Chinese Contemporary Bible (Traditional)

創世記 24

亞伯拉罕為以撒娶妻

1亞伯拉罕已經年邁,耶和華在一切的事上都賜福給他。 亞伯拉罕對他的老總管說:「請你把手放在我大腿底下, 我要你憑耶和華——掌管天地的上帝起誓,你不會找這迦南的女子做我兒子的妻子。 你要回到我的家鄉,在我的親族中為以撒物色妻子。」 老總管問他:「如果那女子不肯跟我到這裡來,我要把你兒子帶回你的家鄉嗎?」 亞伯拉罕說:「你千萬不可帶我的兒子回那裡! 因為帶領我離開父家和本鄉的耶和華——天上的主,曾經向我說話,起誓應許把這片土地賜給我的後代。祂必派天使在你前面引路,幫助你在那裡為我兒子找到妻子。 如果那女子不肯跟你來,你也算履行了你向我起的誓,只是你不可帶我兒子回那裡。」 於是,老總管就把手放在他主人亞伯拉罕的大腿底下,為這事向他起誓。

10 老總管帶著主人的十匹駱駝和各種上好的禮物,啟程前往美索不達米亞,來到拿鶴住的城。 11 黃昏,婦女們出來打水的時候,他讓駱駝跪在城外的井旁, 12 然後禱告說:「我主人亞伯拉罕的上帝耶和華啊,求你施恩給我家主人亞伯拉罕,讓事情今天能夠成就。 13 現在,我站在這泉水旁,城裡的少女正出來打水。 14 如果我對哪個少女說『請放下你的水罐,讓我喝點水』,如果她說『請喝,我也打水給你的駱駝喝』,願那女子做你為自己的僕人以撒選定的妻子。這樣,我可以知道你施恩給我的主人了。」

老總管井旁遇利百加

15 老總管的話還沒有說完,就有一位名叫利百加的少女肩上扛著水罐走出來。她是彼土利的女兒,彼土利是亞伯拉罕的兄弟拿鶴和密迦所生的兒子。 16 利百加長得非常美麗,是個處女,沒有男人親近過她。她下到井旁,把水罐盛滿了水後上來。 17 老總管跑上前去對她說:「求你給我一點水喝。」 18 她回答說:「我主,請喝!」說完,立刻放下水罐,托在手上讓他喝。 19 等他喝完以後,利百加又說:「我再為你的駱駝打些水來,讓牠們喝個飽。」 20 於是,她馬上把水罐裡的水倒進水槽裡,又跑到井邊為所有的駱駝打水。 21 當時,老總管在一旁靜靜地注視著利百加,要看看耶和華是否使他此行順利。

22 駱駝喝過水以後,老總管拿出一隻約六克重的金環和一對約一百一十克重的金鐲給利百加, 23 對她說:「請問你是誰的女兒?你父親家裡有地方讓我們住宿嗎?」 24 利百加回答說:「我是彼土利的女兒,我父親是拿鶴和密迦的兒子。 25 我家裡有充足的糧草,也有地方讓你留宿。」 26 老總管聽了,就俯伏敬拜耶和華, 27 說:「我主人亞伯拉罕的上帝耶和華當受稱頌,因為祂一直以慈愛和信實對待我的主人,引導我一路走到我主人兄弟的家裡。」

28 利百加跑回家中,把這事告訴了母親和家人。 29 利百加有個哥哥名叫拉班。 30 他看見妹妹的金環和手上的金鐲,聽了她敘述老總管的話,就跑到井旁,見老總管跟駱駝仍然站在那裡, 31 便對他說:「你這蒙耶和華賜福的人,請到我家。為什麼站在外面呢?我已經為你預備好了房間,也為駱駝預備了地方。」 32 老總管就到了拉班的家裡,拉班卸下駱駝背上的東西,給駱駝餵上草料,打水給老總管和隨行的人洗腳。 33 他們備好了晚餐給他吃,老總管卻說:「不,等我說明來意後再吃。」拉班說:「請說。」

34 老總管說:「我是亞伯拉罕的僕人。 35 耶和華賜給我主人極大的福氣,使他非常富有。耶和華賜給他牛群、羊群、金子、銀子、男女僕婢、駱駝和驢。 36 我主人的妻子撒拉在晚年生了一個兒子,主人把所有的財產都給了他。 37 主人要我起誓,他說,『你不可以給我的兒子娶迦南女子為妻, 38 你要到我家鄉的親族中為我兒子物色妻子。』 39 我問我的主人,『如果那女子不願意跟我回來怎麼辦?』 40 他說,『我一向事奉的耶和華必會派天使與你同行,使你一路順利,為我兒子在家鄉的親族中物色妻子。 41 你去就是履行了你向我起的誓,如果我的親族不肯把女子交給你,你也算履行了你向我起的誓。』

