Bibelen på hverdagsdansk

Nehemias 9

Folket bekender deres synd

1Den 24. dag i den syvende måned samledes folket igen i Jerusalem. Denne gang fastede de og klædte sig i sækkelærred og kom jord på hovedet for at vise deres sorg. Israelitterne skilte sig ud fra alle de fremmede og bekendte deres egen og deres forfædres synd. 3-4 I tre timer blev der læst op af Toraen, mens folk stod op og lyttede. I de næste tre timer bekendte folket deres synd og tilbad Herren deres Gud under ledelse af levitterne Jeshua, Bani, Kadmiel, Shebanja, Bunni, Sherebja, Bani og Kenani, der alle stod på trapper eller forhøjninger.

Derefter råbte levitterne Jeshua, Kadmiel, Bani, Hashabneja, Sherebja, Hodija, Shebanja og Petaja til folket: „Rejs jer og pris Herren, jeres Gud, som lever fra evighed og til evighed!” Så lovpriste de Herren, han som er langt større end nogen kan fatte og udtrykke. Ezra[a] ledte lovsangen:

„Du er Gud, du er den eneste!
    Du skabte himlen med alle dens stjerner,
jorden med alt, hvad den rummer,
    havene med alt, hvad der findes i dem.
Fra dig udspringer alt liv,
    og hele himlen tilbeder dig.

Det var dig, Herre, vor Gud,
    som udvalgte Abram,
førte ham ud af Ur i Kaldæa
    og gav ham navnet Abraham.
Du så hans hjertes trofasthed.
    Derfor sluttede du pagt med ham
        og gav ham løftet om landet,
hvor kanaʼanæerne og hittitterne,
    amoritterne og perizzitterne,
        jebusitterne og girgashitterne boede.
Og du holdt dit løfte, som du altid gør!

Du så vores forfædres nød i Egypten,
    hørte deres råb ved Det Røde Hav.
10 Du fældede Farao og alle hans folk,
    du vidste, hvor hovmodige de var.
Med tegn og undere greb du ind.
    Derfor er du æret den dag i dag!
11 Du kløvede havet for folkets øjne
    og lod dem vandre tørskoet over.
Men deres fjender fejede du bort.
    Du druknede dem på havets bund,
        de sank som sten i bølgernes brus.
12 Med en skysøjle viste du vej om dagen,
    en ildsøjle lyste for dem om natten.

13 Du steg ned på Sinais bjerg
    og talte til folket fra Himlen.
Du gav dem retfærdige regler,
    gode love, bud og befalinger.
14 Du bød dem at holde Sabbatten hellig,
    gav dem din lov gennem Moses, din tjener.
15 Du stillede deres sult med brød fra himlen,
    slukkede deres tørst med vand fra en klippe.
Du bød dem gå hen og indtage landet,
    det land, du havde lovet dem.
16 Men vores forfædre blev hovmodige,
    hørte ikke på dine bud.
De adlød ikke dine befalinger,
17     men fortsatte i deres ulydighed.
De glemte alle de undere,
    som du gjorde engang.
De nægtede stædigt at ydmyge sig,
    ville hellere tilbage til Egyptens slaveri!
Men du, oh Gud, er barmhjertig og god.
    Du vredes nødigt, men tilgiver gerne.
Stor er din nåde og trofasthed,
    du lod dem ikke i stikken.
18 De støbte en tyrekalv af guld og råbte:
    ‚Her er den gud, som førte os ud af Egypten!’
De hånede dig op i dit åbne ansigt,
19     men du viste dem alligevel nåde.
Du prisgav dem ikke i ørkenen!
    Skysøjlen ledte dem fremad om dagen,
        ildsøjlen viste dem vej om natten.
20 Du vejledte dem ved din gode Ånd,
    gav dem manna at spise
        og vand til at slukke deres tørst.
21 Du sørgede for dem i 40 år,
    de manglede intet i ørkenen.
Deres klæder blev ikke slidt op,
    deres fødder blev ikke ømme!
22 Du gav dem sejr over mægtige folkeslag,
    hjalp dem indtage landet stykke for stykke.
De erobrede kong Sihon af Heshbons land
    og siden kong Og af Bashans rige.
23 Du gjorde dem talrige som himlens stjerner.
Du førte dem ind i det dejlige land,
    som du havde lovet deres forfædre,
        at de skulle få i arv og eje.
24 Deres børn kom og indtog landet.
    Du overgav kanaʼanæerne til dem,
så de kunne gøre, hvad de ville,
    med både konger og folkeslag.
25 De indtog befæstede byer,
    overtog fornemme huse med store vandreservoirer.
De overtog frugtbare jordlodder og vingårde,
    olivenlunde og frugtplantager.
De spiste sig mætte og fede
    og glædede sig over dine gaver.
26 Men de gjorde oprør imod dig,
    var ulydige og tilsidesatte din lov.
De myrdede dine profeter,
    som formanede dem til omvendelse.
        De hånede dig op i dit åbne ansigt.
27 Da udleverede du dem til fjenderne,
    og de kom i stor nød og ulykke.
I deres lidelser råbte de til dig,
    og du hørte deres råb i din Himmel.
I din nåde sendte du dem ledere,
    som frelste dem fra deres fjender.
28 Men så snart der igen var fred,
    gjorde de atter oprør imod dig.
Du gav dem påny i fjendevold,
    så de igen måtte råbe til dig om hjælp.
Du hørte deres bøn i himlen
    og reddede dem gang på gang.
29 Du formanede dem til at følge din love,
    men de ville ikke høre på dine bud.
De overtrådte de befalinger,
    som netop skulle holde dem i live.
De var stædige og stivnakkede,
    de nægtede at adlyde dig.
30 I mange år bar du over med dem.
    Du advarede dem ved din Ånd
        gennem dine profeters ord.
Men de vendte det døve øre til,
    og fremmede folk besejrede dem.
31 Men på grund af din trofasthed,
    udryddede du dem aldrig helt.
I din nåde svigtede du dem aldrig,
    for du er en barmhjertig Gud.

