Nnwom 139 – ASCB & BPH

Asante Twi Contemporary Bible

Nnwom 139:1-24

Dwom 139

Dawid dwom.

1Ao Awurade, woahwehwɛ me mu

na woahunu me.

2Wonim mʼasetena ne me sɔreɛ;

wofiri akyirikyiri hunu mʼadwene mu.

3Wonim mʼadifirie ne me nnaeɛ;

wonim mʼakwan nyinaa.

4Ansa na mɛbue mʼano akasa no

Ao Awurade, na wonim ne nyinaa dada.

5Woatwa me ho nyinaa ahyia

na wobɔ me ho ban.

6Saa nimdeɛ yi boro me nteaseɛ so,

ɛyɛ me nwanwa dodo.

7Ɛhe na mɛtumi afiri wo honhom anim akorɔ?

Ɛhe na mɛtumi adwane afiri wʼanim akorɔ?

8Sɛ meforo soro a, wowɔ hɔ.

Na mekɔsɛ me kɛtɛ wɔ asaman a, wo nie.

9Sɛ mede adekyeeɛ ntaban tu

na mekɔtena ɛpo akyi nohoa a,

10mpo ɛhɔ na wo nsa bɛgya me akɔ,

na wo nsa nifa bɛsɔ me mu.

11Na meka sɛ, “Ampa ara esum mmɛkata me so

na hann nnane adesaeɛ ntwa me ho nhyia a,”

12esum mpo nnyɛ sum mma wo;

na anadwo bɛhyerɛn sɛ awia;

esum ne hann yɛ wo pɛ.

13Na wo na wobɔɔ me honhom

wonwonoo me wɔ me maame awotwaa mu.

14Mekamfo wo, ɛfiri sɛ woyɛɛ me anwanwakwan so a ɛyɛ hu.

Wo nnwuma yɛ nwanwa.

Menim ɛno yie pa ara.

15Wɔamfa me bɔberɛ anhinta wo

ɛberɛ a wɔyɛɛ me kɔkoam no;

ɛberɛ a wɔnwonoo me asase yam no,

16wʼani hunuu me ɛberɛ a meyɛ mogya toa no.

Nna dodoɔ a woatwa ama me no,

wɔatwerɛ ne nyinaa wɔ wo nwoma mu

ansa na emu baako reba mu.

17Ao Onyankopɔn, wo nsusuiɛ som bo ma me!

Woka ne nyinaa bɔ mu a, ɛso dodo!

18Sɛ mese mɛkan a,

ne dodoɔ bɛboro mpoano anwea,

sɛ menyane a,

me ne wo wɔ hɔ ara.

19Ao Onyankopɔn, sɛ anka wobɛkumkum amumuyɛfoɔ a!

Momfiri me so, mo mogyapɛfoɔ!

20Wɔde adwemmɔne ka wo ho asɛm;

wʼatamfoɔ mmɔ wo din pa.

21Ao Awurade, metane wɔn a wɔtane wo,

na mekyiri wɔn a wɔsɔre tia woɔ.

22Menni hwee sɛ ɔtan a mewɔ ma wɔn;

mefa wɔn sɛ mʼatamfoɔ.

23Hwehwɛ me mu, Ao Onyankopɔn, na hunu mʼakoma;

sɔ me hwɛ na hunu mʼadwene.

24Hwɛ sɛ bɔne bi wɔ me mu a,

na fa me fa ɛkwan a ɛkɔ daa nkwa so.

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 139:1-24

Guds storhed og omsorg

1Til korlederen: En sang af David.

Herre, du ved alt om mig,

du kender mit hjerte til bunds.

2Du er klar over alt, hvad jeg gør,

du kender mine inderste tanker.

3Du ved, hvor jeg går om dagen og sover om natten,

du lægger mærke til al min færden.

4Du ved, hvad jeg vil sige,

før jeg kan nå at åbne munden.

5Du omgiver mig på alle sider,

lægger din skærmende hånd på mig.

6Det er næsten for godt til at være sandt.

Jeg fatter ikke din uendelige godhed.

7Jeg når aldrig uden for din rækkevidde,

hvor jeg end er, er du nær hos mig.

8Farer jeg op til himlen, da møder du mig der.

Stiger jeg ned i dødsriget, da møder du mig der.

9Flyver jeg mod øst på morgenrødens vinger,

rejser jeg mod vest over det store hav,

10så vil din hånd også lede mig der,

din højre hånd holde mig fast.

11Bad jeg mørket om at skjule mig,

befalede jeg dagen at blive til nat,

12så ville mørket ikke være mørkt for dig,

for nat eller dag gør ingen forskel.

13Du har skabt mig som den, jeg er,

du formede mig i min mors mave.

14Tak, Gud, at du skabte mig så forunderligt,

dit skaberværk er fantastisk.139,14 Teksten er uklar.

15Du så på mig, da jeg blev dannet i det skjulte,

da jeg langsomt voksede i livmoderens mørke.

16Mens jeg endnu var et foster, så du mig.

Mine livsdage var lagt fast og skrevet ned i din bog,

længe før jeg så dagens lys.

17Forunderlige og fuldkomne er dine tanker, Gud,

de overgår langt, hvad jeg kan fatte.

18Kunne de tælles, ville de være talrige som sandet.

Jeg ville aldrig nå til ende med dem.139,18 Teksten er uklar.

19Jeg ville ønske, du ville udrydde de gudløse,

få de morderiske mænd til at lade mig være i fred.

20De vanærer dit navn og håner dig,

de er blasfemiske og taler ondt om dig.

21Herre, jeg hader enhver, der hader dig,

jeg føler lede ved dem, der er imod dig.

22Dine fjender er også mine fjender,

jeg hader dem af hele mit hjerte.

23Undersøg mig og se på mit hjerte, Gud!

Gransk mine motiver og afslør mine tanker!

24Hvis du ser, at jeg er kommet på afveje,

så led mig tilbage til det evige livs vej.