Bibelen på hverdagsdansk

Markus 2

Jesus viser sin magt til at tilgive synder

1Nogle dage senere kom Jesus igen til Kapernaum, og det blev hurtigt kendt over hele byen, at han var ankommet. Det varede ikke længe, før der kom så mange mennesker til det hus, hvor han var, at folk stod langt ud på gaden for om muligt at høre, hvad han havde at sige. Fire mænd kom gående derhen med en lam mand på en båre. Da de ikke kunne komme ind til Jesus på grund af mængden af mennesker, gik de op ad trappen til husets flade tag. De fjernede et stykke af taget og firede så båren med den syge mand ned lige foran ham. Da Jesus så den tro, som disse mænd havde vist, sagde han til den lamme mand: „Min ven, dine synder er dig tilgivet!”

Nogle af de skriftlærde, som sad der, tænkte ved sig selv: „Hvad bilder han sig ind? Det er da en hån imod Gud! Kun Gud kan tilgive synder.”[a] Jesus var i sin ånd klar over, hvad de tænkte, og han sagde til dem: „Hvorfor tænker I sådan? Hvad er lettest at sige til den lamme mand her: ‚Dine synder er tilgivet,’ eller: ‚Rejs dig op, tag din båre og gå på dine ben’? 10 Lad mig nu vise jer, at Menneskesønnen[b] har magt på jorden til at tilgive synder.” 11 Med disse ord vendte han sig til den lamme mand og sagde: „Rejs dig op, tag din båre og gå hjem!” 12 Manden rejste sig, tog sin båre og gik sin vej for øjnene af de forbløffede tilskuere, som straks gav sig til at lovprise Gud for det under, der var sket. „Vi har aldrig set noget lignende!” udbrød de begejstret.

Jesus elsker dem, det religiøse samfund forkaster

13 Senere gik Jesus igen ud langs Galilæasøen. En masse mennesker fulgte i hælene på ham, og han underviste dem, mens han gik. 14 Da han passerede toldstedet, så han Levi, Alfæusʼ søn, sidde der. „Kom med mig!” sagde Jesus til ham. Straks rejste Levi sig og fulgte med ham som en af hans disciple.

15 Derefter blev Jesus og disciplene indbudt til spisning i Levis hjem. Mange skatteopkrævere og nogle af de andre „syndere”, som til stadighed fulgte Jesus, blev også inviteret. 16 Da nu de skriftlærde blandt farisæerne så Jesus i det selskab, sagde de til hans disciple: „Hvordan kan han få sig selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?”

17 Jesus hørte det og svarede: „Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge. Jeg er kommet for at invitere syndere til at vende om til Gud. Det mener de ‚frelste’ jo ikke, at de har brug for!”

Jesus kommer med en ny lære

18 En dag, da Johannes Døbers disciple og farisæerne havde en fastedag,[c] kom der nogle og spurgte Jesus: „Hvorfor faster dine disciple ikke, når både farisæernes og Johannesʼ disciple gør det?”

19 „Brudgommens venner kan da ikke faste og sørge, så længe de er sammen med ham,” svarede Jesus. 20 „Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen bliver taget fra dem. Så kan de faste.

21 Man lapper ikke gammelt tøj med et stykke nyt, uvasket stof. Enhver ved, at når den nye lap krymper, river den det gamle tøj i stykker, så hullet bliver endnu værre. 22 Der er heller ingen, der hælder ny vin på gamle lædersække, for når vinen gærer, vil sækkene sprænges—den nye vin går til spilde, og de gamle sække bliver ødelagt. Nej, til ny vin bruger man nye lædersække.”

Jesus er herre over sabbatten

23 En dag, da det var sabbat, gik Jesus og hans disciple langs en kornmark, og mens de gik, plukkede disciplene nogle aks og spiste kernerne. 24 Nogle af farisæerne irettesatte Jesus: „Hvordan kan du tillade, at dine disciple høster korn på en sabbat, hvor man ikke må arbejde?”

