Chinese Contemporary Bible (Traditional)

創世記 41

約瑟為法老解夢

1兩年後,法老做了個夢,夢見自己站在尼羅河邊, 有七頭肥美、健壯的母牛從河裡上來,在蘆葦叢中吃草。 隨後又有七頭醜陋、瘦弱的母牛從河裡上來,與那七頭母牛一同站在河邊。 後來,七頭醜陋、瘦弱的母牛吃掉了七頭肥美、健壯的母牛。這時,法老醒了過來。

之後,他又睡著了,又做了個夢。他夢見一株麥子上長了七個飽滿的穗子。 後來這株麥子上面又長了七個乾癟的穗子,它們被東風吹乾了。 七個乾癟的穗子吞食了七個飽滿的穗子。法老醒過來,原來是一場夢。

早上法老心中不安,就派人召來埃及所有的術士和博學之士,把夢告訴他們,可是沒有一個人能為他解夢。

後來,侍酒總管對法老說:「我今天才想起我的罪過。 10 我從前和膳食總管惹王生氣,被王囚禁在護衛長府內的牢裡。 11 一天晚上,我倆都做了夢。 12 當時有一個希伯來青年跟我們一起被囚在牢裡,他是護衛長的僕人。我們把夢告訴他,他就分別為我們解夢。 13 後來,他為我們解的夢都應驗了,我恢復了原職,膳食總管被掛在木頭上處死了。」

14 於是,法老派人去召約瑟,他們急忙釋放約瑟。約瑟剃頭刮臉,更換衣服,去見法老。 15 法老對約瑟說:「我做了一個夢,沒有人能為我解夢。我聽說你能解夢。」 16 約瑟回答說:「我自己不會解夢,但上帝卻能給王圓滿的解釋。」

17 法老對約瑟說:「我夢見自己站在尼羅河邊, 18 有七頭肥美、健壯的母牛從河裡上來,在蘆葦叢中吃草。 19 隨後又有七頭醜陋、瘦弱的母牛從河裡上來,我在埃及從來沒有見過有這麼醜陋的牛。 20 這些醜陋、瘦弱的母牛吃掉先前的七頭肥母牛。 21 可是,牠們吃了以後卻仍然像以前那麼醜陋。這時,我就醒了。 22 後來我又夢見一株麥子,上面長了七個飽滿的穗子, 23 接著又長出七個乾癟的穗子, 24 這些乾癟的穗子吞了那七個飽滿的穗子。我把夢告訴了術士,卻沒有人能為我解夢。」

25 約瑟對法老說:「王的夢都是同一個意思,上帝已經藉著夢把祂將要做的事指示王了。 26 七頭肥美的母牛和七個飽滿的穗子都代表七年,是同樣的意思。 27 七頭瘦弱、醜陋的母牛和七個乾癟、被東風吹乾的穗子也代表七年,是七年饑荒。 28 正如我剛才說的,上帝已經把祂將要做的事向王顯明了。 29 埃及全境很快會有七年大豐收, 30 隨後是七年饑荒肆虐全國,之前的豐收將被忘記。 31 饑荒將非常嚴重,之前的豐收將蕩然無存。 32 王的夢出現了兩次,表示上帝的心意已定,上帝必很快成就這事。 33 王應該選一個精明的人,派他治理埃及。 34 王也應該在各地委派官員,在七年豐收期內徵收全國出產的五分之一, 35 把在豐年收集的糧食儲存在各城,歸王管理。 36 這些糧食要留到七年饑荒時用,免得這片土地被饑荒毀滅。」

約瑟做埃及宰相

37 法老和他所有的臣僕都贊同約瑟的建議。 38 法老對臣僕說:「我們哪裡找像這樣有上帝的靈同在的人呢?」 39 法老對約瑟說:「上帝既然把夢的意思指示給你,可見沒人有你這樣的見識和智慧。 40 我要派你管理我家,我的人民都要遵從你的命令,只有我權力比你大。」 41 法老又說:「我現在派你治理埃及全國。」 42 於是,法老摘下手上用來蓋印的戒指,戴在約瑟的手上,給他穿上細麻袍,把金鏈戴在他頸上, 43 讓他坐在自己的第二輛御車上,並有人在御車前高呼:「跪下!」這樣,法老派約瑟治理整個埃及。 44 法老對約瑟說:「我是法老,但沒有你的命令,埃及的任何人都不得擅自行事。」 45 法老賜給約瑟一個名字叫撒發那忒·巴內亞,又把安城祭司波提非拉的女兒亞西納賜給他為妻。約瑟巡視了整個埃及。

