Deutéronome 24 – BDS & BPH

La Bible du Semeur

Deutéronome 24:1-22

Divorce et remariage

1Supposons qu’un homme ait épousé une femme et que, plus tard, il cesse de la considérer avec faveur parce qu’il trouve quelque chose d’infâme à lui reprocher. Alors il rédige une lettre de divorce, il la lui remet et la renvoie de chez lui24.1 Cité en Mt 5.31 ; 19.7 ; Mc 10.4.. 2Après être partie de chez lui, cette femme se remarie avec un autre homme. 3Supposons que ce second mari cesse aussi de l’aimer, qu’il rédige à son tour une lettre de divorce, la lui remette et la renvoie de chez lui, ou supposons qu’il meure. 4Dans ce cas, le premier mari qui l’a renvoyée n’aura pas le droit de la reprendre pour femme, car elle est devenue impure pour lui, et ce serait une chose abominable aux yeux de l’Eternel. Vous ne chargerez pas de péché le pays que l’Eternel votre Dieu vous donne en possession.

Quelques atteintes aux personnes

5Lorsqu’un homme vient de se marier, il sera dispensé du service militaire et on ne le chargera d’aucune obligation particulière ; il restera disponible pour son foyer pendant un an, et fera la joie de la femme qu’il aura épousée.

6On ne prendra pas en gage les deux meules de son prochain, on ne saisira même pas celle du dessus, car ce serait prendre en gage ses moyens d’existence.

7Si l’on découvre qu’un Israélite a enlevé l’un de ses compatriotes israélites et l’a réduit en esclavage ou l’a vendu, cet homme sera puni de mort. Ainsi vous ferez disparaître du milieu de vous la souillure qu’entraîne le mal24.7 Voir Ex 21.16..

Les maladies de peau

8Veillez à observer les prescriptions relatives aux maladies de peau à caractère évolutif, du genre « lèpre ». Suivez très soigneusement tous les ordres que j’ai donnés aux prêtres-lévites et qu’ils vous transmettront. Obéissez-y et appliquez-les24.8 A propos de ces maladies de peau, voir Lv 13 et 14.. 9Souvenez-vous de ce que l’Eternel votre Dieu a fait à Miryam pendant votre voyage après la sortie d’Egypte24.9 Voir Nb 12.10..

Protection des démunis

10Si tu prêtes quelque chose à ton prochain, tu ne pénétreras pas dans sa maison pour te saisir d’un gage24.10 Pour les v. 10-13, voir Ex 22.25-26. ; 11tu attendras dehors que l’emprunteur t’apporte son gage à l’extérieur. 12S’il s’agit d’un pauvre, tu ne te coucheras pas sans lui avoir restitué le gage. 13Tu ne manqueras pas de le lui rapporter au coucher du soleil pour qu’il puisse s’en couvrir à son coucher en te bénissant, et l’Eternel ton Dieu considérera cela comme une marque de justice.

14Tu n’exploiteras pas l’ouvrier journalier qui est d’humble condition ou pauvre – qu’il s’agisse d’un Israélite ou d’un immigré habitant chez toi dans ton pays. 15Tu lui donneras son salaire chaque jour avant le coucher du soleil, car étant pauvre, il attend sa paie avec impatience ; sinon il en appellerait à l’Eternel contre toi et tu porterais la responsabilité d’un péché24.15 Voir Lv 19.13..

16Les parents ne seront pas mis à mort pour les crimes commis par leurs enfants, ni les enfants pour ceux de leurs parents : si quelqu’un doit être mis à mort, ce sera pour son propre péché.

17Tu ne fausseras pas le cours de la justice au détriment d’un immigré, ni d’un orphelin, et tu ne prendras pas en gage le vêtement d’une veuve. 18Rappelez-vous que vous avez été esclaves en Egypte, et que l’Eternel votre Dieu vous en a libérés ; c’est pourquoi je vous ordonne d’agir ainsi24.18 Voir Ex 23.9 ; Lv 19.33-34 ; Dt 27.19..

