Bibelen på hverdagsdansk

Johannes 15

Vinstokken og grenene

1Mens de gik,[a] fortsatte Jesus med at tale til disciplene: „Jeg er den sande vinstok,[b] og min Far er ejeren. Enhver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og enhver gren, som bærer frugt, den beskærer han, for at den kan bære mere frugt. I er allerede blevet renset gennem det, I har lært af mig.

Afbryd ikke forbindelsen til mig, så vil jeg heller ikke afbryde forbindelsen til jer![c] Ligesom grenene på en vinstok kun kan bære frugt, hvis de bliver på stokken, sådan kan I kun bære frugt, hvis I bliver i mig og henter jeres kraft fra mig. De, der bliver i mig, bærer megen frugt, men uden mig kan I intet udrette.

De grene, der afbryder forbindelsen til mig, bliver som sagt fjernet og smidt på jorden, fordi de ikke bar frugt. Derpå tørrer de ind og bliver til sidst samlet sammen og brændt.

Men hvis I bliver i mig, og handler på mine befalinger, så bed om, hvad I vil, og det vil ske. I ærer min Far ved at bære megen frugt og viser derved, at I er mine disciple.

Kærlighed og lydighed

Som Faderen har elsket mig, har jeg elsket jer. Bliv i min kærlighed. 10 I bliver i min kærlighed ved at adlyde mig, ligesom jeg bliver i min Fars kærlighed ved at adlyde ham. 11 Jeg siger det her til jer, for at min glæde kan være i jer og fylde jeres hjerter. 12 Min befaling til jer er, at I skal vise hinanden den samme kærlighed, som jeg har vist jer. 13 Ingen har større kærlighed end den, der sætter livet til for at redde sine venner. 14 I er mine venner—hvis I altså gør det, jeg har befalet jer at gøre. 15 Jeg betragter jer ikke længere som tjenere,[d] for en tjener bliver ikke indviet i sin herres planer. Jeg regner jer for mine venner, for jeg har betroet jer alt det, jeg selv har fået at vide af min Far. 16 Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer. Jeg har sat jer til at gå ud og bære frugt—og det skal være en varig frugt—så min Far kan give jer alt, hvad I beder ham om i mit navn. 17 Min befaling til jer er: I skal elske hinanden.[e]

Disciplene vil blive hadet af verden

18 Når I oplever, at verden hader jer, så husk, at den også har hadet mig. 19 Hvis I tilhørte denne verden, ville den elske jer, som den elsker sine egne. Men fordi jeg har kaldet jer ud af verden, hører I ikke længere til i verden; derfor hader den jer. 20 Husk på, hvad jeg sagde til jer: En tjener står ikke over sin herre. De, der har forfulgt mig, vil også forfølge jer, men de, der har adlydt mine ord, vil også adlyde jeres. 21 De vil forfølge jer, fordi I tilhører mig. De kender jo ikke ham, som har sendt mig. 22 De havde ikke været skyldige, hvis jeg ikke havde været her og talt til dem om deres synd, men nu har de ingen undskyldning. 23 Den, der hader mig, hader også min Far. 24 De havde heller ikke været skyldige, hvis jeg ikke havde gjort de store undere iblandt dem, som ingen anden har gjort, men nu har de set dem, og alligevel hader de både mig og min Far. 25 Således opfyldes Skriftens ord: ‚De hadede mig uden grund.’[f]

26 Når jeg sender Vejlederen til jer—sandhedens Ånd, der kommer fra Faderen—så vil han tale til mennesker om mig. 27 Men også I skal fortælle om mig, for I har været med mig fra begyndelsen.

