Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 42:1-38

Josefs brødre kommer til Egypten

1Da Jakob hørte, at det var muligt at købe korn i Egypten, sagde han til sine sønner: „Hvad venter I på? 2Det siges, at der kan købes korn i Egypten. Se at komme af sted og køb noget, inden vi sulter ihjel.”

3Så tog Josefs ti ældre brødre af sted for at købe korn i Egypten, 4men Jakob ville ikke lade Josefs yngre bror, Benjamin, rejse med af frygt for, at der skulle ske ham noget undervejs. 5Således kom Jakobs sønner til Egypten sammen med mange andre, for hungersnøden havde ramt hele Kana’ans land. 6Siden Josef var guvernør i landet og havde ansvar for kornsalget, var det ham, brødrene opsøgte. De bøjede sig for Josef med ansigtet mod jorden. 7Øjeblikkelig genkendte Josef sine brødre, men han lod som ingenting, og de genkendte ikke ham.

„Hvor kommer I fra?” spurgte han barsk.

„Fra Kana’ans land,” svarede de. „Vi er kommet for at købe korn.”

8-9Da Josef nu stod ansigt til ansigt med sine brødre, huskede han de drømme, han havde haft for mange år siden. „I er spioner, der er kommet for at se, hvor landets forsvar er svagest,” sagde han skarpt.

10„Nej, nej, herre,” bedyrede de. „Vi er bare kommet for at købe korn! 11Vi er brødre, og vi er ærlige folk. Vi er aldeles ikke spioner.”

12„Jo, I er!” blev Josef ved. „I er kun ude på at finde hullerne i vores forsvar.”

13„Herre,” forsikrede de, „vi er 12 brødre, og vores far bor i Kana’ans land. De ti af os står her foran Dem. Vores yngste bror er hjemme hos sin far, og en af vores brødre lever ikke mere.”

14Men Josef holdt på sit. „Som jeg allerede har sagt, er jeg sikker på, at I er spioner. 15Men det skal jeg nok få opklaret. Så sandt Farao lever, får I ikke lov at forlade Egypten, før jeres yngste bror står her lyslevende foran mig. 16En af jer kan tage hjem og hente ham, men resten af jer beholder jeg som gidsler i fængslet. Så vil det vise sig, om I har talt sandt eller ej. Hvis det viser sig, at I slet ikke har nogen yngre bror, ved jeg, at I er spioner.” 17Så lod han dem alle sætte i fængsel i tre dage.

18På tredjedagen sagde Josef til dem: „Jeg er en gudfrygtig mand. Hvis I vil beholde livet, så gør, hvad jeg siger. 19Jeg vil nøjes med at beholde én af jer her i fængslet. Resten af jer kan tage hjem med korn til jeres familier. 20Men I skal hente jeres yngre bror, så jeg har bevis for, at I har talt sandt. Så ved jeg, at I ikke er spioner, som fortjener døden.” Det forslag gik brødrene ind på.

21Mens de nu diskuterede sagen indbyrdes, sagde en af brødrene: „Det her kan vi takke os selv for! Det er straffen for det, vi i sin tid gjorde imod Josef. Vi så hans fortvivlelse og angst, mens han bønfaldt os, men vi ville ikke høre efter.”

22„Sagde jeg ikke dengang, at I ikke måtte gøre ham fortræd?” indvendte Ruben. „Men I ville jo ikke høre på mig. Nu skal vi dø, fordi vi var skyld i hans død.”

23Brødrene havde ingen anelse om, at Josef forstod alt, hvad de sagde, for han havde talt med dem ved hjælp af tolk. 24Nu forlod han dem et øjeblik, fordi han blev så bevæget, at han var begyndt at græde. Da han senere kom tilbage, udpegede han Simeon til gidsel og lod ham binde for øjnene af dem.

25Josef befalede nu sine tjenere at fylde mændenes sække med korn og i al hemmelighed at lægge hver enkelt mands betaling tilbage øverst i sækken. Han sørgede også for, at brødrene fik rejseproviant. 26Så læssede de kornsækkene på æslerne og begyndte hjemturen. 27Da de standsede for at overnatte, og en af brødrene åbnede sin sæk for at tage foder til æslerne, så han, at pengene lå oven i sækken!

28„Se!” råbte han til brødrene. „Mine penge ligger oven i sækken!” De blev rædselsslagne. „Hvad har Gud dog gjort imod os?” spurgte de hinanden.

29Da de kom tilbage til deres far i Kana’ans land fortalte de ham hele historien.

