Bibelen på hverdagsdansk

Daniels Bog 1:1-21

Ved kong Nebukadnezars hof

1I kong Jojakim af Judas tredje regeringsår kom Babylons konge, Nebukadnezar, med sin hær og belejrede Jerusalem, 2-4og Herren hjalp ham, så Jojakim måtte overgive sig. Derefter tog Nebukadnezar de hellige kar fra Herrens hus med hjem til Babylon, hvor han anbragte dem i sin guds skatkammer. Han tog også en del unge mænd fra kongehuset og de fornemste familier i Israel med sig til Babylon.

Da han var kommet hjem, befalede han sin hofmarskal, Ashpenaz, at udvælge nogle af de unge mænd og undervise dem i tre år i kaldæisk sprog og kultur. De skulle være velskabte, se godt ud, være veluddannede, lærenemme og egnede til at gøre tjeneste i kongens palads.

5I de tre år deres uddannelse varede, fik de unge mænd samme slags mad og vin som kongen selv. Hans plan var at gøre dem til sine personlige rådgivere.

6Blandt de udvalgte var der fire unge mænd fra Judas stamme, som hed Daniel, Hananja, Mishael og Azarja. 7Hofmarskalen gav dem babyloniske navne.1,7 Deres hebraiske navne henviser til den Gud, de troede på. Daniel betyder „Gud er min dommer”, Hananja betyder „Jahve viser nåde”, Mishael betyder „Hvem er som Gud” og Azarja betyder „Jahve hjælper”. De nye babyloniske navne henviser til nogle babyloniske afguder, Bel, Ak og Nego. Daniel kom til at hedde Belteshazzar, Hananja blev kaldt Shadrak, Mishael blev kaldt Meshak, og Azarja blev kaldt Abed-Nego.

8Daniel besluttede af religiøse grunde,1,8 Kongens mad var enten ikke kosher dvs. tilberedt efter kravene i Toraen, og derfor „uren”, eller også havde den først været ofret til afguderne. at han ikke ville spise den mad og drikke den vin, som blev serveret, så han bad hofmarskalen om, at de måtte få noget andet at spise. 9Gud gjorde det sådan, at hofmarskalen blev venligt stemt over for Daniel, 10men han var alligevel meget betænkelig ved sagen. „Hvis I ikke spiser den kongelige mad,” indvendte han, „er jeg bange for, at I bliver blege og tynde i sammenligning med de andre unge mænd, og i sidste ende bliver det mig, det går ud over. Kongen vil hugge hovedet af mig, fordi jeg har forsømt mine pligter.”

11Daniel henvendte sig nu til den opsynsmand, som Ashpenaz havde udpeget til at tage sig af de fire unge mænd. 12„Prøv i ti dage at give os grønsager og vand,” foreslog han. 13„Derefter kan du sammenligne os med de unge mænd, som spiser kongens mad, og så afgøre, om du vil tillade, at vi fortsætter med at spise grønsager.”

14Opsynsmanden gik med på det, 15og da prøvetiden var overstået, så Daniel og hans tre venner både bedre og sundere ud end de andre, der havde spist kongens mad. 16Derfor lod han dem fortsætte med at spise grønsager, og gav dem ikke mad og vin fra kongens køkken.

17Gud gjorde disse fire unge mænd usædvanligt lærenemme, så de snart var godt kendt med datidens videnskab, og Gud gav Daniel en særlig evne til at tyde drømme og syner.

18-19Da den treårige uddannelse var afsluttet, førte hofmarskalen alle de unge mænd frem for kongen, som stillede dem en række spørgsmål. Ingen kunne måle sig med Daniel, Hananja, Mishael og Azarja i visdom, så kongen tog dem straks i sin tjeneste. 20Hver gang der kom et problem, som krævede særlig visdom og dømmekraft, var det kongens erfaring, at disse fire unge mænd var ti gange dygtigere end alle hans øvrige rådgivere, astrologer og drømmetydere. 21På den måde blev Daniel kongelig rådgiver i Babylon, indtil perserrigets kong Kyros erobrede byen.