32 Og nu, Herre, vor Gud,
    du store, mægtige, frygtindgydende,
        du, som holder fast ved din pagt og nåde,
du ved, hvilke lidelser der har ramt os:
    vores konger, fyrster og præster,
profeter, forfædre og hele vores folk,
    siden assyrerkongerne indtog vores land.
33 Hver gang du straffede os, var det retfærdigt.
    Du havde ret, og vi havde uret.
34 Vores konger adlød ikke dine love,
    vores fyrster, præster og forfædre
        lyttede ikke til dine gentagne advarsler.
35 Du gav dem deres eget land,
    du viste dem godhed gang på gang.
De nød godt af et stort og frugtbart land,
    men vendte sig ikke fra deres ondskab.
36 Derfor sidder vi som slaver i vores eget land,
    det dejlige land, du gav vores forfædre
        for at de skulle nyde dets goder.
37 Landets rigdom går nu til de konger,
    du har sat over os på grund af vores synd.
De har hånds- og halsret over os.
    Vi er i stor nød!

Footnotes

  1. 9,5 Oversat fra LXX, da den hebraiske tekst mangler indledningen.

Chinese Contemporary Bible (Simplified)

尼希米记 9

以色列人认罪祷告

1这月二十四日,以色列人聚集禁食。他们身披麻衣,头撒尘土。 以色列人与其他外族人隔离,站着承认自己的罪恶和祖先的过犯。 他们站在自己的地方,宣读他们上帝耶和华的律法书,长达三个小时[a]。他们又用了三个小时认罪,敬拜他们的上帝耶和华。 利未人耶书亚、巴尼、甲篾、示巴尼、布尼、示利比、巴尼和基拿尼站在台上,大声呼求他们的上帝耶和华。 利未人耶书亚、甲篾、巴尼、哈沙尼、示利比、荷第雅、示巴尼和毗他希雅说:“起来称颂你们的上帝耶和华,直到永永远远。耶和华啊,你荣耀的圣名当受称颂!愿你的名被尊崇,超过一切称颂和赞美!

