Ang Pulong Sa Dios

Genesis 37:1-36

Si Jose ug ang Iyang mga Igsoon

1Nagpabilin pagpuyo si Jacob sa Canaan, ang dapit nga gipuy-an usab kaniadto sa iyang amahan. 2Mao kini ang sugilanon bahin sa pamilya ni Jacob:

Sa dihang nagaedad na si Jose ug 17 ka tuig, nagbantay siya sa mga kahayopan uban sa iyang mga igsoon nga mga anak sa mga asawa sa iyang amahan nga sila si Bilha ug si Zilpa. Gisugilon ni Jose sa iyang amahan ang daotang mga buhat sa iyang mga igsoon.

3Mas gipangga ni Jacob37:3 Jacob: sa Hebreo, Israel. si Jose kaysa uban niyang mga anak, tungod kay tigulang na siya sa dihang natawo kini. Busa gihimoan niya si Jose ug nindot ug taas nga bisti.37:3 nindot ug taas nga bisti: Dili klaro ang buot ipasabot niini sa Hebreo nga teksto. 4Apan nakita sa mga igsoon ni Jose nga mas gipangga siya sa ilang amahan kay kanila. Nasuko sila kang Jose ug kanunay nila siyang gisultihan ug masakit nga mga pulong.

5Unya, nagdamgo si Jose. Ug sa dihang gisugilon niya kini sa iyang mga igsoon, misamot ang ilang kasuko kaniya. 6Mao kini ang iyang gisugilon, “Nagdamgo ako 7nga samtang didto kita sa uma ug namugkos sa mga uhay, kalit lang nga mitindog ang akong binugkos ug gialirongan kini ug giyukboan sa inyong mga binugkos.” 8Miingon ang iyang mga igsoon, “Unsa? Maghari ka ba kanamo? Dumalahan mo gayod kami?” Ug misamot ang ilang kasuko kang Jose.

9Nagdamgo pag-usab si Jose ug gisugilon na usab niya kini sa iyang mga igsoon. Miingon siya, “Nagdamgo na usab ako nga nakita ko ang adlaw, ang bulan, ug ang 11 ka bitoon nga miyukbo kanako.” 10Gisugilon usab ni Jose ang iyang damgo sa iyang amahan apan gibadlong siya niini. Matod sa iyang amahan, “Unsay buot mong ipasabot? Nga kami sa imong inahan ug mga igsoon moyukbo kanimo?” 11Nasina ang mga igsoon ni Jose kaniya, apan gihinuktokan sa iyang amahan kining mga butanga.

Gibaligya si Jose sa Iyang mga Igsoon

12Usa niadto ka adlaw, miadto ang mga igsoon ni Jose sa Shekem aron pagbantay sa mga kahayopan sa ilang amahan. 13-14Unya, miingon si Jacob37:13-14 Jacob: sa Hebreo, Israel. kang Jose, “Atua ang imong mga igsoon sa Shekem. Nagpasabsab sila sa mga kahayopan didto. Lakaw ug susiha kon unsa ang kahimtang sa imong mga igsoon ug sa mga hayop. Balik dayon ug sultihi ako.” Mitubag si Jose, “Oo, Tay.”

Busa gikan sa Lugut sa Hebron, miadto si Jose sa Shekem. 15Sa didto na siya nga naglibot-libot sa hawanan, may tawo nga nangutana kaniya kon unsa ang iyang gipangita. 16Mitubag siya, “Nangita ako sa akong mga igsoon. Nasayod ka ba kon asa sila nagpasabsab?” 17Miingon ang tawo, “Wala na sila dinhi. Nadunggan ko nga miingon sila nga moadto sila sa Dotan.” Busa miapas si Jose ug nakita niya sila didto.

18Layo pa si Jose nakita na siya sa iyang mga igsoon. Ug sa wala pa siya makaabot, nagplano na sila sa pagpatay kaniya. 19Miingon sila sa usag usa, “Ania na ang paladamgo. 20Dali, patyon nato siya ug unya ihulog sa usa sa mga bangag nga pundohanan ug tubig. Ingnon lang nato nga gipatay siya sa bangis nga hayop. Tan-awon ta kon matuman pa ba ang iyang mga damgo.” 21Apan pagkadungog ni Reuben sa ilang plano, naningkamot siya nga maluwas si Jose. Miingon siya, “Dili lang nato siya patyon. 22Ihulog lang ninyo siya sa bangag nga pundohanan ug tubig dinhi sa kamingawan, apan ayaw ninyo siya pasipad-i.” Gisulti kadto ni Reuben tungod kay nagplano siya nga luwason si Jose ug ibalik ngadto sa ilang amahan.

