אגרת פולוס הראשונה אל-הקורנתים 7 – HHH & BPH

Habrit Hakhadasha/Haderekh

אגרת פולוס הראשונה אל-הקורנתים 7:1-40

1ביקשתם ממני להגיב לרעיון: מוטב לאיש להימנע מיחסים עם אשתו. 2אך משום הזנות והתאווה הרובצות בסביבה, כדאי לאיש ולאישה לקיים יחסים ביחד. 3על הבעל לתת לאשתו את כל הזכויות המגיעות לה כאישה נשואה, ועל האישה לתת אותן זכויות לבעלה. 4כי לאישה נשואה אין כבר זכות בלעדית על גופה – גם לבעלה יש זכות על גופה, ואף לבעל כבר אין זכות בלעדית על גופו, כי גופו שייך גם לאשתו. 5לכן אל תמנעו את עצמכם זה מזו, אלא אם שניכם החלטתם להימנע מקיום יחסי־מין למשך זמן מוגבל, כדי שתוכלו להקדיש את עצמכם לתפילה. במקרה כזה, מיד עם תום הזמן המוגבל עליכם לשוב ולקיים יחסים כמו מקודם, כדי שהשטן לא יוכל לפתות אתכם על־ידי תשוקתכם שלא באה על סיפוקה. 6אני אומר זאת בדרך של רשות, ולא בדרך של פקודה. 7מצדי, הלוואי שכולם יכולתם לחיות ללא נשואים, כמוני. אולם אנו שונים מאוד איש מרעהו. לאחד נותן אלוהים אישה במתנה, ולשני הוא נותן במתנה את היכולת להישאר רווק(ה) ומאושר(ת).

8אני פונה אל הרווקים ואל האלמנות: אם אתם יכולים, מוטב שלא תינשאו, כמוני. 9אבל אם אינכם יכולים לשלוט ביצריכם – הינשאו! כי מוטב להינשא מאשר לסבול מתשוקה מינית שאינה באה על סיפוקה.

10על הנשואים אני מצווה בשם ישוע המשיח ובפקודתו: אסור לאישה לעזוב את בעלה. 11אם היא מעדיפה להיפרד מבעלה אסור לה להינשא לאחר, אבל מותר לה לחזור לבעלה הראשון. גם לבעל אסור לגרש את אשתו.

12ברצוני להוסיף כמה הצעות משלי. אין אלה מצוות ישירות מהאדון, אך הן נראות צודקות בעיני: אם מאמין משיחי כבר נשוי לאישה שאינה מאמינה, וברצונה להמשיך לחיות איתו, אסור לו לעזוב את אשתו או לגרשה. 13אם מאמינה משיחית נשואה לבעל שאינו מאמין, וברצונו להמשיך לחיות איתה, אסור לה לעזוב אותו. 14כי האישה המאמינה מביאה קדושה לנישואין, והבעל המאמין מביא איתו קדושה לנישואין. אחרת, ילדיכם לא היו קדושים, אך כעת הם קדושים.

15אולם אם הבעל או האישה שאינם מאמינים רוצים להיפרד – מותר לכם להיפרד מהם. במקרה כזה, בן הזוג המאמין אינו צריך לדרוש מהשני להישאר, כי אלוהים רוצה שילדיו יחיו בשלום. 16אחרי הכול, מנין לכן לדעת אם בעליכן יבואו לידי אמונה או לא? ואותו הדבר אמור לגבי הבעלים המאמינים ונשותיהם.

17החשוב הוא שכל אחד ישמח בחלקו ויהיה מרוצה במצב שאלוהים בחר עבורו – נשוי או לא נשוי. זוהי מצוותי לכל הקהילות.

18מי שנימול לפני בואו לאמונה לא צריך להתחרט על כך; מי שלא נימול לפני בואו לאמונה, לא צריך לעשות עכשיו ברית־מילה. 19כי המילה אינה חשובה. החשוב הוא לשמור את מצוות האלוהים.

20בדרך כלל על כל אחד להישאר באותו מעמד שבו היה כשבא לידי האמונה. 21האם אתה עבד? אל תתלונן. אך אם יש לך הזדמנות לצאת לחופשי – אל תחמיץ אותה! 22אם אתה עבד והאדון קורא לך, אל תשכח שהמשיח שיחרר אותך מהשעבוד לחטא; אם האדון קורא לך ואתה בן־חורין, אל תשכח שהמשיח שיחרר אותך משעבוד לחטא; אם האדון קורא לך ואתה בן־חורין, אל תשכח שמעתה הינך עבד המשיח. 23אתם שייכים למשיח, כי הוא קנה אתכם במחיר יקר, ומשום כך אל תשתעבדו לבני־אדם. 24כן, אחים יקרים, לא משנה באיזה מצב הייתם או באיזו משרה עבדתם, כאשר האדון קורא לכם; הישארו במקומכם, כי עכשיו האדון אתכם לחזקכם ולעזור לכם.

