Bibelen på hverdagsdansk

Job 14

1Et menneskeliv er kun ganske kort,
    men alligevel har vi masser af problemer.
Jeg er som en blomst, der vokser op og visner,
    livet passerer forbi som en skygge og er væk.
Jeg er så ringe og ubetydelig.
    Hvorfor ignorerer du mig ikke bare?
Findes der et menneske helt uden synd?
    Er der nogen, som er fuldstændig fejlfri?
Du har fastsat et menneskes levetid,
    den kan tælles i dage og måneder,
        den tidsfrist, du har sat, kan ingen af os ændre.
Giv mig en smule fred, så jeg kan hvile mig,
    som en arbejder, der slapper af efter dagens slid.
Der er mere håb for et træ end for et menneske.
    Hvis et træ bliver fældet, skyder det friske skud igen.
Selv om rødderne i jorden er gamle,
    og stubben synes død i markens muld,
skal der kun en smule vand til
    for at hjælpe de nye skud på vej.
10 Men når mennesker dør, er det ude med dem.
    Når de udånder, er alt forbi.
11 Som en sø kan udtørres under tørke,
    og en flod kan svinde ind til ingenting,
12 sådan er et menneske borte,
    når livet først rinder ud.
Det rejser sig ikke fra graven,
    så længe himlen og jorden er til.

13 Gid du straks ville sende mig ned i Dødsriget
    og lade mig hvile der, til din vrede er forbi.
Når den rette tid så er inde,
    kan du komme og føre mig op igen.
14 Hvis der var håb om at komme tilbage til livet,
    kunne jeg bedre holde lidelsen ud
        og tålmodigt vente på, at livet blev værd at leve.
15 Så ville du kalde på mig, og jeg ville svare,
    for du længes efter at se din skabning igen.
16 Da ville du overvåge mine skridt,
    men ikke tage dig af mine overtrædelser.
17 Mine synder bliver gemt i en sæk,
    du tilregner mig dem ikke.

18 Men som et bjerg kan skride sammen,
    som et klippestykke kan slå revner,
19 som vand kan udhule en sten og skylle jorden væk,
    sådan brister menneskets forhåbninger.
20 Det endelige slag mod os mennesker er døden,
    med stivnet ansigt går vi bort.
21 Børnenes fremtid får vi ikke at se,
    vi ved ikke, om det går dem godt eller skidt.
22 Vi mærker kun vores egen smerte,
    føler kun vores egen sorg.”