19Quand tu moissonneras ton champ, si tu oublies une gerbe dans le champ, ne retourne pas pour la ramasser, laisse-la pour l’immigré, pour l’orphelin ou la veuve, afin que l’Eternel ton Dieu te bénisse dans tout ce que tu entreprendras. 20Quand tu secoueras tes oliviers, ne cueille pas ensuite ce qui reste aux branches, ce sera pour l’immigré, l’orphelin ou la veuve. 21De même, quand tu vendangeras ta vigne, n’y reviens pas pour grappiller ce qui reste, ce sera pour l’étranger, l’orphelin ou la veuve. 22Rappelez-vous que vous avez été esclaves en Egypte ; c’est pourquoi je vous ordonne d’agir ainsi.

Bibelen på hverdagsdansk

5. Mosebog 24:1-22

1Hvis en mand gifter sig, og hvis hans kone senere falder i unåde hos ham, fordi han opdager, at hun har gjort noget usømmeligt, kan han give hende et skilsmissebrev og derefter sende hende bort. 2Hvis hun gifter sig igen, 3og den anden mand også sender hende væk, eller han dør, 4kan den første mand ikke gifte sig med hende igen, for hun er blevet uren, ja, det ville være afskyeligt i Herrens øjne og bringe skyld over det land, han vil give jer i eje.

5En nygift mand må ikke indkaldes til krigstjeneste eller pålægges andre offentlige forpligtelser. Det første år skal han have lov til at blive hjemme og glæde sig sammen med sin kone.

6Det er ulovligt at tage et redskab24,6 Teksten nævner her et specifikt redskab: en håndkværn eller den øverste kværnsten, altså den runde sten, der bruges i husholdningen til at male kornet til mel hver dag. i pant, som ejeren har brug for til den daglige madlavning.

7Hvis nogen kidnapper en landsmand og sælger ham eller på anden måde udnytter ham, skal kidnapperen dø, for at det onde kan udryddes fra jeres midte.

8I tilfælde af smitsomme hudsygdomme skal I nøje følge de instrukser, præsterne giver. Jeg har jo givet dem reglerne, for at de skal følges. 9Glem ikke, hvad Herren gjorde imod Mirjam på vej fra Egypten.

10Hvis I har udlånt noget til en anden, må I ikke gå ind i hans hus for at hente et pant. 11Vent udenfor, til han kommer ud med det, han vil give i pant. 12-13Hvis manden er fattig og kun har sit overtøj at give i pant, må I ikke beholde det natten over, men I skal returnere det senest ved solnedgang, så han kan holde varmen om natten og velsigne jer for jeres godhed. På den måde gør I det, som er rigtigt i Herrens øjne.

14-15I må ikke udnytte en fattig daglejer, hvad enten han er en landsmand eller en fremmed, der bor iblandt jer. Betal ham hans dagløn hver dag ved solnedgang, for han er fattig og har brug for pengene straks. Gør I ikke det, vil Herren høre hans beklagelser og kræve jer til regnskab for jeres synd.

16Forældre må ikke straffes for deres børns synder, og børn må ikke straffes for deres forældres synder. Dødsstraf kan kun idømmes den, der selv er ansvarlig for sin forbrydelse.

17I skal behandle fremmede og forældreløse retfærdigt, og I må ikke tage en enkes tøj i pant for, hvad hun skylder jer. 18Husk på, at I selv var fremmede og hjælpeløse i Egypten, dengang Herren, jeres Gud, befriede jer. Det er baggrunden for denne befaling. 19Hvis I under høstarbejdet overser et neg på marken, skal I lade det ligge, så den fremmede, enken eller den forældreløse kan samle det op. Så vil Herren velsigne jer i jeres arbejde. 20Og når I har høstet jeres oliven ved at slå på træets grene, må I ikke gå grenene efter, men skal efterlade resten til den fremmede, enken og den forældreløse. 21Det samme gælder under vinhøsten: Gå ikke rankerne efter, men efterlad de sidste druer til dem, der ikke selv har marker. 22Husk på, at I selv engang var slaver i Egypten og intet ejede.