Ang Pulong Sa Dios

Genesis 27:1-46

Gipanalanginan ni Isaac si Jacob

1Sa natigulang na si Isaac ug halos dili na makakita, gitawag niya ang kamagulangan niyang anak nga si Esau. Miingon siya, “Anak.” Mitubag si Esau, “Unsa, Tay?” 2Miingon si Isaac, “Tigulang na ako ug wala kita masayod kon kanus-a ako mamatay. 3Busa kuhaa ang imong pana ug pangayam alang kanako. 4Unya, lutoi ako sa lamiang pagkaon nga akong paborito ug dad-a kini kanako aron akong kan-on ug pagkahuman, panalanginan ko ikaw sa dili pa ako mamatay.”

5Namati diay si Rebeka samtang nakigsulti si Isaac kang Esau. Busa sa dihang nakalakaw na si Esau aron sa pagpangayam, 6giingnan ni Rebeka ang iyang anak nga si Jacob, “Nadunggan ko nga giingnan sa imong amahan si Esau nga 7mangayam ug unya lutoan siya sa lamiang pagkaon aron nga sa dili pa kuno siya mamatay, panalanginan niya si Esau sa presensya sa Ginoo. 8Busa anak, tumana ang akong isugo kanimo: 9Lakaw didto sa panon sa atong mga mananap ug pagkuha ug duha ka batan-on ug tambok nga kanding, kay lutoan ko ang imong amahan sa lamiang pagkaon. 10Unya dad-on mo kini kaniya aron panalanginan ka niya sa dili pa siya mamatay.”

11Apan miingon si Jacob sa iyang inahan, “Balhiboon si Esau ug ako dili. 12Basin ug hikapon ako sa akong amahan ug makaingon siya nga gilimbongan ko siya ug tunglohon hinuon niya ako imbis nga panalanginan.” 13Mitubag si Rebeka, “Anak, akoy manubag kon tunglohon ka. Buhata lang ang akong gisugo kanimo. Lakaw na ug kuhai ako didto ug duha ka kanding.”

14Busa mikuha si Jacob ug duha ka kanding ug gidala niya sa iyang inahan. Unya nagluto si Rebeka sa lamiang pagkaon nga paborito ni Isaac. 15Gikuha ni Rebeka ang labing maayo nga bisti ni Esau nga didto sa ilang balay ug gipasul-ob kini kang Jacob. 16Gibutangan niya ug panit sa kanding ang bukton ni Jacob apil na ang iyang liog. 17Unya gihatag niya kang Jacob ang lamiang pagkaon ug ang pan nga iyang giluto.

18Gidala kadto ni Jacob sa iyang amahan ug miingon, “Tay!” Miingon si Isaac, “Kinsa ka, anak ko?” 19Mitubag si Jacob, “Ako si Esau, ang kamagulangan mong anak. Nabuhat ko na ang imong gisugo kanako. Bangon una ug kaon sa akong pinangayaman aron mapanalanginan mo ako.” 20Miingon si Isaac, “Anak, pagkadali ra nimong nakakuha!” Mitubag si Jacob, “Gitabangan ako sa Ginoo nga imong Dios.” 21Miingon si Isaac, “Paduol kanako anak aron mahikap ko ikaw ug masiguro ko kon ikaw ba gayod si Esau o dili.” 22Busa nagpaduol si Jacob, ug gihikap siya sa iyang amahan nga miingon, “Ang tingog morag kang Jacob apan ang bukton morag kang Esau.” 23Wala mailhi ni Isaac si Jacob, kay balhiboon man ang bukton niini sama sa kang Esau.

