Bibelen på hverdagsdansk

Esajas 15

Guds dom over Moab

1Guds budskab om Moab:[a] På én nat bliver Ar i Moab angrebet og udslettet. På én nat bliver Kir[b] jævnet med jorden. Dibons indbyggere går op på offerhøjen og græder. I Nebo og Medeba jamrer man: Alle har barberet hår og skæg af i fortvivlelse. I gaderne går folk klædt i sæk og aske, og fra byernes torvepladser og husenes tage høres klage og gråd. Skrigene fra Heshbon og Elale kan høres helt til Jahatz. Selv de stærkeste krigere har mistet modet og ryster af skræk.

Mit hjerte græder over Moab, befolkningen flygter til Zoar og Eglat-Shelishija. Grædende begiver de sig op ad vejen til Luhitpasset, deres jamren høres langs vejen til Horonajim. Selv Nimris bæk er udtørret, de græsklædte strækninger er afsvedet, alle planter er væk. De fortvivlede flygtninge slæber deres få ejendele over Poppelbækken. Klageråb lyder over hele landet, fra Eglajim til Beʼer-Elim. Bækken ved Dimon er allerede rød af blod, men der kommer mere. Forude venter løverne på de overlevende.

  1. 15,1 Moab betegner her hele det oprindelige moabitiske område øst for Det Døde Hav. Rubens stamme havde bosat sig i den nordlige del af området, som kaldes Moabs sletter, blandt andet i byerne Dibon, Nebo, Medeba og Elale, og de var efterhånden blandet med Moabs befolkning (jf. 4.Mos. 32, Jos. 13). Området fra Heshbon og nordpå hørte til Gads stammeområde. De sydlige byer som Ar og Kir hørte med til det egentlige moabitiske rige.
  2. 15,1 Hovedstaden i det gamle Moab. Det er den samme by, der også benævnes Kir-Hareset og Kir-Heres.