Knijga O Kristu

Matej 13:1-58

Prispodoba o sijaču

(Mk 4:1-9; Lk 8:4-8)

1Istoga dana Isus iziđe iz kuće i ode sjesti uz jezero. 2K njemu nagrne silno mnoštvo, tako da je morao ući u lađicu. Sjeo je u nju, a mnoštvo je stajalo na obali. 3Mnogo im je govorio u prispodobama:

“Neki je ratar sijao sjeme. 4Dok je sijao po polju, dio zrnja padne na stazu pa dođu ptice i pozobaju ga. 5Dio sjemena padne na kamenito tlo gdje je zemlja bila plitka, pa odmah nikne. 6Ali kad je granulo sunce, izgori i osuši se jer nije imalo duboka korijena. 7Dio sjemena padne u trnje pa ono poraste i uguši ga. 8Dio ga, napokon, padne na dobru zemlju i donese plod: jedno stostruk, drugo šezdeseterostruk, treće trideseterostruk. 9Slušajte, kad već imate uši!”

Zašto Isus govori u prispodobama

(Mk 4:10-20; Lk 8:9-15; 10:23-24)

10Priđu mu učenici i upitaju: “Zašto ljudima uvijek govoriš u prispodobama?”

11On im odgovori: “Zato što je vama dano da razumijete tajne nebeskoga kraljevstva, a drugima nije. 12Onima koji žive po Božjoj mudrosti”, reče im, “Bog će dati još više mudrosti. A oni koji ne postupaju prema njegovoj mudrosti izgubit će i ono malo od nje što imaju.13:12 U grčkome: Tko ima, još će mu se dati pa će obilovati, a onome tko nema oduzet će se i ono što ima. 13U prispodobama im govorim zato što ljudi gledaju što radim, a zapravo ne vide; zato što slušaju što im govorim, a zapravo ne čuju i ne razumiju. 14Tako se ispunja Izaijino proročanstvo:

‘Slušat ćete moje riječi,

ali nećete ih razumjeti;

gledat ćete moja djela,

ali nećete dokučiti njihova značenja.

15Jer srca su se ovoga naroda usalila,

uši njihove ne čuju, a oči su zatvorili—

tako njihove oči ne vide

i njihove uši ne čuju,

a srca im ne mogu razumjeti.

Zato se ne mogu obratiti k meni

da ih iscijelim.’13:14-15 Izaija 6:9-10.

16Ali blago vašim očima zato što vide i blago vašim ušima zato što slušaju. 17Zaista vam kažem, mnogi su proroci i pravednici željeli vidjeti to što vi gledate, ali nisu vidjeli; željeli su čuti što vi čujete, ali nisu čuli.

18Da vam objasnim priču o sijaču. 19Svakomu tko čuje riječ o kraljevstvu, a ne razumije ju, dođe Zli i otme mu ono što mu je u srcu posijano. To je sjeme zasijano pokraj puta. 20Kamenito tlo su oni koji čuju Riječ i odmah ju radosno prihvate, 21ali nemaju korijena i nestalni su. Čim ih zbog Riječi snađe nevolja ili progonstvo, odmah podlegnu. 22U trnje zasijano sjeme su oni koji čuju Riječ, ali ju životne brige i zavodljivost bogatstva uguše u njima te ona ne donese roda. 23Dobro tlo je srce čovjeka koji čuje Riječ i razumije ju te ona donese rod—stostruko, šezdeseterostruko ili trideseterostruko veći od posijanoga.”

Priča o žitu i kukolju

24Iznese im još jednu prispodobu: “S nebeskim je kraljevstvom kao s čovjekom koji je na svoju njivu posijao dobro sjeme. 25Ali dok su svi spavali, došao je njegov neprijatelj, posijao među žito kukolj i otišao. 26Kad je usjev porastao i urodio klasom, pokazao se i kukolj. 27Rataru dođu njegovi sluge i upitaju: ‘Gospodaru, nisi li ti na svojoj njivi posijao dobro sjeme? Odakle onda kukolj?’

28‘Neprijatelj je to učinio’, odgovori on.

‘Hoćeš li da počupamo kukolj?’ upitaju.

29‘Nemojte’, reče im. ‘Čupajući kukolj, mogli biste iščupati i pšenicu. 30Pustite neka oboje raste do žetve. U vrijeme žetve reći ću žeteocima: Pokupite najprije kukolj i svežite ga u snopove da se spali, a žito skupite u moju žitnicu.’”

