Ang Pulong Sa Dios

Jonas 2:1-10

Ang Pag-ampo ni Jonas

1Nagaampo si Jonas sa Ginoo nga iyang Dios didto sa sulod sa tiyan sa isda. 2Miingon siya:

“Sa akong kalisdanan, mitawag ako kanimo Ginoo, ug gitubag mo ako.

Nangayo ako ug tabang kanimo sa dihang nagaungaw ako sa kamatayon,2:2 sa dihang nagaungaw ako sa kamatayon: sa literal, sa dapit sa mga patay.

ug gidungog mo ako.

3Gitambog mo ako sa kinahiladman sa dagat.

Gilibotan ako sa tubig ug gibanlas sa mga balod nga imong gipadala.

4Gipahilayo mo ako sa imong presensya,

Apan maglantaw gehapun ako sa imong balaan nga templo.

5Gilapawan ako sa tubig ug daw sa malumos na gayod ako.

Naputos sa sagbot ang akong ulo.

6Miunlod ako ngadto sa kinahiladman sa dagat,

nabilanggo ako sa kinahiladman sa yuta sa walay kataposan.

Apan gihaw-as mo ako gikan sa kahiladman, O Ginoo nga akong Dios.

7Sa dihang hapit na mahugno ang akong kinabuhi, misangpit ako kanimo, Ginoo,

ug gidungog mo ang akong pag-ampo didto sa imong balaan nga templo.

8Kadtong mga tawo nga nagsimba sa mga walay pulos nga mga dios-dios nagsalikway sa imong grasya nga ila untang mahiagumankanila.

9Apan, ako, inubanan sa mga awit sa pagpasalamat, maghalad kanimo.

Tumanon ko ang akong mga panaad.

Ang kaluwasan gekan sa Ginoo.”

10Unya, gimandoan sa Ginoo ang isda, ug gisuka niini si Jonas sa baybayon.

Bibelen på hverdagsdansk

Jonasʼ Bog 2:1-11

Jonas beder til Gud og oplever Guds nåde

1I mellemtiden havde Herren ordnet det sådan, at en stor fisk slugte Jonas. Jonas var inde i fisken i tre dage,2,1 Ordret: „tre dage og tre nætter”, men der var i virkeligheden kun to nætter mellem de tre dage, som tælles inklusivt, så det bliver ca. to døgn. 2og fra fiskens indre bad han til Gud:

3„I min nød vendte jeg mig til dig, Herre,

og du greb ind!

Jeg råbte om hjælp fra dødens forgård,

og du bønhørte mig!”

Han fortsatte:

4„Du kastede mig i havet,

og jeg sank ned i dybet.

Jeg blev slugt af det store ocean,

og bølgerne rasede oven over mig.

5Jeg troede, du havde forkastet mig,

og at jeg aldrig mere skulle se dit hellige tempel.

6-7Vandmasserne lukkede sig omkring mig,

havets dyb omsluttede mig.

Vandplanterne viklede sig om hovedet på mig,

og jeg sank ned mod bjergenes rødder.

Jeg var på vej gennem dødsrigets port,

som ville blive smækket i efter mig for evigt.

Men Herre, du hørte min bøn

og rev mig ud af dødens gab.

8Da alt håb var ude, vendte jeg mig til dig, Herre,

og fra dit hellige tempel hørte du min bøn.

9De, som holder sig til falske guder,

oplever ikke din trofasthed og nåde.

10Men det har jeg nu oplevet,

og jeg vil takke dig med lovsang og ofre.

Jeg vil indfri mine løfter til dig,2,10 Jonas har sikkert lovet at adlyde Herren fra nu af, hvis blot han blev reddet fra at drukne.

for det er dig, Herre, der har magt til at redde.”

11Derefter sørgede Herren for, at fisken spyttede Jonas ud på strandbredden.