Sa wala pa niya panalangini si Jacob, 24nangutana siya pag-usab, “Ikaw ba gayod si Esau?” Mitubag si Jacob, “Oo, ako gayod.” 25Miingon si Isaac, “Dad-a dinhi ang imong giluto aron makakaon ako sa imong pinangayaman, ug pagkahuman panalanginan ko ikaw.” Busa gihatagan siya ni Jacob sa pagkaon ug ilimnon, ug mikaon siya ug miinom. 26Unya miingon si Isaac kang Jacob, “Paduol kanako, anak, ug hagki ako.” 27Mipaduol si Jacob kaniya ug mihalok. Sa dihang nasimhotan ni Isaac ang iyang bisti, gipanalanginan niya si Jacob nga nagaingon,

“Kining baho sa akong anak sama sa baho sa uma nga gipanalanginan sa Ginoo.

28Hinaut pa nga hatagan ka sa Dios ug tabunok nga yuta, yamog gikan sa langit, ug abunda nga pagkaon ug ilimnon.

29Hinaut nga moyukbo ug moalagad kanimo ang daghang mga katawhan.

Hinaut nga magmando ka sa imong mga kaparyentehan ug magpasakop sila kanimo.

Tunglohon ang nagatunglo kanimo,

ug ang nagapanalangin kanimo panalanginan usab.”

Nagpakilooy si Esau nga Panalanginan usab Siya

30Bag-o pa lang gayong nakabiya si Jacob human siya panalangini ni Isaac sa dihang miabot si Esau gikan sa pagpangayam. 31Nagluto usab siya ug lamiang pagkaon ug iya kining gidala sa iyang amahan. Miingon siya, “Tay, bangon ug kaon niining akong pinangayaman aron mapanalanginan mo ako.” 32Nangutana si Isaac kaniya, “Kinsa ka?” Mitubag siya, “Ako si Esau, ang kamagulangan mong anak.” 33Pagkadungog niadto ni Isaac, nangurog ang tibuok niyang lawas ug miingon, “Kinsa diay kadtong nangayam ug nagdala dinhi kanako ug pagkaon? Mao pa lang gayoy akong pagkahuman ug kaon sa dihang miabot ka. Gihatag ko na kaniya ang akong panalangin ug dili ko na gayod kadto mabakwi.” 34Sa pagkadungog niini ni Esau, midangoyngoy siya. Miingon siya, “Tay, panalangini usab ako!” 35Apan mitubag si Isaac, “Gilimbongan ako sa imong manghod ug nakuha na niya ang panalangin nga alang unta kanimo.” 36Miingon si Esau, “Ikaduha na kini nga higayon nga iya akong gilimbongan. Angayan gayod kaniya ang iyang ngalan nga Jacob.27:36 Jacob: Ang buot ipasabot sa Hebreo, limbongan. Giilog na niya ang akong katungod ingon nga magulang ug karon giilog pa gayod niya ang panalangin nga alang kanako.” Unya nangutana siya, “Tay, wala ka na ba gayoy panalangin nga gitagana alang kanako?” 37Mitubag si Isaac, “Gihimo ko na siya nga imong agalon ug gihimo ko usab ang tanan niyang mga kaparyentehan nga iyang mga sulugoon. Gipasaligan ko na siya sa abunda nga pagkaon ug ilimnon. Busa unsa pa may akong mahimo alang kanimo, anak ko?” 38Nagpakilooy si Esau sa iyang amahan, “Tay, usa lang ba gayoy imong panalangin? Panalangini usab ako!” Ug mihilak siya ug kusog.

39Miingon si Isaac kaniya,

“Ang yuta nga imong pagapuy-an dili tabunok

ug walay yamog nga madawat gikan sa langit.

40Mabuhi ka pinaagi sa imong espada,27:40 Mabuhi ka pinaagi sa imong espada: o, Magkinabuhi ka pinaagi sa pagpakig-away, pagpatay o pagpangawat.

ug moalagad ka sa imong manghod.

Apan kon mosukol ka kaniya,

makalingkawas ka sa iyang gahom.”

