Chinese Contemporary Bible (Simplified)

箴言 14:1-35

1智慧的女子建立家园,

愚昧的女子亲手拆毁。

2行为正直的人敬畏耶和华,

行事邪僻的人轻视耶和华。

3愚人的狂言招来鞭打,

智者的唇舌保护自己。

4没有耕牛槽头净,

五谷丰登需壮牛。

5忠实的证人不会撒谎,

虚假的证人谎话连篇。

6嘲讽者徒然寻智慧,

明哲人轻易得知识。

7你要远离愚昧人,

他口中毫无知识。

8明哲凭智慧辨道,

愚人被愚昧欺骗。

9愚妄人戏看罪恶,

正直人彼此恩待。

10心头的愁苦,唯有自己明白;

心中的喜乐,外人无法分享。

11恶人的房屋必遭毁灭,

正直人的帐篷必兴盛。

12有的路看似正确,

最终却通向死亡。

13欢笑难消内心的痛苦,

欢乐过后,悲伤犹在。

14背弃正道,自食恶果;

善人行善,必得善报。

15愚昧人什么都信,

明哲人步步谨慎。

16智者小心谨慎,远离恶事;

愚人骄傲自负,行事鲁莽。

17急躁易怒的人做事愚昧,

阴险奸诈之人遭人痛恨。

18愚昧人得愚昧作产业,

明哲人得知识为冠冕。

19坏人俯伏在善人面前,

恶人俯伏在义人门口。

20穷人遭邻舍厌,

富人朋友众多。

21藐视邻舍是罪过,

怜悯穷人蒙福乐。

22图谋恶事的步入歧途,

行善的受爱戴和拥护。

23殷勤工作,带来益处;

满嘴空谈,导致贫穷。

24智者以财富为冠冕,

愚人以愚昧为装饰。

25诚实的证人挽救性命,

口吐谎言者欺骗他人。

26敬畏耶和华的信心坚定,

他的子孙也有庇护所。

27敬畏耶和华是生命的泉源,

可以使人避开死亡的陷阱。

28人民众多,是君王的荣耀;

没有臣民,君主必然败亡。

29不轻易发怒者深明事理,

鲁莽急躁的人显出愚昧。

30心平气和,滋润生命;

妒火中烧,啃蚀骨头。

31欺压穷人等于侮辱造物主,

怜悯贫弱就是尊敬造物主。

32恶人因恶行而灭亡,

义人到死仍有倚靠。

33智慧存在哲士心里,

愚人心中充满无知。

34公义能叫邦国兴盛,

罪恶是人民的耻辱。

35明智的臣子蒙王喜悦,

可耻的仆人惹王发怒。

Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogenes Bog 14:1-35

1En klog kvinde opbygger sit hjem,

en tåbelig kone river det ned.

2Den, der vandrer ret, viser ærefrygt for Herren,

den, der er i oprør, viser sin foragt.

3Tåbelige ord får ubehagelige følger,14,3 Eller: „fører til stolthed.” Den hebraiske tekst er uklar og måske kopieret forkert.

de vise tænker, før de taler.

4Har man ingen okser, sparer man foderet,

men stærke trækdyr kan give en stor høst.

5Et trofast vidne lyver aldrig,

et falsk vidne udspyr løgne.

6Den, der arrogant søger visdom, finder den ikke,

men med ydmyg fornuft vinder man viden.

7Hold dig borte fra tåben,

for dér får du ingen gode råd.

8De kloge overvejer de skridt, de tager,

tåben går rundt i blinde.

9Tåber er ligeglade med, om de synder,

de retskafne ønsker at gøre Guds vilje.

10Ingen kan helt forstå en andens sorg

eller fuldt ud føle en andens glæde.

11Den gudløses hjem går til grunde,

den gudfrygtiges familie blomstrer.

12Man kan være helt sikker på at have ret

og alligevel ende med et nederlag.

13Et smil kan dække over hjertesorg,

når smilet er væk, er smerten der stadig.

14Den troløse må lide for sin utroskab,

den trofaste får sin belønning.

15Den naive tror på hvad som helst,

den kloge tænker sig godt om.

16Den kloge er forsigtig og holder sig fra det onde,

tåben er overmodig og uden hæmninger.

17Den hidsige handler uoverlagt,

den fornuftige udholder meget.14,17 Oversat fra LXX, da den hebraiske tekst sandsynligvis ikke er original.

18Den uforstandige øger sin dumhed,

den kloge vokser i visdom.

19De onde skal bukke i respekt for de gode

og stå med hatten i hånden ved deres dør.

20Den fattige har ingen venner,

men alle flokkes om den rige.

21At se ned på den fattige14,21 Efter LXX, jf. v. 31. Kan også oversættes „sin næste”. er syndigt,

men at hjælpe en stakkel giver velsignelse.

22De, der har onde planer, ender i ulykke,

de, der har godt i sinde, oplever14,22 Eller: „viser”. trofast kærlighed.

23Hårdt arbejde giver godt udbytte,

tom snak fører til fattigdom.

24Den vises liv ender med succes,

tåbens liv ender i tåbeligheder.

25Et sandfærdigt vidne redder liv,

et falsk vidne er en forræder.

26De, der har ærefrygt for Herren, opnår fred og tryghed,

og deres børn beskyttes af Gud.

27Ærefrygt for Herren er kilden til liv,

for den frelser fra dødens fælde.

28En leder for et stort folk bliver æret,

men en konge uden et folk er intet værd.

29Den, der er tålmodig, udviser klogskab,

den opfarende skilter med sin dumhed.

30Fred i sindet giver helse til kroppen,

bitterhed14,30 Eller: „jalousi”. æder én op indefra.

31At udnytte de magtesløse er at håne deres Skaber,

at hjælpe de nødlidende er at ære Gud.

32Onde mennesker går til grunde i deres ondskab,

de retskafne er i sikkerhed, selv når døden banker på.14,32 Eller ud fra LXX: „Den onde falder på grund af sin ondskab, men den retskafne reddes af sin retskaffenhed.”

33Visdommen tager bolig i et forstandigt menneske,

men den finder ikke fodfæste i en tåbe.14,33 Efter LXX. Den hebraiske tekst mangler ordet ikke.

34Retskaffenhed ophøjer en nation,

synd er en skamplet på ethvert folk.

35En klog tjener nyder velvilje hos kongen,

en skamløs tjener får hans vrede at føle.