Bibelen på hverdagsdansk

Esajas 49

Herrens tjener og Israels genoprettelse

1Hør efter, I fremmede folkeslag, lyt til mig, I fjerne lande. Herren udvalgte mig i min mors liv. Fra fødslen kaldte han mig ved navn. Han gav mine ord gennemslagskraft og holdt hånden over mig. Han gjorde mig til en spids pil, som han opbevarede i sit kogger. Han sagde til mig: „Israel skal være min tjener, som jeg vil åbenbare min herlighed igennem.”

Jeg følte, at min tjeneste havde været forgæves, for jeg havde slidt hårdt i det uden mærkbare resultater. Men det er Gud selv, som må vurdere mit arbejde.

Men nu har Herren talt igen, han, som fra min fødsel udrustede mig til den opgave at føre Israels folk tilbage til ham. Fra ham kommer min styrke, og i hans øjne er jeg agtet. Herren siger: „Det er for lidt for dig som min tjener at føre Israels folk hjem og genoprette Jakobs stammer. Jeg har sat dig som et lys for folkeslagene, så min frelse kan nå ud til jordens fjerneste egne.”

Herren, Israels hellige Gud og Befrier, siger til det folk, som er foragtet og vraget af mennesker, som holdes nede af verdens herskere: „Konger vil rejse sig i ærefrygt, og fyrster vil bøje sig i støvet for jer, fordi Herren, den trofaste Gud, Israels Hellige, har udvalgt jer.”

Herren sagde til mig: „I nådens time bønhørte jeg dig. Jeg hjalp dig, da du havde brug for frelse. Jeg vil hjælpe dig og bruge dig til at genoprette pagten med mit folk, så deres land kan blive genopbygget, og de øde steder blive opdyrket igen. Til dem, der er fanget i mørket, skal du sige: ‚Kom ud i friheden.’ Jeg vil lede dem, som en hyrde leder sine får. På vejen hjem vil de finde græs langs vejene og på de øde skråninger. 10 De skal hverken sulte eller tørste eller plages af den bagende sol og den brændende ørkenvind, for Herren har omsorg for dem og fører dem til friske kilder. 11 Jeg udjævner højene og fylder dalene op, så der bliver en farbar vej for mit folk. 12 Se, nogle kommer langvejsfra. De kommer fra nord og fra vest, ja helt fra Aswan i syd.”[a]

13 Syng af glæde, I himle! Råb af fryd, du jord! Bryd ud i jubelsang, I bjerge! For Herren trøster sit folk, han er barmhjertig mod de magtesløse.

Jerusalem skal genopbygges

14 Jerusalem klager sin nød og siger: „Herren har svigtet mig. Han har helt glemt mig.”

15 Men Herren svarer: „Aldrig i livet! Kan en mor glemme sit spædbarn? Kan hun holde op med at elske det barn, hun har født? Selv om hun kunne, så kan jeg aldrig svigte dig! 16 Se, jeg har skrevet dit navn i min hånd, og jeg ser hele tiden dine nedbrudte mure for mine øjne. 17 Snart kommer dine børn[b] tilbage, mens de, der ødelagde dig, går deres vej. 18 Se dig omkring. Ser du ikke, hvordan de gør sig klar og er på vej? Så sandt jeg lever, siger Herren, skal du glæde dig over dine nye indbyggere, som en brud glæder sig over sine smykker. 19 Du lå hærget og folketom hen med ruinhobe og stendynger. Men snart kniber det med pladsen til dine beboere. Fjenderne, der ødelagde dig, er borte. 20 Du skal høre dem, som blev født i eksil, sige: ‚Her er for lidt plads. Ryk sammen, så jeg også kan være her.’ 21 Så vil du tænke ved dig selv: ‚Hvor kommer alle de mennesker fra? De fleste af mine børn blev jo dræbt, og resten blev ført i eksil, så jeg sad helt alene tilbage. Hvem fødte alle de mennesker? Hvem opfostrede dem for mig?’ ”

22 Herren, den Almægtige siger: „Se, jeg giver signal til folkeslagene om at komme med dine sønner i favnen og dine døtre på skuldrene. 23 De, der før var konger og dronninger, bliver nu dine tjenere og barnepiger. De vil endog kaste sig til jorden og kysse støvet for dine fødder. Da vil du indse, at jeg er Herren, og at de, som venter tålmodigt på, at jeg griber ind, aldrig bliver skuffet.”

