耶利米书 51 – CCB & BPH

Chinese Contemporary Bible (Simplified)

耶利米书 51:1-64

1耶和华说:

“看啊,我要使毁灭的暴风袭击巴比伦和住在立加米的人。

2毁灭巴比伦人的日子一到,

我要差遣外族人从四面八方攻击、消灭他们,

如同狂风卷走碎秸。

3不要让他们的弓箭手有机会射箭,

不要让他们的战士有机会穿铠甲,

不要放过他们的青年,

要使他们全军覆没。

4他们将被刀剑刺透,

倒毙在自己的土地上,

横尸街头。

5虽然以色列犹大充满罪恶,

得罪了他们的圣者,

但他们的上帝——万军之耶和华却没有撇弃他们。

6“离开巴比伦,各自逃命吧!

不要让她的罪恶连累你们,

以致你们灭亡,

这是耶和华报应她的时候,

耶和华要惩罚她。

7巴比伦在耶和华手中曾是灌醉天下的金杯,

列国喝了她的酒都变得癫狂。

8转瞬之间,巴比伦必毁灭。

你们要为她哀悼,

拿药为她止痛,

或许可以治好她。

9寄居在巴比伦的人说,

‘我们试过了,却没有治好。

我们离开她,各自返回故乡吧!

因为她罪恶滔天,必受审判。

10耶和华已为我们申冤。

来吧!我们要在锡安述说我们上帝耶和华的作为。’

11“因为巴比伦人毁灭了耶和华的殿,

耶和华要使玛代诸王毁灭他们。

玛代人啊,

要磨尖箭头,拿起盾牌,

12竖起旗帜,

攻打巴比伦的城墙;

要加强防卫,

派人巡逻,设下埋伏。

因为耶和华言出必行,

一定要惩罚巴比伦人。

13住在河边、拥有财宝的巴比伦人啊,

你们的结局到了,

你们的末日来了。”

14万军之耶和华凭自己起誓说:

“我要使敌人如蝗虫一样铺天盖地而来,

占据你们的家园,

欢呼胜利。”

15耶和华用自己的能力创造大地,

以自己的智慧建立世界,

凭自己的聪明铺展穹苍。

16祂一声令下,天上便大水澎湃;

祂使云雾从地极上升,

使闪电在雨中划过,

使风从祂的仓库吹出。

17世人都愚昧无知,

工匠都因所制的偶像而羞愧,

因为神像没有生命气息,

是虚假的,

18毫无益处,荒唐可笑,

刑罚一到,必被毁灭。

19雅各的上帝51:19 雅各的上帝”希伯来文是“雅各的产业”。却迥然不同,

因为祂创造万物,

以色列人是祂的产业,

祂名叫“万军之耶和华”。

20耶和华说:

巴比伦啊!你是我的锤子,

我作战的兵器,

我要用你打碎列国,

毁灭列邦。

21我要用你打碎战马和骑士,

22打碎战车和车夫,

打碎男人和妇女,

打碎老人和小孩,

打碎少男和少女,

23打碎牧人和牲畜,

打碎农夫和耕牛,

打碎省长和总督。”

24耶和华说:“我要当着我子民的面报应巴比伦51:24 巴比伦人”希伯来文是“巴比伦和迦勒底人”。,因为他们在锡安犯罪作恶。

25“毁灭天下的大山——巴比伦啊,

我与你为敌,

我要伸手攻击你,

把你从悬崖上滚下去,

使你化为灰烬。

这是耶和华说的。

26再无人用你的石头做房角石或基石,

你要永远荒凉。

这是耶和华说的。

27“要在大地上竖起旌旗,

在列国吹响号角,

让他们预备攻打巴比伦

要召集亚拉腊人、米尼人、

亚实基拿人,

使他们派遣将领率骑兵如蝗虫一样铺天盖地而来,

攻打巴比伦

28要让列国预备攻打巴比伦

使玛代的诸王及其省长、总督和所统治的人攻打巴比伦

29大地要颤抖,痛苦地扭动,

因为耶和华决意要攻击巴比伦

使她荒无人烟。

30巴比伦的勇士不再作战,

躲在堡垒里,

士气消沉,像妇女一样无力;

巴比伦的房屋被火焚烧,

城门被攻破。

31报信的人接踵而来,

巴比伦王禀告,

‘整座城已失守,

32渡口被占,

沼泽地被烧,

战士惊慌失措。’”

33以色列的上帝——万军之耶和华说:

巴比伦城快要被毁灭了,

它要被夷为平地,

好像被踏平的麦场一样。”

34以色列人说:

