사무엘하 22 – KLB & BPH

Korean Living Bible

사무엘하 22:1-51

다윗의 노래

1다윗은 여호와께서 그의 모든 원수들과 사울의 손에서 자기를 구원해 주셨을 때 여호와께 이렇게 노래하였다.

2“여호와는 나의 반석,

나의 요새, 나의 구원자이시며

3내 하나님은 내가 피할 바위이시요

내 방패가 되시고

22:3 원문에는 ‘나의 구원의 뿔’나를 구원하는 힘이시다.

그가 나의 높은 망대와

피난처와 구원자가 되셔서

모든 원수들에게서

나를 구원하셨네.

4내가 여호와께 부르짖으면

그가 나를 원수들에게서 구원하시니

여호와는 찬양을 받으실 분이시다.

5“사망의 물결이 나를 에워싸고

파멸의 홍수가 나를 덮쳤으며

622:6 또는 ‘음부의 줄’죽음의 위험이 나를 두르고

사망의 덫이 내 앞에 놓였을 때

7내가 고통 중에서

여호와께 부르짖었더니

그가 성소에서 내 음성을 들으시고

내가 부르짖는 소리에

귀를 기울이셨네.

8“그때 땅이 떨고 진동하였으며

하늘의 터전이 흔들렸으니

그가 분노하셨음이라.

9그 코에서 연기가 나오고

그 입에서 소멸하는 불이 나와

그 불에 숯불이 피었네.

10그가 하늘을 굽히고 내려오시니

그의 발 아래

어두운 구름이 깔렸구나.

11그가 22:11 히 ‘그룹을’하늘 마차를 타고 나시며

바람 날개로 다니시고

12흑암과 빽빽한 비구름으로

휘장을 삼으셨네.

13그 앞의 광채로 숯불이 피었구나.

14하늘에서 뇌성을 발하시므로

전능하신 하나님의 음성이 들렸다.

15그가 화살을 쏘아

원수들을 흩으시며

번개로 그들을 쳐부쉈네.

16여호와의 꾸지람과 콧김으로

바다 밑이 드러나고

땅의 기초가 나타났구나.

17“그가 높은 곳에서 나를 붙들어

깊은 물에서 나를 건져내셨네.

18여호와께서 나를 강한 대적과

나를 미워하는 원수들에게서

구하셨으니

그들은 나보다 강한 자들이었다.

19내가 곤경에 처했을 때

그들이 나를 덮쳤으나

여호와께서는 나를 보호하셨다.

20그가 나를

안전한 곳으로 인도하시고

나를 기쁘게 여겨 구원해 주셨네.

21“여호와께서

나의 의로움에 대하여 갚아 주시고

나의 깨끗한 삶을 보상해 주셨으니

22이것은 내가 여호와의 법을 지키고

내 하나님을 떠나

악을 행하지 않았음이라.

23나는 그의 모든 법을 지키고

그의 명령을 어기지 않았으며

24그 앞에서 흠 없이 살고

내 자신을 지켜 죄를 짓지 않았다.

25그래서 나의 의로운 행위대로,

내가 그 앞에서 깨끗하게 산 그대로,

여호와께서 나에게 갚아 주셨네.

26“여호와여,

주는 자비로운 자에게

주의 자비를,

흠 없는 자에게

주의 완전하심을,

27깨끗한 자에게

주의 깨끗하심을,

악한 자에게

주의 분노를 보이시는 분이십니다.

28주는 22:28 또는 ‘곤고한 백성’겸손한 자를 구원하시고

교만한 자를 낮추십니다.

29“여호와여,

주는

나의 등불이 되셔서 나의 어두움을 밝혀 주시니

30내가 주의 도움으로

적진을 향해 달려갈 수 있으며

주의 힘으로 적의 방어벽을

뛰어넘을 수 있습니다.

31“하나님의 22:31 또는 ‘도는’행위는 완전하고

여호와의 말씀은 참되니

그는 자기에게 피하는 모든 자에게

방패가 되신다.

