Ang Pulong Sa Dios

Daniel 5:1-31

Nagkombira si Belshazar

1-3Sa dihang si Belshazar na ang hari sa Babylon, naghimo siya ug dakong kombira alang sa iyang 1,000 ka dungganon nga mga tawo ug nakig-inom siya kanila. Samtang nagainom sila, nimando si Belshazar nga kuhaon ang bulawan ug plata nga mga imnanan nga nakuha sa iyang amahan5:1-3 amahan: Tingali ang buot ipasabot, katigulangan. nga si Nebucadnezar sa templo sa Dios sa Jerusalem, aron maoy paimnan sa iyang mga dungganon nga mga bisita, sa iyang mga asawa, ug sa iyang mga asawa nga sulugoon. Busa gidala kini ngadto kaniya ug giimnan nila kini. 4Samtang nagainom sila, gidayeg nila ang mga dios nga hinimo sa bulawan, plata, bronsi, puthaw, kahoy ug bato.

5Diha-diha, may mitunga nga kamot sa tawo ug misulat sa dingding duol sa suga sa palasyo, ug nakita kini sa hari. 6Nangurog ug nangluspad ang hari sa tumang kahadlok. 7Busa misinggit siya nga tawgon ang mga maalamon nga mga tawo sa Babylon, mga astrologo, ug mga espiritista.

Pag-abot nila, miingon ang hari, “Kon kinsa ang makabasa nianang nasulat sa dingding ug makahubad sa kahulogan niini, pasul-oban ko ug harianong bisti ug pakuwintasan ug bulawan, ug himuon ko siyang ikatulong labing labaw nga opisyal sa akong gingharian.”

8Miduol ang mga maalamon aron sa pagbasa niadtong nasulat sa dingding. Apan dili sila makabasa niini o makahubad ngadto sa hari sa kahulogan niini. 9Nalisang pag-ayo si Haring Belshazar ug misamot ang iyang pagpangluspad. Naglibog usab ang iyang mga opisyal.

10Pagkadungog sa rayna5:10 rayna: o, rayna nga inahan sa hari. sa ilang gipanagsultihan, miadto siya sa dapit nga gikombirahan ug miingon, “Malungtarong kinabuhi alang sa Mahal nga Hari! Ayaw kahadlok o kabalaka, 11kay may usa ka tawo diha sa imong gingharian diin anaa kaniya ang espiritu sa balaan nga mga dios.5:11 Tan-awa usab ang 4:8. Sa panahon ni Haring Nebucadnezar nga imong amahan, nagpakita kining tawhana sa iyang kaalam nga sama sa kaalam sa mga dios. Gihimo siya sa imong amahan nga pangulo sa mga madyikero, mga espiritista, mga maalamon nga mga tawo sa Babylon, ug mga astrologo. 12Siya si Daniel nga ginganlan sa imong amahan ug Belteshazar. May pinasahi siya nga abilidad ug kaalam. Mahibalo siyang mohubad sa kahulogan sa mga damgo, mosaysay sa mga tinago, ug mosulbad sa lisod nga mga suliran. Busa ipatawag siya ug ipahubad kaniya ang kahulogan nianang nasulat sa dingding.”

13Busa gipatawag sa hari si Daniel. Ug miingon ang hari kaniya, “Ikaw diay si Daniel nga usa sa mga binihag nga Judio nga gidala dinhi sa akong amahan gikan sa Juda? 14Nakadungog ako nga ang espiritu sa mga dios anaa kanimo ug may pinasahi kang abilidad ug kaalam. 15Gipatawag ko na ang mga maalamon ug ang mga espiritista, aron ipabasa ug ipahubad kanila ang kahulogan nianang nasulat sa dingding, apan wala sila makahimo. 16Nakadungog ako nga mahibalo kang mohubad ug makahibalo ka usab mosulbad sa lisod nga mga suliran. Karon, kon imong mabasa kanang nasulat ug mahubad ang kahulogan niini, pasul-oban ko ikaw ug harianong bisti ug pakuwintasan ug bulawan. Ug himuon ko ikaw nga ikatulong labing taas nga opisyal sa akong gingharian.”

17Mitubag si Daniel, “Imo na lang kanang imong mga gasa, Mahal nga Hari, o kaha ihatag na lang kana ngadto sa uban. Apan basahon ko gihapon alang kanimo kanang nasulat sa dingding ug ipasabot kon unsa ang kahulogan niana.

