撒母耳记下 2 – CCB & BPH

Chinese Contemporary Bible (Simplified)

撒母耳记下 2:1-32

大卫做犹大王

1这事以后,大卫求问耶和华:“我可以回到犹大的城邑吗?”耶和华说:“可以。”大卫又问:“我应该回到哪一座城呢?”耶和华说:“希伯仑。” 2大卫就带着他的两个妻子耶斯列亚希暖迦密拿八的遗孀亚比该,一起上到希伯仑3他还把部下和他们的家属一起带去,住在希伯仑地区的城邑。 4犹大人到希伯仑膏立大卫犹大支派的王。

大卫听说是基列·雅比人埋葬了扫罗5就派人去告诉他们:“你们这样厚待你们的主人扫罗,把他安葬,愿耶和华赐福给你们! 6愿耶和华以慈爱和信实待你们,我也会厚待你们,因为你们做了这事。 7现在你们的主扫罗已经死了,犹大支派已经膏立我做他们的王,你们要刚强勇敢。”

大卫家与扫罗家争战

8那时,扫罗的元帅尼珥的儿子押尼珥带着扫罗的儿子伊施波设过河来到玛哈念9立他为王统治基列亚书利耶斯列以法莲便雅悯以色列其余的地方。 10扫罗的儿子伊施波设四十岁登基,统治以色列两年。犹大支派则跟随大卫11大卫希伯仑做王统治犹大支派七年半。

12有一次,尼珥的儿子押尼珥带领扫罗的儿子伊施波设的军队,从玛哈念前往基遍13洗鲁雅的儿子约押带领大卫的军队出来,在基遍池与他们相遇。一方坐在池这边,一方坐在池那边。 14押尼珥约押说:“让双方的青年起来在我们面前较量一下吧。”约押说:“好啊。” 15于是,双方都选了十二人出来, 16他们各自抓住对方的头发,用刀刺对方的肋旁,同归于尽。于是基遍的那个地方叫“刀田”。 17那天,两军恶战,押尼珥以色列人被大卫的人马杀败。 18当时,洗鲁雅的三个儿子约押亚比筛亚撒黑都在场。亚撒黑跑得飞快如鹿, 19他跟在押尼珥后面,不偏不离,穷追不舍。 20押尼珥回头问道:“你是亚撒黑吗?”亚撒黑说:“正是。” 21押尼珥说:“你去追赶别人,夺取他的兵器吧。”但亚撒黑还是穷追不舍。 22押尼珥又对他说:“快走开吧,非逼我杀你吗?我若杀了你,还有何颜面见你哥哥约押呢?” 23亚撒黑还是不肯罢休。押尼珥就用枪柄刺入他的肚腹,穿透了他的后背,他便倒地身亡。众人赶到那里,都停了下来。

24约押亚比筛却继续追赶押尼珥。太阳落山时,他们追到了基亚附近的亚玛山,通往基遍旷野的路旁。 25便雅悯人在押尼珥的带领下聚集在一个山头上。 26押尼珥约押喊道:“我们非要无休止地杀下去吗?难道你不知道这样下去必有苦果吗?你什么时候才命你的人停止追杀自己的同胞呢?” 27约押说:“我凭永活的上帝起誓,你要是不这样说,我们会一直追到天亮。” 28于是,约押吹响号角,所有的人便停止了战斗,不再追赶以色列的军队。

29押尼珥和随从连夜赶路,穿过了亚拉巴,过了约旦河,第二天又马不停蹄地走了一个上午,回到玛哈念30约押追赶押尼珥回来后细点人数,发现除亚撒黑外还损失了十九个人。 31大卫的军队杀了三百六十个跟随押尼珥便雅悯人。 32约押和他的随从把亚撒黑送到伯利恒,葬在他父亲的坟墓里。然后,他们整夜赶路,黎明的时候回到了希伯仑

Bibelen på hverdagsdansk

2. Samuelsbog 2:1-32

David bliver konge over Juda

1David spurgte nu Herren: „Skal jeg rejse tilbage til Judas land?”

Herren svarede: „Ja!”

„Hvilken by skal jeg slå mig ned i?”

„Hebron,” svarede Herren.

2Så tog David sine koner, Ahinoam fra Jizre’el, og Abigajil, Nabals enke fra Karmel, 3samt sine trofaste mænd med deres familier, og de bosatte sig i Hebron og omegn. 4Derefter kom Judas ledere til David og salvede ham til konge over Juda.

