Hausa Contemporary Bible

Mattiyu 1:1-25

Asalin Yesu Kiristi

(Luka 3.23-38)

1Tarihin da aka rubuta game da asalin Yesu Kiristi ɗan Dawuda, ɗan Ibrahim.

2Ibrahim ya haifi Ishaku,

Ishaku ya haifi Yaƙub,

Yaƙub ya haifi Yahuda da ’yan’uwansa,

3Yahuda ya haifi Ferez da Zera, waɗanda Tamar ce mahaifiyarsu;

Ferez ya haifi Hezron,

Hezron ya haifi Ram,

4Ram ya haifi Amminadab,

Amminadab ya haifi Nashon,

Nashon ya haifi Salmon,

5Salmon ya haifi Bowaz, wanda Rahab ce mahaifiyarsa,

Bowaz ya haifi Obed, wanda Rut ce mahaifiyarsa,

Obed ya haifi Yesse,

6Yesse kuwa ya haifi Sarki Dawuda.

Dawuda ya haifi Solomon, wanda matar Uriya ce mahaifiyarsa.

7Solomon ya haifi Rehobowam,

Rehobowam ya haifi Abiya,

Abiya ya haifi Asa,

8Asa ya haifi Yehoshafat,

Yehoshafat ya haifi Yehoram,

Yehoram ya haifi Azariya,

9Azariya ya haifi Yotam,

Yotam ya haifi Ahaz,

Ahaz ya haifi Hezekiya,

10Hezekiya ya haifi Manasse,

Manasse ya haifi Amon,

Amon ya haifi Yosiya,

11Yosiya kuma ya haifi Yekoniya1.11 Wato, Jehohiyachin; haka ma a aya 12 da ’yan’uwansa a lokacin da aka kwashe su zuwa bauta a Babilon.

12Bayan an kwashe su zuwa bauta a Babilon.

Yekoniya ya haifi Sheyaltiyel,

Sheyaltiyel ya haifi Zerubbabel,

13Zerubbabel ya haifi Abiyud,

Abiyud ya haifi Eliyakim,

Eliyakim ya haifi Azor,

14Azor ya haifi Zadok,

Zadok ya haifi Akim,

Akim kuma ya haifi Eliyud,

15Eliyud ya haifi Eleyazar,

Eleyazar ya haifi Mattan,

Mattan ya haifi Yaƙub,

16Yaƙub ya haifi Yusuf, mijin Maryamu, wadda ta haifi Yesu, wanda ake kira Kiristi.

17Ta haka akwai zuriya goma sha huɗu ke nan duka-duka daga lokacin Ibrahim zuwa lokacin Dawuda, goma sha huɗu kuma daga Dawuda zuwa bauta a Babilon, goma sha huɗu kuma daga bauta a Babilon zuwa Kiristi.1.17 Ko kuwa Kiristi. Kiristi (Da Girik) Almasihu (Da Ibraniyanci) duk suna nufin “Shafaffe.”

Haihuwar Yesu Kiristi

(Luka 2.1-7)

18Ga yadda haihuwar Yesu Kiristi ta kasance. An yi alkawarin auren mahaifiyarsa Maryamu, ga Yusuf. Amma tun kafin su zama miji da mata, sai aka tarar Maryamu tana da ciki, ta wurin Ruhu Mai Tsarki. 19Yusuf mijinta, da yake shi mai adalci ne, bai so yă ba ta kunya, yă tone mata asiri a fili ba, sai ya yi tunani yă sake ta a ɓoye.

20Amma yana cikin wannan tunani, sai wani mala’ikan Ubangiji ya bayyana masa cikin mafarki ya ce, “Yusuf ɗan Dawuda, kada ka ji tsoron ɗaukan Maryamu zuwa gidanka a matsayin matarka, gama cikin nan nata, daga wurin Ruhu Mai Tsarki ne. 21Za tă haifi ɗa, za ka kuma sa masa suna Yesu,1.21 Yesu da Girik shi ne Yoshuwa da Ibraniyanci, wanda yake nufin Ubangiji yana ceto. gama shi ne zai ceci mutanensa daga zunubansu.”

22Duk wannan ya faru ne, don a cika abin da Ubangiji ya faɗi ta bakin annabin cewa, 23“Ga shi budurwa za tă yi ciki, za tă haifi ɗa, kuma za a kira shi Immanuwel”1.23 Ish 7.14 (wanda yake nufin “Allah tare da mu”).

24Da Yusuf ya farka daga barci, sai ya bi umarnin mala’ikan Ubangiji, ya ɗauki Maryamu zuwa gida a matsayin matarsa. 25Amma bai kwana da ita ba, sai bayan da ta haifi ɗan. Ya kuwa sa masa suna Yesu.