42 「所以,今天我來到井旁時曾禱告說,『我主人亞伯拉罕的上帝耶和華啊,求你使我一路順利。 43 我現在站在井旁,有女子出來打水的時候,我會向她要水喝, 44 如果她說,請喝,我也打水給你的駱駝喝,就讓她做你為我家主人的兒子預備的妻子吧。』

45 「我心中的話還沒有說完,就看見利百加肩上扛著水罐到井旁打水。我上前向她要水喝, 46 她就連忙放下肩上的水罐,說,『請喝,我也打水給你的駱駝喝。』我喝了,她又打水給駱駝喝。 47 我問她是誰家的女兒,她說,『是拿鶴和密迦的兒子彼土利的女兒。』我就替她戴上金鼻環和金手鐲, 48 然後俯伏敬拜耶和華——我主人亞伯拉罕的上帝,因為祂引導我走正確的路,找到了主人兄弟的孫女兒給主人的兒子做妻子。 49 現在,你們若願意以慈愛和信實對待我的主人,答應這門親事,請告訴我;如果不答應,也請告訴我,好讓我知道應該怎麼辦。」

50 拉班和彼土利回答說:「既然是耶和華的安排,我們不能再多說什麼。 51 你看,利百加就在這裡,你可以照耶和華的話,把她帶回去給你主人的兒子做妻子。」 52 亞伯拉罕的僕人聽見這話,就俯伏在地上敬拜耶和華, 53 然後拿出金銀首飾和衣裳送給利百加,又把貴重的禮物送給她的哥哥和母親。 54 老總管和隨行的人用過晚飯以後,在那裡住了一夜。第二天早晨,老總管說:「請讓我返回我主人那裡。」 55 但利百加的哥哥和母親說:「讓利百加和我們住上十來天再去吧!」 56 可是,老總管說:「既然耶和華已經使我一路順利,請你們不要挽留我,請讓我回到我主人那裡。」 57 他們說:「我們問問利百加的意見吧。」 58 他們就叫來利百加,問她:「你願意跟這個人同去嗎?」利百加說:「我願意!」 59 於是,他們讓利百加和她的奶媽跟老總管及隨行的人一同離去, 60 並為利百加祝福,說:

「我們的妹妹啊,
願你成為千萬人之母!
願你的後代戰勝仇敵!」

以撒與利百加成婚

61 於是,利百加和她的婢女們準備妥當,騎上駱駝,跟著老總管離去。

62 那時,以撒住在南地,他剛從庇耳·拉海·萊回來。 63 傍晚的時候,以撒來到田間默想,他抬頭一看,見一隊駱駝迎面而來。 64 利百加抬頭看見以撒,就從駱駝上下來, 65 問老總管:「那從田間來迎接我們的是誰?」老總管說:「是我的主人!」利百加聽了就蒙上面紗。 66 老總管向以撒講述整個事情的經過。 67 以撒就帶利百加進入他母親撒拉的帳篷,娶她為妻,並且很愛她。自從母親去世後,以撒這才得到安慰。

Bibelen på hverdagsdansk

1 Mosebog 24

En brud til Isak

1Abraham var nu blevet en gammel mand og havde oplevet Herrens rige velsignelse.

En dag kaldte han på sin ældste og mest betroede tjener, som havde ansvar for alt, hvad han ejede: „Læg din hånd under min lænd,” sagde han, „og sværg ved Herren, Himlens og jordens Gud, at du aldrig vil lade min søn gifte sig med en af de kanaʼanæiske piger, som vi bor iblandt. Rejs til mit hjemland og min slægt og find en kone til Isak der.”

„Men hvad nu, hvis pigen ikke er villig til at rejse tilbage sammen med mig?” spurgte tjeneren. „Skal jeg så bringe Isak tilbage til dit gamle fædreland, så han kan slå sig ned der?”

„Nej,” sagde Abraham. „Det må du under ingen omstændigheder gøre! For Herren, Himlens Gud, gav mig ordre til at forlade mit land og mit folk, og han lovede at give mig og mine efterkommere det land, vi nu bor i som fremmede. Herren vil sende sin engel i forvejen og sørge for, at du finder den pige, som skal være min søns brud. Hvis pigen ikke vil følge med dig tilbage, er du løst fra din ed, men du må under ingen omstændigheder bringe min søn tilbage til mit hjemland!” Så lagde tjeneren hånden under sin herres lænd og svor på, at han ville gøre, som Abraham havde sagt.

