3. Mosebog 13 – BPH & CCBT

Bibelen på hverdagsdansk

3. Mosebog 13:1-59

Regler for smitsomme hudsygdomme

1Herren sagde til Moses og Aron: 2„Hvis nogen får et sår på huden, et udslæt eller en hvid plet, kan der være fare for en smitsom hudsygdom.13,2 Den gængse oversættelse „spedalskhed” anses nu for at være højst tvivlsom. En sådan person skal føres til præsten Aron eller til en af hans sønner, 3så de kan undersøge det mistænkelige sted på huden. Hvis hårene på det pågældende sted er blevet hvide, og hvis pletten ligger dybere end selve huden, er der tale om en smitsom sygdom, og præsten skal derfor erklære personen for uren.

4Men hvis den hvide plet ikke går dybere end huden, og hårene ikke er hvide, skal præsten sætte personen i karantæne i syv dage. 5På den syvende dag skal præsten foretage en ny undersøgelse. Hvis pletten stadig er der, men ikke har bredt sig, skal præsten give personen endnu syv dages karantæne. 6Derefter skal præsten foretage endnu en undersøgelse. Hvis det da viser sig, at pletten er i aftagende og ikke har bredt sig yderligere, skal præsten erklære personen for rask, fordi der så kun var tale om en ufarlig hudirritation. Vedkommende skal blot sørge for at vaske sit tøj, så er alt normalt igen. 7Men hvis pletten derimod breder sig efter undersøgelsen hos præsten, skal personen komme tilbage. 8Præsten skal så foretage en ny undersøgelse, og hvis pletten så virkelig har bredt sig, skal præsten erklære vedkommende for uren, for så er det en smitsom hudsygdom.

9Personer, som ser ud til at have en smitsom hudsygdom, skal føres til præsten, 10som skal se efter, om der er et hvidligt, betændt sår på huden med hvide hår ovenpå. 11Hvis disse symptomer er til stede, er der tale om en kronisk, smitsom hudsygdom, og præsten skal erklære dem for urene. Under sådanne omstændigheder behøves der hverken yderligere karantæne eller observation, for der er utvivlsomt tale om en alvorlig sygdom. 12Men hvis præsten opdager, at udslættet har bredt sig over hele kroppen fra top til tå, 13skal han erklære dem for rene, for så er sygdommen ikke længere smitsom. 14-15Viser der sig imidlertid den mindste antydning af sårdannelse, skal præsten erklære dem for urene, for da er såret et symptom på, at sygdommen er smitsom. 16-17Sker det så senere, at såret forsvinder, og huden bliver hvid, skal de angrebne personer vende tilbage til præsten for at blive undersøgt igen. Viser det sig virkelig, at det angrebne sted er blevet fuldstændig hvidt, skal præsten erklære dem for raske og dermed rene.

18I de tilfælde, hvor nogen har haft en byld på huden, og bylden er forsvundet, 19men har efterladt sig et hvidt mærke eller en rødlighvid plet, skal de angrebne personer gå til præsten for at blive undersøgt. 20Hvis præsten skønner, at pletten ligger dybere end selve huden, og hvis hårene på stedet er hvide, skal præsten erklære dem for urene, for der er udbrudt en smitsom sygdom efter bylden. 21Men hvis præsten kan se, at der ikke er hvide hår på det angrebne sted, og at pletten ikke går dybere end selve huden og heller ikke skinner, skal præsten give dem karantæne i syv dage. 22Hvis pletten breder sig i den periode, skal præsten erklære dem for urene. 23Men hvis den hvide plet ikke breder sig yderligere, er der blot tale om et ar efter bylden. Da skal præsten erklære dem for rene.

24Hvis nogen får et brandsår, og såret under helingen skifter farve til en lys, rødhvid eller hvid plet, 25skal præsten undersøge det mistænkelige sted. Hvis hårene i det lyse område er blevet hvide, og pletten går dybere end selve huden, er der udbrudt en smitsom sygdom efter brandsåret, og præsten skal erklære dem for urene. 26Men hvis præsten kan se, at der ikke er hvide hår i det lyse område, og at pletten er i aftagende og ikke går dybere end huden, skal præsten give dem karantæne i syv dage. 27Efter syv dage skal han undersøge pletten igen, og hvis pletten har bredt sig, skal præsten erklære dem for urene. 28Hvis den lyse plet derimod ikke har bredt sig på huden, men er i aftagende, er der blot tale om et ar efter forbrændingen. Præsten skal derfor erklære dem for rene, for de er ikke angrebet af en smitsom sygdom.