Holy Bible in Gĩkũyũ

Danieli 1:1-21

Gũthomithio kwa Danieli

11:1 2Ath 24:1; 2Maũ 36:6Atĩrĩrĩ, mwaka-inĩ wa gatatũ wa ũthamaki wa Jehoiakimu, mũthamaki wa Juda-rĩ, Nebukadinezaru mũthamaki wa Babuloni nĩokire itũũra rĩa Jerusalemu, akĩrĩrigiicĩria nĩguo arĩtunyane. 21:2 Jer 27:19-20Nake Mwathani akĩrekereria Jehoiakimu, mũthamaki wa Juda, guoko-inĩ gwake, hamwe na indo imwe kuuma hekarũ-inĩ ya Ngai.1:2 Andũ a Juda maatahirwo magĩtwarwo Babuloni, bũrũri wa ũkombo, nĩ ũndũ wa kwaga gwathĩkĩra Jehova. Nake Nebukadinezaru agĩkuua indo icio, agĩcitwara hekarũ-inĩ ya ngai yake kũu Babuloni, na agĩciiga nyũmba-inĩ ĩrĩa yaigagwo igĩĩna cia ngai yake.

31:3 2Ath 20:18; Isa 39:7Ningĩ mũthamaki ũcio agĩatha Ashipenazi, ũrĩa warĩ mũrori mũnene wa anene a nyũmba yake ya ũthamaki, amũrehere andũ amwe arĩa moimĩte Isiraeli a nyũmba ya ũthamaki na a rũciaro rwa andũ arĩa maarĩ igweta, 41:4 Kĩam 39:6; Ezar 4:7nao makorwo marĩ aanake matarĩ kaũũgũ o na karĩkũ, na athaka makĩonwo, na andũ mekuoneka marĩ na ũtaũku maũndũ-inĩ mothe ma kwĩrutwo, na andũ mooĩ maũndũ wega, na ahũthũ kũnyiita maũndũ, na magĩrĩire gũtungata thĩinĩ wa nyũmba ya ũthamaki. Ashipenazi aarĩ arute andũ acio rũthiomi na maandĩko ma Ababuloni.1:4 Rũthiomi na mwandĩko wa andũ a Babuloni warĩ na hinya gũthoma. 5Nake mũthamaki agĩtua maheagwo irio na ndibei mũthenya o mũthenya iria we mwene aarĩĩaga; maarĩ mathomithio maũndũ ihinda rĩa mĩaka ĩtatũ, na thuutha ũcio matoonye wĩra-inĩ wa gũtungatĩra mũthamaki.

6Thĩinĩ wa acio maathuurirwo nĩ haarĩ na aanake amwe maarutĩtwo Juda: Na nĩo Danieli, na Hanania, na Mishaeli, na Azaria. 71:7 Dan 2:26; Isa 39:7Nake mũrori ũcio wa anene arĩa angĩ nĩamaheire marĩĩtwa mangĩ: Danieli akĩmwĩta Beliteshazaru, nake Hanania agĩĩtwo Shadiraka, nake Mishaeli agĩĩtwo Meshaki, nake Azaria agĩĩtwo Abedinego.1:7 Rĩĩtwa Beliteshazaru nĩ kuuga “Beli arogitĩra muoyo wake” (rĩetanĩtio na ngai yetagwo Beli). Shadiraka nĩ kuuga “watho wa Aku” (ngai ya andũ a Sumeria thĩinĩ wa Babuloni ya mweri). Meshaki nĩ kuuga “nũũ ũtariĩ ta Aku?” Narĩo Abedinego nĩ kuuga “ndungata ya Nego” (rĩĩtwa rĩngĩ rĩa Beli).

