Esajasʼ Bog 62 – BPH & ASCB

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 62:1-12

1For Zions skyld vil jeg ikke tie. For Jerusalems skyld får jeg ikke ro, før retfærdigheden bryder igennem som morgenrøden, og frelsen som en flammende fakkel. 2Folkeslagene skal få øjnene op for, at du er god, og konger skal se din herlighed. Herren giver dig et nyt navn, som han selv vælger. 3Da bliver du som en prægtig kongekrone i Herren, din Guds, hånd. 4Du skal ikke længere kaldes „Den forkastede”, og dit land skal ikke længere hedde „Det gudsforladte land”. Nej, du skal kaldes „Min elskede” og „Min brud”, for Herren glæder sig over dig og hjemfører dig som sin brud. 5Som en ung mand hjemfører en jomfru, vil din Skaber hjemføre dig. Som en brudgom, der fryder sig over sin brud, vil Gud fryde sig over dig.

Bøn og forventning om Jerusalems genrejsning

6På dine mure, Jerusalem, har jeg sat vægtere ud, som dag og nat skal råbe til Gud, indtil hans løfter bliver opfyldt. Lad ikke hænderne synke, I, som beder. 7Lad ikke Herren få fred, før han genrejser Jerusalem og lader byen komme til ære og værdighed på jorden. 8Herren har aflagt et højtideligt løfte til sit folk, som han vil bakke op med al sin magt: „Jeres fjender skal ikke længere leve af jeres korn. De fremmede skal ikke drikke den vin, I har arbejdet så hårdt på at fremstille. 9Nej, I skal få lov at spise af det korn, I har høstet, og I skal prise Herren for det. Og I skal få lov til i templets forgård at drikke vinen fra de druer, I har plukket.”

10Gå ud af byen, Jerusalems indbyggere, og ban vej for det hjemvendende folk. Fjern de store sten og hejs et banner som tegn for hele verden. 11Herren siger til alle folkeslag på jorden: „Sig til Jerusalems indbyggere: Se, din Frelser er på vej, og han går foran sit frigivne folk.”

12De skal kaldes „Guds hellige folk” og „Herrens løskøbte folk”, og Jerusalem skal kaldes „Den foretrukne by” og „Byen, som ikke bliver forladt”.

Asante Twi Contemporary Bible

Yesaia 62:1-12

Sion Edin Foforɔ

1Sion enti, merenyɛ komm,

Yerusalem enti, merenyɛ dinn,

kɔsi sɛ ne tenenee bɛhyerɛn sɛ adekyeɛ,

na ne nkwagyeɛ adɛre sɛ ogyatɛn.

2Amanaman no bɛhunu wo tenenee,

na ahemfo nyinaa ahunu wo animuonyam;

wɔbɛfrɛ wo din foforɔ

a Awurade de bɛto wo.

3Wobɛyɛ animuonyam ahenkyɛ wɔ Awurade nsam,

ne adehyeɛ abɔtiten wɔ wo Onyankopɔn nsam.

4Wɔremfrɛ wo atugya bio,

anaa wʼasase sɛ amanfo.

Na mmom wɔbɛfrɛ wo Hefsiba anaa anisɔ Kuropɔn

ne wʼasase sɛ Beula anaa ɔwarefoɔ

ɛfiri sɛ Awurade ani bɛgye wo ho,

na ɔbɛware wʼasase.

5Sɛdeɛ aberanteɛ ware ababaawa no,

saa ara na wo mmammarima bɛware wo;

sɛdeɛ ayeforɔkunu ani gye nʼayeforɔ ho no,

saa ara na wo Onyankopɔn ani bɛgye wo ho.

6Mede awɛmfoɔ agyinagyina wʼafasuo so Ao, Yerusalem;

wɔremmua wɔn ano awia anaa anadwo.

Mo a musu frɛ Awurade no,

monnhome koraa,

7na mommma ɔnnye nʼahome kɔsi sɛ ɔbɛma Yerusalem atim

na wayɛ no deɛ asase nyinaa bɛkamfo.

8Awurade de ne basa nifa aka ntam,

ne basa a ɛyɛ den no sɛ,

“Meremfa mo ayuo

mma mo atamfoɔ sɛ wɔn aduane bio,

na ananafoɔ rennom nsã foforɔ

a moabrɛ ho no bio;

9wɔn a wɔtwa no na wɔbɛdi

na wɔakamfo Awurade,

na wɔn a wɔboaboa bobe ano no bɛnom

wɔ me kronkronbea adihɔ.”

10Momfa mu, momfa kuropɔn apono no mu!

Monsiesie kwan no mma nkurɔfoɔ no.

Mompae, mompae kwantempɔn no!

Monyiyi so aboɔ no.

Monsi frankaa mma amanaman no.

11Awurade abɔ no dawuro

akɔsi nsase ano sɛ,

“Monka nkyerɛ Ɔbabaa Sion sɛ,

‘Hwɛ, wo Agyenkwa reba!

Hwɛ nʼakatua ka ne ho,

na nʼanamuhyɛdeɛ nso ka ne ho.’ ”

12Wɔbɛfrɛ wɔn Nnipa Kronkron,

wɔn a Awurade Agye Wɔn;

na wɔbɛfrɛ wo Deɛ Wɔrehwehwɛ Nʼakyiri Ɛkwan,

Kuropɔn a Ɛrenyɛ Afo Bio.