尼希米記 2 – CCBT & BPH

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

尼希米記 2:1-20

尼希米返回耶路撒冷

1亞達薛西王二十年尼散月2·1 尼散月」即希伯來曆的一月,陽曆是三月中旬到四月中旬。,酒呈到王面前後,我端起酒遞給王。在王面前,我一向沒有愁容。 2王問我:「你沒有病,為什麼面帶愁容?一定是心中煩惱。」我非常害怕。 3我對王說:「願王萬歲!我祖墳所在的城邑已成廢墟,城門也被燒毀,我怎能不面帶愁容?」 4王問我:「你有什麼要求?」我向天上的上帝禱告後, 5回答說:「如果王認為好,如果僕人在王面前蒙恩,請王派我到猶大,重建我祖墳所在的城邑。」 6當時王后坐在王的旁邊,王問我:「你要去多久?什麼時候回來?」我告訴王一個日期,王欣然批准。 7我又說:「如果王認為好,求王賜我詔書,通知河西省長准我經過前往猶大8求王再發一道詔書,通知管理王室園林的亞薩,吩咐他供給我木材,用來做聖殿堡壘的門梁及建造城牆和我住的房子。」王批准了我的請求,因為我的上帝施恩幫助我。

9王派將領率騎兵沿途護送我。到了河西省長那裡,我把王的詔書交給他們。 10和倫參巴拉和官長亞捫多比雅聽到有人來幫以色列人謀求好處,非常不悅。

尼希米視察耶路撒冷的城牆

11我到了耶路撒冷,在那裡住了三天, 12然後在夜間起來,帶著幾個人出去。上帝感動我要為耶路撒冷做的事,我沒有告訴任何人。除了我騎的牲口外,我們沒有帶其他牲口。 13我穿過谷門,朝龍泉的方向走到糞廠門,在那裡察看耶路撒冷倒塌的城牆和被燒毀的城門。 14我又往前走到泉門和王池,我騎的牲口無法通過那裡, 15我就乘夜沿溪而上,察看城牆,然後轉身取道谷門回城。 16官員不知道我到過哪裡,做過何事,因為我還沒有向猶太人、祭司、貴族、官員和其他要參與這工程的人透露我的計劃。

17後來我對他們說:「你們都看到了我們的困境。耶路撒冷已成廢墟,城門也被燒毀。來吧,讓我們重建耶路撒冷的城牆,免得我們再受凌辱。」 18然後,我把我的上帝怎樣施恩幫助我以及王對我說的話都告訴了他們。他們就說:「我們起來重建城牆吧!」於是他們開始做這善工。 19和倫參巴拉和官長亞捫多比雅,以及阿拉伯基善聽說後,就譏笑我們,藐視我們,說:「你們在做什麽?想要背叛王嗎?」 20我回答他們說:「天上的上帝必使我們亨通,我們身為祂僕人,要起來重建這城牆,但你們在耶路撒冷無份、無權、無業。」

Bibelen på hverdagsdansk

Nehemiasʼ Bog 2:1-20

Nehemias rejser til Jerusalem

1En dag i nisan2,1 Årets første måned, svarende til marts-april. Der var altså gået fire måneder. måned i kong Artaxerxes’ 20. regeringsår skulle jeg bringe vin ind til kongen. Jeg havde aldrig tidligere set sørgmodig ud, når jeg stod foran ham. Da jeg rakte ham vinen, 2udbrød han: „Hvorfor ser du så bedrøvet ud, Nehemias? Du er jo ikke syg, så der må være noget andet, der piner dig.” Jeg blev helt bange, 3men jeg tog mod til mig og svarede: „Deres Majestæt længe leve! Ja, det piner mig, at den by, hvor mine forfædre er begravet, ligger i ruiner, og at portene er nedbrændt.”

4„Hvad kan jeg gøre for dig?” spurgte kongen.

Da sendte jeg en bøn op til Gud i Himlen 5og svarede: „Hvis det behager Deres Majestæt at vise godhed imod mig, så lad mig rejse til Juda og genopbygge mine forfædres by.”

6Kongen kastede et blik på dronningen, der sad ved hans side, og spurgte så: „Hvor lang tid vil det tage? Hvornår kan du være tilbage?” Jeg gav ham en omtrentlig tidsramme, og han gav mig lov at rejse.

7„Hvis det behager Deres Majestæt, så lad mig få breve med til guvernørerne i området vest for Eufratfloden, så de kan give mig lov til at rejse gennem deres område på vej til Juda,” fortsatte jeg. 8„Lad mig også få et brev med til Asaf, der har ansvar for de kongelige skove, så han kan give mig bjælker til nye porte i bymuren og til genopbygningen af tempelborgen og til det hus, hvor jeg skal bo.” Kongen gav mig alt, hvad jeg bad om, for Herren var med mig.

9Kongen gav mig desuden officerer og ryttere med til beskyttelse på rejsen. Da vi nåede frem til provinserne vest for Eufratfloden, afleverede jeg kongens breve til de forskellige guvernører og rejste videre uden problemer. 10Men da horonitten Sanballat og den ammonitiske embedsmand Tobija hørte om det, blev de vrede over, at nogen ønskede at hjælpe israelitterne.

Nehemias inspicerer muren omkring Jerusalem

11-12Så kom jeg til Jerusalem, og da jeg havde været der i tre dage, foretog jeg om natten en inspektion sammen med nogle få mænd uden at sige til nogen, hvad Gud havde lagt mig på hjerte angående Jerusalem. Vi havde kun et æsel, som jeg red på, mens de andre gik. 13Først red jeg ud gennem Dalporten i retning af Sjakalbrønden og nåede til Møgporten, mens jeg undersøgte den nedrevne murs beskaffenhed og resterne af de brændte porte. 14-15Derfra fortsatte vi til Kildeporten og Kongedammen, men der var der ikke plads til, at mit æsel kunne komme videre. Så drejede jeg af og red op gennem Kedrondalen, mens jeg inspicerede murene, hvorefter vi vendte hjem gennem Dalporten.

16Ingen af de lokale embedsmænd vidste, hvor jeg havde været, eller hvad jeg havde foretaget mig. Jeg havde nemlig ikke sagt noget til nogen, hverken judæere, præster, embedsmænd eller de andre ledere, selvom det var dem, som ville få ansvar for genopbygningen.

17Men nu sagde jeg: „I ved alt om den tragedie, der har ramt vores by. I ved, at murene ligger i ruiner, og at portene er brændt. Men lad os nu i fællesskab genopbygge Jerusalems mure, så ingen længere skal gøre nar af os.”

18Så fortalte jeg dem, hvordan Gud havde været med mig, og hvad kongen havde sagt. „Lad os begynde med det samme!” udbrød de ivrigt. Derefter gik de i gang med at forberede arbejdet.

19Da Sanballat, Tobija og araberen Geshem hørte om planen, gjorde de nar af os: „Hvad er I ude på? Gør I oprør imod kongen?”

20„Himlens Gud vil hjælpe os,” svarede jeg. „Vi er hans tjenere, og nu går vi i gang med at genopbygge muren. Men I har ingen rettigheder i Jerusalem, for det er ikke jeres by og har aldrig været det.”