Prispodoba o gorušičinu sjemenu

(Mk 4:30-32; Lk 13:18-19)

31Iznese im još jednu prispodobu: “S kraljevstvom je nebeskim kao s gorušičinim sjemenom koje netko posije na svojoj njivi. 32Ono je zaista najsitnije od svega sjemenja, ali izraste veće od svake druge biljke u vrtu, razvije se u stablo te se ptice nebeske dolaze gnijezditi u njegovim granama.”

Prispodoba o kvascu

(Lk 13:20-21)

33Zatim im ispriča sljedeću prispodobu: “Nebesko je kraljevstvo poput kvasca koji žena umijesi u golemu količinu brašna,13:33 U grčkome: tri mjere (otprilike 20 kilograma). a on ipak sve ukvasi.”

34Isus je sve to govorio narodu u prispodobama. Zapravo im bez prispodoba ništa i nije govorio 35da bi se ispunilo proročanstvo:

“Progovorit ću u prispodobama;

otkrit ću ono što je skriveno od postanka svijeta.”13:35 Psalam 78:2.

Isus objašnjava priču o žitu i kukolju

36Isus otpusti mnoštvo i uđe u kuću. Učenici dođu k njemu i zamole ga: “Objasni nam prispodobu o kukolju na njivi.”

37“Dobro”, reče on. “Sijač dobroga sjemena je Sin Čovječji. 38Njiva je svijet, a dobro sjeme su ljudi koji pripadaju Božjemu kraljevstvu.13:38 U grčkome: sinovi kraljevstva. Kukolj su ljudi koji pripadaju Zlome.13:38 U grčkome: sinovi Zloga. 39Neprijatelj koji ga je posijao jest đavao; žetva je svršetak svijeta, a žeteoci su anđeli. 40Kao što se kukolj spaljuje, tako će biti i na svršetku svijeta. 41Sin Čovječji poslat će svoje anđele da iz kraljevstva izdvoje sve koji mame na grijeh i sve koji čine zlo 42te će ih oni baciti u ognjenu peć. Ondje će biti plač i škrgut zuba. 43Tada će pravednici u kraljevstvu svojega Oca zasjati poput sunca. Slušajte, kad već imate uši!”

Prispodoba o skrivenome blagu

44“S nebeskim je kraljevstvom kao s blagom skrivenim u polju. Kad ga pronađe, čovjek ga sakrije pa sav radostan ode prodati sve što ima da kupi to polje.”

Prispodoba o trgovcu biserima

45“Nadalje, s nebeskim je kraljevstvom kao s trgovcem koji traga za lijepim biserima. 46Kad pronađe dragocjeni biser, ode prodati sve što ima i kupi ga.”

Prispodoba o ribarskoj mreži

47“Nadalje, s nebeskim je kraljevstvom kao s mrežom koja, bačena u more, zahvati svakovrsne ribe. 48Kad se napuni, ribari ju izvuku pa sjednu i pokupe dobre ribe u posude, a loše izbace. 49Tako će biti i o svršetku svijeta. Izići će anđeli, odijeliti zle od pravednika 50i baciti ih u ognjenu peć gdje će biti plač i škrgut zuba. 51Jeste li razumjeli?” upita ih.

“Jesmo”, odgovore.

52On nato reče: “Zato je svaki pismoznanac koji postane učenikom nebeskoga kraljevstva poput domaćina koji iz svoje riznice iznosi i novo i staro.”

Isusa ne prihvaćaju u Nazaretu

(Mk 6:1-6; Lk 4:16-30)

53Pošto je ispričao sve te prispodobe, Isus ode odande. 54Otišao je u svoj zavičaj te je u tamošnjoj sinagogi tako poučavao da su ljudi zadivljeni pitali: “Odakle ovomu ta mudrost i sila da čini takva čudesa? 55Nije li ovo drvodjeljin sin? Nije li mu majka Marija, a braća Jakov, Josip, Šimun i Juda? 56Nisu li mu i sve sestre ovdje među nama? Odakle mu onda sve to?” 57I sablaznili su se zbog njega.

Tada im Isus reče: “Proroku ne iskazuju čast jedino u njegovu zavičaju i u njegovu domu.” 58Zbog njihove nevjere ondje nije učinio mnogo čudesa.