24 Kan man tage bytte fra en krigshelt? Kan fanger slippe væk fra en stærk kriger?

25 Hør, hvad Herren svarer: „Ja, byttet skal tages fra krigshelten, og fanger skal befries fra den stærke kriger. Jeg vil kæmpe mod dem, som undertrykker dig. Jeg vil redde og befri dine børn. 26 Jeg vil fodre dine fjender med deres eget kød, og de skal beruse sig i deres eget blod. Så vil hele verden forstå, at jeg, Herren, er din Frelser og Befrier, Israels mægtige Gud.”

Footnotes

  1. 49,12 Esajasteksten fra Dødehavsrullerne siger Syene, der svarer til Aswan i det sydlige Egypten. LXX oversatte med „Persiens land”.
  2. 49,17 I poetisk og profetisk sprogbrug bliver en by ofte sammenlignet med en kvinde og indbyggerne med hendes børn. Med en anden vokalisering kan „dine børn” oversættes med „dine bygningsfolk”.

La Bible du Semeur

Ésaïe 49

Le deuxième chant du Serviteur

1Vous tous qui habitez les îles et les régions côtières, écoutez-moi!

Et vous peuples lointains, prêtez-moi attention!
J’ai été appelé par l’Eternel dès le sein maternel,
et il a mentionné mon nom dès avant ma naissance.
Il a fait de ma bouche une épée acérée[a],
il m’a couvert de l’ombre de sa main[b],
et il a fait de moi une flèche aiguisée;
il m’a tenu caché, dans son carquois.
Il m’a dit: «Tu es mon serviteur, Israël;
je manifesterai ma splendeur au travers de toi.»

Cependant, moi, j’ai dit:
«Je me suis fatigué pour rien,
c’est inutilement, oui, c’est en pure perte, que j’ai usé mes forces …
Mais l’Eternel me fera droit
et il tient en réserve ma récompense.»

Et maintenant, voici ce que dit l’Eternel,
celui qui m’a formé dès le sein de ma mère
pour que je sois son serviteur,
pour ramener Jacob à lui
et pour rassembler Israël auprès de lui.
Je serai honoré aux yeux de l’Eternel
et mon Dieu est la source de ma force.
Et il a dit aussi: «Tu ne seras pas seulement mon serviteur
pour rétablir les tribus de Jacob
et ramener ceux que j’ai préservés du peuple d’Israël.
Car je t’établirai pour être la lumière des autres peuples
afin que mon salut parvienne aux extrémités de la terre[c]

Voici ce que dit l’Eternel
qui délivre Israël, qui en est le Dieu saint,
à l’homme méprisé
et détesté du peuple,
celui dont les despotes ont fait leur serviteur:
Les rois t’apercevront, et ils se lèveront,
les princes te verront, ils se prosterneront,
afin d’honorer l’Eternel qui est fidèle,
oui, le Saint d’Israël, qui t’a choisi.

Voici ce que dit l’Eternel:
Au moment favorable je répondrai à ton appel,
et au jour du salut je viendrai à ton aide.
Je te protégerai, et je t’établirai
pour conclure une alliance avec le peuple
et pour relever le pays,
pour faire le partage des patrimoines dévastés[d],
pour dire aux prisonniers: «Sortez»,
et à ceux qui demeurent dans les ténèbres:
«Montrez-vous!»
Et ils se nourriront partout le long des routes;
ils trouveront des pâturages sur toutes les collines.
10 Ils n’endureront plus ni la faim ni la soif,
la chaleur du désert et le soleil ne les abattront plus
car celui qui les aime les conduira
et il les mènera auprès des sources d’eau[e].
11 Et toutes mes montagnes, je les transformerai en chemins praticables,
je remblaierai mes routes.
12 Les voici, ils arrivent des pays éloignés,
les uns viennent du nord, les autres du couchant,
d’autres encore de la région d’Assouan[f].