25 „Har I aldrig læst om, hvad David gjorde, da han og hans mænd kom i nød og blev sultne?” svarede Jesus. 26 „På den tid da Ebjatar var ypperstepræst, gik David hen til Guds hus, og han og hans mænd spiste af de hellige brød, som egentlig kun præsterne havde lov til at spise af.”

27 Så tilføjede han: „Sabbatten blev til for menneskets skyld—mennesket blev ikke til for sabbattens skyld. 28 Altså er Menneskesønnen herre over sabbatten.”

Footnotes

  1. 2,7 For en jøde betyder „synd” en overtrædelse af Guds bud. En synd bliver begået imod Gud først og fremmest, og derfor er det kun Gud, som kan tilgive. Det kunne kun ske ved de specielle syndofre i templet på den årlige forsoningsdag.
  2. 2,10 „Menneskesønnen” er ikke den bedste oversættelse, men det er bibeholdt her på grund af traditionen. Udtrykket betegner en, der ligner et menneske uden at være et almindeligt menneske, og henviser til synet i Daniels Bog 7,13-14, hvor Guds Søn, Messias, ses i Himlen i form af et menneske. Jesus bruger titlen „Menneskesøn” om sig selv for på en lidt kryptisk måde at betegne sig selv som den Messias, profetierne talte om skulle komme.
  3. 2,18 Farisæerne mente, at en rettroende jøde skulle faste to dage om ugen (mandag og torsdag), altså afholde sig fra at spise fra solen stod op til den gik ned igen.

En Levende Bok

Markus 2

Jesus helbreder en mann som var lam

1Noen dager seinere kom Jesus på nytt til Kapernaum. Nyheten om at ham var kommet, spredde seg raskt i byen. Snart var huset der han bodde, så fullt av folk at de sto langt ute på gaten og tråkket på hverandre. Han talte til dem om budskapet fra Gud.[a]

Da kom fire menn bærende på en lam mann som lå på en liggematte. De klarte ikke å trenge seg inn på grunn av folkemassen, og kunne derfor heller ikke komme fram til Jesus. De laget hull i taket over der han satt. Gjennom åpningen firte de ned liggematten med den lamme mannen. Da Jesus så hvor stor tro de hadde, sa han til den lamme: ”Min sønn, jeg har tilgitt syndene dine!”

Men noen av de skriftlærde[b] som satt der, mumlet for seg selv: ”Hvordan kan han snakke på denne blasfemiske måten og spotte[c] Gud? Det er jo bare Gud som kan tilgi synder.”

Jesus forsto i sin Ånd hva de tenkte, og sa til dem: ”Hvorfor tenker dere at dette er å spotte? Er det ikke like umulig for et menneske å si til den lamme: ’Reis deg opp, ta liggematten og gå’ som å si: ’Jeg tilgir deg syndene dine’?” 10-11 Så vendte han seg mot den lamme og sa: ”For å bevise at jeg, Menneskesønnen[d], har makt til å tilgi synder her på jorden, så sier jeg til deg: ’Reis deg opp, ta liggematten og gå!’ ”

12 Da reiste mannen seg, rullet straks sammen liggematten og gikk ut, rett foran øynene på de sjokkerte tilskuerne som hyllet Gud og ropte: ”Aldri før har vi sett noe slikt!”

Jesus kaller en toller

13 Så fortsatte Jesus langs Genesaretsjøen. Store folkemasser kom til ham, og han underviste dem. 14 Mens han dro fram, fikk han se Levi, som var sønn til Alfeus, sitte ved tollboden. ”Kom og bli min disippel”, sa Jesus til ham. Levi reiste seg og fulgte Jesus.

15 Senere da Jesus og disiplene spiste sammen i huset til Levi, hadde mange av Levis gamle kolleger i tolletaten blandet seg med gjestene. Også noen andre ukjente folk var på plass i selskapet. Mange av disse hadde begynt å følge Jesus.