  1. 15,1 Påskemåltidet fandt sandsynligvis sted i det sydvestlige hjørne af Jerusalem. Efter måltidet er de sikkert gået ud gennem en port i bymuren mod syd og dernæst østpå mod Kedron dalen. På vejen er de nok kommet forbi en lille vinmark, hvor Jesus gjorde et mindre ophold.
  2. 15,1 Israels folk blev undertiden sammenlignet med en vinplante, jf. Sl. 80,9-20, Jer. 2,21, eller en vingård, jf. Es. 5,1-7. Det gamle Guds folk bar ikke den ønskede frugt, fordi de afskar forbindelsen til Gud, men det nye Guds folk kan bære frugt, hvis de fastholder forbindelsen til Jesus som den sande, virkelige, åndelige vinstok.
  3. 15,4 Mere ordret: „Bliv i mig, og jeg bliver i jer.”
  4. 15,15 Det græske ord betyder også „slave”.
  5. 15,17 Eller: „Jeg giver jer de her befalinger, for at I skal elske hinanden.”
  6. 15,25 Citat fra Sl. 35,19.

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Juan 15

Jesús, la vid verdadera

1»Yo soy la vid verdadera, y mi Padre es el labrador. Toda rama que en mí no da fruto, la corta; pero toda rama que da fruto la poda[a] para que dé más fruto todavía. Vosotros ya estáis limpios por la palabra que os he comunicado. Permaneced en mí, y yo permaneceré en vosotros. Así como ninguna rama puede dar fruto por sí misma, sino que tiene que permanecer en la vid, así tampoco vosotros podéis dar fruto si no permanecéis en mí.

»Yo soy la vid y vosotros las ramas. El que permanece en mí, como yo en él, dará mucho fruto; separados de mí no podéis hacer nada. El que no permanece en mí es desechado y se seca, como las ramas que se recogen, se arrojan al fuego y se queman. Si permanecéis en mí y mis palabras permanecen en vosotros, pedid lo que queráis, y se os concederá. Mi Padre es glorificado si dais mucho fruto, mostrando así que sois mis discípulos.

»Así como el Padre me ha amado a mí, también yo los he amado a vosotros. Permaneced en mi amor. 10 Si obedecéis mis mandamientos, permaneceréis en mi amor, así como yo he obedecido los mandamientos de mi Padre y permanezco en su amor. 11 Os he dicho esto para que tengáis mi alegría y vuestra alegría sea completa. 12 Y éste es mi mandamiento: que os améis unos a otros, como yo os he amado. 13 Nadie tiene amor más grande que el dar la vida por sus amigos. 14 Vosotros sois mis amigos si hacéis lo que yo os mando. 15 Ya no os llamo siervos, porque el siervo no está al tanto de lo que hace su amo; os he llamado amigos, porque todo lo que a mi Padre le oí decir os lo he dado a conocer. 16 No me escogisteis vosotros a mí, sino que yo os escogí a vosotros y os comisioné para que vayáis y déis fruto, un fruto que perdure. Así el Padre os dará todo lo que le pidáis en mi nombre. 17 Éste es mi mandamiento: que os améis unos a otros.

Jesús y sus discípulos aborrecidos por el mundo

18 »Si el mundo os aborrece, tened presente que antes que a vosotros, me aborreció a mí. 19 Si fuerais del mundo, el mundo os querría como a los suyos. Pero vosotros no sois del mundo, sino que yo os he escogido de entre el mundo. Por eso el mundo os aborrece. 20 Recordad lo que os dije: “Ningún siervo es más que su amo.”[b] Si a mí me han perseguido, también a vosotros os perseguirán. Si han obedecido mis enseñanzas, también obedecerán las vuestras. 21 Os tratarán así por causa de mi nombre, porque no conocen al que me envió. 22 Si yo no hubiera venido ni les hubiera hablado, no serían culpables de pecado. Pero ahora no tienen excusa por su pecado. 23 El que me aborrece a mí, también aborrece a mi Padre. 24 Si yo no hubiera hecho entre ellos las obras que ningún otro antes ha realizado, no serían culpables de pecado. Pero ahora las han visto, y sin embargo a mí y a mi Padre nos han aborrecido. 25 Pero esto sucede para que se cumpla lo que está escrito en la ley de ellos: “Me odiaron sin motivo.”[c]

26 »Cuando venga el Consolador, que yo os enviaré de parte del Padre, el Espíritu de verdad que procede del Padre, él testificará acerca de mí. 27 Y también vosotros daréis testimonio porque habéis estado conmigo desde el principio.

  1. 15:2 poda. Alt. limpia.
  2. 15:20 13:16
  3. 15:25 Sal 35:19; 69:4