Chinese Contemporary Bible (Traditional)

民數記 20

磐石出水

1一月,以色列全體會眾抵達荀曠野,在加低斯安營。米利暗離世,葬在那裡。 會眾沒有水喝,就聚集起來反對摩西和亞倫, 他們埋怨說:「還不如當初跟我們的弟兄一起死在耶和華面前! 你們為什麼領耶和華的會眾到這曠野來,要叫我們和牲畜都死在這裡嗎? 你們為什麼把我們領出埃及,帶到這不毛之地?這裡沒有五穀、無花果樹、葡萄樹和石榴樹,甚至沒有水喝。」 摩西和亞倫離開會眾到會幕門口,俯伏在地。耶和華的榮光向他們顯現。 耶和華對摩西說: 「你拿著杖和你哥哥亞倫招聚會眾,當著他們的面吩咐磐石流出水來,水就會從磐石流出,供會眾和牲畜喝。」 摩西遵命而行,從耶和華面前取了杖, 10 然後和亞倫把會眾招聚到磐石前,說:「你們這些叛逆之徒聽著,非要我們叫磐石給你們流出水來嗎?」 11 接著,摩西舉起手中的杖擊打磐石兩下,水便噴湧而出,會眾和牲畜都喝了。

12 耶和華對摩西和亞倫說:「你們對我沒有足夠的信心,沒有當著以色列人的面尊我為聖,所以你們不得帶領會眾進入我將要賜給他們的土地。」 13 這地方叫米利巴泉,因為以色列人在那裡埋怨耶和華,耶和華就向他們彰顯了祂的聖潔。

以東王不借路

14 摩西從加低斯派使者去見以東王,說:「你的弟兄以色列人說,你知道我們遭遇的種種困難。 15 我們祖先到埃及寄居多年,我們世代受埃及人虐待。 16 但我們呼求耶和華,祂就垂聽了我們的聲音,差遣天使把我們領出埃及。現在我們來到你邊境的加低斯城, 17 求你容我們借道貴國。我們不會踏入田地和葡萄園,也不會喝井裡的水,只走大路,不會偏離,直到走出貴國。」 18 以東王卻說:「你們不可從我這裡經過,否則我必兵戎相見。」 19 以色列人說:「我們只走大路,倘若我們和牲畜喝了你的水,我們會付錢。我們別無他求,只求步行穿過貴國。」 20 但以東王仍然不准,還率領大軍嚴陣以待。 21 由於無法從以東穿過,以色列人只好繞道。

亞倫離世

22 以色列全體會眾從加低斯出發,來到何珥山。 23 耶和華在位於以東邊界的何珥山對摩西和亞倫說: 24 「亞倫要去他祖先那裡了,他不能進入我賜給以色列人的土地,因為你們在米利巴泉違背了我的命令。 25 摩西啊,你要帶亞倫和他兒子以利亞撒上何珥山, 26 把亞倫的聖衣脫下來給他兒子以利亞撒穿上,因為亞倫將死在那裡。」 27 摩西遵命而行。他們三人就當著全體會眾的面上了何珥山。 28 摩西把亞倫的聖衣脫下,給以利亞撒穿上。隨後亞倫在山頂離世。摩西和以利亞撒便下了山。 29 以色列全體會眾得知亞倫離世,就為他哀悼了三十天。

Bibelen på hverdagsdansk

4 Mosebog 20

Moses slår på klippen i modstrid med Herrens befaling

1Det var i årets første måned,[a] at Israels folk nåede frem til Zins ørken. Mens de lå i lejr ved Kadesh, døde Mirjam og blev begravet.

2-3 Der var næsten ingen vand på stedet, og derfor begyndte folket igen at klage til Moses og Aron. „Gid vi var døde, dengang Herren slog en masse israelitter ihjel,” jamrede de. „Hvorfor har I ført os ud i den her ørken? Var det bare, for at vi og vores dyr skulle dø? Hvorfor overtalte I os til at forlade Egypten for at føre os ud til det her gudsforladte sted? Hvad er der blevet af det frugtbare land med korn, figner, druer og granatæbler, som I lovede os? Vi er ved at dø af tørst.”

Da forlod Moses og Aron forsamlingen og gik hen til åbenbaringsteltets indgang, hvor de bøjede sig i støvet for Herren, og Herrens herlighed viste sig for dem.