23Busa pag-abot ni Jose, gihuboan nila siya niadtong iyang bisti nga taas ug nindot,37:23 bisti nga taas ug nindot: Tan-awa usab ang bersikulo 3. 24ug gihulog sa bangag nga pundohanan ug tubig. Apan walay tubig ang bangag kaniadto.

25Samtang nangaon sila, may nalantawan silang mga negosyanteng Ishmaelinhon nga gikan sa Gilead. Ang mga kamelyo niini may kargang mga lamas, tambal, ug pahumot nga dad-on ngadto sa Ehipto. 26Miingon si Juda sa iyang mga igsoon, “Unsa may atong makuha kon patyon nato ang atong igsoon ug itago ang iyang kamatayon? 27Maayo pa tingali kon ibaligya na lang nato siya nianang mga Ishmaelinhon. Dili na lang nato siya patyon kay igsoon nato siya.” Miuyon kang Juda ang iyang mga igsoon.

28Busa sa dihang miagi ang mga negosyanteng Ishmaelinhon, nga ang ilang tribo Midianhon, gikuha nila si Jose gikan sa bangag nga pundohanan ug tubig ug gibaligya sa kantidad nga 20 ka buok nga salapi. Ug gidala si Jose sa mga Ishmaelinhon didto sa Ehipto.

29Sa pagbalik ni Reuben didto sa bangag wala na didto si Jose, busa gigisi niya ang iyang bisti sa tumang kaguol. 30Unya mibalik siya sa iyang mga igsoon ug miingon, “Wala na didto ang atong manghod. Unsay akong buhaton?”

31Nagpatay sila ug kanding ug gituslob nila sa dugo ang bisti ni Jose. 32Pagkahuman, gidala nila ang bisti ni Jose ngadto sa ilang amahan ug miingon, “Nakita namo kini. Tan-awa kuno palihog kon kang Jose ba kini o dili.” 33Nailhan dayon ni Jacob ang maong bisti. Miingon siya, “Iya kana! Gikaon siyag bangis nga mananap! Sigurado gayod nga gikunis-kunis siya niini.” 34Unya gigisi ni Jacob ang iyang bisti ug nagsul-ob siya ug sako sa pagpakita sa iyang pagsubo. Dugay-dugay siyang nagbangotan sa pagkamatay sa iyang anak. 35Miadto ang tanan niyang mga anak sa paghupay kaniya apan nagpadayon siya sa pagbangotan. Miingon siya, “Pasagdi lang ninyo ako! Mamatay ako nga nagbangotan tungod sa pagkamatay sa akong anak.” Ug mihilak siya tungod kang Jose.

36Unya didto sa Ehipto, gibaligya sa mga Midianhon si Jose kang Potifar nga usa sa mga opisyal sa hari sa Ehipto.37:36 hari sa Ehipto: sa Hebreo, Faraon. Kapitan siya sa mga guwardya sa palasyo.

Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 37:1-36

Josefs drømme

1Jakob slog sig nu ned i Kana’ans land, hvor også hans far havde vandret omkring med sin teltlejr. 2Det følgende er historien om, hvad der siden skete med Jakob og hans familie.

Da Jakobs søn Josef var 17 år gammel, vogtede han tit sin fars får sammen med sine halvbrødre, de sønner, hans far havde fået med Bilha og Zilpa. Josef fortalte ofte sin far, hvad hans ældre brødre foretog sig ude på marken.

3Jakob elskede Josef højere end sine andre sønner, fordi han havde fået ham i sin alderdom. En dag forærede han Josef en fornem lang kjortel i flotte farver. 4Brødrene kunne ikke undgå at lægge mærke til, hvordan deres far forkælede Josef, og derfor hadede de ham og talte aldrig pænt til ham.

5En nat havde Josef en mærkelig drøm, og han fortalte straks sine brødre om den.

6„Nu skal I høre, hvad jeg har drømt!” sagde han. „Jeg drømte, 7at vi var ude på marken for at binde kornet i neg. Mit neg rejste sig op og blev stående, mens jeres neg, der stod rundt om mit, bøjede sig til jorden for det.”

8„Nå, du tror måske, at du skal være herre over os?” sagde hans brødre hånligt. Og på grund af den drøm hadede de ham endnu mere.

9Senere fik Josef endnu en drøm fra Gud, og han fortalte den til sine brødre. „Hør, hvad jeg nu har drømt!” sagde han. „Den her gang bøjede solen og månen og 11 stjerner sig for mig.” 10Den sidste drøm fortalte han også til sin far, men hans far skældte ham ud: „Hvad bilder du dig ind? Skal både jeg og din mor og dine brødre komme og bøje os til jorden for dig?” 11Josefs brødre kunne ikke skjule deres misundelse, men hans far blev ved med at spekulere over, hvad den drøm mon kunne betyde.

