Bibelen på hverdagsdansk

Zefanias 2

Et kald til omvendelse

1Kom til fornuft, I frafaldne folk,
    før I blæses væk som avner i vinden,
før I rammes af Herrens vrede,
    før den afsagte dom bliver udført.
Søg Herren, alle I, som er ydmyge
    og oprigtigt ønsker at adlyde ham.
Ydmyg jer for Herren og gør, hvad der er ret.
    Måske vil Herren skåne jer på dommens dag.

Dommen over de omkringboende folkeslag

Gaza bliver tømt for mennesker,
    og Ashkalon bliver lagt øde.
Ashdods befolkning drives bort ved højlys dag,
    og Ekron rykkes op med rode.
Alle I filistre, som bor langs kysten mod syd,[a]
    ja, alle I, der bor i Kanaʼans land,
det er ude med jer,
    for Herrens dom vil ramme jer.
Han siger: „Jeg vil udrydde jer,
    og ikke en eneste skal overleve!”
Kystlandet bliver til græsmarker,
    et sted, hvor hyrder og får holder til.
Dér vil resten af Judas stamme slå sig ned
    og lade deres dyr græsse.
De vil lægge sig til hvile i Ashkalons forladte huse,
    for Herren deres Gud vil tage sig af dem og velsigne dem igen.

8-9 Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger:
„Jeg har hørt moabitternes hån
    og ammonitternes spot.
De har hånet mit folk
    og truet med at overfalde dem.
Derfor, så sandt jeg lever,
skal Moab blive ødelagt som Sodoma,
    og Ammon skal blive som Gomorra.
De skal overgros med brændenælder,
    fyldes med saltgruber,
        og ligge øde hen for evigt.
De, der er tilbage af mit folk,
    skal plyndre og overtage deres land.”
10 Det er betalingen for deres overmod,
    for de har hånet Herrens, den Almægtiges, folk.
11 De vil komme til at frygte Herrens magt,
    for han vil gøre alle jordens guder til intet.
Alle folkeslag skal tilbede ham,
    hvert folk i deres eget land.
12 Kushitterne mod syd bliver også sablet ned,
13     og det samme gælder landene mod nord.
Herren vil ødelægge Assyrien
    og gøre Nineve til en ruinhob,
        ubeboelig som en ørken.
14 Byen ender som græsgang for får
    og tilholdssted for alle mulige dyr.
Hornugler og natugler vil sidde og sove på søjlehovederne,
    krager vil skrige fra vinduesåbninger og dørtærskler.
        De fornemme cedertræspaneler udsættes for vejr og vind.
15 Sådan bliver Nineves skæbne,
    den før så stolte og prægtige by.
Den var sikker på sig selv
    og følte sig som verdens centrum.
Men nu er den blevet en ruinhob,
    et tilholdssted for vilde dyr.
De forbipasserende vil fnyse i foragt,
    ryste på hovedet med undrende afsky.

Footnotes

  1. 2,5 Egentlig „kretere”, et folkeslag, som oprindeligt kom fra Kreta, men blev en del af filistrene. Jf. 1.Sam. 30,14 og Ez. 25,16.