81:8 Ezek 4:13-14No rĩrĩ, Danieli agĩtua na ngoro yake atĩ ndegwĩthaahia na irio na ndibei ĩyo ya mũthamaki,1:8 Andũ a Isiraeli maatuaga atĩ irio cia mũthamaki ciarĩ na thaahu tondũ rwĩga rwa mbere rwarutagĩrwo ngai cia mĩhianano. na akĩũria mũrori ũcio wa anene etĩkĩrio ndakae gwĩthaahia na ũndũ wa kũrĩa irio icio. 91:9 Thim 16:7; 1Ath 8:50Nake Ngai nĩatũmĩte Danieli etĩkĩrĩke na aiguĩrwo tha nĩ mũnene ũcio, 10no mũnene ũcio akĩĩra Danieli atĩrĩ, “Nĩndĩretigĩra mũthamaki mwathi wakwa, ũrĩa ũtuĩte kĩrĩa mũrĩheagwo gĩa kũrĩa na gĩa kũnyua. Aangĩmuona mũrĩ ahĩnju gũkĩra aanake arĩa angĩ a riika rĩanyu-rĩ, angiuga nĩ kĩĩ gĩtũmĩte? Hĩndĩ ĩyo mũthamaki no aanengithie mũtwe nĩ ũndũ wanyu.”

11Danieli agĩcooka akĩarĩria mũrangĩri ũrĩa waheetwo wĩra nĩ mũrori wa anene arĩa angĩ wa kũroraga Danieli, na Hanania, na Mishaeli, na Azaria, akĩmwĩra atĩrĩ, 121:12 Kũg 2:10“Ndagũthaitha, amba ũgerie ndungata ciaku handũ ha mĩthenya ikũmi: Ndũgaatũhe kĩndũ o nakĩ tiga o nyeni cia kũrĩa na maaĩ ma kũnyua. 13Matukũ macio maathira ũcooke ũtũroranie na aanake acio angĩ marĩĩaga irio icio cia mũthamaki, na thuutha ũcio ũcooke gwĩka ndungata ciaku o ta ũrĩa ũkuona kwagĩrĩire.” 14Nĩ ũndũ ũcio agĩĩtĩkĩra ũhoro ũcio, nake akĩmageria matukũ macio ikũmi.

151:15 Thaam 23:25Matukũ macio ikũmi maathira-rĩ, mothiũ mao makĩoneka maagĩrĩte, nao magatunguha gũkĩra aanake acio angĩ maarĩĩaga irio cia mũthamaki. 16Nĩ ũndũ ũcio mũmarangĩri akĩeheria irio ciao iria ciarĩ njega mũno na ndibei ĩrĩa maarĩ manyuuage na agĩcooka kũmaheaga o nyeni tu handũ ha irio icio.

171:17 Ayub 12:13; Akol 1:9Na rĩrĩ, Ngai nĩaheire aanake acio ana ũmenyo na ũtaũku wa maandĩko ma mĩthemba yothe, na wĩruti wa maũndũ. Nake Danieli nĩataũkagĩrwo nĩ cioneki na irooto cia mĩthemba yothe.

18Ihinda rĩrĩa mũthamaki aatuĩte atĩ andũ acio magaatwarwo nyũmba yake thĩinĩ rĩathira-rĩ, mũrori wa anene arĩa angĩ agĩkĩmatwara harĩ Nebukadinezaru. 191:19 Kĩam 41:46Mũthamaki akĩaria nao, na ndonire mũndũ ũngĩaigananirio na Danieli, na Hanania, na Mishaeli na Azaria; na nĩ ũndũ ũcio magĩtoonyio wĩra-inĩ wa gũtungatagĩra mũthamaki. 201:20 1Ath 4:30; Ezek 28:3Ũndũ-inĩ o wothe ũkoniĩ ũũgĩ na ũtaũku wa maũndũ marĩa mũthamaki aamoragia-rĩ, agĩkora makĩrĩte ago othe na aragũri a ũthamaki wake wothe maita ikũmi.

211:21 2Maũ 36:22; Dan 6:28Nake Danieli agĩtũũra kũu nginya mwaka wa mbere wa wathani wa Mũthamaki Kurusu.