30„Manden, som administrerer landet, talte hårde ord til os,” forklarede de. „Han anså os for at være spioner og smed os i fængsel. 31Men vi sagde til ham: ‚Vi er ærlige folk og ikke spioner. 32I alt var vi 12 brødre med samme far, men en bror lever ikke mere, og den yngste er hjemme hos sin far i Kana’ans land.’ 33Manden svarede os: ‚Jeg skal nok finde ud af, om I taler sandt: En af jer skal blive her hos mig, mens I andre tager jeres korn og rejser hjem til jeres familier. 34Hent så jeres yngste bror og kom tilbage til mig, så jeg kan afgøre, om I er spioner eller ærlige folk. Hvis I kan bevise, at I taler sandt, skal I få jeres bror tilbage, og I skal få lov til at komme og købe så meget korn, I vil.’ ”

35Brødrene tømte nu deres sække. Men da de så, at oven i hver sæk lå posen med pengene, de havde betalt for kornet, blev både de og deres far grebet af rædsel.

36„I har berøvet mig mine børn!” klagede Jakob. „Josef er død! Simeon er væk! Og nu vil I også tage Benjamin fra mig! Jeg kan ikke klare mere modgang!”

37Men Ruben svarede: „Du må dræbe begge mine sønner, hvis Benjamin ikke kommer hjem igen. Jeg påtager mig det fulde ansvar for ham.”

38„Nej,” indvendte Jakob, „min yngste søn får ikke lov til at rejse med jer. Hans bror Josef er allerede død, og Benjamin er den eneste, der er tilbage efter sin mor. Sker der noget med ham, dør jeg af sorg.”

Ang Pulong Sa Dios

Genesis 42:1-38

Miadto sa Ehipto ang mga Igsoon ni Jose

1Pagkahibalo ni Jacob nga may gibaligya nga pagkaon42:1 pagkaon: sa literal, lugas. Mao usab sa mosunod nga mga bersikulo. didto sa Ehipto, giingnan niya ang iyang mga anak nga lalaki, “Nganong gatinan-awanay lang kamo? 2Nakadungog ako nga may gibaligya nga pagkaon didto sa Ehipto, busa lakaw kamo didto ug pagpalit ug pagkaon aron dili kita mangamatay sa kagutom.” 3Busa milakaw ang napulo ka igsoon ni Jose ngadto sa Ehipto aron pagpalit ug pagkaon. 4Apan wala paubana ni Jacob si Benjamin nga manghod ni Jose kay nahadlok siya nga basin ug may daotan nga mahitabo kaniya.

5Miadto ang mga anak ni Jacob42:5 Jacob: sa Hebreo, Israel. sa Ehipto kuyog sa ubang mga tawo aron pagpalit ug pagkaon, kay miabot na man usab ang kagutom sa Canaan. 6Ingon nga gobernador sa Ehipto, si Jose ang namaligya ug pagkaon ngadto sa mga tawo. Busa pag-abot sa iyang mga igsoon, miyukbo sila agig pagtahod kaniya. 7-9Pagkakita ni Jose kanila, nailhan dayon niya sila apan nagpakaaron-ingnon siya nga wala makaila kanila. Pinasingka siya nga nakigsulti kanila. Nangutana siya, “Taga-asa kamo?” Mitubag sila, “Taga-Canaan kami, ug mianhi kami dinhi aron mopalit ug pagkaon.” Wala makaila kaniya ang iyang mga igsoon. Nahinumdoman dayon ni Jose ang iyang damgo mahitungod kanila. Miingon siya, “Mga espiya kamo! Mianhi kamo dinhi aron pagsusi kon asa nga bahin sa among nasod ang huyang ug depensa.”

10Mitubag sila, “Dili, sir! Dili kami mga espiya. Mianhi kami dinhi aron mopalit ug pagkaon. 11Managsoon kaming tanan, usa ray among amahan, ug nagasulti kami sa tinuod. Dili kami mga espiya.” 12Apan miingon si Jose, “Dili ako motuo! Mianhi kamo dinhi aron pagsusi kon asa nga bahin sa among nasod ang huyang ug depensa.” 13Mitubag sila, “12 kaming managsoon, usa ray among amahan ug atua siya sa Canaan. Atua uban kaniya karon ang among kamanghoran, ug wala na ang usa namo ka igsoon.”

14Miingon si Jose, “Sama sa akong giingon kaninyo, mga espiya kamo. 15Ug masayran ko kon tinuod kanang inyong gisulti pinaagi niini: Ipanumpa ko sa ngalan sa hari sa Ehipto42:15 hari sa Ehipto: sa Hebreo, Faraon. nga dili gayod kamo makabiya dinhi hangtod nga dili moanhi ang inyong kamanghoran. 16Papaulia ang usa kaninyo aron pagkuha sa inyong igsoon. Prisohon kamong mahibilin hangtod nga mapamatud-an nga tinuod ang inyong giingon, apan kon dili, tinuod gayod nga mga espiya kamo.” 17Busa gipapriso niya sila sulod sa tulo ka adlaw.