巴比伦尼布甲尼撒吞噬我们、击垮我们,

把我们洗劫一空。

他像海怪一样吞吃我们,

饱餐我们的美物,

然后把我们赶走。”

35锡安的居民说:

巴比伦人残暴地对待我们,

愿他们受报应。”

耶路撒冷人说:

“愿迦勒底人偿还我们的血债。”

36耶和华说:

“我的子民啊,

我要为你们申冤,

替你们报仇;

我要使巴比伦的江河枯竭,

泉源干涸。

37巴比伦必沦为废墟,杳无人迹,

沦为豺狼出没的地方,

令人惊惧、嗤笑。

38迦勒底人像群狮一样怒吼,

又像幼狮一样咆哮。

39他们食欲大振时,

我要为他们设盛宴,

使他们酩酊大醉,狂欢乱叫,

长眠不起。

这是耶和华说的。

40我要把他们像羊羔、

公绵羊和公山羊一样带往宰杀之地。

41巴比伦51:41 巴比伦”希伯来文是“示沙克”,巴比伦的别名。怎么沦陷了!

天下引以为傲的怎么被攻占了!

巴比伦的下场让列国恐惧!

42海水涨溢,汹涌的波涛淹没了巴比伦

43她的城邑沦为干旱的荒漠,

杳无人迹。

44我要惩罚巴比伦的神明彼勒

使他吐出所吞噬的。

巴比伦的城墙要倒塌,

万国必不再涌向她。

45“我的子民啊,你们要离开巴比伦

各自逃命,躲避耶和华的烈怒。

46境内谣言四起时,

你们不要惊慌害怕,

因为今年传这风声,

明年却传那风声,

说境内必有暴乱,

官长要互相残杀。

47“看啊,时候将到,我必惩罚巴比伦的神像,

使巴比伦全国蒙羞,

尸横遍野。

48毁灭者要从北方前来攻击巴比伦

那时天地万物都要因巴比伦的灭亡而欢呼。

这是耶和华说的。

49巴比伦必灭亡,

因为她大肆屠杀以色列人和其他各国的人。

50“刀下逃生的人啊,

你们快走吧!

不要停留!

在远方要记住耶和华,

要追想耶路撒冷

51你们说巴比伦人闯入了耶和华殿的圣所,

使你们蒙受耻辱,满面羞愧。

52“看啊,时候将到,我要惩罚巴比伦的神像,

使巴比伦到处都是受伤者的呻吟。

这是耶和华说的。

53即使巴比伦城高耸入云,

堡垒坚不可摧,

我仍要差遣毁灭者攻击它。

这是耶和华说的。

54“从巴比伦——迦勒底人的土地上传来哭喊声和毁灭声,

55因为耶和华正在毁灭巴比伦

要使城中的喧嚣变成一片死寂。

毁灭巴比伦的敌人呐喊着如波涛一样涌来。

56毁灭者正前来攻打巴比伦

擒拿她的勇士,

折断他们的弓弩。

耶和华是追讨罪恶、

报应恶人的上帝。

57我要使她的首领、谋士、省长、

总督和勇士都酩酊大醉,

长眠不醒。”

这是君王——万军之耶和华说的。

58万军之耶和华说:

巴比伦宽阔的城墙要被夷为平地,

高大的城门要被付之一炬,

人们一切的辛劳都是徒然,

列国劳碌的成果都化为灰烬。”

59-60耶利米把所有将要发生在巴比伦的灾祸,就是有关巴比伦的事都写在卷轴上。犹大西底迦执政第四年,玛西雅的孙子、尼利亚的儿子、宫廷总管西莱雅犹大王一同前往巴比伦的时候, 61耶利米西莱雅说:“你到巴比伦后要大声宣读这卷轴上的一切话, 62并且要说,‘耶和华啊!你曾说要毁灭这地方,使这里人兽绝迹、永远荒凉。’ 63读完后,你要把卷轴绑在一块石头上,扔进幼发拉底河, 64然后说,‘耶和华降的灾祸必使巴比伦像这卷轴一样沉没、永不复兴,巴比伦人必灭亡。’”

耶利米的话到此为止。

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 51:1-64

1Herren siger: „Jeg sender et ødelæggende stormvejr ind over Babylonien, en voldsom vind midt ind i landet. 2Befolkningen skal blæses bort som avner, når man renser korn. Fremmede vil angribe fra alle sider, indtil landet er tomt og øde. 3Når katastrofen rammer dem, vil ingen kunne nå at få rustning på eller spænde buen. Ingen bliver skånet, både unge og ældre bliver dræbt. 4De faldne ligger overalt i landet, og døde kroppe hober sig op i byernes gader, 5for jeg er Herren, den Almægtige, og jeg svigter ikke Israel og Juda. Babylonierne bliver straffet for deres mange synder imod Israels hellige Gud.”

