Salmernes Bog 35 – Bibelen på hverdagsdansk BPH

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 35:1-28

Hjælp under falsk anklage

1En sang af David.

Herre, kæmp mod dem, der bekæmper mig.

Gå i krig mod dem, som angriber mig.

2Tag din rustning på, grib dit skjold,

gør klar til kamp mod mine fjender.

3Kast dit spyd og brug din lanse

mod dem, der forfølger mig.

Lov mig, at du vil redde mig.

4Bring skam over dem,

der ønsker at slå mig ihjel.

Forvir dem, så de må vende om,

og deres onde planer mislykkes.

5Blæs dem væk som avner for vinden,

lad din mægtige engel drive dem bort.

6Gør deres vej mørk og glat,

lad din engel forfølge dem.

7Uden grund har de sat fælder for mig,

gravet en faldgrube på min vej.

8Men pludselig kommer ulykken over dem,

de bliver fanget i deres egen fælde,

de styrter selv i faldgruben.

9Så vil jeg glæde mig over dig, Herre,

jeg vil fryde mig over din frelse.

10Fra mit hjertes dyb vil jeg råbe:

Herre, ingen kan sammenlignes med dig.

Du, som redder de svage fra deres undertrykkere,

frelser de værgeløse fra røveres overgreb.

11Falske vidner stod frem imod mig,

anklagede mig for noget, jeg ikke havde gjort.

12De gengældte godt med ondt

og gjorde mig helt fortvivlet.

13Dengang de var syge, sørgede jeg,

klædte mig i sæk og aske,

bad med bøjet hoved

og fastede inderligt for dem.

14Jeg følte det, som var det min egen familie,

jeg sørgede for dem, som var det min mor.

15Men da jeg selv kom ud i problemer,

blev de glade og samlede sig imod mig.

De angreb mig uden varsel,

bagtalte mig dagen lang.

16Da jeg snublede, gjorde de nar ad mig.

De viste tænder som glubske løver.

17Herre, hvor længe vil du bare se på?

Grib dog ind og frels mig fra de løver.

Red mit liv fra de rasende bæster.

18Så vil jeg offentligt give dig ære,

prise dig blandt alt dit folk.

19De blev mine fjender uden årsag.

Lad dem ikke sejre over mig.

De hadede mig uden grund.

Lad dem ikke udføre deres onde planer.

20De ønsker ikke at skabe fred,

men planlægger ondt mod uskyldige folk.

21De råber deres anklager imod mig:

„Ha!” siger de. „Vi så det selv!”

22Herre, du har set det hele. Vær ikke tavs.

Lad mig ikke i stikken nu.

23Grib ind, Herre, og skaf mig ret.

Min Herre og Gud, før min sag.

24Erklær mig skyldfri, for du er retfærdig.

Lad dem ikke sejre over mig.

25Lad dem ikke sige: „Ha! Det gik, som vi havde håbet!”

Lad dem ikke tænke: „Nu er det ude med ham!”

26Gør dem alle skamfulde,

alle, der fryder sig over min ulykke.

Lad dem, der gør nar ad mig,

selv blive gjort til grin.

27Men lad dem, som ønsker mig det godt,

juble af glæde og sige:

„Lovet være Herren,

for han hjælper sine tjenere.”

28Så vil jeg altid mindes din godhed.

Ja, jeg vil prise dig dagen lang.