Dwom 7
Dawid adesrɛ dwom a Benyaminni Kus nsɛm enti ɔto maa Awurade.
1Ao, Awurade me Onyankopɔn,
medwane metoa wo;
Gye me firi wɔn a wɔtaa me nyinaa nsam,
2anyɛ saa a wɔbɛtete me mu sɛ gyata
na wɔatete me mu asinasini a
obiara rentumi nnye me.
3Ao, Awurade me Onyankopɔn, sɛ mayɛ yei
na sɛ afɔdie aba me so a,
4sɛ mayɛ bɔne atia deɛ ɔne me te yie
anaasɛ mabɔ me ɔtamfoɔ korɔno kwa a,
5ɛnneɛ ma mʼatamfoɔ ntaa me na wɔmmɛto me;
ma wɔntiatia me so wɔ fam
na wɔmma me funu nna mfuturo mu.
6Sɔre wʼabufuo mu, Ao Awurade!
Sɔre tia mʼatamfoɔ abufuo.
Nyane, me Onyankopɔn; hyɛ atɛntenee mmara.
7Ma nnipadɔm mmɛtwa wo ho nhyia.
Firi soro hɔ di wɔn so;
8ma Awurade mmu nnipa no atɛn.
Bu me atɛn, Ao Awurade sɛdeɛ me teneneeyɛ teɛ,
sɛdeɛ me nokorɛdie teɛ, Ao Ɔsorosoroni.
9Ao Onyankopɔn teneneeni,
wo a wohwehwɛ adwene ne akoma mu,
fa amumuyɛfoɔ basabasayɛ bra awieeɛ
na ma ateneneefoɔ nya banbɔ.
10Mʼakokyɛm ne Ɔsorosoro Onyankopɔn
deɛ ɔgye akoma mu teneneeni no.
11Onyankopɔn yɛ ɔtemmufoɔ teneneeni,
Onyame a ɔda nʼabufuo adi da biara.
12Sɛ wansesa nʼadwene a,
ɔbɛse nʼakofena ano;
ɔbɛkuntunu ne tadua na ɔde bɛmma ahyɛ mu.
13Wasiesie ne kɔdiawuo akodeɛ;
ayɛ ne bɛmma a ɛrederɛ no krado.
14Deɛ ɔnyinsɛn amumuyɛ
na basabasayɛ ahyɛ no ma no, ɔwo nnaadaa.
15Deɛ ɔtu tokuro na ɔyi mu dɔteɛ no
hwe tokuro a watu no mu.
16Ɔhaw a ɔde ba no dane bɔ nʼankasa so;
ne basabasayɛ bɔ nʼankasa tiri so.
17Mede aseda bɛma Awurade
ne tenenee enti
na mato ayɛyi dwom ayi Awurade, Ɔsorosoroni no din ayɛ.
Bøn om hjælp mod fjenderne
1En sang David sang til Herren på grund af benjaminitten Kush.
2Min Herre og Gud, jeg stoler på dig,
red mig fra alle mine forfølgere.
3Lad dem ikke sønderrive mig som løver,
slæbe mig bort, uden at nogen kommer til hjælp.
4Herre, hvis jeg havde forbrudt mig,
hvis jeg virkelig var skyldig,
5hvis jeg havde svigtet mine venner
eller uden grund udplyndret mine fjender,
6kunne de med god ret sønderrive mig
og trampe mig ned i støvet.
7Grib ind mod mine fjenders raseri, Herre!
Giv dem den straf, de fortjener.
8Lad folkene samles foran dig.
Tag plads på din høje trone.
9Det er dig, Herre, der dømmer folkeslagene.
Frikend mig, for jeg er uskyldig.
Jeg har ikke gjort noget forkert.
10Herre, gør en ende på de gudløses ondskab,
men hjælp dem, der er uden skyld.
For du er god og retfærdig, du kender hjertets dyb,
du vejer vore motiver og inderste tanker.
11Den almægtige Gud er mit skjold,
han redder dem, der handler ret.
12Gud er en retfærdig dommer,
han dømmer de gudløse dag efter dag.
13Hvis de ikke omvender sig,
hvæsser han sværdet og spænder buen.
14Han affyrer sine dødbringende våben,
sender de brændende pile af sted.
15De gudløse undfanger uret,
er svangre med ondskab og føder løgn.
16De sætter fælder for andre, men bliver selv fanget.
De graver faldgruber, men falder selv i dem.
17Deres onde planer giver bagslag,
deres rænker rammer dem selv.
18Jeg priser Herren, for han er god.
Jeg vil lovsynge den almægtige Gud.