Josef bliver solgt som slave

12Kort efter tog Josefs brødre af sted for at vogte deres fars fåreflokke ved Sikem. 13-14Da de havde været borte i nogen tid, sagde Jakob til Josef: „Dine brødre er i Sikem med fårene. Tag derud og se, hvordan det går med dem, og hvordan dyrene har det, og kom så tilbage og fortæl mig det.”

„Det skal jeg nok, far,” svarede Josef.

Så tog han af sted fra lejren i Hebrondalen og kom til Sikem. 15Dér var der en mand, som lagde mærke til, at han gik omkring på sletten.

„Hvem leder du efter?” spurgte manden.

16„Mine brødre og deres får,” svarede Josef. „Har du set noget til dem?”

17„Ja,” sagde manden, „men de er for længst brudt op herfra. Jeg hørte dem sige, at de ville tage til Dotan.” Så fortsatte Josef til Dotan, hvor han ganske rigtigt fandt dem.

18Da Josefs brødre fik øje på ham langt borte, snakkede de indbyrdes om, hvordan de kunne få ham slået ihjel.

19„Se! Der kommer den drømmer!” var der en, der udbrød. 20„Kom, lad os slå ham ihjel,” sagde en anden. „Bagefter kan vi smide liget i en af de udtørrede brønde og sige til far, at han er blevet ædt af et rovdyr. Så er det i hvert fald slut med hans drømmerier!”

21Men Ruben ønskede at redde Josefs liv, så han sagde. „Nej, I må ikke slå ham ihjel. 22Det er nok at smide ham i brønden derhenne på marken. I må ikke gøre ham noget ondt.” Det var nemlig Rubens hensigt senere at tage Josef op af brønden og aflevere ham i god behold til faderen. 23Da Josef nåede hen til brødrene, rev de den fine kjortel af ham 24og kastede ham i den udtørrede brønd. 25Derefter satte de sig ned i græsset for at spise. Pludselig fik de øje på en karavane et stykke borte. Det var ishmaelitter, der fragtede gummi, krydderier og urter fra Gilead til Egypten. 26-27„Se!” sagde Juda til de andre brødre. „Der kommer nogle ishmaelitter. Hvad med at sælge Josef til dem? Det er ikke så godt at slå ham ihjel, for så skal vi til at skjule drabet bagefter. Han er trods alt vores bror.” Det forslag syntes de godt om, 28så da de midjanitiske37,28 Midjanitterne boede på Sinaihalvøen og nedstammede fra Abrahams søn, Midjan, jf. 1.Mos. 25,2. De havde meget samarbejde med ishmaelitterne, som jo nedstammede fra Abrahams anden søn, Ishmael. Begge grupper havde nære forbindelser til Egypten. Enten bestod denne karavane af to grupper af mennesker, måske med midjanitterne som købmænd og ishmaelitterne som karavaneførere, eller også er der tale om en gruppe ishmaelitter, der havde bosat sig i Midjan. handelsmænd kom forbi, trak brødrene Josef op af brønden og solgte ham for 20 sølvstykker, hvorefter ishmaelitterne tog ham med til Egypten.

29Ruben havde ikke været til stede, dengang brødrene solgte Josef, så da han kom hen til brønden, var Josef forsvundet. Da blev Ruben så fortvivlet, at han rev sit tøj i stykker. Han løb tilbage til brødrene 30og råbte: „Drengen er væk! Hvad i alverden skal jeg nu stille op?”

31Så slagtede brødrene en ged, kom noget af gedens blod på Josefs kjortel 32og bragte den smukke kjortel til deres far for at lade ham identificere den. „Vi fandt den på marken,” forklarede de. „Er det ikke Josefs kjortel?”

33Jakob genkendte den øjeblikkelig og hulkede: „Jo, det er min søns kjortel! Der er ingen tvivl: Han er blevet flået ihjel og ædt af et vildt dyr!” 34Straks rev Jakob af sorg sit tøj i stykker og klædte sig i sækkelærred, og således sørgede han over sin søn i mange dage. 35Alle hans sønner og døtre gjorde, hvad de kunne for at trøste ham, men det var ingen nytte til. „Lad mig dø af sorg og komme ned i dødsriget til min søn!” udbrød han og brast i gråd.

36I mellemtiden var de midjanitiske købmænd kommet til Egypten, hvor de solgte Josef til Potifar, som var en højtstående embedsmand ved kong Faraos hof og øverstbefalende for livvagten.