10 Derpå tog tjeneren ti af Abrahams kameler og alle slags kostbare gaver, og begav sig på vej til Nakors by i Aram-Naharajim.[a] 11 Da han nåede frem, lod han kamelerne lægge sig ned ved brønden uden for byen. Det var hen ad aften—ved den tid, hvor byens kvinder gik ud til brønden for at hente vand.

12 „Herre, du, min herres Gud!” bad han. „Vis godhed mod min herre Abraham og lad det lykkes for mig at udføre den opgave, han har pålagt mig. 13 Jeg stiller mig her ved brønden, nu hvor byens unge kvinder kommer ud for at hente vand. 14 Når jeg så spørger en af dem, om jeg må få en slurk vand, og hun svarer: ‚Drik kun, og lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!’—lad det så være hende, du har udset til at blive Isaks kone. På den måde vil jeg være klar over, at du har været nådig mod min herre!”

15-16 Endnu mens han bad, kom en ung pige gående hen mod brønden med sin vandkrukke på skulderen. Hun hed Rebekka og var datter af Betuel, en søn af Milka og Nakor, Abrahams bror. Rebekka var meget smuk, og hun var jomfru. Hun gik ned til brønden og fyldte sin krukke. Da hun kom op igen, 17 skyndte tjeneren sig hen til hende og sagde: „Giv mig lidt vand fra din krukke!”

18 „Gerne!” svarede hun og tog krukken ned fra skulderen, så han kunne drikke. 19 Da han havde slukket sin tørst, tilføjede hun: „Lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!” 20 Straks løb hun hen til vandtruget og tømte sin krukke. Derefter hentede hun mere vand og hældte det i truget, indtil kamelerne var færdige med at drikke. 21 Imens stod tjeneren og betragtede hende i tavshed—spændt på, om Gud havde ladet hans rejse lykkes.

22 Da kamelerne endelig havde slukket deres tørst, gav tjeneren pigen en guldnæsering[b] og satte to tunge guldarmbånd på hendes arme.[c] 23 „Sig mig, hvem du er datter af,” sagde han, „og om der er plads i din fars hus, så jeg og mine folk kan få husly der i nat.”

24 Hun svarede: „Jeg er datter af Betuel, som er Milkas og Nakors søn. 25 Vi har masser af halm og foder og plads, så I kan overnatte hos os.”

26 Ved disse ord bøjede tjeneren sig og lovpriste Gud. 27 „Tak Herre, du min herre Abrahams Gud,” udbrød han. „Tak for din godhed og trofasthed imod min herre, og tak, fordi du førte mig direkte til min herres slægtninge.”

28 Imidlertid løb pigen hjem og fortalte sin familie, hvad der var sket. 29-30 Da hendes bror Laban så næseringen og armbåndene på sin søsters arme og hørte hende fortælle, hvad manden havde sagt til hende, skyndte han sig ud til brønden, hvor manden stadig stod med sine kameler. 31 „Velkommen, kære ven,” sagde han. „Kom dog og vær vores gæst! Hvorfor står du herude? Vi har allerede gjort klar til at modtage dig og dine kameler.”

32 Så fulgte manden med Laban hjem. Bagagen blev læsset af kamelerne og Laban sørgede for halm og foder til dem. Så bragte han vand til den gamle tjener og hans kameldrivere, så de kunne vaske deres fødder. 33 Derefter blev der serveret mad, men Abrahams tjener sagde: „Jeg vil ikke spise noget, før jeg har fortalt jer om mit ærinde.”

„Sig frem!” svarede Laban.

34 „Jeg er Abrahams tjener,” begyndte manden. 35 „Herren har velsignet min herre i rigt mål, så han er blevet en velhavende mand med masser af får, kvæg, sølv og guld, tjenere, kameler og æsler.

36 Min herres kone, Sara, fødte ham en søn i hans alderdom, og den søn har han givet alt, hvad han ejer. 37 Og nu har min herre ladet mig sværge på, at jeg ikke vil lade hans søn gifte sig med en af de lokale kanaʼanæiske piger. 38 I stedet bad han mig tage hertil og opsøge hans slægt og finde en brud til hans søn. 39 ‚Hvad nu, hvis jeg ikke kan finde en pige, der vil følge med tilbage?’ spurgte jeg. 40 Han svarede: ‚Den Herre, i hvis nærhed jeg har levet mit liv, vil sende sin engel i forvejen og lade din rejse lykkes, så du kan finde min søn en kone fra min egen slægt. 41 Hvis ikke, er du løst fra din ed. Det samme er tilfældet, hvis hendes familie ikke vil lade hende følge med dig.’

