Bibelen på hverdagsdansk

Højsangen 6:1-12

Jerusalems unge piger:

1„Du smukkeste blandt kvinder, sig os,

hvor din elskede er gået hen,

så vi kan hjælpe dig med at finde ham!”

Den unge pige:

2„Min elskede er gået ned i sin have til bedene med krydderurter.

Der græsser han sin flok og plukker liljer.

3Min elskede er min, og jeg er hans.

Han græsser sin flok mellem liljerne.”

Femte sang: De nygiftes glæde over hinanden

Den unge mand:

4„Min elskede, du er yndig som kongebyen Tirtza,

bedårende som Jerusalem,

ærefrygtindgydende som en række bannere.6,4 Eller „som en marcherende hær.”

5Se ikke så direkte på mig,

for dine øjnes skønhed overvælder mig.

Dit hår bølger nedad som en flok sorte geder

på en bakkeskråning i Gilead.

6Dine tænder er hvide som en nyvasket fåreflok;

hver har sin tvilling, ingen står alene.

7Dine kinder bag sløret er røde

som to halve granatæbler.

8Om jeg så havde tres dronninger og firs medhustruer

foruden utallige tjenestepiger,

9ville du overgå dem alle i skønhed, min due—

du er fuldkommen!

Du er din mors eneste datter,

du er hendes yndling,

og hun har kun godt at sige om dig.

Byens piger priser din skønhed, når de ser dig,

dronninger og medhustruer lovpriser din charme og ynde.

10‚Hvem er skøn som morgenrøden,’ spørger de,

‚smuk som månen, strålende som solen,

og ærefrygtindgydende som en række bannere?’6,10 Eller „en hær under banner”.

11Jeg gik ned gennem nøddehegnet for at finde blomster i dalen,

for at se, om der var nye skud på vinrankerne

og blomsterknopper på granatæbletræerne.

12Jeg var ude af mig selv af kærlighed.

Giv mig dér din dejlige ‚myrra’, du fyrstedatter.”6,12 Teksten er uklar. Jf. 7,11-13.

En Levende Bok

This chapter is not currently available. Please try again later.