6Flygt fra Babylonien, alle I fremmede, som blev holdt i fangenskab. Bring jer i sikkerhed, så I ikke også bliver dræbt, når Herren hævner sig på babylonierne og giver dem, hvad de har fortjent. 7Babylon var som et guldbæger i Herrens hånd, og de fremmede fra alverdens lande blev betaget og beruset af dets storhed. Derfor er de lamslåede og siger: 8„Pludselig er Babylon faldet og knust. Græd over hendes skæbne. Skaf hende lægende salver, måske er der endnu håb. 9Vi ville gerne hjælpe hende, hvis vi kunne, men nu kan intet redde hende. Derfor må vi lade hende være og vende hjem til vores eget land. Den straf, Herren sendte mod hende fra Himlen, er så stor, at den ikke kan måles.”

10Og Judas folk siger: „Herren har givet os oprejsning. Kom, lad os vende hjem til Jerusalem og fortælle om alt, hvad Herren, vores Gud, har gjort.”

11„Gør pilene spidse og fyld jeres koggere!” siger Herren, for han har gjort medernes konger opsatte på at erobre og ødelægge Babylonien. Det er Herrens hævn over dem, der vanærede hans tempel. 12„Giv signal til angreb på Babylons mure! Sæt vagter ved portene og hele vejen rundt om muren, så ingen slipper væk. Gør klar til bagholdsangreb.”

Herren vil nu udføre sin plan og gøre alvor af sine trusler. 13Du prægtige by ved de mange vandområder, du blomstrende handelscentrum, nu er timen kommet, hvor du får din straf. 14Herren den Almægtige har givet et højtideligt løfte: Jeg vil lade dine fjender oversvømme dig, som var de græshopper, og de vil udstøde vældige sejrsråb.

15Det var Herren, der med sin vældige styrke, visdom og snilde grundlagde universet, skabte jorden og udspændte himmelhvælvingen. 16Med sin tordnende røst får han regnen til at styrte ned. Han samler skyerne fra horisonten, skaber lyn og regn, og slipper vinden løs.

17Alle afgudsdyrkerne er tåbelige, de forstår ingenting. Guldsmedene vil engang skamme sig over at have lavet afgudsbilleder, som er det rene svindel og bedrag. Der er jo ikke gnist af liv i deres afguder. 18De er nytteløse og latterlige, og en skønne dag bliver de ødelagt.

19Men Jakobs Gud er helt anderledes. Han er verdens Skaber, og Israel er hans udvalgte folk. Han er den almægtige Gud.

20„Babylonien, du var mit våben, min kølle,” siger Herren. „Med dig knuste jeg folkeslag og ødelagde riger. 21Med dig knuste jeg heste og ryttere, stridsvogne og vognkæmpere. 22Med dig knuste jeg gamle og unge, mænd og kvinder, 23hyrder og fåreflokke, bønder og kvæg, regenter og guvernører. 24I judæere har oplevet deres grusomhed i Jerusalem, men I vil nu få at se, hvordan jeg straffer Babylon og det babyloniske folk for deres ondskab.

25Nu er jeg blevet din fjende, du vældige bjerg, der knuste jordens nationer. Jeg løfter min hånd imod dig og styrter dig ned fra din høje plads, så der kun er en afsvedet bakketop tilbage. 26Du skal fra nu af ligge øde og forladt, og dine murbrokker vil aldrig blive genbrugt til fundamenter for nye huse, siger Herren.

27Kald på de andre nationer, så de kan gå i krig mod Babylonien. Lad krigsråbet lyde, tilkald hære fra landene Ararat, Minni og Ashkenaz. Udpeg en angrebsleder, og lad hestene storme frem som sultne græshopper. 28Lad de mediske konger gøre sig klar til kamp og sende besked til alle guvernørerne i det mediske storrige. Alle hære i hele riget skal mobiliseres.

29Babylon skælver og vrider sig i smerte, for Herren vil nu gennemføre sin plan, og han giver ikke op, før byen er raseret og lagt øde. 30Babylons krigere vil opgive at gøre modstand. De gemmer sig i deres fæstninger og ryster som skræmte kvinder. Byens porte vil blive sprængt og husene brændt ned. 31Fra alle sider kommer der løbere med bud til kongen om, at slaget er tabt. 32Alle flodovergange er spærrede, marsken står i lys lue, og alle krigerne er panikslagne.”

33Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: „Babylon er som en tærskeplads, der er stampet til og gjort klar. Om kort tid begynder høsten.”

