2. Kongebog 7 – BPH & APSD-CEB

Bibelen på hverdagsdansk

2. Kongebog 7:1-20

Belejringen ophører

1Men Elisa svarede kongen: „Herren siger, at i morgen ved denne tid har situationen ændret sig. Da skal en kurv fuld af det fineste hvedemel sælges på torvet for kun ét sølvstykke, og to kurve7,1 Ordret: „en sea mel for en shekel sølv og to sea byg for en shekel”. En sea var et rummål på lidt over 7 liter og en shekel vejede ca. 11 gram. byg for samme beløb.”

2Men kongens næstkommanderende svarede: „Umuligt. Om så Herren åbnede alle himlens sluser, ville det aldrig kunne ske.”

„Ikke?” svarede Elisa. „Det skal du få at se. Men du kommer ikke til selv at nyde godt af det.” Derefter tog de tilbage til byen.

3Uden for byporten sad der fire mænd, som på grund af en smitsom hudsygdom var forvist fra byen. „Hvorfor skal vi blive siddende her, til vi dør?” spurgte de hinanden. 4„Hvis vi bliver siddende med hænderne i skødet, dør vi af sult, og går vi tilbage til byen, dør vi også af sult. Så vi kan lige så godt overgive os og gå over til aramæerne. Det værste, der kan ske, er, at de slår os ihjel, men hvem ved, måske skåner de os.”

5I aftenskumringen gik de fire mænd hen mod den aramæiske lejr, men da de kom helt derhen, var der ikke en sjæl at se. 6Herren havde nemlig sørget for, at aramæerne hørte krigslarm, hestetramp og vognstøj, så det lød, som om en mægtig hær var på vej imod dem. „Det er Israels konge, der har fået forstærkning fra hittitterne og Egypten,” råbte de, 7og der gik panik i dem, så de flygtede med det samme og lod deres telte, heste, æsler og al provianten blive tilbage.

8Da de fire mænd nåede frem til lejren, gik de fra telt til telt og spiste og drak så meget, de kunne. De samlede alt det guld og sølv og tøj sammen, de kunne bære, og gemte det godt. 9Men så sagde de til hinanden: „Det er ikke rigtigt, det vi gør. Vi ligger inde med nogle utrolig gode nyheder. Hvis vi venter til i morgen med at bringe nyheden videre, er det vores skyld, hvis nogen af de udsultede folk i byen dør i nat. Kom, lad os straks gå tilbage og give besked til kongen.”

10Så gik de tilbage til byen og fortalte portvagterne, hvordan de var gået ud til den aramæiske lejr, og at lejren var rømmet. Hestene og æslerne stod bundne, og alt så beboet ud, men der var ingen mennesker at se. 11Portvagterne gav beskeden videre, og på den måde nåede den gode nyhed frem til kongens palads.

12Kongen sprang straks ud af sengen, men det var næsten for godt til at være sandt. Derfor sagde han til sine nærmeste officerer: „Aramæerne ved jo, at vi sulter. Det må være derfor, de har forladt deres lejr og nu ligger på lur på markerne i håb om, at vi lader os lokke ud af byen. Så slår de til, erobrer vores by og gør os til deres slaver.”

13„Men burde vi ikke alligevel sende nogle mænd ud og se efter?” spurgte en af officererne. „Lad os se, om der ikke skulle være bare fem heste tilbage i byen, man kan ride på. Hvis mændene skulle miste livet derved, er det vel ikke værre, end hvis de bliver i byen og dør af sult sammen med os andre.”

14Det lykkedes dem at finde to heste, så to ryttere blev sendt af sted for at se, hvad der var sket. 15De fandt en masse efterladt tøj og våben, som aramæerne havde smidt under deres flugt. Således var de i stand til at følge sporene hele vejen til Jordanfloden. Derefter vendte de tilbage og meldte det til kongen. 16Så skyndte Samarias indbyggere sig ud og plyndrede aramæernes lejr. På den måde gik det i opfyldelse, at en kurv hvedemel og to kurve byg den dag kunne købes for et sølvstykke, nøjagtig som Herren havde sagt.

17Kongen havde udpeget sin næstkommanderende til at holde kontrol med menneskemængden ved byporten, men da folk pressede på for at komme ud til den forladte lejr, blev han trampet ned og omkom i tumulten. Derved blev det ord opfyldt, som profeten havde sagt om ham den foregående dag, 18dengang han også forudsagde, at prisen på hvedemel og byg ville gå ned. 19Manden havde jo ved den lejlighed svaret, at det ikke kunne ske, om så Herren åbnede alle himlens sluser, og profeten havde svaret: „Det skal du få at se. Men du kommer ikke selv til at nyde godt af det.” 20Og sådan gik det. Han blev trampet ned i byporten og døde.

Ang Pulong Sa Dios

2 Mga Hari 7:1-20

1Mitubag si Eliseo, “Pamatia kining giingon sa Ginoo: ‘Sa ingon niining orasa ugma, mahimong barato ang mga palaliton sa merkado7:1 merkado: sa Hebreo, pultahan. Mao usab sa bersikulo 18. sa Samaria. Ang tulo ka gantang nga harina ibaligya na lang sa kantidad nga usa ka buok nga pilak, ug ang unom ka gantang nga barley ibaligya usab sa kantidad nga usa ka buok nga pilak.’ ” 2Miingon ang opisyal nga sinaligan sa hari, “Bisan pag ablihan sa Ginoo ang mga bintana sa langit dili kana mahitabo.7:2 Bisan pag ablihan… mahitabo: o, Bisan pag paulanon sa Ginoo dili gayod ingon niana kadali ang abunda nga abot.” Mitubag si Eliseo, “Makita mo nga mahitabo kini, apan dili ka makakaon niini.”