13 O cieux, poussez des cris de joie!
O terre, éclate d’allégresse!
Faites retentir votre joie, montagnes,
parce que l’Eternel a consolé son peuple
et qu’il a compassion des affligés.

Le retour en grâce de Sion

14 Cependant, Sion dit: «L’Eternel m’a abandonnée,
oui, le Seigneur m’a oubliée.»
15 Une femme oublie-t-elle l’enfant qu’elle nourrit?
Cesse-t-elle d’aimer l’enfant qu’elle a conçu?
Et même si les mères oubliaient leurs enfants,
je ne t’oublierai pas!
16 Voici, je t’ai gravée dans le creux de mes mains,
je pense constamment à tes remparts.
17 Déjà tes fils[g] accourent,
ceux qui te détruisaient et qui te ravageaient
s’en iront loin de toi.
18 Porte les yeux autour de toi, regarde:
ils se rassemblent tous,
et ils viennent vers toi.
Aussi vrai que je suis vivant,
déclare l’Eternel,
tu t’en revêtiras comme d’une parure,
et tu te les attacheras comme la mariée sa ceinture.
19 Car ton pays en ruine,
dévasté, désolé,
deviendra trop étroit pour tous tes habitants;
ceux qui te dévoraient auront fui loin de toi.
20 Tu entendras tes fils dont tu étais privée
te répéter:
«Ce lieu est trop étroit pour nous.
Fais-nous donc de la place,
pour que nous puissions habiter ici!»
21 Alors tu te demanderas:
«Qui donc a mis, pour moi, tous ces enfants au monde?
J’étais privée d’enfants, stérile,
et bannie en exil.
Qui donc a élevé ceux-ci?
J’étais demeurée seule:
ceux-là, d’où viennent-ils?»

22 Voici ce que déclare le Seigneur, l’Eternel:
Je ferai signe de la main aux nations étrangères,
je dresserai mon étendard en direction des peuples,
ils amèneront tes fils dans leurs bras,
ils chargeront tes filles sur leurs épaules.
23 Des rois s’occuperont de toi comme s’ils étaient tes parents,
et leurs princesses seront tes mères nourricières.
Ils se prosterneront devant toi jusqu’à terre
et ils lécheront la poussière attachée à tes pieds.
Et tu sauras alors que je suis l’Eternel
et qu’on n’est pas déçu quand on compte sur moi.

24 Pourrait-on enlever ce qu’a pris le guerrier?
Les captifs du tyran[h] seront-ils délivrés?
25 Voici ce que dit l’Eternel:
Les captifs du guerrier lui seront enlevés,
et la proie du tyran va être délivrée.
Je ferai un procès moi-même à ceux qui t’ont fait un procès
et je délivrerai moi-même tes enfants.
26 J’amènerai tes oppresseurs à s’entredéchirer.
Et ils s’enivreront du sang les uns des autres comme de vin nouveau;
alors tout le monde saura
que je suis l’Eternel que c’est moi qui te sauve,
que je suis ton libérateur le Puissant de Jacob.

Footnotes

  1. 49.2 Voir Hé 4.12; Ap 1.16.
  2. 49.2 Voir 51.16.
  3. 49.6 Voir 42.6. Cité en Ac 13.47. Allusion en Lc 2.32 (voir Jn 8.12; Ac 26.23).
  4. 49.8 Cité en 2 Co 6.2. Voir 42.6.
  5. 49.10 Cité en Ap 7.16-17.
  6. 49.12 Assouan : dans le sud de l’Egypte. Selon le texte hébreu de Qumrân. Le texte hébreu traditionnel a Sinim, région non identifiée.
  7. 49.17 Selon le texte hébreu traditionnel. Le texte hébreu de Qumrân et plusieurs autres versions anciennes ont: ceux qui te rebâtiront.
  8. 49.24 D’après le texte hébreu de Qumrân et plusieurs versions anciennes. Le texte hébreu traditionnel a: du juste.