Esajasʼ Bog 44 – BPH & NIRV

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 44:1-28

1Israel, min udvalgte tjener, lyt til mig! 2Jeg, Herren, vil komme dig til hjælp, jeg som skabte dig og hjalp dig fra barnsben af.

Vær ikke bange, min tjener! Mist ikke modet, min udvalgte! 3For jeg vil udgyde strømme af vand over den tørstige jord. Jeg vil udgyde min Ånd over dine efterkommere og velsigne dem, 4så de trives som det frodigste græs, som piletræer ved flodens bred. 5‚Jeg tilhører Herren,’ siger en. ‚Jeg er af Jakobs slægt,’ siger en anden. En skriver i sin hånd: ‚Jeg er Herrens’. Og navnet ‚Israel’ bliver et hædersnavn.

Det tåbelige i at tilbede afguder

6Jeg er Herren, den Almægtige, Israels konge og Befrier. Jeg er den Første og den Sidste, den eneste Gud. 7Hvilke andre guder er som jeg? Lad dem træde frem og vise, hvad de kan. Hvem andre har fra tidernes morgen forudsagt, hvad der vil ske i fremtiden? 8Vær ikke bange, tab ikke modet! Har jeg ikke for længst sagt, at jeg vil befri jer? I er mine vidner: Findes der nogen anden Gud? Findes der nogen anden, man kan bygge sit liv på, måske en, jeg ikke kender?”

9Hvor er det tåbeligt at lave afgudsbilleder! De kære guder gavner jo intet. De, som dyrker dem, må med skam erkende, at deres guder intet kan se og intet ved. 10Det er meningsløst at forme et gudebillede, som intet kan udrette. 11De, som tilbeder dem, er blevet bedraget. Håndværkerne som laver dem, er jo kun almindelige mennesker. Lad dem samles og træde frem for Herren. Da vil de alle som en blive flove og forfærdede.

12Smeden står ved sin esse og former en gud med sit værktøj.44,12 Teksten er uklar, men der er tale om at lave en afgud af metal. Han hamrer på metallet med kraftige slag. Men uden mad og drikke bliver et menneske træt og udmattet.

13Træskæreren tager mål af en træblok og ridser et billede ind i den. Så skærer han figuren ud med sit værktøj. Den skal ligne et menneske. Nu har han en fin gud, der kan stå i hans hus. 14Måske fælder han et cedertræ, måske en elm eller eg. Han planter et træ, og regnen får det til at gro. 15-17Noget af træet bruger han til brændsel. Han varmer sig ved ilden og siger: „Ah, sikken dejlig varme.” Måske han bager brød eller steger kød over gløderne. Han spiser stegen og bliver mæt. Resten af træet bruger han til at lave sig en gud, som han kan tilbede. Han falder på knæ foran en figur af træ og beder: „Åh, frels mig, for du er min gud!”

18De fatter intet. Deres øjne er lukket til, så de ikke kan se. De er så tykhovedede, at intet trænger ind! 19De tænker sig ikke om. De undres ikke og siger til sig selv: „Hvad er det, jeg gør? Halvdelen af træet brugte jeg til et bål. Jeg stegte kød, bagte brød og spiste. Af resten lavede jeg en afgud. Hvordan kan en træklods pludselig blive til en gud, som jeg kaster mig til jorden for?” 20Den, der ofrer til noget, som engang bliver til aske, bedrager sig selv. Det kan ikke redde ham. Alligevel siger han ikke: „Det afgudsbillede, jeg holder i min højre hånd, er et bedrag.”

Herren vil befri Israels folk

21Herren siger: „Husk det nu, Israel! Jeg skabte dig til at være min tjener, og jeg vil aldrig glemme dig. 22Jeg har slettet dine synder ud, de er forduftet som morgentågen for solens stråler. Vend om til mig, for jeg sætter dig fri!”

23Syng, I himle, for Herren har gjort vidunderlige ting! Råb af glæde, jordens dyb! Bryd ud i jubelsang, I skovklædte bjerge! For Herren har vist sin herlighed ved at købe Israel fri. 24Jeres Herre og Befrier, han, der skabte jer, siger til jer: „Jeg er Skaberen af alle ting! Det var mig, som udspændte himlen og skabte jorden! Hvem ellers kunne gøre det?

25Jeg gør de falske profeter til skamme, afslører spåmændenes løgn og gør menneskers visdom til meningsløst sludder. 26Men mine profeters udsagn bliver opfyldt. Jeg udfører, hvad mine sendebud har talt. Når jeg siger: ‚Jerusalem skal bebos,’ og ‚Judas byer skal genopbygges’, så vil det ske. 27Når jeg siger til floden: ‚Tør ud!’—så tørrer den ud. 28Når jeg siger til Kyros: ‚Vær mit redskab!’—så må han bøje sig under min vilje. Og når jeg siger, at Jerusalem skal genopbygges og mit tempel genopføres, så vil det ske, som jeg har sagt.”

New International Reader’s Version

Isaiah 44:1-28

The Lord Chooses Israel

1“Family of Jacob, listen to me. You are my servant.

