Knijga O Kristu

Matej 5:1-48

Propovijed na gori

(Lk 6:20-23)

1Kad Isus ugleda da se okupilo mnoštvo, popne se na goru i sjedne. Nato mu priđu njegovi učenici. 2On počne poučavati.

3“Blago onima koji shvaćaju da im je Bog potreban5:3 U grčkome: onima koji su ponizna duha, ili doslovce: siromašnima u duhu.

jer je njihovo nebesko kraljevstvo!

4Blago onima koji tuguju,

jer će ih Bog utješiti!

5Blago krotkima,

jer će baštiniti zemlju!

6Blago onima koji su gladni i žedni pravednosti,

jer će je se nasititi!

7Blago milosrdnima,

jer će se i njima iskazati milosrđe!

8Blago ljudima čista srca,

jer će gledati Boga!

9Blago mirotvorcima,

jer će se nazivati Božjom djecom!

10Blago onima koje progone zato što su pravedni pred Bogom,

jer je njihovo nebesko kraljevstvo!

11Blago vama kad vas zbog mene budu grdili i progonili i lažno vam pripisivali kojekakva zla! 12Radujte se zbog toga, silno se radujte! Jer velika vas nagrada čeka na nebesima. Tako su progonili i proroke prije vas!”

Sol i svjetlo

(Mk 9:50; Lk 11:33; 14:34-35)

13“Vi ste sol čovječanstvu5:13 U grčkome: sol zemlje.. Ali kakva je korist od soli ako obljutavi? Za što se može uporabiti? Ni za što, osim da se izbaci van, da ju ljudi pogaze.

14Vi ste svjetlost svijetu—grad na gori koji noću sjaji da ga svi vide. 15Svjetiljku ne palite da biste ju pokrili pod košaru, nego da biste ju postavili tako da svijetli svima u kući. 16Neka vaša svjetlost svijetli pred ljudima tako da vide vaša dobra djela i da slave vašega Oca koji je na nebesima.”

Isus poučava o Zakonu

(Lk 16:17)

17“Nemojte pogrešno shvatiti da sam došao ukinuti Zakon i zapise proroka. Nisam ih došao ukinuti, nego ispuniti. 18Zaista vam kažem: sve dok postoji nebo i zemlja, nijedno slovce, nijedan potez pera u Zakonu neće nestati dok se sve ne ostvari. 19Prekrši li zato tko i najmanju zapovijed i druge tome pouči, bit će najmanji u nebeskom kraljevstvu. Ali oni koji poučavaju Božjim zakonima i pokoravaju im se bit će veliki u nebeskom kraljevstvu. 20Kažem vam, ne bude li vaša pravednost veća od pravednosti pismoznanaca i farizeja, nipošto nećete ući u nebesko kraljevstvo!”

O srdžbi

(Lk 12:58-59)

21“Čuli ste da je starima rečeno u Zakonu: ‘Ne ubij! Tko ubije, mora biti izveden pred sud.’ 22A ja vam kažem: tko se rasrdi na svojeg brata, odgovarat će pred sudom! Nazove li ga glupanom, odgovarat će pred najvišim sudom. A nazove li ga luđakom, odgovarat će za to u paklenome ognju!

23Stojiš li, dakle, pred žrtvenikom u Hramu prinoseći žrtvu Bogu pa se iznenada sjetiš da neki tvoj brat ima što protiv tebe, 24ostavi žrtvu pred žrtvenikom pa se najprije pomiri s njime, a tek onda dođi i prinesi žrtvu Bogu.

25Brzo se nagodi s protivnikom, prije nego što bude kasno, dok te nije izveo pred sud, a sudac bacio u tamnicu. 26Zaista ti kažem, odande nećeš izići sve dok ne isplatiš sve do posljednjeg novčića!”

O preljubu

(Mt 18:8-9; Mk 9:43-48)

27“Čuli ste da u Zakonu piše: ‘Ne čini preljuba!’ 28A ja vam kažem: Tko samo i pogleda ženu s požudom, već je u svojem srcu s njom počinio preljub. 29Ako te tvoje desno oko navodi na grijeh, iskopaj ga i baci. Bolje ti je da samo jedan dio tvojeg tijela bude uništen nego da sav budeš bačen u pakao. 30Pa makar te i tvoja desna ruka navodila na grijeh, odsijeci ju i baci od sebe. Bolje da ostaneš bez jednoga od udova nego da ti cijelo tijelo ode u pakao.”

