Bibelen på hverdagsdansk

4. Mosebog 10:1-36

De to sølvtrompeter

1Herren sagde nu til Moses: 2„Lav to trompeter af hamret sølv. De skal bruges som signalhorn, så folket ved, hvornår det er tid at samles, og hvornår det er tid at bryde op. 3Når der blæses i begge trompeter på en gang, er det signal til, at folket skal samles ved åbenbaringsteltets indgang, 4men når der kun blæses i den ene, er det signal til at kun stammelederne skal mødes.

5Når I blæser signalet til opbrud, skal de stammer, der ligger i lejr ved østsiden af boligen, bryde op først. 6Når opbrudssignalet lyder en gang til, skal stammerne ved sydsiden følge efter. Ved det tredje trompetsignal skal stammerne mod vest bryde op, og ved det fjerde signal skal stammerne mod nord bryde op.10,6 Den sidste del af verset er åbenbart faldet ud af den masoretiske tekst. De manglende ord er her oversat fra LXX. 7Men skal folket blot kaldes sammen, skal I blæse et andet signal. 8Præsterne er de eneste, som må blæse i trompeterne. Denne ordning skal gælde fremover fra slægt til slægt.

9Når I kommer ind i det land, jeg har lovet jer, og I går i krig mod en fjende, der undertrykker jer, skal I blæse opbrudssignalet i trompeterne, så vil jeg gribe ind og redde jer fra jeres fjender. 10Når det er tid til at fejre de årlige og månedlige højtider, skal I blæse i trompeterne. Det er signalet til, at der skal bringes brændofre og takofre. De skal minde jer om, at jeg er iblandt jer. Jeg er Herren, jeres Gud.”

Rejsen bort fra Sinaibjerget begynder

11På den 20. dag i den anden måned, et år efter, at Israels folk havde forladt Egypten, løftede skyen sig fra boligen med pagtens ark, 12og skyen viste israelitterne vej fra Sinaiørkenen hele vejen op til Parans ørken.

13Vandringen skete i overensstemmelse med de instrukser, Herren havde givet Moses. 14Først skulle Judas stamme bryde op med banneret for den første hærafdeling. De blev anført af Nahshon. 15Issakars stamme, anført af Netanel, 16og Zebulons stamme, anført af Eliab, fulgte med i den første afdeling. 17Derefter blev åbenbaringsteltet pakket sammen, og det var Gershons og Meraris slægter af Levis stamme, der drog af sted med det på skuldrene.

18Så skulle Rubens stamme bryde op med banneret for den anden hærafdeling. De blev anført af Elitzur. 19Simeons stamme, anført af Shelumiel, 20og Gads stamme, anført af Eljasaf, fulgte med i den anden hærafdeling. 21Derpå skulle Kehats slægt bryde op. Det var dem, der bar de hellige ting fra boligen, og åbenbaringsteltet ville så allerede være stillet op, når de nåede frem til den nye lejrplads.

22Derefter skulle Efraims stamme bryde op med banneret for den tredje hærafdeling. De blev anført af Elishama. 23Manasses stamme, anført af Gamliel, 24og Benjamins stamme, anført af Abidan, fulgte med i den tredje hærafdeling.

25Til sidst skulle Dans stamme bryde op med banneret for den fjerde hærafdeling. De blev anført af Ahiezer. 26Ashers stamme, anført af Pagiel, 27og Naftalis stamme, anført af Ahira, fulgte med i den sidste hærafdeling. 28Således skulle stammerne bryde op i rækkefølge og vandre af sted i de foreskrevne hærafdelinger.

29Da de skulle til at begynde vandringen, sagde Moses til sin svoger,10,29 Den hebraiske tekst siger: „søn af midjanitten Reuel, svigerfar til Moses”. midjanitten Hobab: „Endelig er vi på vej mod det land, Herren har lovet os. Hvis du vil følge med os, vil vi belønne dig rigeligt, for Herren har givet Israels folk gode løfter.”

30Men Hobab svarede: „Nej tak, jeg må tilbage til mit land og min slægt.”

31„Jo, bliv nu hos os,” bad Moses. „Vi har brug for dig, for du kender ørkenen og ved, hvor det er bedst at slå lejr. 32Hvis du går med os, skal du nok få del i alt det gode, Herren vil give os.” Det gjorde han så.

33-34De vandrede derefter væk fra Herrens bjerg, mens skyen svævede over pagtens ark, som blev båret forrest for at vise dem vej. Efter tre dagsrejser kom de til et sted, hvor de kunne slå lejr og hvile ud.

35Hver gang de løftede arken for at gå videre, råbte Moses: „Rejs dig, Herre. Slå dine fjender på flugt, så de spredes for alle vinde.” 36Og hver gang de holdt hvil, sagde han: „Vend tilbage, Herre. Bliv hos disse tusindvis af israelitter.”