People of Israel, I have chosen you.

2I made you. I formed you when you were born as a nation.

I will help you.

So listen to what I am saying.

Family of Jacob, do not be afraid. You are my servant.

People of Israel, I have chosen you.

3I will pour out water on the thirsty land.

I will make streams flow on the dry ground.

I will pour out my Spirit on your children.

I will pour out my blessing on their children after them.

4They will spring up like grass in a meadow.

They will grow like poplar trees near flowing streams.

5Some will say, ‘We belong to the Lord.’

Others will call themselves by Jacob’s name.

Still others will write on their hands,

‘We belong to the Lord.’

And they will be called by the name of Israel.

Worship the Lord, Not False Gods

6“I am Israel’s King. I set them free.

I am the Lord who rules over all.

So listen to what I am saying.

I am the first and the last.

I am the one and only God.

7Who is like me? Let him come forward and speak boldly.

Let him tell me everything that has happened

since I created my people long ago.

And let him tell me what has not happened yet.

Let him announce ahead of time what is going to take place.

8Do not tremble with fear. Do not be afraid.

Didn’t I announce everything that has happened?

Didn’t I tell you about it long ago?

You are my witnesses. Is there any other God but me?

No! There is no other Rock. I do not know even one.”

9Those who make statues of gods don’t amount to anything.

And the statues they think so much of are worthless.

Those who would speak up for them are blind.

They don’t know anything.

So they will be put to shame.

10People make statues of gods.

But those gods can’t do any good.

11People who do that will be put to shame.

Those who make statues of gods are mere human beings.

Let all of them come together and state their case.

They will be terrified and put to shame.

12A blacksmith gets his tool.

He uses it to shape metal over the burning coals.

He uses his hammers to make a statue of a god.

He forms it with his powerful arm.

He gets hungry and loses his strength.

He doesn’t drink any water.

He gets weaker and weaker.

13A carpenter measures a piece of wood with a line.

He draws a pattern on it with a marker.

He cuts out a statue with sharp tools.

He marks it with compasses.

He shapes it into the form of a beautiful human being.

He does this so he can put it in a temple.

14He cuts down a cedar tree.

Or perhaps he takes a cypress or an oak tree.

It might be a tree that grew in the forest.

Or it might be a pine tree he planted.

And the rain made it grow.

15A man gets wood from trees to burn.

He uses some of it to warm himself.

He starts a fire and bakes bread.

But he also uses some of it to make a god and worship it.

He makes a statue of a god and bows down to it.

16He burns half of the wood in the fire.

He prepares a meal over it.

He cooks meat over it.

He eats until he is full.

He also warms himself. He says,

“Good! I’m getting warm.

The fire is nice and hot.”

17From the rest of the wood he makes a statue.

It becomes his god.

He bows down and worships it.

He prays to it. He says,

“Save me! You are my god!”

18People like that don’t even know what they are doing.

Their eyes are shut so that they can’t see the truth.

Their minds are closed so that they can’t understand it.

19No one even stops to think about this.

No one has any sense or understanding.

If anyone did, they would say,

“I used half of the wood for fuel.

I even baked bread over the fire.

I cooked meat. Then I ate it.

Should I now make a statue of a god

out of the wood that’s left over?

Should I bow down to a block of wood?

The Lord would hate that.”

20That’s as foolish as eating ashes!

The mind of someone like that

has led him astray.

He can’t save himself.

He can’t bring himself to say,

“This thing I’m holding in my right hand

isn’t really a god at all.”

21The Lord says, “Family of Jacob, remember these things.

People of Israel, you are my servant.

I have made you. You are my servant.

Israel, I will not forget you.

22I will sweep your sins away as if they were a cloud.

I will blow them away as if they were the morning mist.

Return to me.

Then I will set you free.”

23Sing for joy, you heavens!

The Lord does wonderful things.

Shout out loud, you earth!

Burst into song, you mountains!

Sing, you forests and all your trees!

The Lord sets the family of Jacob free.

He shows his glory in Israel.

People Will Live in Jerusalem Again

24The Lord says,

“People of Israel, I set you free.

I formed you when you were born as a nation.

“I am the Lord. I am the Maker of everything.

I alone stretch out the heavens.

I spread out the earth by myself.

25“Some prophets are not really prophets at all.

I show that their signs are fake.

I make those who practice evil magic look foolish.

I destroy the learning of those who think they are wise.

Their knowledge does not make any sense at all.

26I make the words of my servants the prophets come true.

I carry out what my messengers say will happen.

“I say about Jerusalem,

‘My people will live there again.’

I say about the towns of Judah,

‘They will be rebuilt.’

I say about their broken-down buildings,

‘I will make them like new again.’

27I say to the deep waters,

‘Dry up. Let your streams become dry.’

28I say about Cyrus,

‘He is my shepherd.

He will accomplish everything I want him to.

He will say about Jerusalem,

“Let it be rebuilt.”

And he will say about the temple,

“Let its foundations be laid.” ’