29Hvis en mand eller kvinde får en plet i hovedbunden eller i underansigtet, så det er dækket af hår eller skæg, 30skal præsten undersøge dem grundigt. Viser det sig, at pletten ligger dybere end selve huden, og hårene i området er blevet gullige, skal præsten erklære dem for urene. 31Men hvis undersøgelsen hos præsten viser, at såret ikke ligger dybere end huden, og at hår- eller skægfarve stadig er gullig, skal præsten give dem karantæne i syv dage, 32og han skal undersøge dem igen efter de syv dage. Viser det sig så, at pletten ikke har bredt sig, og at der ikke er gullige hår i området, eller at pletten ikke ligger dybere end selve huden, 33skal de barbere håret af omkring det angrebne sted, dog ikke på selve pletten, hvorefter de skal være i karantæne i endnu syv dage. 34På den syvende dag skal de undersøges igen, og hvis pletten ikke har bredt sig, og den ikke ligger dybere end selve huden, skal præsten erklære dem for rene. De skal blot vaske deres tøj, hvorefter alt er normalt. 35Men hvis pletten senere begynder at brede sig, 36skal præsten undersøge dem igen og erklære dem for urene, uden hensyn til hårenes farve. 37Viser det sig derimod, at pletten ikke har bredt sig yderligere, og der vokser normalt hår i området, er de raske. Så var det alligevel ikke en smitsom sygdom.

38Hvis en mand eller kvinde får lyse, skinnende pletter på huden, 39skal de undersøges af en præst. Medmindre pletterne er meget hvide, er der ikke tale om en smitsom sygdom, men blot om en ufarlig hudinfektion.

40-41Hvis en mand begynder at tabe håret på hovedet og ender med at blive mere eller mindre skaldet, er han ikke dermed uren. 42Men hvis der samtidig viser sig en rødlighvid plet i det skaldede område, kan det være et tegn på en smitsom sygdom. 43I så fald skal præsten undersøge manden, og hvis det ligner en rødhvid plet, som tyder på en smitsom sygdom, 44skal præsten erklære manden for uren.

45De, der således er erklæret urene af præsten, skal rive flænger i deres tøj og undlade at rede deres hår. Så skal de dække underansigtet til, og når de går, skal de råbe: ‚Uren! Uren!’ 46Så længe sygdommen varer, skal de regnes for urene, og de skal bo uden for lejren.

47-48Kommer der mug eller svamp på bomuldstøj, uldtøj eller på ting af læder, 49og man opdager en grønlig eller rødlig plet på det mistænkte materiale, er der sandsynligvis tale om noget, der er smittefarligt. Materialet må derfor bringes til præsten, så han kan undersøge det. 50Når præsten har undersøgt det, skal han lægge det til side i syv dage; 51og på den syvende dag skal han undersøge det igen. Har pletten da bredt sig, er der risiko for smitte. 52Derfor skal han brænde det angrebne materiale, for det er smitsomt og må uskadeliggøres i ilden.

53Men hvis det ved undersøgelsen på den syvende dag viser sig, at pletten ikke har bredt sig yderligere, 54skal præsten sørge for, at det mistænkte materiale vaskes grundigt og derefter bliver lagt til side i syv dage til. 55Hvis pletten så ikke er blevet mindre, er der tale om noget smitsomt, også selv om pletten ikke har bredt sig yderligere. Derfor skal materialet brændes, hvad enten pletten er indvendig eller udvendig. 56Men hvis præsten kan se, at pletten er blevet mindre efter vask, skal han skære det angrebne sted bort. 57Hvis pletten så kommer igen på et andet sted, er der tale om noget smitsomt, og det hele skal brændes. 58Men hvis der ikke opstår nye pletter efter vask, kan materialet tages i brug igen, blot det vaskes endnu en gang.”

59Dette er reglerne for materialer, der er mistænkt for at være smittefarlige. De tjener til at afgøre, hvorvidt materialet skal erklæres for rent eller urent.

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

利未記 13:1-59

有關痲瘋病的條例

1耶和華對摩西亞倫說:

2「如果有人皮膚上長腫包、皮疹或白斑,出現痲瘋病13·2 痲瘋病」此處為傳統譯法,希伯來文的意思指包括痲瘋病在內的各種嚴重皮膚病。症狀,要將他帶到祭司亞倫亞倫做祭司的子孫那裡。 3祭司要檢查患處,如果患處凹陷,患處的毛髮變白,就是痲瘋病,要宣佈他是不潔淨的。 4如果那人的患處有白斑,沒有凹陷,患處的毛髮也沒有變白,祭司要把他隔離七天。 5第七天,祭司要再次檢查患處,如果患處沒有惡化,沒有擴散,祭司要把他再隔離七天。 6第七天,祭司要再次檢查,如果患處顏色變淡,也沒有擴散,祭司要宣佈他是潔淨的。他患的不過是皮疹,他要洗淨衣物,便會潔淨。 7如果祭司已查看並宣佈他是潔淨的,但皮疹又擴散,他必須再去見祭司。 8祭司檢查時,如果發現皮疹已擴散,就要宣佈他是不潔淨的,患了痲瘋病。

9「如果有人患痲瘋病,必須將他帶到祭司面前。 10祭司檢查時,如果發現他皮膚上有白色腫包,毛髮變白,患處出現瘡口, 11他就是患了慢性痲瘋病,祭司要宣佈他是不潔淨的。他無須被隔離,因他已經不潔淨。 12如果他的痲瘋病已擴散,頭上腳上到處可見, 13祭司就要檢查。如果發現痲瘋病已擴散到他全身,全身的皮膚變白,祭司就要宣佈他是潔淨的。 14但如果他身上出現潰爛之處,他便不潔淨。 15祭司看到他身上的潰爛之處,就要宣佈他是不潔淨的,因為那潰爛之處表明他患了痲瘋病。 16如果潰爛之處痊癒並變白,他就要去見祭司。 17祭司檢查時,若發現潰爛之處確已變白,就要宣佈他是潔淨的,他便潔淨了。