46 約瑟三十歲開始為法老效勞,他離開法老去巡視埃及各地。 47 七個豐年之內,埃及糧食大豐收, 48 約瑟收集七個豐年出產的所有糧食,儲藏進各城,每一座城附近出產的糧食都存放在本城。 49 約瑟積存了大量五穀,多如海沙,不可勝數。

50 荒年到來前,安城祭司波提非拉的女兒亞西納給約瑟生了兩個兒子。 51 約瑟給長子取名叫瑪拿西,因為他說:「上帝使我忘記一切的困苦和我父親家。」 52 約瑟給次子取名叫以法蓮,因為他說:「上帝使我在受苦之地昌盛。」

53 七個豐年結束後, 54 七個荒年接踵而至,正如約瑟所言。各地都有饑荒,只有埃及全國有糧食。 55 後來,埃及全國也鬧饑荒,百姓就向法老求糧,法老對他們說:「你們去找約瑟吧,要照他的吩咐做。」

56 饑荒蔓延到整個埃及時,約瑟便開倉賣糧給埃及人。那時,埃及的饑荒非常嚴重。 57 各國的人都到埃及來向約瑟買糧,因為天下到處都是大饑荒。

Bibelen på hverdagsdansk

1 Mosebog 41

Josef tyder Faraos drømme

1To år senere drømte Farao en nat, at han stod på Nilens bred. Pludselig kom der syv smukke og fede køer op af floden og gav sig til at græsse på flodbredden. Derefter kom der endnu syv køer op af floden, men de var grimme og magre. De stillede sig ved siden af de syv første køer på flodbredden, og de syv grimme og magre køer åd de syv smukke og fede køer. I samme øjeblik vågnede Farao.

Lidt efter faldt han igen i søvn og havde en anden drøm. Denne gang så han syv fulde og modne aks vokse frem på et og samme strå. Pludselig voksede der syv aks mere frem på strået, men de var tynde og helt indtørrede af østenvinden. De visne aks opslugte de fulde aks. Da vågnede Farao og blev klar over, at han havde drømt noget betydningsfuldt.

Drømmene bekymrede ham, så om morgenen sendte han bud efter alle Egyptens vise mænd og drømmetydere og fortalte dem, hvad han havde drømt. Men ingen af dem kunne tyde drømmene for ham. Da tog mundskænken ordet: „Jeg er kommet i tanker om noget, der skete for længe siden,” sagde han til Farao. 10 „Dengang du var vred på hofbageren og mig og kastede os i fængsel, 11 da skete det en nat, at både bageren og jeg havde en drøm, og begge drømme havde en betydning. 12 I fængslet var der en ung hebræisk slave, som arbejdede for livvagtens øverstbefalende. Ham fortalte vi vores drømme, og han tydede dem for os. 13 Og det gik nøjagtig, som han sagde: Jeg fik mit gamle job tilbage, og hofbageren blev henrettet.”

14 Farao sendte straks bud efter Josef. Han blev hurtigt taget ud af fængslet, blev barberet og fik pænt tøj på. Så blev han ført frem for Farao. 15 „I nat havde jeg en drøm,” begyndte Farao. „Ingen af de her mænd kan tyde den, men jeg har hørt, at du kun behøver at høre en drøm, så kan du tyde den.”

16 „Jeg kan ikke tyde drømme,” svarede Josef, „men Gud vil åbenbare for Farao, hvad drømmen betyder.”

17 Så fortalte Farao ham sin drøm. „Jeg stod ved Nilens bred,” sagde han. 18 „Pludselig så jeg syv fede og velplejede køer stige op af floden, og de begyndte straks at græsse på bredden. 19 Bagefter steg der syv magre og forsømte køer op af floden, de var så radmagre, at jeg aldrig har set noget lignende i hele Egypten. 20 Og de magre og grimme køer åd de syv fede køer, 21 men da de havde ædt dem, var de stadig lige magre. Så vågnede jeg.”

22 „Lidt senere havde jeg endnu en drøm,” fortsatte Farao. „Denne gang så jeg syv fulde og modne aks på et og samme strå. 23 Men lidt efter skød der syv tynde og visne aks frem på strået, helt udtørrede af østenvinden. 24 Og de visne aks opslugte de fulde aks. Jeg har fortalt de to drømme til drømmetyderne, men ingen af dem kunne tyde dem for mig.”