18Sa ikatulo ka adlaw, miingon si Jose kanila, “Nagatahod ako sa Dios, busa hatagan ko pa kamo ug higayon nga mabuhi kon tumanon lang ninyo ang akong isugo kaninyo. 19Kon nagasulti gayod kamo sa tinuod, ibilin sa prisohan ang usa kaninyo ug pamauli kamo ug pagdalag pagkaon alang sa gigutom ninyo nga mga pamilya. 20Unya, dad-a ninyo dinhi kanako ang inyong manghod aron mapamatud-an nga tinuod ang inyong gisulti kanako ug aron dili ko kamo ipapatay.” Ug gibuhat nila kini.

21Unya, miingon sila sa usag usa, “Nakasala gayod kita sa gibuhat nato sa atong igsoon. Nakita nato ang iyang pag-antos sa dihang nagpakilooy siya kanato, apan wala gayod nato siya kaloy-i, busa miabot kini nga kalisod kanato.” 22Miingon si Reuben, “Dili ba giingnan ko man kamo kaniadto nga dili ninyo pasipad-an ang bata? Apan wala gayod kamo namati kanako. Busa gipaninglan na kita karon sa iyang kamatayon.” 23Wala sila masayod nga nakasabot si Jose sa ilang gipanulti tungod kay aduna man siyay tighubad kon makigsulti siya kanila. 24Mibiya si Jose kanila ug mihilak. Unya mibalik siya ug nakigsulti kanila. Pagkahuman, gikuha niya si Simeon gikan kanila ug gipagapos diha sa ilang atubangan.

Mibalik sa Canaan ang mga Igsoon ni Jose

25Nagmando si Jose nga pun-on ug pagkaon ang mga sako sa iyang mga igsoon ug isulod sa ilang mga sako ang kuwarta nga ilang gibayad, ug pabalonan sila sa ilang paglakaw. Natuman ang tanang gimando ni Jose. 26Gikarga sa mga managsoon ang ilang mga sako didto sa ilang mga asno ug mibiya.

27Sa dihang nagpalabay sila sa kagabhion sa usa ka dapit, usa kanila ang miabli sa iyang sako aron pakan-on ang iyang asno, ug nakita niya diha sa sako ang kuwarta nga iyang gibayad. 28Misinggit siya sa iyang mga igsoon, “Giuli ang akong gibayad! Ania dinhi sa akong sako.” Nangaluya silang tanan ug nagkurog nga nagaingnanay, “Unsa kining gibuhat sa Dios kanato?”

29Pag-abot nila sa Canaan, gisulti nila sa ilang amahan nga si Jacob ang tanan nga nahitabo kanila. 30Miingon sila kang Jacob, “Gisingkahan kami sa gobernador sa Ehipto ug gipasanginlan nga gapang-espiya kuno kami. 31Apan gitubag namo siya nga dili kami mga espiya ug nagsulti kami sa tinuod. 32Miingon usab kami nga 12 kami ka managsoon ug usa ray among amahan. Gisultihan namo siya nga ang usa namo ka igsoon patay na ug ang among kamanghoran ania uban kanimo dinhi sa Canaan. 33Apan mao kini ang iyang giingon kanamo, ‘Masayran ko kon tinuod ang inyong gipanulti pinaagi niini: Ibilin dinhi kanako ang usa kaninyo ug pamauli kamo nga magdala ug pagkaon alang sa inyong mga pamilya nga gigutom. 34Unya dad-a ninyo dinhi kanako ang inyong manghod aron mahibaloan ko nga nagasulti kamo sa tinuod ug dili kamo mga espiya. Pagkahuman, ibalik ko kaninyo ang inyong igsoon nga si Simeon, ug tugotan ko kamo nga magbalik-balik dinhi sa Ehipto.’ ”

35Sa dihang gibubo na nila ang sulod sa ilang mga sako, nakita nila didto ang kuwarta nga ilang gibayad. Pagkakita nila ug sa ilang amahan niini, gibati silang tanan ug kahadlok.

36Miingon si Jacob kanila, “Gusto ba gayod ninyo nga mawad-an akog mga anak? Wala na si Jose, wala na si Simeon, ug karon gusto na usab ninyo nga kuhaon si Benjamin. Puro na lang kasakit ang miabot kanako.” 37Miingon si Reuben, “Tay, isalig kanako si Benjamin. Patya ang duha ko ka anak nga lalaki kon dili ko siya madala pagbalik kanimo.” 38Apan mitubag si Jacob, “Dili ko paubanon kaninyo ang akong anak. Patay na ang iyang igsoon ug siya na lang ang nahibilin kanako. Kon may daotan nga mahitabo kaniya sa inyong paglakaw, kamo unya ang mahimong hinungdan nga niining akong katigulangon, mamatay ako sa kasubo.”