18“Mahal nga Hari, gihimo sa Labing Halangdong Dios ang imong amahan nga si Nebucadnezar nga hari. Nahimo siyang gamhanan ug pinasidunggan. 19Tungod sa gahom nga gihatag sa Dios kaniya, nahadlok kaniya ang mga tawo gikan sa nagkalain-laing mga nasod, tribo, ug pinulongan. Patyon niya si bisan kinsa nga buot niyang patyon. Ug ang gusto niyang magpabilin nga buhi, mabuhi. Pasidunggan niya ang gusto niyang pasidunggan; ipaubos niya ang gusto niyang ipaubos. 20Apan sa dihang nahimo siyang garboso ug gahi ug kasingkasing gipakanaog siya sa iyang trono ug gikuha gikan kaniya ang dungog ug gahom sa pagkahari. 21Giabog siya gikan sa katilingban sa mga katawhan ug nahimong sama sa mananap ang iyang panghunahuna. Nagpuyo siya uban sa ihalas nga mga asno, nanabsab ug sagbot sama sa baka, ug nabasa ang iyang lawas sa yamog. Mao kadto ang iyang kahimtang hangtod nga giila niya nga ang Labing Halangdong Dios nagagahom sa mga gingharian sa mga tawo ug iyang padumalahon ang gusto niyang magdumala niini.

22“Ug ikaw, Haring Belshazar nga iyang anak, bisan nasayod ka na niining tanan, wala ka gihapon magpaubos sa imong kaugalingon, 23giisip mo hinuon ang imong kaugalingon nga labaw sa Ginoo sa langit. Gipakuha mo ang mga imnanan nga gikan sa templo sa Dios ug giimnan mo kini kauban ang imong mga dungganon nga mga bisita, mga asawa, ug uban pa nga mga asawa nga sulugoon. Gawas pa niana, imong gidayeg ang mga dios nga hinimo sa plata, bulawan, bronsi, puthaw, kahoy, ug bato. Mga dios-dios nga dili makakita, makadungog, o makasabot. Apan wala mo dayega ang Dios nga nagakupot sa imong kinabuhi ug nagabuot sa tanan mong himuon. 24-25Busa gipadala niya kadtong kamot aron mosulat niining mga pulonga:

“Mene, Mene, Tekel, Parsin. 26Mao kini ang ilang kahulogan:

Ang Mene nagakahulogan nga giihap na sa Dios ang nahibilin nga adlaw sa imong paghari, ug gitapos na niya kini.

27Ang Tekel nagakahulogan nga gitimbang-timbang ka, ug nakita nga nagkulang ka.

28Ang Parsin5:28 Parsin: sa Aramico nga teksto, Peres. Ang Peres mao ang “singular” sa Parsin. nagakahulogan nga mabahin ang imong gingharian ug ihatag sa Media ug Persia.”

29Human ug sulti niini ni Daniel, nimando dayon si Belshazar nga sul-oban si Daniel sa harianon nga bisti ug kuwintasan ug bulawan. Unya giproklamar si Daniel nga ikatulong labing taas nga opisyal sa gingharian sa Babylon.

30Niadtong gabhiona, gipatay si Belshazar nga hari sa mga taga-Babylon. 31Ang mipuli kaniya nga hari mao si Darius nga Medianhon, nga nagpanuigon ug 62 ka tuig.

Bibelen på hverdagsdansk

Daniels Bog 5:1-30

Skriften på væggen

1Kong Belshazzar af Babylonien holdt engang en stor fest for 1000 af sine højtstående embedsmænd, og de tog rigeligt for sig af de våde varer. 2Påvirket af vinen gav Belshazzar ordre til, at man skulle hente de guld- og sølvbægre, som hans berømte forgænger, Nebukadnezar, havde taget som krigsbytte fra templet i Jerusalem, så han selv, hans embedsmænd, hans koner og medhustruer kunne drikke af dem. 3-4Guld- og sølvbægrene, der stammede fra templet i Jerusalem, blev så hentet, og kongen, hans embedsmænd, hans koner og medhustruer drak af dem, alt imens de skålede for deres afguder af guld og sølv, bronze og jern, træ og sten.

5Men pludselig kom en menneskehånd til syne, og den skrev noget på paladsets væg lige over for lysestagen. Da kongen så hånden, der skrev, 6blev han bleg som et lagen. Han var så skrækslagen, at hans knæ rystede, og hans ben dårligt kunne bære ham. 7„Få fat i alle mine astrologer, præster, spåmænd og vismænd!” råbte han. Og da de ankom til paladset, sagde han til dem: „Den, der kan læse skriften på væggen og forklare, hvad det betyder, skal blive klædt i kongelige purpurklæder, få en guldkæde om halsen og blive udnævnt til rigets tredjemægtigste mand.”

