6Når jeg tænker over det, fyldes jeg med rædsel,

så jeg ryster over hele kroppen.

7Hvorfor klarer de gudløse sig godt her i livet?

Hvorfor lever de længe og bliver rige?

8De ser deres børn vokse op og etablere sig,

de kan glæde sig over samværet med familien.

9De lever trygt i deres sikre hjem,

og Guds straf når dem ikke.

10Deres tyre avler uden problemer,

deres køer aborterer ikke.

11Deres småbørn løber frit omkring,

boltrer sig på marken som uskyldige lam.

12De gudløse danser og synger og morer sig

til trommer, harper og fløjter.

13De lever lykkeligt til deres dages ende

og får en nem og smertefri død,

14selv om de siger: ‚Hold dig væk, Gud,

vi vil ikke have noget med dig at gøre.’

15‚Hvorfor skulle vi adlyde den såkaldt almægtige?’

‚Hvad nytter det at bede til ham?’ spørger de.

16‚Enhver er sin egen lykkes smed!’ ser det ud til.

Men sådan vil jeg ikke tænke.

17De onde bliver sjældent ramt af ulykke,

de har ingen større problemer,

og de bliver ikke tromlet ned af Guds vrede.

18De er ikke som avner og strå,

der blæses bort af vinden.

19‚Så straffer Gud deres børn,’ siger I.

Men burde de gudløse ikke selv blive straffet?

20Lad dem selv opleve deres ulykke

og smage den Almægtiges vrede.

21Når de først er døde, er det ikke deres sag,

hvad der sker med de efterladte.

22Men hvem kan belære Gud?

Hvem kan dømme den højeste dommer?

23Nogle mennesker dør på lykkens tinde,

helt trygge og ganske uden sorger.

24Mad og drikke har de i overflod,

og de har altid været sunde og raske.

25Andre mennesker dør, før de har smagt livets goder,

og de er helt opslugt af bitterhed.

26Begge slags mennesker lægges i graven,

hvor de bliver ædt af de samme orme.

27Nuvel, jeg ved godt, hvad I vil svare,

hvilke indvendinger I vil komme med.

28I har hørt om nogle rige, gudløse folk,

som også blev ramt af ulykker.

29Men prøv at spørge dem, der er vidt berejste,

hør, hvad de siger om deres erfaringer:

30De gudløse skånes, når ulykken kommer,

de finder altid en udvej.

31Ingen retsforfølger dem,

ingen tør kræve dem til regnskab.

32Når de dør og føres til graven,

står der æresvagt ved gravstedet.

33De har et stort begravelsesfølge

og bliver lagt til hvile i fred.

34Jeres trøst er intet værd.

Jeres snak er ikke andet end bedrag.”