O rastavi

(Mt 19:9; Mk 10:11-12; Lk 16:18)

31“Također ste čuli: ‘Tko otpusti svoju ženu, neka joj dade otpusnicu.’5:31 Ponovljeni zakon 24:1. 32Ali ja vam kažem: Tko god se razvede od svoje žene, osim zbog njezina bluda, navodi ju na preljub. I tko god se oženi razvedenom ženom, čini preljub.”

O zakletvi

33“Čuli ste da u Zakonu piše: ‘Ne krši zakletve, nego izvrši ono na što si se Gospodinu zakleo.’5:33 Brojevi 30:2. 34A ja vam kažem: Ne kunite se nikako! Ni nebom, jer je Božje prijestolje, 35ni zemljom, jer je podnožje njegovim nogama, ni Jeruzalemom, jer je to grad velikoga kralja. 36Ne kunite se ni svojom glavom, jer ni jednu jedinu vlas niste u stanju učiniti bijelom ili crnom. 37Kad kažete: ‘Da’, neka to znači ‘da’, kad kažete: ‘Ne’, neka znači ‘ne’; sve što je više, dolazi od Zloga.”

O osveti

(Lk 6:29-30)

38“Čuli ste da u Zakonu piše: ‘Oko za oko, zub za zub!’5:38 Izlazak 21:24. 39A ja vam kažem: Ne opirite se zlotvoru! Pljusne li vas, naprotiv, tko po jednom obrazu, okrenite mu i drugi! 40Ako bi se tko htio s tobom parničiti da ti otme košulju, daj mu i svoj ogrtač. 41Primoraju li te rimski vojnici da im poneseš opremu jednu milju, ponesi ju dvije.5:41 Prema ondašnjem zakonu rimski su vojnici imali pravo to činiti. 42Zatraži li tko nešto od tebe, daj mu, i nemoj okrenuti leđa onome tko te zamoli da mu posudiš.”

O ljubavi prema neprijatelju

(Lk 6:27-28, 32-36)

43“Čuli ste da u Zakonu piše: ‘Ljubi svojega bližnjega, a mrzi neprijatelje!’ 44A ja vam kažem: Ljubite i svoje neprijatelje i molite se za one koji vas progone! 45Tako ćete se ponijeti kao prava djeca svojega nebeskog Oca, koji daje da njegovo sunce izlazi i nad zlima i nad dobrima te da kiša pada i pravednicima i nepravednicima. 46Jer ako volite samo one koji vas vole, kakvu nagradu možete očekivati? Ne čine li tako i ubirači poreza?5:46 Oni su u to doba bili omraženi u narodu zbog suradnje s okupatorskim vlastima i zbog toga što su iznuđivali novac od siromašnoga puka. 47Ako ste ljubazni samo prema svojoj braći, po čemu se razlikujete od drugih? To čine i neznabošci. 48Budite, dakle, savršeni kao što je savršen vaš nebeski Otac.”

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 5:1-48

Bjergprædikenen

1Da Jesus så de mange mennesker, gik han op på den nærliggende bakke.5,1 Den græske tekst siger „på bjerget” i bestemt form. Sandsynligvis er det den bjergskråning, som ligger lidt nord for Kapernaum. Der satte han sig ned, disciplene slog kreds om ham, 2og han begyndte at undervise dem:5,2 Mattæus har i de næste tre kapitler samlet en række ord og taler af Jesus, som næppe oprindeligt blev sagt på samme tid og sted. Derfor er der en del korte afsnit med forskellige emner i disse kapitler.

Sand lykke

Luk. 6,20-23

3„Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud5,3 Ordret: „åndeligt fattige”. Udtrykket „fattige” i det Gamle Testamente henviser ofte til dem, som er ydmyge og erkender, at de har brug for Guds hjælp. Det er en modsætning til de selvtilstrækkelige og selvretfærdige.

for de skal få del i Guds rige.

4Velsignede er de, der sørger over situationen5,4 Den græske tekst har blot „de, der sørger”, men det er næppe en personlig sorg over en afdød slægtning, jf. Schindlers oversættelse. Det brændende spørgsmål var, hvordan Davidsriget ville blive genoprettet af den ventede Messias. Jøderne forventede en politisk frelser, men Jesus søger allerede her at forberede disciplene på den åndelige frelser, han i virkeligheden var. Guds rige kan ikke oprettes eller fremmes med magt, vold eller politiske midler.

for de skal blive trøstet.