18「如果有人身上長瘡,又痊癒了, 19但原患處出現白色腫包或白裡帶紅的斑,他就要去讓祭司檢查。 20祭司檢查時,若發現患處凹陷,患處的毛髮變白,就要宣佈他是不潔淨的。這是瘡變成了痲瘋病。 21但祭司檢查時,若發現患處沒有白毛,沒有凹陷,肉色變淡,就要把他隔離七天。 22隔離期間,若患處擴散,祭司要宣佈他是不潔淨的,是患了痲瘋病。 23如果患處的斑原樣未變,沒有擴散,便是瘡疤,祭司要宣佈他是潔淨的。

24「如果有人被火燒傷,患處變白或白中帶紅, 25祭司要檢查他的患處。如果患處的毛髮變白,傷口凹陷,他的燒傷已變成痲瘋病,祭司要宣佈他是不潔淨的,因為他患了痲瘋病。 26祭司檢查時,若發現患處沒有白毛,傷口沒有凹陷,顏色變淡,就要把他隔離七天。 27第七天,祭司要再次檢查,若發現患處擴散,就要宣佈他是不潔淨的,因為他患了痲瘋病。 28如果患處沒有擴散,顏色變淡,就是燒傷引起的腫包,祭司要宣佈他是潔淨的,因為那不過是燒傷的疤痕。

29「如果有男女頭上或下巴長瘡, 30祭司要檢查患處,若發現患處凹陷,上面有黃色細毛,就要宣佈那人是不潔淨的,因為那是疥癬,是痲瘋病。 31祭司檢查時,若發現患處沒有凹陷,沒有黑毛,就要將那人隔離七天。 32第七天,祭司要檢查患處,若發現疥癬沒有擴散,上面沒有黃毛,患處沒有凹陷, 33那人要剃去頭髮和鬍鬚,但不可剃患處的毛髮。祭司要將他再隔離七天。 34第七天,祭司要再次檢查,若發現疥癬沒有擴散,患處沒有凹陷,就要宣佈那人是潔淨的。那人要洗淨衣服,便潔淨了。 35那人潔淨以後,疥癬若再次擴散, 36祭司就要再次檢查。如果疥癬確已擴散,祭司不必再找黃毛,那人是不潔淨的。 37如果祭司看到疥癬原樣未變,患處長出黑毛,那人就已經痊癒,是潔淨的。祭司要宣佈那人是潔淨的。

38「如果有男女身上長白斑, 39祭司要檢查患處,若發現斑呈灰白色,就是皮疹,那人是潔淨的。

40「如果有人脫髮,成了禿頭,他是潔淨的。 41如果有人前額脫髮,他只是前額光禿,仍是潔淨的。 42如果在光禿的頭上或前額上長出白裡帶紅的瘡,那就是痲瘋病。 43祭司要檢查患處,若發現瘡周圍腫脹,看起來像痲瘋病, 44就是得了痲瘋病,那人是不潔淨的。祭司要宣佈那人是不潔淨的。

45「患痲瘋病的人必須撕裂衣服,披頭散髮,遮住臉的下半部,高喊『不潔淨!不潔淨!』 46只要病不痊癒,他就不潔淨,要獨自住在營外。

黴變衣物的條例

47「如果衣物出現黴斑,不論是羊毛衣、細麻衣、 48羊毛織品、細麻織品,還是皮革或皮革製品, 49只要發現黴斑是綠色或紅色的,那就是黴變,要拿給祭司檢查。 50祭司檢查後,要把那衣物隔離七天。 51第七天,祭司要再次檢查,若發現衣物、編織品或皮革上的黴斑蔓延,那衣物就是不潔淨的。 52不論那是衣服、羊毛或細麻織品,還是皮革製品,祭司都必須把它燒掉,因為那是黴變。必須燒掉黴變的衣物。 53如果祭司發現衣服、編織品或皮革上的黴斑沒有蔓延, 54就要吩咐人洗淨衣物,再隔離七天。 55之後,祭司要再次檢查洗過的衣物,若發現黴斑原樣未變,即使沒有蔓延,那衣物也是不潔淨的。無論衣物裡面還是外面黴變,都必須把它燒掉。 56如果祭司發現洗過後黴斑退色,就要把黴變的部分從衣服、皮革、編織品上撕下來。 57以後衣物、編織品或皮革上若再次出現黴斑,便是舊患復發,要把它燒掉。 58如果洗過衣服、編織品或皮革後,黴斑消失了,要再洗一次就潔淨了。

59「羊毛衣、細麻衣、編織品或皮革製品出現黴變時,以上條例可用來鑒定這些衣物是否潔淨。」