8Alle kongens vismænd strømmede nu ind i salen, men ingen af dem kunne læse skriften eller forklare betydningen. 9Det gjorde kong Belshazzar endnu mere bange. Også embedsmændene var lamslåede.

10Ved al den råben og ståhej kom enkedronningen ind i festsalen. „Deres Majestæt længe leve!” sagde hun. „Du behøver ikke at se så bleg og forskræmt ud! 11Der er en mand her i dit rige, som har de hellige guders ånd i sig. Han er så fyldt med viden, visdom og indsigt, at man skulle tro, han var en gud. Derfor gjorde kong Nebukadnezar ham til overhoved for alle astrologerne, præsterne, spåmændene og vismændene i Babylonien. 12Hans navn er Daniel, eller Belteshazzar, som Nebukadnezar plejede at kalde ham. Få fat i ham, for han er fyldt med overnaturlig kundskab og indsigt. Han kan tyde drømme, løse gåder og opklare indviklede mysterier. Han skal nok fortælle dig, hvad skriften betyder.”

13Daniel blev straks hentet og ført frem for kongen. „Er du den Daniel, som kong Nebukadnezar førte hertil som fange fra Juda?” spurgte Belshazzar. 14„Det siges, at gudernes ånd bor i dig, og at du har enestående viden, indsigt og visdom. 15Alle mine vismænd og astrologer har været her og forsøgt at læse skriften på væggen dér, så de kunne fortælle mig, hvad der står, men de var ikke i stand til det. 16Men jeg hører, at du kan tyde drømme og løse indviklede mysterier. Hvis du kan læse skriften og fortælle mig betydningen af ordene, vil jeg klæde dig i kongelige purpurklæder og hænge en guldkæde om din hals, og du skal blive rigets tredjemægtigste mand.”

17„Jeg skal gerne læse skriften for Deres Majestæt og forklare, hvad den betyder,” svarede Daniel. „Men behold blot Deres gaver eller giv dem til en anden. 18Lyt til mine ord, Deres Majestæt! Den almægtige Gud gav i sin tid Deres forgænger Nebukadnezar magt og herredømme, ære og herlighed. 19Alverdens folkeslag levede i frygt for ham, for han henrettede eller benådede folk efter forgodtbefindende. Han forfremmede nogle og fratog andre deres stilling, akkurat som han havde lyst til. 20Men da han blev hovmodig, stolt og indbildsk, stødte Gud ham fra tronen og fratog ham al ære og værdighed. 21Han blev udstødt af menneskenes samfund og levede som et dyr hos vildæslerne. Han spiste græs som kvæget og levede under åben himmel, indtil han langt om længe erkendte, at den almægtige Gud er herre over alle jordiske konger, og at Gud udvælger, hvem han vil, til at herske og regere.

22Deres Majestæt, De ved, hvad der skete med Nebukadnezar, men alligevel har De ikke ydmyget Dem for Himlens Gud! 23Tværtimod har De vist foragt for ham! De beordrede, at man skulle hente sølv- og guldbægrene fra hans tempel, og sammen med Deres embedsmænd, koner og medhustruer drak De af dem og skålede for Deres afguder af guld og sølv, bronze og jern, træ og sten, afguder, som hverken kan høre eller se eller fatte noget som helst. Men den Gud, som har magten over Deres liv og fremtid, viste De ingen ære! 24Derfor sendte han hånden, der skrev ordene på væggen. 25Der står: MENÉ, MENÉ, TEKÉL og PARSÍN5,25 Ordene er i sig selv ikke så vanskelige at forstå. MENÉ betyder „talt” og gentages to gange for at vise, at sagen allerede er afgjort. TEKÉL minder om både „vejet” og „fundet for let”, mens PARSÍN hentyder både til „deling” og „Persien”. Det største problem var at tyde gåden.

26MENÉ (talt) betyder: Gud har talt Deres riges dage og gjort ende på dem.

27TEKÉL (vejet) betyder: De er blevet vejet på Guds vægt og fundet for let.

28PARSÍN (delt) betyder: Deres rige skal deles mellem Medien og Persien.”

29På Belshazzars befaling blev Daniel derefter klædt i kongelige purpurklæder, en guldkæde blev hængt om hans hals, og han blev udnævnt til rigets tredjemægtigste mand. 30Allerede samme nat blev kong Belshazzar dræbt.