Bibelen på hverdagsdansk

Højsangen 3

Den unge pige:

1„En nat lå jeg i min seng og drømte om min elskede.
    Jeg længtes efter ham.
        Jeg lå og ventede på ham, men han kom ikke.
Så besluttede jeg at gå ud i byen
    og lede efter ham på gader og stræder,
        men jeg kunne ikke finde ham.
Jeg mødte vægterne på deres runde og spurgte:
    ‚Har I mon set ham, jeg elsker?’
Kort efter fandt jeg min elskede.
    Jeg klyngede mig til ham og slap ham ikke,
før jeg havde ført ham til min mors hus,
    ind i det værelse, hvor jeg selv engang blev undfanget.
Jerusalems unge piger, lov mig ved gazeller og markens dådyr,
    at I ikke vækker kærligheden, før tiden er inde!”

Tredje sang: Bryllupsfesten

Jerusalems unge piger:

„Hvad er det, der nærmer sig fra ørkenen
    omgivet af noget, der ligner røgsøjler?
Det dufter af røgelse og myrra,
    de dyreste parfumer, der kan købes for penge.
Se, det er Salomons bærestol,
    eskorteret af tres af Israels mægtigste mænd.
De er alle bevæbnet med sværd, alle er de erfarne krigere,
    alle har sværd ved siden til beskyttelse mod natlige farer.

Den unge pige:

Salomons kongelige bærestol er bygget af udsøgt træ fra Libanon.
10     Bærestængerne er belagt med sølv,
        og baldakinen er broderet med guld.
Sædet er polstret med kostbart, purpurfarvet uld
    og betrukket med læder af Jerusalems unge piger.[a]
11 Kom og se, I Zions døtre:
Kong Salomon bærer en krans,
    som hans mor har sat på hans hoved.
Det er hans bryllupsdag,
    en stor og festlig dag.”

Footnotes

  1. 3,10 Eller: „Dekoreret med ædelsten.” Teksten er uklar.

The Message

Song of Solomon 3

11-4 Restless in bed and sleepless through the night,
    I longed for my lover.
    I wanted him desperately. His absence was painful.
So I got up, went out and roved the city,
    hunting through streets and down alleys.
I wanted my lover in the worst way!
    I looked high and low, and didn’t find him.
And then the night watchmen found me
    as they patrolled the darkened city.
    “Have you seen my dear lost love?” I asked.
No sooner had I left them than I found him,
    found my dear lost love.
I threw my arms around him and held him tight,
    wouldn’t let him go until I had him home again,
    safe at home beside the fire.

Oh, let me warn you, sisters in Jerusalem,
    by the gazelles, yes, by all the wild deer:
Don’t excite love, don’t stir it up,
    until the time is ripe—and you’re ready.

6-10 What’s this I see, approaching from the desert,
    raising clouds of dust,
Filling the air with sweet smells
    and pungent aromatics?
Look! It’s Solomon’s carriage,
    carried and guarded by sixty soldiers,
    sixty of Israel’s finest,
All of them armed to the teeth,
    trained for battle,
    ready for anything, anytime.
King Solomon once had a carriage built
    from fine-grained Lebanon cedar.
He had it framed with silver and roofed with gold.
    The cushions were covered with a purple fabric,
    the interior lined with tooled leather.

11 Come and look, sisters in Jerusalem.
    Oh, sisters of Zion, don’t miss this!
My King-Lover,
    dressed and garlanded for his wedding,
    his heart full, bursting with joy!