32여호와 외에

하나님이 어디 있으며

우리 하나님 외에

반석이 어디 있는가?

33하나님은 나의 튼튼한 요새가 되어

나를 안전한 곳으로 인도하시는구나.

34그가 내 발을 사슴 발 같게 하여

나를 높은 곳에서도 서게 하시며

35나를 훈련시켜 싸우게 하시니

내가 놋활도 당길 수 있게 되었네.

36“여호와여, 주는 나에게

구원의 방패를 주시고

나를 도우셔서 크게 하셨으며

37내 길을 넓게 하셔서

내가 넘어지지 않게 하셨습니다.

38내가 원수들을 추격하여

그들을 쳐죽이기 전에는

돌아서지 않았습니다.

39내가 그들을 쳐서 쓰러뜨리자

그들이 다시 일어나지 못하고

내 발 아래 엎드러졌습니다.

40주께서 전쟁을 위해

나를 힘으로 무장시키시고

내 대적들을 내 발 앞에

굴복하게 하셨으며

41내 원수들이

등을 돌려 달아나게 하셨으므로

내가 나를 미워하는 자들을

모조리 없애 버렸습니다.

42“그들이 도와 달라고 외쳐도

그들을 구해 줄 자가 없었으며

그들이 여호와께 부르짖어도

그가 대답하지 않으셨다.

43내가 그들을 쳐서

땅의 먼지처럼 되게 하였고

그들을 짓밟아

거리의 진흙처럼 뭉개 버렸네.

44“주께서 나를

반역하는 백성에게서 구하시고

나를 보존하여

모든 민족의 머리가

되게 하셨으므로

내가 알지 못하는 백성이

나를 섬기며

45외국인들이 내 소문을 듣고

내 앞에 굽실거리며 복종합니다.

46그들이 모두

용기를 잃고

숨어 있던 곳에서 떨며 나옵니다.

47“여호와는 살아 계신다!

나의 반석 되시는 분을 찬양하세.

내 구원의 바위 되시는

하나님을 높이세.

48그는 내 원수를 갚으시고

여러 민족을 나에게 복종시키시며

49나를 원수들에게서

구하신 하나님이시다!

“여호와여, 주는 나를

내 대적 위에 높이 드시고

난폭한 자들의 손에서

나를 구해 주셨습니다.

50여호와여, 그러므로 내가

여러 민족 가운데서

주께 감사하며

주의 이름을 찬양합니다.

51“여호와께서 자기 왕에게

큰 승리를 주시고

자기가 기름 부어 세운 자에게

한결같은 사랑을 베푸시니

나와 내 후손이

영원히 누릴 축복이구나!”

다윗의 마지막 말

Bibelen på hverdagsdansk

2. Samuelsbog 22:1-51

Davids sejrssang

Salme 18

1Da Herren havde reddet David fra Saul og hans øvrige fjender, sang David følgende lovsang til Herren:

2Herren er min Klippeborg

og min Beskytter.

3Han er mit Skjul,

hos ham søger jeg tilflugt.

Han er mit Skjold,

min Frelse og min Fæstning.

Jeg søger ly hos min Frelser,

som redder mig af mine fjenders vold.

4Jeg kalder på Herren, den Højlovede,

og frelses fra mine fjender.

5Dødens brænding omsluttede mig,

undergangens bølger væltede ind over mig,

6dødsriget strammede sit greb om mig,

jeg sad fast i dødens fælde.

7I min fortvivlelse råbte jeg til Herren,

jeg bad til min Gud om hjælp.

Han hørte mig fra sin helligdom,

mit skrig nåede hans ører.

8Da rystede jorden og skælvede,

verdens grundvolde bævede,

for Herrens vrede var blusset op.

9Røg væltede ud af hans næsebor,

fortærende ild skød ud af hans mund,

glødende kul sprang frem fra ham.

