Salmernes Bog 42 – BPH & KLB

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 42:1-12

Bøn i eksil

1Til korlederen: En visdomssang42,1 På hebraisk: maskil. Ordets betydning kendes ikke med sikkerhed. af Koras slægt.

2Som hjorten tørster efter rindende vand,

sådan tørster min sjæl efter dig, Gud.

3Jeg længes efter at se den levende Gud,

hvornår kan jeg få lov at træde frem for ham?

4Jeg græder dag og nat, mens folk spørger mig:

„Hvor bliver din Gud af?”

5Jeg mindes med smerte, hvordan det var engang,

da jeg var med i den store flok.

Vi gik i procession til Guds hus,

det var festdage med glædesråb og lovsang.

6Men hvorfor være så trist og nedtrykt?

Hvorfor længes efter gamle dage?

Jeg vil hellere sætte min lid til Gud.

Når han har reddet mig, vil jeg synge en takkesang.

7Midt i min nedtrykthed vil jeg bede til dig, Gud,

mens jeg ligger her ved Jordanflodens kilde,

ved foden af Hermonbjerget.

8Du har sendt bølger af sorg hen over min sjæl.

Jeg råber til dig fra min dybe nød,

jeg håber at overdøve vandfaldets torden.

9Hver dag bekræfter Herren sin trofaste nåde.

Hver nat synger jeg lovsange til ham.

Det er bønner om hjælp til den Gud, som giver mig liv.

10Gud er mit faste holdepunkt, og jeg råber til ham:

„Hvorfor har du glemt mig?

Hvorfor skal jeg plages af mine fjender?”

11Det skærer mig i hjertet,

når mine fjender håner mig.

De siger til mig dagen lang:

„Hvor bliver din Gud af?”

12Men så siger jeg til mig selv:

„Vær ikke mismodig og nedtrykt.

Vent tålmodigt på, at Gud griber ind.”

Når Gud har reddet mig,

vil jeg synge en takkesang til ham.

Korean Living Bible

시편 42:1-11

제 2 권

(42-72)

하나님을 사모하는 영혼

(고라 자손의 교훈시. 성가대 지휘자를 따라 부른 노래)

1하나님이시여,

사슴이 시냇물을 갈망하듯이

내 영혼이 주를 갈망합니다.

2내 영혼이 살아 계신 하나님을

애타게 그리워하는데

내가 언제나 나아가서

하나님을 뵐 수 있을까?

3내가 밤낮 부르짖어

눈물이 내 음식이 되었으나

사람들은

“네 하나님이 어디 있느냐?”

하고 종일 나를 비웃는구나.

4내가 전에 기쁨의 찬송을 부르며

명절을 지키러 가는 군중들을

하나님의 집으로 곧잘 인도했는데

내가 지난 일을 생각하니

마음이 상하는구나.

5내 영혼아, 어째서 네가 낙심하며

내 속에서 불안해 하는가?

너는 네 희망을 하나님께 두어라.

나는 내 구원이 되시는

하나님을 찬양하리라.

6내 하나님이시여,

내 영혼이 내 속에서 낙심하므로

요단강이 흐르고

헤르몬산과 미살산이

우뚝 선 이 곳에서

내가 주를 기억합니다.

7주의 파도와 물결이 나를 엄습하고

슬픔의 홍수가 폭포같이

나에게 쏟아집니다.

8낮에는 여호와께서 나에게

한결같은 사랑을 베푸시니

밤에는 내가 그에게 찬송하고

내 생명의 하나님께 기도하리라.

9내가 나의 반석 되시는 하나님께

“어째서 나를 잊으셨습니까?

어째서 내가 내 원수들에게

이런 고통을

받아야 합니까?” 하나

10그들은 항상 나를 조롱하며

“네 하나님이 어디 있느냐?”

하고 말하니

내가 뼈에 사무치도록 괴롭구나.

11내 영혼아, 어째서 네가 낙심하며

내 속에서 불안해 하는가?

너는 네 희망을 하나님께 두어라.

나는 내 구원이 되시는

하나님을 찬양하리라.