Isaiah 24 – NIV & BPH

New International Version

Isaiah 24:1-23

The Lord’s Devastation of the Earth

1See, the Lord is going to lay waste the earth

and devastate it;

he will ruin its face

and scatter its inhabitants—

2it will be the same

for priest as for people,

for the master as for his servant,

for the mistress as for her servant,

for seller as for buyer,

for borrower as for lender,

for debtor as for creditor.

3The earth will be completely laid waste

and totally plundered.

The Lord has spoken this word.

4The earth dries up and withers,

the world languishes and withers,

the heavens languish with the earth.

5The earth is defiled by its people;

they have disobeyed the laws,

violated the statutes

and broken the everlasting covenant.

6Therefore a curse consumes the earth;

its people must bear their guilt.

Therefore earth’s inhabitants are burned up,

and very few are left.

7The new wine dries up and the vine withers;

all the merrymakers groan.

8The joyful timbrels are stilled,

the noise of the revelers has stopped,

the joyful harp is silent.

9No longer do they drink wine with a song;

the beer is bitter to its drinkers.

10The ruined city lies desolate;

the entrance to every house is barred.

11In the streets they cry out for wine;

all joy turns to gloom,

all joyful sounds are banished from the earth.

12The city is left in ruins,

its gate is battered to pieces.

13So will it be on the earth

and among the nations,

as when an olive tree is beaten,

or as when gleanings are left after the grape harvest.

14They raise their voices, they shout for joy;

from the west they acclaim the Lord’s majesty.

15Therefore in the east give glory to the Lord;

exalt the name of the Lord, the God of Israel,

in the islands of the sea.

16From the ends of the earth we hear singing:

“Glory to the Righteous One.”

But I said, “I waste away, I waste away!

Woe to me!

The treacherous betray!

With treachery the treacherous betray!”

17Terror and pit and snare await you,

people of the earth.

18Whoever flees at the sound of terror

will fall into a pit;

whoever climbs out of the pit

will be caught in a snare.

The floodgates of the heavens are opened,

the foundations of the earth shake.

19The earth is broken up,

the earth is split asunder,

the earth is violently shaken.

20The earth reels like a drunkard,

it sways like a hut in the wind;

so heavy upon it is the guilt of its rebellion

that it falls—never to rise again.

21In that day the Lord will punish

the powers in the heavens above

and the kings on the earth below.

22They will be herded together

like prisoners bound in a dungeon;

they will be shut up in prison

and be punished24:22 Or released after many days.

23The moon will be dismayed,

the sun ashamed;

for the Lord Almighty will reign

on Mount Zion and in Jerusalem,

and before its elders—with great glory.

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 24:1-23

Guds dom over Israel og hele verden

1Hør efter! Herren gør jorden24,1 Eller: „Herren gør landet tomt og øde.” Teksten bruger et ord, som kan betyde landet, jorden eller verden. Det er ofte uklart, om der tænkes på Israels land, jorden eller hele verden. tom og øde. Han lægger Israels land øde og spreder dets indbyggere. 2Det går menigmand som præst, slave som herre, slavepige som frue, køber som sælger, udlåner som låner. Ikke en eneste undslipper. 3Landet bliver plyndret totalt og tømt. Det er Herrens ord.

4-5Befolkningen vil lide under følgen af deres synder. Jorden vrider sig i smerte, og afgrøderne visner, for himlen nægter at give regn. Landet er ødelagt af ondskab og forbrydelser. Folket har overtrådt Guds lov og brudt hans ubrydelige pagt. 6Derfor hænger Guds forbandelse over dem, og de må bære straffen for deres synd. Befolkningen svinder ind, og kun få vil overleve.

7Vinhøsten er slået fejl, vinen er brugt op og lystigheden vendt til sorg. 8Harpens melodiøse akkorder og tamburinens lystige rytmer er forstummet, al jubel er ophørt. 9Ingen vin kan inspirere til sang, og øllet smager bittert.

10Tomhedens by er brudt ned. Alle døre er låste og barrikaderede. 11Folk strejfer om i gaderne og råber på vin. Glæden er gået i sort, lystigheden forsvundet. 12Byen er ødelagt, dens porte slået ind. 13Som når man har slået oliven ned fra træets grene eller plukket druer i vinmarken, sådan bliver det blandt alle folkeslagene ud over jorden: kun en rest bliver tilbage.

14Men de, som er tilbage, skal råbe højt af glæde. I Vesten lovsynger de Guds storhed. 15-16I Østen skal lovsangen give ekko tilbage. Fjerne øer skal lovprise Herren, Israels Herre. Fra jordens ender synger de: „Æren er Guds, for han er retfærdig.”

Men mit hjerte er tungt af sorg, jeg holder det ikke ud. Ondskaben vinder stadig frem, troløshed ligger på lur overalt. 17Terror, ulykker og undertrykkelse rammer alle jordens folk. 18Undslipper I terror, vil I styrte i en faldgrube. Kravler I op af faldgruben, bliver I fanget i en fælde.

Straffen kommer ned fra himlen. Jorden ryster i sin grundvold. 19Den slår revner og bryder sammen, ryster og skælver. 20Verden vakler som en beruset, svajer som et faldefærdigt skur. Den segner under vægten af sin skyld og rejser sig ikke igen.

21Til den tid vil Herren straffe himlens åndemagter såvel som jordens stolte herskere. 22De bliver stuvet sammen som fanger og lænket i mørkets hule. Der må de vente til dommens dag. 23Fuldmånen vil skjule sit ansigt og solen gemme sig væk, for Herren, den Almægtige, skal regere fra Zions bjerg i Jerusalem, og hans folks ledere skal se hans herlighed.