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 13:1-58

Billedet med jordbunden

Mark. 4,1-9; Luk. 8,4-8

1Senere samme dag forlod Jesus huset, hvor han holdt til, og gik ned til søen for at undervise. 2Men så mange mennesker stimlede sammen, at han gik om bord i en båd. Der sad han så og underviste, mens folk stod inde på bredden og lyttede. 3Han illustrerede gerne sin undervisning med billeder fra hverdagslivet.

„En landmand gik en dag ud for at så korn på sin mark,” begyndte han. 4„Da han strøede sædekornet ud, faldt noget på vejen, og fuglene kom og spiste det. 5Noget af kornet faldt på stengrund, hvor der kun var et tyndt lag jord. Det spirede hurtigt og voksede op, 6men eftersom rødderne ikke kunne udvikles i det tynde jordlag, tørrede planterne ud under den brændende sol. 7Noget af kornet faldt på steder, hvor der var tidselrødder i jorden, og tidslerne voksede op og kvalte de små kornplanter. 8Men noget af kornet faldt i god jord og gav 30, 60 eller 100 gange så meget, som der var sået.

9Lad dem høre, som har øre.”

Guds riges mysterier forklares kun for disciplene

Mark. 4,10-12.25; Luk. 8,9-10; 10,23-24

10Disciplene kom bagefter hen til Jesus og spurgte: „Hvorfor bruger du billedsprog, når du underviser folk?”

11Han svarede: „For jer, som følger mig, vil Guds riges mysterier blive forklaret, men det gælder ikke de andre. 12De, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, så de har overflod. Men de, der ikke gør brug af det, de fik betroet, vil miste det hele. 13Grunden til, at jeg taler til dem i billeder, er, at selv om de har øjne, ser de dog ikke. De har ører, men hører dog ikke og forstår ikke. 14På dem opfyldes profeten Esajas’ ord, for Gud talte på følgende måde gennem ham:

‚I hører, men forstår dog intet.

I ser, men fatter dog intet.

15For dette folk går rundt med lukkede øjne,

så de intet ser.

De har ørerne tilstoppede,

så de intet hører.

Deres hjerter er tillukkede,

så de ikke føler anger eller skyld.

Derfor kommer de ikke til mig,

så jeg kan helbrede dem.’13,15 Es. 6,9-10 citeret fra LXX oversættelsen. Den hebraiske kiasme (omvendt parallelisme) er omstillet til en almindelig parallelisme for at klargøre meningen.

16Men I er velsignede, for I er i stand til både at se og høre. 17Det siger jeg jer: Mange profeter og gudfrygtige mennesker har i tidens løb længtes efter at se det, I ser, og høre det, I hører, men de opnåede det ikke.

Jesus forklarer billedet med jordbunden

Mark. 4,13-20; Luk. 8,11-15

18Nu får I så forklaringen på billedet med landmanden, der såede korn på sin mark: 19Nogle mennesker er som vejen. De hører budskabet om Guds rige, men tager ikke imod det. Så kommer den Onde og piller de ord væk, som blev sået i deres sind. 20Nogle er som den tynde jord på stengrund. Når de hører budskabet, tager de straks imod det med glæde. 21Men de lader ikke ordet slå rod, så det varer kun en tid. Når der kommer problemer eller forfølgelser på grund af ordet, giver de op og falder fra. 22Nogle er som jorden med tidsler i. De hører godt nok ordet, men de daglige bekymringer og den forførende materialisme kvæler ordet, så det ikke kan bære frugt. 23Men nogle er som den gode jord. De hører ordet og tager det til sig. Det bærer frugt i deres liv: 30, 60 eller 100 gange så meget, som der var sået.”

Satan modarbejder Guds rige

24Her er et andet billede, Jesus brugte for at forklare, hvad der sker i Guds rige: „En landmand såede god hvede i sin mark. 25Men en nat, da folkene lå og sov, kom hans fjende og såede ukrudt oven i hveden. Derefter forsvandt han. 26Da hveden voksede op og begyndte at sætte aks, kunne man se ukrudt over det hele. 27Landmandens medhjælpere kom hen til ham og spurgte: ‚Du såede jo god hvede i din mark, men nu er den fuld af ukrudt! Hvordan kan det gå til?’