25בתשובה לשאלתכם השנייה, האם מותר לבתולות להינשא? אין לי הוראה מיוחדת מהאדון. אך מאחר שהעניק לי מתבונתו והוא סומך עלי, אשמח לחוות את דעתי. 26בשל הבעיות והצרות הבאות עלינו אני חושב כי מוטב לא להינשא. 27מובן שהנשואים אינם צריכים להתגרש מסיבה זו, אך מי שטרם נישא – שלא ימהר עכשיו. 28אם הגברים רוצים בכל זאת להינשא עכשיו, מותר להם; ואם הבחורות רוצות להינשא עתה – אין זה חטא! העניין הוא שהנשואים גורמים לבעיות נוספות, ואישית, הייתי רוצה למנוע מכם כעת בעיות אלה.

29עלינו לזכור תמיד שזמננו עלי אדמות קצר מאוד. לכן על הגברים הנשואים להיות חופשיים למען האדון, כאילו שאינם נשואים כלל. 30אסור שאושר, נכסים או צער ימנעו בעד איש מלשרת את האדון. 31על העוסקים בענייני העולם להיזהר שלא לשקוע בו עמוק מדי, כי צורת הדברים בעולם משתנה במהירות.

32ברצוני שתהיו חופשיים מדאגה בכל מעשיכם. הרווק יכול לבלות את חייו בעבודת האדון ובמאמץ למצוא־חן בעיניו, 33בעוד שגבר נשוי דואג תחילה למלא את חובתו לאשתו, ואין הוא יכול להקדיש את עצמו לאדון כראוי; תשומת לבו מחולקת. 34גם לאישה הנשואה יש את אותן הבעיות. הרווקה משתדלת למצוא־חן בעיני האדון בכל מעשיה, ושומרת על טוהר גופה ורוחה; ואילו האישה הנשואה טרודה בבעיות משק הבית, ועליה לשרת את בעלה ולהשתדל למצוא־חן בעיניו.

35איני מנסה למנוע בעדכם מלהינשא; אני מנסה לעזור לכם. הייתי רוצה שתבחרו בדרך הטובה והיעילה ביותר לשרת את האדון.

36אם מישהו אינו יכול להתגבר על תשוקתו והוא מרגיש צורך להינשא, מותר לו – אין זה חטא. 37אך מי שיש לו כוח לא להינשא ומחליט שאין לו צורך בנשואים, החליט החלטה נבונה מאוד. 38מסקנה: טוב להינשא, אך טוב יותר לא להינשא.

39האישה קשורה לבעלה כל עוד הוא חי; אם בעלה נפטר היא רשאית להינשא שנית – אבל רק למאמין משיחי! 40אך לדעתי היא תהיה מאושרת יותר אם לא תינשא בשנית, וחושבני שאין זו דעתי בלבד, אלא גם רצון רוח הקודש השוכן בי.

Bibelen på hverdagsdansk

1. Korinterbrev 7:1-40

Spørgsmål om ægteskabet

1Med hensyn til jeres spørgsmål om ægteskab og sex, så er det prisværdigt for en mand at leve i cølibat, 2men hvis manden er gift, bør han være sammen med sin kone, og konen bør være sammen med sin mand, for at de ikke skal fristes til seksuel synd. 3Manden bør opfylde sin kones ægteskabelige behov, og konen bør tilsvarende opfylde sin mands behov. 4En gift kvinde tilhører sin mand og ikke kun sig selv, og tilsvarende tilhører en gift mand sin kone og ikke kun sig selv. 5Derfor må I ikke afvise jeres ægtefælles ønske om sex, med mindre I er enige om at være afholdende en tid, for at I bedre kan koncentrere jer om at bede. Derefter skal I være sammen igen, for at Satan ikke skal friste jer, når jeres drifter bliver for stærke. 6Det her er en indrømmelse, jeg giver jer, ikke en befaling. 7Jeg kunne ønske, at alle havde det som jeg, men enhver har sin egen nådegave fra Gud—én person har det på én måde, en anden har det på en anden måde.

8Med hensyn til enkerne og enkemændene, vil jeg sige: Det er prisværdigt for dem at forblive ugift ligesom jeg. 9Men hvis de ikke kan leve i afholdenhed, må de hellere gifte sig, for det er bedre at gifte sig end at blive opslugt af sine drifter.

10Men med hensyn til dem, der er gift, har jeg en befaling, ikke kun et forslag. Og den befaling kommer fra Herren: En kvinde må ikke skille sig fra7,10 Eller: „blive skilt fra”. sin mand. 11(Hvis hun alligevel skiller sig fra ham,7,11 Eller: „er blevet skilt fra”. bør hun forblive ugift eller blive forsonet med ham igen.) Og en mand må ikke gå fra sin kone.

