2. Kongebog 6 – BPH & CCBT

Bibelen på hverdagsdansk

2. Kongebog 6:1-33

Det flydende øksehoved

1En dag sagde profeteleverne til Elisa: „Der er ikke længere plads nok her, hvor vi sidder, når du underviser os. 2Lad os tage ned til Jordanfloden og få fat i noget tømmer. Så kan vi bygge os et sted, hvor der er bedre plads.”

„Gå bare i gang,” svarede Elisa.

3„Vi vil gerne have, at du går med,” var der en, som indvendte.

„Det er i orden,” svarede Elisa og gik med dem.

4Ved Jordanfloden begyndte eleverne at fælde træer, 5men under arbejdet var en af dem så uheldig at tabe sit øksehoved i floden.

„Åh nej,” råbte han, „det var endda en økse, jeg havde lånt.”

6„Hvor tabte du øksehovedet?” spurgte Elisa, og den unge mand udpegede stedet. Da skar Elisa en gren af et træ og kastede den i vandet, og pludselig dukkede øksehovedet op til overfladen og flød på vandet. 7„Nu kan du samle det op,” sagde Elisa, og den unge mand rakte straks hånden ud og fik fat i det.

Elisa slår den aramæiske hær med blindhed

8Engang mens den aramæiske konge lå i krig med Israel, aftalte han med sine officerer, hvor angrebsstyrken skulle lægge sig i baghold. 9Men Guds profet Elisa sendte bud til Israels konge og advarede ham om, at aramæerne lå i baghold på det og det sted. 10Kongen sendte så forstærkning ud til stedet. Gang på gang advarede Elisa kongen og hans hær mod bagholdsangreb. 11Det blev den aramæiske konge efterhånden temmelig foruroliget over, og han kaldte sine officerer sammen og spurgte dem: „Sig mig: Hvem er forræderen? Hvem af jer fortæller Israels konge om mine planer?”

12„Ingen af os, herre,” svarede en officer. „Det er profeten Elisa, der har magt til at underrette Israels konge om hvert eneste ord, du taler i dit eget soveværelse.”

13„Find ud af, hvor han er,” udbrød kongen, „så vi kan sende soldater af sted og pågribe ham.”

Kort efter blev der meldt tilbage, at Elisa opholdt sig i Dotan. 14Straks sendte den aramæiske konge et større regiment med heste og vogne af sted, og de ankom om natten til byen og omringede den.

15Tidligt næste morgen opdagede profetens tjener, at en stor hærstyrke med heste og vogne havde omringet byen. „Åh nej, herre,” udbrød tjeneren, „hvad skal vi dog gøre?”

16„Der er ingen grund til panik,” beroligede Elisa ham, „for der er flere, der kæmper på vores side end på deres.”

17Da bad Elisa følgende bøn: „Herre, luk hans øjne op, så han kan se.” Herren åbnede tjenerens øjne, og han kunne nu se, at bjerget var fyldt med ildheste og ildvogne rundt om, hvor de stod.

18Da den aramæiske hær kom nærmere, bad Elisa: „Herre, gør dem blinde.” Og Herren gjorde dem blinde på stedet.

19Elisa gik nu ud og råbte: „I går den gale vej. Følg efter mig, så skal jeg vise jer vej til den rigtige by og til den mand, I leder efter.” Så førte han dem helt til Samaria.

20Da de var kommet ind i byen, bad Elisa igen: „Herre, luk nu deres øjne op, så de kan se.” Og Herren åbnede deres øjne, så de opdagede, at de stod midt i Israels hovedstad.

21Ved synet af de aramæiske soldater råbte Israels konge begejstret til Elisa: „Skal jeg slå dem ihjel?”

22„Nej,” svarede Elisa. „Plejer man at dræbe sine krigsfanger? Giv dem noget at spise og drikke og send dem så hjem.”

23Så holdt kongen en stor fest for dem, hvorefter han sendte dem tilbage til den aramæiske konge. Fra den dag standsede de aramæiske bagholdsangreb på israelitisk territorium.

Hungersnøden i Samaria

24Nogen tid senere mobiliserede kong Ben-Hadad af Aram sin hær og marcherede af sted for at belejre Samaria. 25Som følge af belejringen blev der en så katastrofal fødevaremangel i byen, at et æselhoved til sidst kostede 80 sølvstykker, og en kop duemøg6,25 Det vides ikke med sikkerhed, om dette ord hentyder til almindeligt duemøg, eller det er en spiselig plante med et sådant navn, som normalt ikke betragtedes som egnet føde. Æselhoveder blev også kun spist under den værste hungersnød. kostede 5 sølvstykker.

26En dag, da Israels konge gik en runde på bymuren, var der en kvinde, som råbte: „Herre konge, hjælp mig.”

27„Hvis Gud Herren ikke kan hjælpe dig, hvorfor tror du så, jeg kan?” svarede kongen tilbage. „Jeg har hverken mad eller vin at give dig.” 28Alligevel spurgte han: „Hvad drejer sagen sig om?”

Kvinden svarede: „Jo, den kvinde her foreslog, at vi skulle spise mit barn den ene dag og hendes barn den næste dag. 29Så kogte vi min dreng og spiste ham, men næste dag, da det var hendes tur til at ofre sit barn, gemte hun ham i stedet.”