16 Da de skriftlærde[e] og fariseerne[f] så Jesus i dette selskapet, sa de til disiplene: ”Er han virkelig falt så dypt at han spiser sammen med tollere og syndere?” 17 Jesus hørte det som ble hvisket, og sa: ”Det er ikke de friske som trenger lege, men de syke. Min oppgave her på jorden er å føre syndere tilbake til Gud, ikke å ta hånd om de som allerede gjør Guds vilje.”

Jesus svarer på spørsmål om faste

18 Disiplene til døperen Johannes og fariseerne[g] fastet regelmessig. En dag kom noen og spurte Jesus hvorfor ikke disiplene hans fastet, siden dette var vanlig både hos Johannes og fariseerne.

19 Jesus svarte: ”Bryllupsgjestene kan da vel ikke faste og gå sultne mens brudgommen ennå er hos dem? Nei, så lenge brudgommen er sammen med dem, kan de ikke faste. 20 Men den dagen han blir tatt fra dem, da kommer de til å faste. 21 Alt har sin rette tid! Ingen lapper for eksempel et gammelt klesplagg med et stykke nytt tøy som aldri har blitt vasket. Da vil det nye tøyet krympe og rive i stykker plagget, slik at hullet blir enda større. 22 Heller ikke slår noen ny vin i gamle vinsekker, for når vinen gjærer, vil sekkene bli sprengt og alt blir ødelagt, både vinen og sekkene. Nei, ny vin slår de i nye skinnsekker som tåler trykket.”

Disiplene plukker aks på hviledagen

23 En gang da det var hviledag[h], gikk Jesus og disiplene langs en kornåker. Mens de gikk, nappet disiplene en håndfull aks for å spise.

24 Noen av fariseerne[i] sa da til Jesus: ”Hvorfor gjør de dette? Det er jo forbudt etter Moseloven[j] å høste på hviledagen.”

25-26 Men Jesus svarte dem: ”Har dere aldri lest hva kong David og mennene hans gjorde den gangen da Abjatar var øversteprest, og de ble sultne og ikke hadde noe å spise?[k] David gikk inn i Guds hus og spiste av det spesielle brødet som bare prestene hadde lov til å spise. Han lot også mennene sine spise det. Dette var jo også et slags brudd mot loven.” 27 Så sa Jesus til fariseerne: ”Husk på at hviledagen ble skapt for menneskene sin skyld, og ikke menneskene for hviledagen sin skyld. 28 Derfor har jeg, Menneskesønnen[l], rett til å avgjøre hva som er tillatt på hviledagen.”

Footnotes

  1. 2:2 På gresk: Forkynne ordet.
  2. 2:6 Fariseerne var eksperter på loven, som er et annet navn for hele den jødiske Skriften, det vil si Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.
  3. 2:7 Å spotte er å håne og snakke stygt om noe hellig.
  4. 2:10-11 ”Menneskesønnen” er et hebraisk ord for å si ”av mennesker”. Det var en tittel på Messias, den lovede kongen, hentet fra Daniel 7:13-14.
  5. 2:16 Fariseerne var eksperter på loven, som er et annet navn for hele den jødiske Skriften, det vil si Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.
  6. 2:16 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. De var svært nøye med å følge hele Moseloven og hadde for øvrig lagt til egne regler og forskrifter.
  7. 2:18 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. De var svært nøye med å følge hele Moseloven og hadde for øvrig lagt til egne regler og forskrifter.
  8. 2:23 I grunnteksten: Sabbaten. Jødene sin hviledag er den sjuende dagen i deres uke, altså lørdagen. Den dagen utfører ikke jødene noe unødvendig arbeid. Hviledagen ble innstiftet av Gud allerede i Første Mosebok 2:3.
  9. 2:24 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. De var svært nøye med å følge hele Moseloven og hadde for øvrig lagt til egne regler og forskrifter.
  10. 2:24 Moseloven, eller den jødiske loven, finnes skrevet ned i Første til Femte Mosebok.
  11. 2:25-26 Se Første Samuelsbok 21:1-6.
  12. 2:28 ”Menneskesønnen” er et hebraisk ord for å si ”av mennesker”. Det var en tittel på Messias, den lovede kongen, hentet fra Daniel 7:13-14.