12Med hensyn til blandede ægteskaber har jeg selv en mening, men ikke en direkte befaling fra Herren: Hvis en troende mand er gift med en ikke-troende kvinde, som gerne vil blive hos ham, så må han ikke gå fra hende. 13Og hvis en troende kvinde har en mand, der ikke er troende, men som er villig til at blive sammen med hende, så må hun ikke gå fra ham. 14En troende kvinde bliver jo ikke uren ved at være gift med en ikke-troende mand, og en troende mand bliver jo heller ikke uren ved at være gift med en ikke-troende kvinde. Den ikke-troende ægtefælle regnes som værende ren i Guds øjne gennem sit ægteskab med en troende ægtefælle. Ellers ville deres børn jo være urene, men det er de ikke. 15Hvis derimod den ikke-troende ægtefælle ønsker at blive skilt, så lad dem blive skilt. I sådanne tilfælde er en troende mand eller kvinde ikke under tvang. Gud har kaldet os til at leve i fred. 16En troende kvinde kan jo ikke vide, om hendes mand vil komme til tro, ligesom en troende mand ikke kan vide, om hans kone vil komme til tro.

17I bør hver især acceptere det liv, Gud har kaldet jer til at leve, og de vilkår, Herren har givet jer i livet. Sådan er min undervisning i alle menighederne.

18Hvis en mand har gennemgået den jødiske omskærelsesceremoni, inden han blev en kristen, skal han ikke søge at ændre på det, og hvis han ikke er blevet omskåret, skal han ikke blive det nu. 19For en kristen betyder det intet, om han har gennemgået den ceremoni eller ej. Det afgørende er at gøre Guds vilje.

20Fortsæt blot i den situation, I var i, da I blev kristne. 21Var du slave på det tidspunkt, så lad det ikke bekymre dig, men skulle du få en chance for at blive fri, så udnyt den bare. 22Var du slave, da Herren kaldte dig ind i sit rige, så glæd dig over, at du nu er frigjort fra syndens slaveri. Og var du fri, da du blev kaldet, så husk, at du nu er slave hos Kristus. 23Det kostede ham dyrt at løskøbe dig, så pas på, at du ikke igen bliver slave af verdslig tankegang. 24Altså, kære venner, bør I tjene Gud, lige meget hvilken situation I var i, dengang I blev kristne.

25Med hensyn til de unge, som endnu aldrig har været gift, har jeg ingen særlig befaling fra Herren. Men jeg fortæller jer min mening som en person, man kan fæste lid til på grund af Herrens barmhjertige indgriben i mit liv. 26I den trængselstid, som vi befinder os i, mener jeg, at det er en fordel at forblive ugift. 27Hvis du er bundet i et ægteskab, skal du ikke opløse det. Hvis du ikke er bundet, så lad være med at gifte dig. 28Men hvis en ung mand alligevel beslutter at gifte sig, er der ikke noget forkert i det, og hvis en ung pige gifter sig i en tid som denne, så har hun ikke gjort noget forkert. Men hvis I gør det, vil I få nogle problemer, som jeg kunne ønske, at I blev skånet for. 29-31Det siger jeg jer, venner: Verden i sin nuværende form er tæt ved at have nået sin afslutning. Der er ikke lang tid tilbage. Derfor gør det fra nu af ikke den store forskel, om man er gift eller ugift, om man sørger eller er glad, om man har penge at købe for eller ej, og om man udnytter det, verden har at byde på, eller ej.

32Jeg vil gerne skåne jer for de bekymringer, der hører denne verden til. En ugift mand tænker på det, der hører Herren til, hvordan han kan glæde sin Herre. 33Men en gift mand tænker på det, der hører denne verden til, hvordan han kan glæde sin kone, 34og på den måde er hans tanker delt. Det samme gælder den ugifte kvinde eller unge pige. De tænker på det, der hører Herren til, og indvier både deres krop og ånd til at tjene Herren. Men en gift kvinde tænker på det, der hører denne verden til, hvordan hun kan glæde sin mand. 35Jeg siger ikke det her for at begrænse jeres frihed, men for at I kan tjene Herren på en god og helhjertet måde uden at blive optaget af så mange andre ting.

36Hvis en mand har en ugift datter, som gerne vil giftes, og som ikke er helt ung mere, og hvis han mener, det ville bringe skam over datteren, hvis hun forblev ugift, så lad ham gøre det, han mener, er det rigtige: lad hende blive gift. Det er der ikke noget forkert i. 37Men hvis han har overvejet sagen grundigt og har taget sin beslutning, hvis han ikke er blevet presset til noget, der er imod hans overbevisning, og hvis han mener, at datteren bør forblive ugift, så er det i orden. 38Altså er det i orden for en mand at gifte sin datter bort, og det er i orden ikke at gøre det, dog anbefaler jeg det sidste.

39En kvinde er bundet af sit ægteskab, så længe hendes mand lever. Men hvis manden sover ind,7,39 Paulus bruger konsekvent dette udtryk om en kristen, der dør. er hun frit stillet til at gifte sig med hvem, hun vil, blot det er med en kristen. 40Dog vil hun, så vidt jeg kan se, få mere velsignelse ud af ikke at gifte sig, og jeg tror, at jeg har den opfattelse fra Guds Ånd.