41Gidumtan ni Esau si Jacob tungod sa panalangin nga gihatag sa iyang amahan ngadto kang Jacob. Miingon si Esau sa iyang kaugalingon, “Hapit na mamatay ang akong amahan, ug inigkahuman sa mga adlaw sa pagbangotan alang kaniya, patyon ko si Jacob.” 42Apan nabalitaan ni Rebeka ang plano ni Esau, busa gipatawag niya si Jacob ug gisultihan, “Ang imong magulang nga si Esau nagaplano sa pagpatay kanimo aron mahupay ang iyang kasuko kanimo. 43Busa pamati sa akong isulti: Lakaw, ikyas ngadto sa Haran, didto sa akong igsoon nga si Laban. 44Didto ka lang una hangtod nga mahupay ang kasuko sa imong magulang, 45ug malimtan na niya ang imong gibuhat kaniya. Ipakuha ko lang unya ikaw kon wala na siyay kasuko kanimo. Dili ako makaantos nga dungan kamong mawala kanako.”

Gipaadto ni Isaac si Jacob kang Laban

46Unya, miingon si Rebeka kang Isaac, “Gipul-an na ako sa akong kinabuhi tungod niining mga asawa ni Esau nga mga Hitihanon. Kon mangasawa usab si Jacob ug babayeng Hitihanon nga taga-dinhi, maayo pag mamatay na lang ako!”

Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 27:1-46

Jakob snyder sin far og får den førstefødtes velsignelse

1Da Isak var blevet gammel og ikke længere kunne se, kaldte han en dag sin ældste søn, Esau, til sig.

„Min søn!” sagde han.

„Ja, hvad er der, far?” svarede Esau.

2„Jeg er nu en gammel mand og kan dø når som helst. 3Tag din bue og dine pile og gå ud og skyd mig et stykke vildt. 4Tilbered så en lækker ret mad—sådan som jeg kan lide den. Bring den så her, så jeg kan nyde den og give dig min velsignelse, inden jeg dør.”

5Nu stod Rebekka imidlertid og lyttede, da Isak talte til Esau. Så da Esau gik ud for at skyde noget vildt til sin far, 6kaldte hun på Jakob og sagde: „Jeg hørte din far sige til din bror: 7‚Skyd mig et stykke vildt og tilbered det, så jeg kan spise det. Bagefter vil jeg give dig Herrens velsignelse, inden jeg dør.’ 8Men hør nu godt efter, Jakob, og gør nøjagtig, som jeg siger: 9Gå ud og hent mig to af de bedste gedekid fra flokken, så skal jeg lave en lækker ret mad, sådan som din far kan lide den. 10Derefter skal du servere maden for din far, så han kan nyde den og give dig velsignelsen, inden han dør.”

11„Jamen mor,” indvendte Jakob. „Esaus hud er jo lige så lodden, som min er glat. 12Hvad nu, hvis far føler på mig? Så opdager han, at jeg bedrager ham, og så får jeg en forbandelse i stedet for en velsignelse.”

13Men hans mor svarede: „Forbandelsen tager jeg på mig! Bare gør, som jeg siger. Gå nu ud og hent de gedekid!”

14Så gik Jakob ud og hentede kiddene og gav hende dem, hvorefter hun tilberedte en lækker ret mad, sådan som hans far kunne lide den. 15Dernæst tog hun Esaus bedste tøj og gav Jakob det på. 16Hans glatte arme og hals dækkede hun med skindet fra gedekiddene. 17Så rakte hun ham den lækre mad og det brød, hun havde bagt. 18Han gik så ind med det og sagde: „Værsgo, far!”

„Tak!” sagde Isak. „Hvem er det, der taler?”

19„Det er Esau, din ældste søn!” svarede Jakob. „Jeg har gjort, som du sagde! Sæt dig nu op og spis vildtet, så du kan give mig din velsignelse!”

20„Hvordan bar du dig ad med at klare det så hurtigt, min søn?”

„Herren, din Gud, sendte byttet lige i armene på mig!” svarede Jakob.