34„Kong Nebukadnezar faldt over os,” siger judæerne. „Som et mægtigt havuhyre kom han og slugte os og fyldte sin vom med vores rigdomme. Han åd os rub og stub og slikkede tallerkenen ren. 35Lad nu Babylon få betalt for de grusomme lidelser, han påførte os. Lad byens befolkning betale prisen for alle dem hos os, der mistede livet.”

36„Jeg vil kæmpe for jer,” siger Herren til Jerusalem. „Jeg vil føre jeres sag og skaffe jer hævn. Jeg udtørrer Babylons bassiner og stopper byens vandforsyning. 37Jeg gør Babylon til en ruinbunke, et hjemsted for sjakaler, et eksempel til skræk og advarsel.

38Babylon plejede at brøle som en løve på rov og knurre som sultne løveunger. 39Men nu skal den få lov at tømme min vredes bæger, så den drikker sig fra sans og samling. Den vil segne bevidstløs om og aldrig vågne igen, siger Herren. 40Jeg fører dens befolkning til slagtebænken, som var de får eller geder.

41Tænk, Babylon er faldet, den store, stolte by, som alle jordens lande beundrede. Babylons undergang har rystet hele verden. 42Et hav af krigere skyllede hen over Babylon og jævnede den med jorden. 43Nu ligger alle bydele i ruiner. De er øde og forladte som en ørken, hvor ingen bor, og hvor ingen rejser igennem. 44Jeg straffer Bel, Babylons gud, og river byttet ud af gabet på ham. Folkeslagene skal ikke længere komme langvejsfra for at dyrke ham. Babylons mure er faldet.

45Mit folk, flygt ud af Babylon. Bring jer i sikkerhed. Søg i dækning for den straf, jeg vil ramme byen med. 46Men lad jer ikke skræmme af de rygter, I hører. Der vil hele tiden være nye rygter, år efter år, om voldelige begivenheder og lande, der bekriger hinanden. 47Snart vil jeg straffe babylonierne og deres afguder. Hele landet vil blive ydmyget, og de faldne vil fylde gaderne. 48Himlen og jorden skal fryde sig, når hærene fra nord vælter ind over landet, siger Herren. 49Babyloniens hær dræbte Israels folk og andre folkeslag ud over jorden. Nu står Babylonien selv for tur. 50Flygt fra krigens rædsler, mit folk. Stands ikke op for se på det. Tænk på jeres Gud, skønt I er i et fjernt land, og glem ikke Jerusalem.

51I siger, at I er blevet hånet og ydmyget, fordi fremmede folkeslag vanærede Herrens hellige tempel. 52Ja, men snart vil jeg hævne mig på Babyloniens afguder, og der skal lyde stønnen fra sårede over hele landet. 53Selv om Babylon forsøger at klatre op på den højeste tinde og befæster sine forsvarsværker, vil jeg sende en hær imod byen, som vil udslette den,” siger Herren.

54Hør! Dødsskriget stiger op fra Babylon, hele Babyloniens land er brudt sammen. 55Det er Herren, som angriber Babylons befolkning og lukker munden på deres praleri. Fjendehære skyller ind over landet som brusende bølger, og der høres krigslarm i byen. 56Ødelæggelsen trænger ind i byen, overrumpler dens stolte krigere og brækker deres buer, for Herren er en Gud, som straffer mennesker for deres ondskab.

57„Alle landets ledere og vismænd skal tømme min vredes bæger,” siger Kongen, Herren, den Almægtige. „Alle guvernører, stormænd og krigere får min vrede at føle. De segner om for aldrig at vågne igen. 58Babylons brede bymur skal jævnes med jorden, og de høje porte skal brænde ned til grunden. Folkenes slid er forgæves, for det hele bliver flammernes bytte.”

Jeremias’ budskaber bliver sendt til Babylonien

59-61Kong Zidkija af Juda blev i sit fjerde regeringsår kaldt til Babylon, og hans kvartermester Seraja, søn af Nerija, som var søn af Maseja, skulle ledsage ham. Jeremias skrev så alle domsprofetierne om Babylon ned, gav bogrullen til Seraja og sagde til ham: „Så snart du kommer til Babylon, skal du oplæse ordene i bogrullen for folk der 62og fremsige følgende ord: ‚Herre, du har sagt, at du vil jævne Babylon med jorden, så den fremover skal ligge ubeboet hen.’ 63Når du har læst hele bogrullen op, skal du kaste den i Eufratfloden 64og sige: ‚Sådan skal det gå Babylon: Hun skal synke og aldrig komme op til overfladen igen, for Herren har besluttet at straffe hende.’ ”

Her slutter Jeremias’ budskaber.