5Velsignede er de ydmyge—

for de skal få landet5,5 Det græske ord kan betyde enten landet eller jorden, ligesom det hebraiske eretz. Oversættelsen her bygger på formodningen om, at der er tale om en hentydning til Guds løfte til Abraham om det land, som Gud ville give ham og hans efterkommere samt en henvisning til Sl. 37,11. Jesus tænker dog videre end det konkrete land, Israel. Guds rige er anderledes og større end et fysisk rige. Man kommer ind i Guds rige på en anden måde, og dét rige fungerer efter andre principper end et jordisk rige. Der tænkes sikkert også på „den nye jord”, som Gud engang vil etablere. i eje.

6Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed—

for de skal få slukket deres tørst.

7Velsignede er de barmhjertige—

for de skal mødes med barmhjertighed.

8Velsignede er de rene af hjertet—

for de skal få lov at se Gud.

9Velsignede er de, der stifter fred—

for de skal kaldes børn af Gud.

10Velsignede er de, der bliver forfulgt, fordi de gør Guds vilje—

for de skal få del i Guds rige.

11Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig. 12Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer.

Jordens salt og verdens lys

Mark. 9,50; 4,21; Luk. 14,34-35; 8,16

13I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?5,13 I jødisk forståelse var salt symbol på den åndelige visdom, der er forbundet med fuld lydighed og overgivelse til at gøre Guds vilje. Det græske ord, som her er gengivet ved miste sin kraft, betyder normalt at være uden visdom og helhjertet lydighed. Hvis det sker for disciplene, har de mistet deres åndelige kraft. På hebraisk er der et ord (tapel), som på en gang betyder „mangel på visdom” og „mangel på salt, smagløst”. Det kan ikke bruges til noget, men bliver bare smidt ud, og folk træder det ned.

14I er verdens lys, og det skal kunne ses, ligesom en by, der ligger på et bjerg, kan ses langt væk. 15Man tænder jo ikke en lampe for at skjule den under en spand. Nej, den skal stå højt og frit, så den kan lyse for alle i huset. 16På samme måde skal I lade det lys, I har fået, skinne for folk, så de kan se, at det, I gør, er prisværdigt, og så de kan give jeres Far i Himlen ære.

Jesus er kommet for at opfylde Toraen og profetierne

17I skal ikke tro, at jeg er kommet for at tilintetgøre Toraen eller Profetbøgerne.5,17 Jøderne opdelte deres hellige skrift, det Gamle Testamente, i tre dele: Toraen, Profetbøgerne og de historiske bøger (skrifterne). Her nævner Jesus altså de to vigtigste dele af det Gamle Testamente. Begge dele indeholder en mængde profetier om Messias, som Jesus nu er kommet for at opfylde. Undertiden bruges ordet Toraen som henvisning til hele Skriften, andre gange siger man Toraen og Profetbøgerne, og andre gange igen Toraen, Profeterne og Skrifterne. Jesus opfyldte Guds vilje, som den er beskrevet i Toraen, uden at følge alle menneskelige fortolkninger og stramninger af Toraens bud. Nej, jeg er kommet for at opfylde det, der står i dem. 18Det siger jeg jer: Så længe himlen og jorden består, skal end ikke den mindste del af Toraen forsvinde. Det skal opfyldes alt sammen. 19Hvis nogen derfor går imod et af de mindste bud i Toraen og lærer andre at gøre det samme, skal de kaldes de mindste i Guds rige. Men de, som lever efter Guds vilje og lærer andre det samme, skal kaldes de største i Guds rige. 20Men det siger jeg jer: Hvis I ikke opfylder Guds vilje på en ny og bedre måde, end de skriftlærde og farisæerne gør, så kommer I slet ikke ind i Guds rige.

Om forsoning i stedet for vrede

21I har hørt, at der blev sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke begå drab.’ Hvis nogen gør det, skal de stilles for retten. 22Men jeg siger jer: Den, der blot bliver vred på en af sine nærmeste, burde stilles for retten. Og den, der kalder en anden for en forbandet idiot, burde straks stilles for en domstol. Og de, der kalder andre for ugudelige tåber, fortjener selv at blive kastet i Helvedes ild.

23Når du går hen for at give en gave til Gud, og du så kommer i tanke om, at en af dine bekendte har noget imod dig, 24så lad gaven vente. Gå først hen og bliv forsonet med vedkommende. Derefter kan du bringe din gave.

25Hvis nogen anklager dig for ikke at have betalt, hvad du skylder, så få et forlig i stand, inden det er for sent. Ellers bliver du slæbt i retten, og dommeren overgiver dig til retsbetjenten, som sætter dig i fængsel. 26Det siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt alt, hvad du skylder.