Miundang ang mga Aramehanon sa Pagsulong

3May upat ka tawo nga may ngilngig nga sakit sa panit nga nagalingkod sa may pultahan sa lungsod. Nagsultihanay sila, “Nganong magsige man lang kitag lingkod dinhi hangtod mamatay kita? 4Kon mosulod kita sa lungsod mamatay kita didto sa gutom, ug kon maglingkod lang kita dinhi, mamatay gihapon kita. Mangadto na lang kita sa kampo sa mga Aramehanon ug itugyan ang atong kaugalingon ngadto kanila. Kon dili nila kita unsaon, maayo, apan kon patyon nila kita, bahala na, total mangamatay man gihapon kita.”

5Busa pagkagabii, nangadto sila sa kampo sa mga Aramehanon. Apan pag-abot nila, wala nay tawo didto. 6Kay gipadungog sa Ginoo ang mga sundalo sa Aram ug kasaba gikan sa mga karwahe, mga kabayo, ug sa daghang mga sundalo, busa gipakaingon nilag gisuholan sa hari sa Israel ang hari sa mga Hetanhon ug ang hari sa mga Ehiptohanon sa pagsulong kanila. 7Mao nga nangikyas sila nianang pagkagabii ug gibiyaan ang ilang mga tolda, mga kabayo, ug mga asno. Gibiyaan lang nila ang ilang kampo ug nangikyas sila aron maluwas ang ilang kaugalingon.

8Pag-abot sa mga tawo nga may ngilngig nga sakit sa panit didto sa kampo, gitagsa-tagsa nilag sulod ang mga tolda. Nangaon sila, nanginom, ug nanguha sa mga pilak, mga bulawan, mga bisti, ug gipangtagoan nila kini. 9Unya nagaingnanay sila, “Dili maayo kining atong gihimo, gibalita unta nato dayon nga nangikyas na ang mga kaaway, apan nagpakahilom lang kita. Kon paugmaan pa nato ang pagsulti niini, silotan gayod kita. Dali, manglakaw kita karon dayon ug ibalita nato kini didto sa palasyo sa hari.”

10Busa namalik sila sa lungsod sa Samaria ug gitawag nila ang mga guwardya sa pultahan sa lungsod ug giingnan, “Nangadto kami sa kampo sa mga Aramehanon ug wala gayoy tawo didto, gawas lang sa mga kabayo ug sa mga asno nga gihigot. Atua pa usab ang mga tolda.”

11Gisugilon sa mga guwardya ang balita sa palasyo. 12Bisag gabii na, mibangon ang hari ug miingon sa iyang mga opisyal, “Sultihan ko kamo kon unsay giplano sa mga Aramehanon. Nahibalo sila nga gigutom kita, busa gibiyaan nila ang ilang kampo ug nanago sa mga bukid, kay nagahunahuna sila nga manggawas gayod kita. Iniggawas nato dakpon nila kita ug ilogon ang lungsod.” 13Mitubag ang usa sa iyang mga opisyal, “May lima pa kita ka kabayo nga nahibilin, nganong dili man kita magsugo ug pipila ka mga tawo sa pagsusi kon unsa gayod ang nahitabo? Bahala na kon patyon sila, total bisag ania ra sila dinhi, mangamatay man gihapon sila uban kanato.”

14Busa nagpaandam sila ug duha ka karwahe nga giguyod sa mga kabayo, ug nagsugo ang hari ug mga tawo sa pagsusi kon unsa gayod ang nahitabo sa mga sundalo sa Aram. 15Nakaabot sila hangtod sa Suba sa Jordan, ug nakita nila sa mga dalan ang mga bisti ug mga kagamitan nga gipanglabay sa mga Aramehanon sa ilang pagdali-dali ug ikyas. Namalik ang mga sinugo ug gibalita nila kini sa hari. 16Unya nanggawas ang mga tawo sa lungsod ug gipanguha nila ang mga kagamitan nga nahibilin sa kampo sa mga Aramehanon. Ug nahitabo gayod ang giingon sa Ginoo nga ang kantidad sa tulo ka gantang nga harina usa na lang ka buok nga pilak, ug mao usab ang kantidad sa unom ka gantang nga barley.

17Aron malikayan ang pagdasok sa mga tawo didto sa pultahan sa lungsod, gibutang sa hari didto ang opisyal nga iyang sinaligan. Apan gidasmagan siya ug gitunob-tunoban sa mga tawo didto sa pultahan, ug namatay siya sumala sa giingon sa alagad sa Ginoo niadtong adlaw nga miadto kaniya ang hari. 18Tuod man nga nahitabo ang giingon sa alagad sa Dios sa hari, “Sa ingon niining orasa ugma, mahimong barato ang mga palaliton sa merkado sa Samaria. Ang tulo ka gantang nga harina ibaligya na lang sa kantidad nga usa ka buok nga pilak, ug ang unom ka gantang nga barley ibaligya usab sa kantidad nga usa ka buok nga pilak.” 19Mitubag kadto nga opisyal sa hari, “Bisan pag ablihan sa Ginoo ang mga bintana sa langit dili kana mahitabo.”7:19 Tan-awa usab ang bersikulo 2. Ug miingon si Eliseo, “Makita mo nga mahitabo kini, apan dili ka makakaon niini.” 20Ug tinuod nga nahitabo kini sa opisyal, kay gitunob-tunoban man siya sa mga tawo nga nagdasok sa pultahan sa lungsod ug namatay.