10Han skubbede himlens forhæng til side

og trådte ud på de mørke stormskyer.

11Han steg op på en kerub og fløj,

svævede på vindens vinger.

12Han svøbte sig i sorte skyer,

der var tykke af tætte vanddampe.

13Lynene glimtede foran ham,

og haglene faldt fra skyerne.

14Herren tordnede fra himlen,

den højeste Gud lod sin røst høre.

15Han skød sine pile,

sendte fjenderne på flugt.

Han sendte sine lyn af sted,

så fjenderne spredtes for alle vinde.

16Herren fnyste i sin harme,

så Jordens vande blev pisket op,

og havets bund kom til syne.

17Fra det høje rakte han hånden ud,

trak mig op af det dybe vand.

18Han frelste mig fra mine fjender,

de hadede mig og var mig for stærke.

19Da jeg var svag, overfaldt de mig,

men Herren holdt mig fast

20og førte mig i sikkerhed.

Han frelste mig, fordi han elsker mig.

21Herren belønnede mig for mit retsind,

tog hensyn til min uskyld,

22for jeg har holdt mig til hans veje.

Jeg har ikke i ondskab vendt mig fra min Gud.

23Altid har jeg hans bud i tanke,

aldrig har jeg vendt ryggen til hans love.

24Jeg har adlydt ham til punkt og prikke

og holdt mig borte fra synden.

25Herren har belønnet min retfærd,

han kender min pletfri levevis.

26Herre, du er trofast mod dem, der er trofaste mod dig,

retskaffen overfor de retskafne.

27Du handler uskyldsrent med de uskyldige,

men er snu mod de snedige.

28Du ophøjer de ydmyge,

men ydmyger de hovmodige.

29Herre, du er mit lys og mit håb,

du tænder dit lys i mørket.

30Ved din hjælp kan jeg springe over mure

og forcere enhver forhindring.

31Guds veje er fuldkomne,

hans løfter er sande.

Han er et skjold for dem,

der søger ly hos ham.

32Hvor findes der en gud som Herren?

Hvor findes en klippe som ham?

33Han giver mig styrke,

han jævner vejen foran mig.

34Han gør mine skridt sikre som hjortens,

han giver mig fodfæste på bjergene.

35Han træner mine arme til kamp,

så jeg kan spænde kobberbuen.

36Herre, du giver mig din frelse som et skjold,

din hjælp giver mig styrke.

37Du udjævner stien foran mig,

så jeg ikke snubler og falder.

38Jeg forfulgte mine fjender og gjorde det af med dem,

jeg holdt ikke inde, før de alle var besejret.

39Jeg huggede dem ned, så de ikke kunne rejse sig,

de ligger faldne ved mine fødder.

40Du gav mig styrke til kampen,

du tvang mine modstandere i knæ,

41du slog mine fjender på flugt,

jeg gjorde det af med dem, som hadede mig.

42De søgte efter hjælp,

men ingen kom til undsætning.

De råbte til dig, Herre,

men du ville ikke høre.

43Jeg knuste dem til støv,

jeg trådte dem ned som snavs på gaden.

44Du hjalp mig i kampen mod fjendtlige hære,

gav mig sejr over fremmede folkeslag,

som nu er blevet mig underlagt.

45De kom krybende hen til mig,

straks de hørte min røst, adlød de.

46De tabte fuldstændigt modet,

kom skælvende frem fra deres skjul.

47Herren lever!

Lovet være min redningsmand.

Ære være min Gud, som frelste mig,

48den Gud, som besejrede mine fjender,

som gjorde mig til hersker over fremmede folkeslag.

49Herre, du befriede mig fra mine fjender.

Du førte mig i sikkerhed

og frelste mig fra voldens mænd.

50Derfor vil jeg lovprise dig blandt folkeslagene, Herre.

Jeg vil synge om din storhed.

51Du giver din konge en mægtig sejr,

du viser nåde mod din salvede konge,

mod mig og mine efterkommere til evig tid.