30Da kongen hørte den historie, rev han flænger i sit tøj, og de omkringstående kunne gennem flængerne i tøjet se, at kongen indenunder var klædt i sækkelærred som tegn på sorg og fortvivlelse. 31Så udbrød han: „Må Herren straffe mig hårdt, om jeg ikke får Elisa halshugget i dag.”

32Derpå sendte kongen sin næstkommanderende i forvejen til Elisa. Imens sad Elisa i et møde med Israels ledere hjemme i sit hus, og kort før manden ankom, sagde han til lederne: „Den morderiske konge har sendt en mand af sted for at slå mig ihjel. Sørg for at holde døren lukket, så han ikke kan komme ind, for I kan være sikre på, at hans herre, kongen, vil komme lidt senere.”

33Næppe havde Elisa sagt det, før manden ankom til huset, og lidt senere kom kongen.

„Det er Herren, som er skyld i denne katastrofe,” råbte kongen. „Der er ikke længere nogen grund til at sætte vores forhåbninger til ham.”

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

列王紀下 6:1-33

以利沙找回斧頭

1一群先知對以利沙說:「你看,我們住的地方實在太小了。 2請讓我們去約旦河吧,我們每人都可以從那裡砍一根木頭蓋房子居住。」以利沙說:「你們去吧。」 3其中一人請以利沙一起去,以利沙答應了, 4便和他們一起去約旦河砍伐樹木。 5有個人砍樹的時候,斧頭掉進了水裡。他大喊:「唉!師傅,這把斧頭是借來的。」 6上帝的僕人問:「斧頭掉在哪裡了?」他就指給以利沙看。以利沙砍了一根樹枝拋進水裡,斧頭便浮了上來。 7以利沙說:「你去拿上來吧!」他便伸手拿起了斧頭。

以利沙使亞蘭軍敗退

8亞蘭王與以色列人交戰,他和臣僕商議要在某處安營。 9上帝的僕人派人去稟告以色列王說:「你要小心,不要經過那個地方,因為亞蘭人埋伏在那裡。」 10以色列王派人到上帝的僕人所說的地方,警告那裡的人要小心防備。這樣的事情發生了好幾次。

11亞蘭王因此十分惱怒,召來臣僕質問他們:「你們當中誰向以色列王洩露了我們的計劃?」 12一位臣僕說:「我主我王啊,沒有人洩露。是以色列的先知以利沙將王在寢宮所談的事告訴了以色列王。」 13王說:「去找出他在哪裡,我派人去捉拿他。」王得知以利沙多坍後, 14便派出大隊人馬和戰車前往那裡,他們在夜間抵達多坍,把城圍住。 15上帝僕人的侍者清早起來,走到外面,看見城被軍隊、車馬包圍,就對上帝的僕人說:「唉!我主啊,怎麼辦呢?」 16上帝的僕人說:「不要害怕!我們的人比他們的還要多。」 17他隨後禱告:「耶和華啊,求你開他的眼睛,讓他看見。」於是,耶和華開那個僕人的眼睛,他就看見山上到處都是火車火馬圍繞著以利沙18亞蘭人向以利沙衝來,以利沙祈求耶和華說:「求你使他們瞎眼。」耶和華聽了以利沙的禱告,使他們瞎了眼。 19以利沙對他們說:「不是這條路,也不是這座城。跟我來,我帶你們到你們要找的人那裡。」以利沙把他們領到撒瑪利亞

20他們進城後,以利沙禱告:「耶和華啊,求你開他們的眼睛,讓他們看見。」耶和華開了他們的眼睛,他們就看見了,發現自己在撒瑪利亞城中。 21以色列王看見他們,問以利沙說:「我父啊,我可以殺他們嗎?」 22以利沙答道:「不可殺他們。豈可殺從戰場上抓來的俘虜呢?給他們吃的喝的,讓他們回自己主人那裡吧。」 23於是,以色列王為他們大擺宴席,等他們吃喝完畢,便放他們回自己主人那裡。之後,亞蘭人不再侵犯以色列

撒瑪利亞城被圍困

24後來,亞蘭便·哈達召集全軍圍困撒瑪利亞25撒瑪利亞被困後,城裡陷入嚴重饑荒,以致一個驢頭可賣九百克銀子,二百克鴿子糞可賣十一克銀子。 26一天,以色列王從城牆上走過,一個婦人向他哭喊道:「我主我王啊,求你幫幫我!」 27王說:「如果耶和華不幫助你,我怎能幫助你呢?我既無糧也無酒。 28你有什麼難處呢?」 29婦人說:「這個女人對我說,『我們今天吃你兒子,明天再吃我兒子。』於是我們把我兒子煮了吃。第二天我叫她把她兒子交出來,她卻把兒子藏了起來。」 30王聽了婦人的話,就撕裂衣服。王走在城牆上,人們都看見他貼身穿著麻衣。 31王說:「如果今天沙法的兒子以利沙的頭顱還留在他頸項上,願上帝重重地懲罰我!」

32王派使者去以利沙那裡。那時,以利沙正與長老們坐在他家中。使者到達之前,以利沙對長老說:「你們看,這兇手派人來斬我的頭。使者到達時,你們要把他關在門外。他後面不就是他主人的腳步聲嗎?」 33話音未落,使者已經到了,說:「既然這禍是從耶和華來的,我何必再仰望祂呢?」