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 1:1-25

Jesus som arvtager efter Abraham og David

1Jesus var „søn” af både kong David og af Abraham. Her følger slægtstavlen:

2Abraham blev far til Isak, og Isak far til Jakob. Jakob blev far til Juda og hans brødre. 3Juda blev med Tamar far til Peretz1,3 De fleste navne er hebraiske i deres oprindelse. Derfor har vi i denne oversættelse søgt at bringe stavemåden så tæt som muligt på hebraisk, bortset fra de mest kendte navne, som fastholder den traditionelle danske stavemåde. og Zerach. Peretz blev far til Hetzron, som blev far til Ram, og 4Ram blev far til Amminadab. Amminadab blev far til Nahshon, som blev far til Salma, 5og Salma blev far til Boaz, hvis mor hed Rahab. Boaz blev far til Obed, hvis mor hed Ruth. Obed blev far til Isaj, 6og Isaj far til kong David.

David blev med Urias’ kone far til Salomon. 7Salomon blev far til Rehabeam, som blev far til Abija, og Abija blev far til Asa. 8Asa blev far til Joshafat, som blev far til Joram. Joram blev far1,8 Egentlig „forfar”, da nogle slægtled uden væsentlig betydning er udeladt. til Uzzija, 9som blev far til Jotam, og Jotam blev far til Ahaz. Ahaz blev far til Hizkija, 10som blev far til Manasse, og Manasse blev far til Amon. Amon blev far til Josias, 11som blev far til Jekonja1,11 Ifølge 1.Krøn. 3,15-16 var Jekonja sønnesøn af Josias, men på hebraisk skelner man ikke mellem søn og sønnesøn i et slægtsregister. Nogle sønner var ikke værd at nævne. Jekonja kendes også under navnet Jojakin, søn af Jojakim. (Jf. Jer. 24,1 og 2.Kong. 24,6.12-15, 1.Krøn. 3,10-18.) og hans brødre, der levede på den tid, da folket blev ført bort til Babylon.

12Efter at folket var ført bort til Babylon, blev Jekonja far til Shealtiel, som blev far til Zerubbabel, 13som igen blev far til Abiud. Abiud blev far til Eljakim, som blev far til Azor, 14og Azor blev far til Zadok, som blev far til Akim. Akim blev far til Eliud, 15som blev far til Eleazar, og Eleazar blev far til Mattan, som blev far til Jakob. 16Jakob blev far til Josef, der blev gift med Maria, som var mor til Jesus, der også kaldes Messias.1,16 På græsk står der her Christos, hvilket er en oversættelse af det hebraiske Mashiach, som betyder „den salvede”, dvs. en, som Gud har udpeget til profet eller konge. Da ordet Messias er kendt på dansk, vil vi som regel bruge det ord om den længe ventede konge, der skulle genoprette Davids kongerige.

17Der er altså 14 slægtled fra Abraham til kong David, og 14 fra kong Davids tid, indtil folket blev ført bort til Babylon, og 14 fra den tid, da folket kom til Babylon, indtil Messias blev født.

Jesu fødsel

18Jesus, Messias, kom til verden på følgende måde: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun ventede et barn ved Helligåndens kraft.1,18 Ordene „hellig ånd” er ikke i bestemt form på græsk. Det betyder sandsynligvis, at der er fokus på Helligåndens kraft mere end på Helligånden som person. 19Josef var en god og retskaffen mand, som ikke ville udsætte hende for offentlig skam, så han besluttede sig til i al stilhed at hæve forlovelsen.

20Mens han tænkte over det, havde han en drøm, hvor en engel fra Gud viste sig for ham. Englen sagde: „Josef, du er jo af kong Davids slægt, og du skal ikke være betænkelig ved at gifte dig med Maria, for det barn, hun venter, er blevet til ved Helligåndens kraft. 21Hun skal føde en søn, og du skal kalde ham Jesus,1,21 Navnet Jesus betyder „frelser” på hebraisk. for han skal frelse sit folk fra deres synder.”

22På den måde gik det i opfyldelse, som Gud havde talt gennem en af sine profeter:

23„Se, jomfruen vil blive gravid.

Hun skal føde en søn,

og han skal kaldes ‚Immanuel’.”1,23 Denne profeti er fra Es. 7,14. I modsætning til situationen i Esajas’ bog er der her ingen mand involveret til at gøre jomfruen gravid.

(Det navn betyder: „Gud er med os”).

24Da Josef vågnede, stod han op og gjorde, som englen havde sagt. Han accepterede at gifte sig med Maria, 25men havde ikke ægteskabeligt samliv med hende, før hun havde født.1,25 En mere ordret oversættelse ville være: „Han ‚kendte’ hende ikke, før hun fødte en søn”. Det græske ord for „før” betyder egentlig „i tiden op til” og antyder i sig selv intet om, hvad der skete bagefter. Ifølge en gammel kristen tradition var Josef enkemand med flere børn, og Maria blev så mor for disse børn foruden sin egen søn, Jesus. Bibelteksten gør det ikke klart, om de brødre og søstre af Jesus, der omtales senere, var Marias egne børn. Maria fødte så en dreng, som fik navnet Jesus.