21„Kom nærmere,” sagde Isak, „så jeg kan røre ved dig og mærke, om det virkelig er dig, Esau!” 22Så gik Jakob hen til sin far, og Isak følte på ham. „Det er Jakobs stemme, men Esaus arme,” sagde han undrende.

23Han genkendte ikke Jakob på grund af de behårede arme, som jo måtte være Esaus. Inden Isak velsignede ham, 24spurgte han igen:

„Det er Esau, ikke?”

„Jo, selvfølgelig!” svarede Jakob.

25„Giv mig da maden, så jeg kan spise den og velsigne dig.”

Jakob rakte ham maden og vinen, og han spiste og drak. 26Bagefter sagde Isak: „Kom hen og kys mig på kinden, min dreng!” 27Da Jakob kom hen for at kysse sin far på kinden, kunne Isak mærke duften af Esaus tøj, og han velsignede ham med ordene:

„Duften af min søn er som duften af den jord, Herren har velsignet. 28Gud vil velsigne din afgrøde med væde fra himlen og næring fra jorden. Du får korn og vin i overflod. 29Folkeslag skal tjene dig og ærbødigt bøje sig for dig. Du og din slægt skal herske over din bror og hans slægt. Forbandet være enhver, der forbander dig—og velsignet være enhver, der velsigner dig.”

30Da Isak var færdig med at velsigne ham, og Jakob lige var gået, kom Esau hjem fra jagten. 31Han tilberedte en lækker ret mad og bragte den ind til sin far: „Her er jeg, Far. Sæt dig nu op og spis mit vildt, så du kan give mig din velsignelse!”

32„Hvad!” udbrød Isak forvirret. „Hvem er du?”

„Esau—din ældste søn!”

33Da blev Isak bestyrtet og rystede voldsomt over hele kroppen. „Jamen, hvem var det da, som bragte mig vildt før du kom? Jeg har allerede spist, og nu har han fået velsignelsen!”

34Ved de ord udstødte Esau et jamrende skrig og råbte: „Giv dog også mig en velsignelse, far!”

35„Det kan jeg ikke, Esau. Din bror snød mig og stjal din velsignelse!”

36„Ikke så underligt, at han hedder Jakob! Nu har han bedraget mig to gange!” sagde Esau bittert. „Først tog han min førstefødselsret, og nu har han stjålet min velsignelse! Har du dog ikke en velsignelse til mig også?”

37„Nej, for jeg har gjort ham til hersker over dig,” sagde Isak. „Din slægt har jeg gjort til tjenere for hans slægt, og jeg har lovet ham overflod af korn og vin. Hvad har jeg tilbage at give dig, min søn?”

38„Har du kun den ene velsignelse, Far? Velsign dog også mig!” Esau brast i gråd.

39Men Isak svarede: „Din boplads bliver langt fra den frugtbare jord og fra himlens væde. 40Med dit sværd skal du skaffe dig føden, og du skal tjene din bror, indtil du ryster hans åg af dig.”

Jakob flygter til sin morbror i Paddan-Aram

41Esau bar nag til Jakob, fordi han havde stjålet hans velsignelse, og han sagde til sig selv: „Om kort tid dør far. Så slår jeg Jakob ihjel!” 42Da Rebekka fik nys om, hvad hendes ældste søn havde i sinde, kaldte hun straks Jakob til sig og fortalte ham om Esaus hensigter. „Esau vil hævne sig og skaffe dig af vejen,” sagde hun. 43„Gør nu, som jeg siger: Flygt til din onkel Laban i Karan 44og bliv der, til din brors vrede er kølnet af, 45og han har glemt, hvad du har gjort imod ham. Når han ikke er vred længere, sender jeg bud til dig, så du kan komme tilbage. Jeg vil ikke kunne bære at miste jer begge på en gang.”27,45 Hvis Esau slog Jakob ihjel, ville han selv blive henrettet.

46Til Isak sagde Rebekka: „Jeg er inderligt træt af de hittitiske kvinder! Jeg vil hellere dø end opleve, at Jakob gifter sig med en af dem.”