Om ægteskabsbrud og skilsmisse

Mark. 10,11-12; Luk. 16,18

27I ved, at Toraen siger: ‚Du må ikke bryde ægteskabet.’5,27 2.Mos. 20,14. 28Men jeg siger jer, at enhver mand, der ser på en kvinde med tanker om utroskab, han har allerede begået ægteskabsbrud i sit hjerte. 29Hvis dit øje er årsag til, at du bukker under for fristelsen, så riv det ud og kast det bort. Det er bedre, at en enkelt del af dig bliver ødelagt, end at hele din krop bliver kastet i Helvedes ild. 30Hvis det er din hånd, der fører dig i fristelse, så hug den af og kast den bort. Det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at du med alle lemmer i behold ender i Helvede.

31I har også hørt, at hvis en mand skiller sig fra sin kone, skal han give hende et skilsmissebrev.5,31 5.Mos. 24,1. 32Men jeg siger jer, at den mand, der skiller sig fra sin kone, uden at hun har været ham utro, han får hende til at være skyldig i ægteskabsbrud, når hun gifter sig igen,5,32 I den daværende kultur kunne en kvinde ikke forsørge sig selv, så hun var afhængig af en mand eller anden familie for at kunne overleve. Hun bliver nærmest tvunget ind i et nyt ægteskab, selv om det første ægteskab stadig er gældende. og manden, der gifter sig med hende, vil også være skyldig i ægteskabsbrud.

Om at sværge

33Der blev også sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke bryde en ed, som du har aflagt over for Gud, men du skal holde det, du har svoret.’5,33 Jf. 4.Mos. 30,3. 34Men jeg siger jer: Lad helt være med at sværge. Du skal ikke sige ‚ved Himlen’, for Himlen er Guds trone. 35Du skal heller ikke sige ‚ved Jorden’, for Jorden er Guds fodskammel. Du må heller ikke sige: ‚Jeg sværger ved Jerusalem’, for Jerusalem er Den store Konges by. 36Sig heller ikke: ‚Om det så koster mig mit hoved’, for du er ikke i stand til at gøre ét hår på dit hoved hvidt eller sort. 37Sig ganske enkelt: ‚Ja, jeg vil’, eller: ‚Nej, jeg vil ikke’. Hvad der ligger ud over det, kommer fra den Onde.

Om at elske sine fjender i stedet for at gøre gengæld

Luk. 6,27-36

38I har hørt, at der blev sagt: ‚Øje for øje og tand for tand.’5,38 2.Mos. 21,24; 5.Mos. 19,21. 39Men jeg siger jer: Gengæld ikke ondt med ondt. Hvis nogen slår dig på den højre5,39 Et slag med bagsiden af hånden var en voldsom fornærmelse. At vende den venstre kind til kan betyde en anmodning om ligeværdighed. Formålet er at gøre den anden skamfuld. kind, så vend den anden til. 40Hvis nogen truer dig med en retssag for at få din inderkjortel, så lad ham få yderkjortlen med.5,40 Så står du uden tøj, og det ville gøre den anden skamfuld. 41Hvis nogen befaler dig at bære hans oppakning en kilometer, så gå to kilometer med ham. 42Giv til dem, der beder om hjælp. Afvis ikke dem, der vil låne af dig.

43I har hørt, at der blev sagt: ‚Du skal elske din næste og hade din fjende.’5,43 Se 3.Mos. 19,18, 5.Mos. 7,2, 2.Sam. 22,41, Sl. 139,22. 44Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.5,44 En del håndskrifter har følgende ord efter „Elsk jeres fjender” og før „forfølger”: „Velsign dem, der forbander jer. Gør godt imod dem, der hader jer. Bed for dem, der mishandler jer og…”. Ordene er sandsynligvis tilføjet senere fra Luk. 6,27-28. 45Derved handler I som jeres himmelske Fars sande børn, for han lader sin sol skinne til gavn både for de onde og de gode, og han lader det regne både på dem, der gør hans vilje, og dem, der ikke gør. 46Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre. 47Hvis I kun hilser på dem, der hilser på jer, hvad særligt gør I så? Gør alle ikke det? 48Nej, I bør have samme kærlighed, som jeres Far i Himlen har.5,48 Mere ordret står der: „I skal være fuldkomne, ligesom jeres Far i Himlen er fuldkommen.” Men det danske ord „fuldkommen” svarer ikke til det græske og underliggende hebraiske. Det henviser til, at et mål er blevet nået, at man har opnået modenhed, eller at man er helstøbt. Schindler oversætter det som „I [skal] lære at favne lige så vidt, som jeres Far i Himlen.” Det passer godt ind som den afsluttende replik i et afsnit, der handler om at vise samme grænseoverskridende kærlighed, som vores Far i Himlen gør. Se også parallelstedet i Luk. 6,36.