25 „Begge drømme betyder det samme,” sagde Josef. „Gennem dem har Gud ladet Farao vide, hvad der vil ske i den nærmeste fremtid. 26 De syv fede køer og de syv fulde aks svarer til hinanden. De betyder syv gode år. 27 De syv magre køer og de syv visne aks svarer ligeledes til hinanden. De betyder syv år med hungersnød. 28 Som jeg sagde før, har Gud med disse drømme afsløret for Farao, hvad han vil gøre i den nærmeste fremtid: 29 I de næste syv år vil hele Egypten opleve stor overflod, 30 men bagefter kommer der en syvårig periode med hungersnød, og man vil glemme, at der var overflod i Egypten. Hungersnøden vil hærge hele jorden. 31 Man vil glemme overfloden, fordi hungersnøden bliver så hård. 32 At Farao drømte to gange, betyder, at Guds beslutning står fast og at det, han har vist Farao, snart vil ske. 33 Derfor vil jeg foreslå, at Farao finder en klog og dygtig mand og lader ham administrere et landsomfattende projekt. 34 Udnævn derefter embedsmænd i alle distrikter med ansvar for at indsamle en femtedel af alt høstudbyttet i de syv gode år. 35 Lad dem indsamle høstudbyttet og oplagre det i de aflåste kongelige kornmagasiner i byerne. 36 På den måde vil der være nok at spise, når de syv års hungersnød kommer over Egypten, og en sultkatastrofe kan afværges.”

Josef bliver guvernør i Egypten

37 Farao og hans embedsmænd syntes godt om Josefs forslag, 38 og Farao udbrød: „Hvem er vel bedre egnet til opgaven end Josef? Han er jo fyldt med Guds Ånd!” 39 Så vendte Farao sig mod Josef og sagde: „Siden Gud har åbenbaret drømmenes betydning for dig, må du være den klogeste mand i landet. 40 Derfor giver jeg dig ansvar for mit palads og udnævner dig til at lede det store projekt. Dit ord skal være lov i Egypten. Kun jeg selv skal stå over dig. 41 Jeg gør dig hermed til guvernør og øverste leder for hele Egypten.” 42 Så tog Farao sin signetring af og satte den på Josefs finger som et tegn på hans autoritet. Han gav ham også smukke klæder og hængte den kongelige guldkæde om hans hals. 43 Farao gav ham tilmed sin næstbedste vogn at køre i. Hvor som helst Josef kom frem, blev der råbt: „Giv plads!”[a]

Således gjorde Farao Josef til øverste leder i Egypten, 44 og han sagde til ham: „Jeg, Farao, konge af Egypten, sværger herved, at ingen i hele Egypten må foretage sig noget som helst uden din tilladelse.” 45 Farao gav ham også et egyptisk navn: Safenat-Panea, og han gav ham Asenat til kone. Hun var en datter af Potifera, der var præst for solguden Ra i Heliopolis. Josef fik således ansvar for hele Egypten. 46 Han var 30 år gammel, da han kom i kong Faraos tjeneste, og han rejste omkring i hele Egypten for at inspicere landet.

47 De følgende syv år var der ganske rigtigt rekordhøst over alt i Egypten. 48 I løbet af de syv år tog Josef en del af alt, hvad der blev høstet i Egypten, og oplagrede det i de kongelige kornmagasiner i byerne. 49 Som årene gik, fyldtes kornmagasinerne til overflod. Der var så meget korn, som der er sand på stranden, så til sidst opgav man helt at holde regnskab med, hvor meget der var.

50 I den periode—altså inden hungersnøden kom—fik Josef og Asenat, præsten Potiferas datter, to sønner. 51 Josef kaldte sin ældste søn Manasse,[b] for han sagde: „Gud har ladet mig glemme min familie og al min ulykke.” 52 Sin anden søn kaldte han Efraim,[c] for han sagde: „Gud har gjort mig rig her i det land, hvor jeg har lidt så meget.”

53 Så endte de syv overflodsår, 54 og hungersnødens syv år begyndte, nøjagtig som Josef havde forudsagt. Hungersnøden ramte alle lande, men i Egypten var der masser af korn i reservelagrene. 55 Da nu egypterne begyndte at sulte, bad de Farao om mad. Men Farao sagde: „Henvend jer til Josef, og gør som han siger.”

56 Så da hungersnøden blev rigtig alvorlig, åbnede Josef for kornmagasinerne og solgte korn til egypterne. 57 Også folk fra de omliggende lande kom til Egypten for at købe korn af Josef, for der var streng hungersnød i hele verden.

Footnotes

  1. 41,43 Der bruges et egyptisk ord, hvis mening ikke kendes med sikkerhed. Det betyder muligvis: „bøj jer”, „giv plads” eller „vær velsignet”. I alle tilfælde angiver det Josefs høje position.
  2. 41,51 På hebraisk ordspil med „at få til at glemme”.
  3. 41,52 På hebraisk ordspil med „gøre rig”.