28‚Det er min fjende, der har gjort det,’ svarede han. ‚Skal vi rive ukrudtet op?’ spurgte de så. 29‚Nej,’ sagde han, ‚så river I bare hveden med op. 30Lad begge dele gro side om side indtil høsten. Så vil jeg give høstfolkene besked på at sortere ukrudtet fra, så det kan blive brændt, og vi kan bringe hveden i hus.’ ”

Guds rige vokser fra småt til stort

Mark. 4,30-32; Luk. 13,18-21

31Jesus fortsatte med et andet billede på Guds rige: „Det er som med et sennepsfrø, der bliver sået i en mark. 32Det er det allermindste frø, men når det vokser, breder det sig mere end de andre urter, ja, det bliver en stor busk, hvor fuglene kan bygge rede i grenene.”

33Jesus brugte endnu et billede: „Guds rige er som den lille klump surdej, som en kvinde ælter i melet, når hun skal bage brød. Surdejen gennemsyrer efterhånden det hele.”

Om brugen af billedtale

Mark. 4,33-34

34Jesus brugte altid billeder, når han talte til folkeskaren. 35Sådan opfyldtes det profetiske ord:

„Jeg vil tale i billeder,

fortælle om det, der har været ukendt fra verdens begyndelse.”13,35 Sl. 78,2.

Jesus forklarer billedet med hveden og ukrudtet

36Så forlod Jesus folkemængden og gik hjem sammen med disciplene. Da de var kommet indenfor, bad disciplene ham forklare, hvad han mente med det, han lige havde fortalt om hveden og ukrudtet.

37„Den, der såede den gode hvede, er Menneskesønnen,” sagde Jesus. 38„Marken er verden, og hveden er de mennesker, der er med i Guds rige. Ukrudtet er de mennesker, der følger den Onde, 39og fjenden, der såede ukrudtet oven i hveden, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er Guds engle.

40Ligesom ukrudtet bliver sorteret fra og brændt, sådan kommer det til at gå ved verdens ende. 41Menneskesønnen vil sende sine engle ud for at fjerne alt det, som fører mennesker til frafald, og dem, som handler ondt. Det hele bliver samlet sammen 42og kastet i ovnen for at blive brændt. Når det sker, vil mange ærgre sig frygteligt og græde højlydt. 43Men de, som hører Gud til, vil stråle som solen i deres Fars rige. Lad dem høre, som har øre!”

Skatten og perlen

44Jesus fortsatte: „Med Guds rige er det som med en skat, der lå skjult i en mark. En mand fandt skatten og blev så glad, at han straks dækkede den til igen og solgte alt, hvad han ejede, for at kunne købe den mark.

45Med Guds rige er det som med en opkøber, der søgte efter ægte perler. 46En dag stod han over for en uhyre kostbar perle, og han solgte alt, hvad han ejede, for at købe den.”

Sorteringen ved verdens ende

47Jesus kom med endnu et billede på Guds rige. „Når et vod bliver lagt ud i søen og trukket gennem vandet, kommer der alle slags fisk i nettet. 48Efter at nettet er trukket op på stranden, fyldt med fisk, sætter fiskerne sig ned for at sortere fiskene. De gode samler de sammen i kurve, men de dårlige smider de væk. 49Sådan vil det gå ved verdens ende: Englene vil komme og adskille de onde fra dem, som Gud kan acceptere. 50De onde bliver kastet i ildovnen, hvor der er gråd og stor fortvivlelse.”

Nyt og gammelt

51„Forstår I nu billederne?” spurgte Jesus. „Ja,” svarede disciplene, „det gør vi.” 52Så tilføjede han: „Hvis en skriftlærd lader sig oplære i Guds riges principper, kan han sammenlignes med en mand, som har både nyt og gammelt at tage frem fra sit forråd.”

Messias bliver mødt med vantro i sin hjemby

Mark. 6,1-6

53Da Jesus havde afsluttet sin billedtale, fortsatte han vandringen sammen med disciplene 54og kom snart til sin hjemby, Nazaret. Her underviste han en sabbatsdag i synagogen, og folk blev slået af forundring og udbrød: „Hvor har han fået den visdom fra? Hvordan har han kunnet udføre de undere, vi hører om? 55Hans far er jo en ganske almindelig håndværker! Vi kender både hans mor, Maria, og hans brødre, Jakob, Josef, Simon og Judas. 56Alle hans søstre bor lige heromkring. Hvem har han så lært alt det her af?” 57Og fordi de kendte ham, ville de ikke acceptere, at han kunne være Messias. Da sagde Jesus til dem: „Ingen steder bliver der set så meget ned på en profet som i hans egen by og i hans eget hjem.”

58På grund af deres mangel på tro kunne han ikke udføre ret mange undere der.