Salmernes Bog 57 – BPH & NIVUK

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 57:1-12

Tillidsfuld bøn om hjælp

1Til korlederen: En sang af David, dengang han flygtede fra Saul ind i en hule.

2Åh, min Gud, vær mig nådig og barmhjertig,

for jeg tyer til dig i min nød.

Jeg søger ly under dine vinger,

indtil stormen er drevet over.

3Jeg råber til den almægtige Gud,

for han fører mig igennem til sejr.

4Han sender mig hjælp fra Himlen,

han frelser mig fra alle mine fjender.

Han er trofast og god imod mig.

5Jeg er omringet af blodtørstige løver,

de er klar til at springe på mig.

Deres tænder er spyd og pile,

deres tunge er et skarpt sværd.

6Herre, lad din storhed fylde himmelrummet,

lad din herlighed komme over hele jorden.

7Mine fjender satte en fælde for mig,

derfor er jeg dybt bekymret.

De gravede en faldgrube på min vej,

men de kommer selv til at falde i den.

8Jeg er fuld af tillid til dig, Gud,

jeg vil synge og spille til din ære.

9Jeg vil gribe min harpe og lyre,

når befrielsens sol står op.57,9 Mere ordret: „Jeg vil stå op ved daggry.” Da solens lys driver nattens mørke på flugt, er daggryet et billede på det øjeblik, befrielsen kommer.

10Jeg vil takke dig, Herre, blandt folkeslagene,

jeg vil synge din pris for de fremmede.

11Din trofasthed fylder universet,

din godhed når til skyerne.

12Herre, lad din storhed fylde himmelrummet,

lad din herlighed komme over hele jorden.

New International Version – UK

Psalms 57:1-11

Psalm 57In Hebrew texts 57:1-11 is numbered 57:2-12.

For the director of music. To the tune of ‘Do Not Destroy’. Of David. A miktam.Title: Probably a literary or musical term When he had fled from Saul into the cave.

1Have mercy on me, my God, have mercy on me,

for in you I take refuge.

I will take refuge in the shadow of your wings

until the disaster has passed.

2I cry out to God Most High,

to God, who vindicates me.

3He sends from heaven and saves me,

rebuking those who hotly pursue me – 57:3 The Hebrew has Selah (a word of uncertain meaning) here and at the end of verse 6.

God sends forth his love and his faithfulness.

4I am in the midst of lions;

I am forced to dwell among ravenous beasts –

men whose teeth are spears and arrows,

whose tongues are sharp swords.

5Be exalted, O God, above the heavens;

let your glory be over all the earth.

6They spread a net for my feet –

I was bowed down in distress.

They dug a pit in my path –

but they have fallen into it themselves.

7My heart, O God, is steadfast,

my heart is steadfast;

I will sing and make music.

8Awake, my soul!

Awake, harp and lyre!

I will awaken the dawn.

9I will praise you, Lord, among the nations;

I will sing of you among the peoples.

10For great is your love, reaching to the heavens;

your faithfulness reaches to the skies.

11Be exalted, O God, above the heavens;

let your glory be over all the earth.