Da David fik at vide, at indbyggerne i Jabesh i Gilead havde begravet Saul, 5sendte han dem følgende budskab: „Må Herren velsigne jer, fordi I har været trofaste overfor jeres konge ved at give ham en anstændig begravelse. 6Må Herren i sin trofasthed belønne jer for jeres storsind. Men også jeg vil gøre godt imod jer, fordi I gjorde dette. 7Selvom Saul nu er død, må I ikke lade hænderne synke eller tabe modet. Judas stamme har allerede udråbt mig til konge.”

Ishboshet bliver konge over Nordriget

8Men Abner, Sauls hærfører, bragte Sauls søn, Ishboshet, til Mahanajim og udråbte ham til konge over Nordriget. 9Han kom til at regere over Gilead, Asher, Jizre’el, Efraim og Benjamins stamme, ja, hele Israel2,9 Ordet Israel blev efterhånden en fællesbetegnelse for alle stammerne i den nordlige del af landet, mens Juda blev fællesbetegnelsen for Judas og Simeons stammer, der boede mod syd. Benjamins stamme boede i grænseområdet, men regnes normalt med til Nordriget. bortset fra Judas område.

10-11Ishboshet var 40 år gammel, da han blev konge, og han regerede ud fra Mahanajim i to år. David regerede over Judas land i syv et halvt år fra Hebron.

Krigen mellem David og Ishboshet

12En dag tog Abner nogle af Ishboshets mænd med sig fra Mahanajim og kom til Gibeon. 13Davids hærfører, Joab, Zerujas søn, gik dem i møde med nogle af Davids mænd. De to hære slog lejr på hver sin side af Gibeondammen. 14Da foreslog Abner, at de unge krigere skulle åbne slaget med tvekamp. Joab gik med på idéen, 15hvorefter man udpegede 12 mænd fra Benjamins stamme til at kæmpe for Ishboshet og 12 fra Judas stamme til at kæmpe for David. 16Opgaven gik ud på at gribe modstanderen i håret og støde sværdet i siden på ham. På den måde blev samtlige 24 mænd dræbt. Siden har man kaldt dette sted ved Gibeon for „Sværdkampens mark”.

17Derefter gik de to hære løs på hinanden med det resultat, at Abner samme dag måtte erkende sit nederlag til Joab og Davids mænd og tage flugten. 18Joabs brødre, Abishaj og Asael, deltog også i slaget. Da Asael var hurtigløber, 19satte han efter Abner uden at lade sig distrahere af noget som helst undervejs.

20Da Abner så sig tilbage, var Asael ved at hale ind på ham. „Er det dig, Asael?” råbte Abner.

„Ja, det er!” svarede Asael.

21„Find et andet offer!” råbte Abner advarende. „Der er nok af unge krigere, du kan afvæbne!” Men Asael ville have fat i Abner.

22Da råbte Abner: „Hold op med at forfølge mig! Hvis jeg slår dig ihjel, vil jeg aldrig kunne se din bror Joab i øjnene igen!”

23Asael lod sig imidlertid ikke ryste af. Pludselig standsede Abner, jog sit spyd bagud og ramte sin forfølger i maven med en sådan kraft, at spydspidsen kom ud på den anden side. Da styrtede Asael omkuld og døde, og alle, som kom til stedet, hvor han lå, standsede op for at kigge på ham.

24Nu satte både Joab og Abishaj efter Abner, og ved solnedgang nåede de frem til Amma-højen øst for Gia ved vejen til Gibeons ørken. 25På toppen af højen samlede alle krigerne fra Benjamins stamme sig bag Abner, 26og Abner råbte ned til Joab: „Skal vi blive ved med at dræbe hinanden? Hvor længe skal det vare, før du befaler dine mænd at holde op med at jagte deres landsmænd?”

27Joab råbte tilbage: „Jeg sværger ved den levende Gud, at hvis du ikke havde sagt noget, ville vi have jagtet jer til i morgen tidlig!” 28Så afblæste han forfølgelsen, og mændene standsede kampen.

29Samme nat begav Abner og hans mænd sig på hjemvejen. De gik op gennem Jordandalen, krydsede floden og nåede næste morgen frem til Mahanajim. 30Også Joab og hans mænd vendte hjem. Da Joab opgjorde tabene, fandt han ud af, at ud over Asael manglede der kun 19 mand, 31hvorimod Abner havde mistet 360 mand, alle af Benjamins stamme. 32Joab og hans mænd bar Asaels lig til Betlehem og begravede ham ved hans fars side. Derefter gik de hele natten og nåede frem til Hebron ved daggry.