Bibelen på hverdagsdansk

Anden Krønikebog 3

Salomon bygger templet

11-2 I kong Salomons fjerde regeringsår i årets anden måned begyndte byggeriet af Herrens tempel. Det blev bygget på toppen af Morijabjerget[a] i Jerusalem. Det var dér, Herren havde vist sig for David, hvorefter David havde købt bjergtoppen af jebusitten Ornan, der brugte den som tærskeplads.

Fundamentet var 27 m langt og 9 m bredt efter gammelt mål. Foran indgangen til templet blev der bygget en forhal, 9 m på den lange led svarende til templets bredde og 9 m i højden.

Templet blev indvendigt belagt med rent guld. I det største rum i templet blev der først lagt et lag af cyprestræ. Væggene blev dekoreret med udskårne palmetræer og kædemønstre og belagt med rent guld. Templet blev desuden smykket med kostbare ædelsten, og det guld, der blev brugt, var importeret fra Parvajim. Alle templets vægge, loftsbjælker, døre og karme blev belagt med guld, og væggene blev dekoreret med udskårne keruber.[b]

Det inderste og allerhelligste rum i templet målte 9 gange 9 m. Til beklædningen af dette rum gik der over 20 tons guld, og de guldsøm, der blev brugt, vejede over et halvt kilo hver. De øvre rum blev også beklædt med rent guld.

10 I det allerhelligste rum anbragte Salomon to udskårne keruber, som også var belagt med guld. 11-13 De to keruber stod oprejst med ansigtet mod indgangen og med vingerne udspændt på tværs af rummet, så vingespidserne rørte hinanden. Keruberne havde et vingefang på 4,5 m, så de tilsammen kunne nå fra den ene væg til den anden. 14 Foran indgangen til det allerhelligste rum hængte han et blåt, rødt og purpurfarvet klæde dekoreret med billeder af keruber.

15 Foran templet blev der rejst to søjler med en højde på 8,1[c] m og et søjlehoved på 2,25 m. 16 Øverst på søjlerne blev der hængt et fletværk af kæder, hvorpå der blev anbragt 100 granatæbler. 17 Efter at søjlerne var blevet opstillet foran indgangen til templet, gav han den mod syd navnet Jakin og den mod nord navnet Boaz.

Footnotes

  1. 3,1-2 Hvor Abraham skulle til at ofre Isak, jf. 1.Mos. 22,2. Bjerget eller bakken har flere navne gennem historien. Se også 2.Sam. 24,16ff.
  2. 3,7 Keruber nævnes første gang i 1.Mos. 3,24. I modsætning til almindelige engle har de vinger.
  3. 3,15 Teksten her siger 35 alen, men det må være en fejlkopiering, da der skulle stå 18 alen, som svarer til 8,1 m. Se 1.Kong. 7,15.

Nova Versão Internacional

2 Crônicas 3

A Construção do Templo

1Então Salomão começou a construir o templo do Senhor em Jerusalém, no monte Moriá, onde o Senhor havia aparecido a seu pai Davi, na eira de Araúna[a], o jebuseu, local que havia sido providenciado por Davi. Começou a construção no segundo dia do segundo mês do quarto ano de seu reinado.

Os alicerces que Salomão lançou para o templo de Deus tinham vinte e sete metros de comprimento e nove metros de largura[b], pela medida[c] antiga. O pórtico da entrada do templo tinha nove metros de largura e nove metros[d] de altura. Ele revestiu de ouro puro o seu interior. Recobriu de pinho o átrio principal, revestiu-o de ouro puro e o decorou com desenhos de tamareiras e correntes. Ornamentou o templo com pedras preciosas. O ouro utilizado era de Parvaim. Também revestiu de ouro as vigas do forro, os batentes, as paredes e as portas do templo, e esculpiu querubins nas paredes.

Fez o Lugar Santíssimo, com nove metros de comprimento e nove metros de largura, igual à largura do templo. Revestiu o seu interior de vinte e uma toneladas[e] de ouro puro. Os pregos de ouro pesavam seiscentos gramas[f]. Também revestiu de ouro as salas superiores.

10 No Lugar Santíssimo esculpiu e revestiu de ouro dois querubins, 11 os quais, de asas abertas, mediam juntos nove metros. Cada asa, de dois metros e vinte e cinco centímetros, tocava, de um lado, na parede do templo, 12 e do outro lado, na asa do outro querubim. 13 Assim os querubins, com asas que se estendiam por nove metros, estavam em pé, de frente para o átrio principal[g].

14 Ele fez o véu de tecido azul, roxo, vermelho e linho fino, com querubins desenhados nele.

15 Fez na frente do templo duas colunas, que, juntas, tinham dezesseis metros, cada uma tendo em cima um capitel com dois metros e vinte e cinco centímetros. 16 Fez correntes entrelaçadas[h] e colocou-as no alto das colunas. Fez também cem romãs, colocando-as nas correntes. 17 Depois levantou as colunas na frente do templo, uma ao sul, outra ao norte; à que ficava ao sul deu o nome de Jaquim[i], e à que ficava ao norte, Boaz[j].

Footnotes

  1. 3.1 Hebraico: Ornã, variante de Araúna.
  2. 3.3 Hebraico: 60 côvados de comprimento e 20 côvados de largura. O côvado era uma medida linear de cerca de 45 centímetros.
  3. 3.3 Hebraico: pelo côvado.
  4. 3.4 Conforme alguns manuscritos da Septuaginta e da Versão Siríaca. O Texto Massorético diz e 120 côvados.
  5. 3.8 Hebraico: 600 talentos. Um talento equivalia a 35 quilos.
  6. 3.9 Hebraico: 50 siclos. Um siclo equivalia a 12 gramas.
  7. 3.13 Ou pé, voltados para dentro
  8. 3.16 Ou correntes no santuário interior
  9. 3.17 Jaquim provavelmente significa ele firma.
  10. 3.17 Boaz provavelmente significa nele há força.