“你,唯有你是耶和华!你造了天、天上的天和天上的万象、地和地上的一切、海和海中的一切,你赐给他们生命。众天军都敬拜你。 你是耶和华上帝,你拣选了亚伯兰,带他离开迦勒底的吾珥,又给他改名为亚伯拉罕。 你知道他对你忠心,就与他立约,把迦南人、赫人、亚摩利人、比利洗人、耶布斯人及革迦撒人的土地赐给他的后代。你实现了你的应许,因为你是公义的。

“你看见我们祖先在埃及所受的苦,又听见他们在红海边的呼求, 10 就行神迹奇事对付法老及其所有的臣仆和国民,因为你知道他们对以色列人行事狂傲。你使自己威名远扬直到今日。 11 你在我们祖先面前把海水分开,使他们在海中走干地过去;你把追赶他们的人扔进深海,好像把石头扔进大水中。 12 白天,你用云柱带领他们;夜间,你用火柱照亮他们当走的路。 13 你降临在西奈山,从天上与他们说话,赐给他们公正的典章、信实的律法、美好的律例和诫命。 14 你使他们知道你的神圣安息日,借你仆人摩西赐给他们诫命、律例和法度。 15 他们饿了,你赐下天粮给他们吃;他们渴了,你使磐石流出水给他们喝。你吩咐他们去占领你起誓赐给他们的土地。 16 但我们的祖先行事狂傲,顽固不化,不肯听从你的诫命。 17 他们拒绝听从,忘记了你为他们所行的奇事,顽固不化,自立首领要回埃及做奴隶。但你是乐意饶恕,有恩典,有怜悯,不轻易发怒,充满慈爱的上帝,你没有离弃他们。 18 纵使他们为自己铸造了一头牛犊,声称那是把他们带出埃及的上帝,大大亵渎了你, 19 你还是对他们大施怜悯,没有在旷野离弃他们。白天,云柱没有离开他们,仍然引导他们前行;夜间,火柱仍然照亮他们当走的路。 20 你差遣你良善的灵去教导他们,没有停止赐他们吗哪吃,也没有停止赐他们水喝。 21 在旷野的四十年间,你供养他们,使他们一无所缺,他们的衣服没有穿破,脚也没有走肿。

22 “你将列国和万民赐给他们,为他们划分疆界,他们占领了希实本王西宏和巴珊王噩的土地。 23 你使他们的子孙多如天上的星星,你带领他们进入你应许他们祖先的土地。 24 他们的子孙进去占领了那地方,你在他们面前制服了那里的迦南人,把迦南诸王和那地方的人交在他们手里,任由他们处置。 25 他们夺取坚固的城池、肥沃的土地、装满美物的房屋、挖好的水井、葡萄园、橄榄园以及各样的果树。他们吃得饱足,身体发胖,享受你的厚恩。

26 “然而,他们不顺从你,背叛你,把你的律法抛在背后,又杀掉劝诫他们归向你的众先知,大大亵渎了你。 27 于是你把他们交在欺压他们的仇敌手中。他们在患难中向你呼求,你就从天上垂听,怀着丰盛的怜悯赐给他们拯救者,把他们从仇敌手中拯救出来。 28 可是,他们得享平安后,又在你面前作恶,于是你离弃他们,把他们交在敌人手中,使敌人统治他们。他们回转向你呼求,你就从天上垂听,你一次次地怀着怜悯拯救他们。 29 你警告他们,要使他们遵守你的律法,但他们行事狂傲,不听从你的诫命,干犯你的典章。人若遵行这典章就必存活,但他们背弃你,顽固不化,不肯听从。 30 你多年来容忍他们,差遣你的灵借着你的众先知警告他们,但他们依然不肯听从,于是你把他们交在列邦手中。 31 然而,你大施怜悯,没有完全毁灭他们,也没有离弃他们,因为你是有恩典和怜悯的上帝。

32 “因此,我们的上帝啊,你是伟大、全能、可畏、守约、施慈爱的上帝,求你不要轻看我们的王、首领、祭司、先知、祖先和你的子民从亚述诸王时代直到今天所受的苦难。 33 在这临到我们的一切事上,你都是公义的,因为你行事信实,我们行事邪恶。 34 我们的王、首领、祭司和祖先没有遵行你的律法,也没有留心听从你的诫命和你给他们的警告。 35 他们即使在本国,在你赐给他们广阔肥沃的土地上得享你的厚恩,也不事奉你,不离开恶道。 36 今天,我们沦为奴隶,在你赐给我们祖先的土地上,在你让我们祖先享用其出产和各样美物的土地上,我们沦为奴隶。 37 因为我们的罪过,这地方的丰富出产都归给了那些你派来统管我们的王。他们随意统管我们和我们的牲畜。我们生活在极大的苦难中。

38 “鉴于这一切,我们郑重立约,记载下来。我们的首领、利未人和祭司都在上面盖了印。”

Footnotes

  1. 9:3 三个小时”希伯来文是“一天的四分之一”。