42 Da jeg i dag gjorde holdt ved brønden, bad jeg følgende bøn: ‚Herre, du min herre Abrahams Gud! Lad det ærinde lykkes, som jeg er kommet for at udføre. 43 Jeg stiller mig her ved brønden, og så siger jeg til en af pigerne, der kommer for at hente vand: „Giv mig lidt vand at drikke fra din krukke!” 44 Hvis pigen så svarer: „Drik kun, og lad mig også sørge for dine kameler!”—lad det da være tegnet på, at det er den pige, du har udset til min herres søn.’

45 Mens jeg endnu bad, kom Rebekka gående med sin vandkrukke på skulderen. Hun gik ned til brønden og fyldte krukken. Da jeg sagde: ‚Giv mig lidt vand at drikke fra din krukke!’ 46 sænkede hun straks krukken og gav mig vand, idet hun sagde: ‚Drik kun, herre, og lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!’ Så drak jeg, og hun sørgede for kamelerne. 47 Bagefter sagde jeg til hende: ‚Sig mig, hvem du er datter af.’ Hun svarede: ‚Min far hedder Betuel og er søn af Milka og Nakor.’ Da gav jeg hende næseringen og satte armbåndene på hendes arme. 48 Og jeg takkede min herre Abrahams Gud, fordi han havde ledt mig hele vejen, til jeg stod over for min herres brors barnebarn, der skulle være hans søns brud. 49 Derfor vil jeg nu gerne vide, om I vil opfylde min herres ønske. Jeg vil gerne have et klart svar, ja eller nej, så jeg ved, hvad jeg har at rette mig efter.”

50 Da svarede Laban og Betuel: „Det er helt klart, at Herren har ført dig herhen! Hvad kan vi sige mere? 51 Tag kun Rebekka med dig! Lad hende gifte sig med din herres søn, sådan som Herren har bestemt det.”

52 Ved de ord bøjede Abrahams tjener sig med ansigtet mod jorden og lovpriste Herren. 53 Så hentede han smykker af sølv og guld tillige med smukke dragter, som han gav til Rebekka. Også hendes bror og mor fik gaver. 54 Så spiste han og hans ledsagere til aften og overnattede i huset. Da de var stået op næste morgen, sagde han: „Lad mig nu tage tilbage til min herre.”

55 „Vi vil gerne beholde Rebekka en halv snes dage endnu,” svarede pigens bror og mor. „Derefter kan I tage af sted.”

56 „Ophold mig ikke længere end nødvendigt,” bad tjeneren. „Herren har jo ladet mit ærinde lykkes, og jeg må tilbage til min herre.”

57 „Lad os kalde på pigen og lade hende afgøre sagen,” svarede de. 58 Så kaldte de på Rebekka og spurgte hende: „Er du parat til at rejse med denne mand?”

„Ja, jeg er,” svarede hun.

59 De tog så afsked med Rebekka. Den kvinde, som havde passet Rebekka fra lille, fik besked på også at tage med. 60 Familien velsignede Rebekka med følgende ord: „Må dine efterkommere blive talt i tusinder! Må dine efterkommere besejre alle deres fjender!”

61 Så satte Rebekka og hendes tjenestepiger sig op på kamelerne og fulgte med Abrahams tjener.

62 I mellemtiden ventede Isak hjemme hos sin far. Han boede ellers selv i Negev, ved brønden Beʼer-Lahaj-Roi.[d] 63 En dag hen imod aftenstid, da han gik sig en tur ude på marken fordybet i egne tanker, så han op og fik øje på en karavane af kameler, der nærmede sig. 64 Da Rebekka fik øje på ham, gjorde hun straks holdt og steg af sin kamel.

65 „Hvem er den mand, der kommer gående dér på marken for at møde os?” spurgte hun Abrahams tjener.

„Det er min herres søn,” svarede tjeneren. Da skyndte hun sig at trække sløret for ansigtet. 66 Så fortalte tjeneren hele historien til Isak.

67 Isak førte nu Rebekka ind i sin mors telt, og hun blev hans kone. Han kom til at holde meget af hende, og hun var til stor trøst for ham efter tabet af moderen.

Footnotes

  1. 24,10 Det vil sige Aram mellem de to floder i det nordlige Mesopotamien.
  2. 24,22 Teksten tilføjer: „som vejede en halv shekel”, dvs. ca. 8 g.
  3. 24,22 Teksten tilføjer: „som vejede ti shekel”, ca. 160 g.
  4. 24,62 Navnet betyder: „Den levende, som ser”.