7-8 „Tag Arons stav og kald folket sammen,” sagde Herren til Moses. „Mens de alle ser på det, skal du tale til klippen og befale den at give vand. Så vil der strømme vand ud fra klippen, og der bliver rigeligt til både folket og dyrene.”

Moses gjorde, som Herren havde sagt, og hentede staven fra dens plads foran pagtens ark. 10 Så kaldte han og Aron folket sammen rundt om klippen. „Se her, I oprørske mennesker!” råbte Moses. „Tror I, vi kan skaffe vand til jer fra denne klippe?” 11 Så løftede han staven og slog to gange på klippen, og vandet strømmede ud, så folket og dyrene kunne drikke, så meget de ville.

12 Men Herren sagde til Moses og Aron: „I havde åbenbart ikke tro nok til at gøre, nøjagtig som jeg sagde, og I tog tilmed selv æren over for folket. Jeg er en hellig Gud, som skal adlydes. Nu får I ikke æren af at føre folket ind i det land, jeg har lovet dem.”

13 Man kaldte stedet Meribas[b] vand, for her satte Israels folk sig igen op imod Herren, og her viste han dem, at man bliver straffet for at sætte sig op mod den hellige Gud.

Israelitterne får ikke lov at rejse gennem Edoms land

14 Mens de opholdt sig ved Kadesh, sendte Moses bud til Edoms[c] konge. Budskabet lød: „Dit broderfolk, israelitterne, sender hilsen. Du har hørt om alle de strabadser, vi har været igennem, 15 siden vores forfædre kom til Egypten og slog sig ned i landet, hvor de blev gjort til slaver. 16 Men i vores nød råbte vi til Herren, og han sendte sin engel for at befri os fra slaveriet i Egypten. For øjeblikket befinder vi os ved Kadesh ved grænsen til jeres land, 17 og vi beder om tilladelse til at rejse gennem landet. Vi skal nok gå uden om jeres marker og vingårde—ikke engang jeres brønde vil vi tage vand af. Vi lover at holde os til Kongevejen[d] og ikke gå til nogen af siderne, så længe vi er i jeres land.”

18 Men Edoms konge svarede: „Hold jer væk fra mit land, ellers sender jeg hæren imod jer.”

19 „Jamen, vi lover at holde os til landevejen,” protesterede de israelitiske sendebud. „Vi lover også, at hvis nogen af os eller vores kvæg kommer til at drikke af jeres vand, betaler vi for det. Vi ønsker ikke at være til ulejlighed, men vil bare gerne have lov til at rejse igennem jeres land.”

20 Men Edoms konge var ubøjelig. „I får ikke lov at rejse igennem mit land,” gentog han og gav befaling om at mobilisere hæren til at holde vagt ved grænsen. 21-22 Det blev afslutningen på den diskussion: Edomitternes konge holdt stædigt fast ved sit afslag, og derfor måtte Israels folk opgive at tage den vej.

Arons død

23 Ved Hors bjerg nær ved grænsen til Edom sagde Herren til Moses og Aron: 24 „Tiden er kommet, hvor Aron skal dø. Han får ikke lov at komme ind i det land, jeg har lovet Israels folk, for I var begge ulydige imod mig ved Meribas vand.

25 Moses skal føre Aron og hans søn Eleazar op på Hors bjerg, 26 og dér skal han tage Arons præstedragt af ham og give hans søn Eleazar den på, hvorefter Aron skal dø.”

27 Moses adlød Herren, og mens folket fulgte dem med øjnene, gik de tre mænd op på Hors bjerg. 28 Da de nåede toppen, tog Moses præstedragten af Aron og gav Eleazar den på, hvorefter Aron døde oppe på bjerget. Moses og Eleazar gik så ned igen, 29 og da folket hørte, at Aron var død, sørgede de over ham i 30 dage.

Footnotes

  1. 20,1 Det vil sige i april hen imod slutningen af de 40 års ørkenvandring.
  2. 20,13 Meriba betyder „skænderi, oprør”. Det er et andet sted end det Meriba, der omtales ved den tidligere episode i 2.Mos. 17,7, hvor Moses fik besked på at slå på en klippe.
  3. 20,14 „Edom” er et andet navn for Esau, Jakobs bror. Edomitterne boede øst for Zin ørkenen, syd for Det Døde Hav.
  4. 20,17 „Kongevejen” var en berømt og ældgammel hovedfærdselsvej øst om Jordanfloden fra Etzjon-Geber mod syd (nuværende Eilat) til Damaskus mod nord. Den gik tværs gennem Edoms land fra syd til nord.