希伯来书 3 – CCB & BPH

Chinese Contemporary Bible (Simplified)

希伯来书 3:1-19

耶稣超越摩西

1因此,同蒙天召的圣洁的弟兄姊妹,你们应当仔细思想那位我们公认为特使和大祭司的耶稣。 2祂向委任祂的上帝尽忠,就好像摩西向上帝的全家尽忠一样。 3然而祂却比摩西配得更大的荣耀,因为建造房子的人当然比房子更尊贵。 4所有的房子都有建造者,但建造万物的是上帝。 5摩西以仆人的身份向上帝的全家尽忠,为将来要宣告的事做见证。 6但基督是以儿子的身份忠心治理上帝的家。我们若坚强勇敢,持定引以为荣的盼望,我们就是祂的家了。

不可存刚硬的心

7因此,正如圣灵说:

“你们今天若听见祂的声音,

8不可心里顽固,

像从前在旷野试探祂、悖逆祂一样。

9当时,你们的祖先试我、探我,

观看我的作为达四十年之久。

10所以,我向那世代的人发怒,

说,‘他们总是执迷不悟,

不认识我的道路。’

11我就在愤怒中起誓说,

‘他们绝不可进入我的安息。’”

12弟兄姊妹,要谨慎,免得你们当中有人心存恶念,不肯相信,背弃了永活的上帝。 13趁着还有今日,要天天互相劝勉,免得有人被罪迷惑,心里变得刚硬。 14如果我们将起初的信念坚持到底,便在基督里有份了。

15圣经上说:

“你们今日若听见祂的声音,

不可像从前那样硬着心悖逆祂。”

16听见祂的声音却又悖逆祂的是谁呢?不就是摩西埃及领出来的那些人吗? 17四十年之久惹上帝发怒的是谁呢?不就是那些犯罪作恶并倒毙在旷野的人吗? 18上帝起誓不准谁进入祂的安息呢?不就是那些不肯信从的人吗? 19可见,他们不能进入上帝的安息是因为不信的缘故。

Bibelen på hverdagsdansk

Hebræerbrevet 3:1-19

Kristus har en langt mere betydningsfuld tjeneste, end Moses havde

1Kære venner, I, som har modtaget det himmelske kald, tænk på, hvordan Jesus som apostel og ypperstepræst for vores tro 2var trofast over for Gud, som gav ham den opgave. Moses var også trofast over for Gud i den opgave, han fik som leder i Guds husholdning. 3Men ligesom en mand, der bygger et hus, får større ære end selve huset, sådan er Jesu tjeneste langt mere betydningsfuld end Moses’ tjeneste. 4Ligesom ethvert hus har en bygherre, sådan er det Gud, der er den store Bygherre bag alle ting. 5-6Moses var Guds tjener, men Kristus er Guds egen Søn. Moses’ tjeneste peger profetisk hen på det, der senere skulle ske, og han var trofast i det lederansvar han fik for det Guds folk, han selv var en del af. Men Jesus har som Guds Søn lederansvaret for et nyt Guds folk, og vi tilhører det folk—hvis vi da holder fast ved den frimodighed og glæde, vi oplevede, dengang vi fik vished om at få det evige liv.

Israels folk som et afskrækkende eksempel på ulydighed og vantro

7-8Hør derfor efter, hvad Helligånden siger:

„Gid I ville lytte til, hvad han siger i dag:

Lad være med at lukke af for mit ord,

som da jeres forfædre gjorde oprør

og satte sig op imod mig i ørkenen.

9-10De provokerede mig ved at sætte mig på prøve,

selv om de havde set mine undere i 40 år.

Derfor blev jeg vred på dem og sagde:

‚De går altid deres egne veje

i stedet for at følge mine.’

11Så svor jeg i min vrede:

‚De skal ikke få lov at opleve min hvile.’ ”3,7b-11 Sl. 95,7-11 (LXX).

12Pas derfor på, kære venner, at ingen af jer gemmer på ondskab og vantro i jeres hjerter, så I glider væk fra den levende Gud. 13I stedet bør I hver dag opmuntre hinanden, så længe verden står, så ingen af jer på grund af syndens snedige forførelse lukker af over for Gud. 14For hvis vi indtil det sidste holder fast ved den overbevisning, vi havde i begyndelsen, skal vi få del i alt det, som tilhører Kristus.

15Da synden er så snedig, må I ikke glemme advarslen fra før:

„Gid I ville lytte til, hvad han siger i dag:

Lad være med at lukke af for mit ord

som dengang under oprøret.”

16Hvem var det, som hørte, hvad Gud sagde, og dog gjorde oprør mod ham? Det var alle dem, der forlod Egypten med Moses som anfører. 17Og hvem var det, Gud var vred på i 40 år? Det var alle dem, som havde gjort oprør og derfor måtte dø i ørkenen. 18Hvem var det, Gud talte om, da han svor, at de ikke fik lov at opleve hvilen i det land, han havde lovet dem? Det var alle dem, der var ulydige. 19Og hvorfor kom de ikke ind i det land, hvor Gud havde lovet at give dem hvile? Fordi de ikke havde tillid til ham.