Amplified Bible

Zechariah 11

The Doomed Flock

1Open your doors, O Lebanon,
That fire may devour your cedars.

Wail, O cypress, for the cedar has fallen,
Because the magnificent trees have been destroyed;
Wail, O oaks of Bashan,
For the inaccessible forest [on the steep mountainside] has come down.

There is a sound of the shepherds’ wail,
For their splendor (grazing land) is ruined;
There is a sound of the young lions’ roar,
For the pride of the Jordan is ruined.

Thus says the Lord my God, “Pasture the flock doomed for slaughter, whose buyers slay them and go unpunished, and those who sell them say, ‘Blessed be the Lord, for I have become rich!’ And their own shepherds have no pity on them nor protect them [from the wolves]. For I will no longer have pity on the inhabitants of the land,” declares the Lord; “but behold, I will cause the men to fall, each into the hand of another and into the hands of his [foreign] king. And the enemy will strike the land, and I will not rescue the people from their hand.”

So I [Zechariah] pastured the flock doomed for slaughter, truly [as the name implies] the most miserable of sheep. And I took two [shepherd’s] staffs, the one I called Favor (Grace) and the other I called Union (Bonds); so I pastured the flock. Then I eliminated the three [incompetent, unfit] shepherds [the civil rulers, the priests, and the prophets] in one month, for I was impatient with them, and they also were tired of me and despised me. So I said, “I will not pasture you. What is to die, let it die, and what is to be destroyed, let it be destroyed; and let the survivors devour one another’s flesh.” 10 I took my staff, Favor, and broke it in pieces, breaking the covenant which I had made with all the peoples. 11 So the covenant was broken on that day, and thus the most wretched of the flock who were watching me realized that it was the word of the Lord. 12 I said to them, “If it seems good to you, give me my wages; but if not, do not.” So they weighed out [a]thirty pieces of silver as my wages. 13 [b]Then the Lord said to me, “Throw it to the potter [as if to the dogs]—that magnificent sum at which I am valued by them!” So I took the thirty pieces of silver and threw them to the potter in the house of the Lord. 14 Then I broke my second staff, Union, into pieces to break the brotherhood between Judah (the Southern Kingdom) and Israel (the Northern Kingdom).

15 The Lord said to me, “Take again for yourself the equipment [of a shepherd, but this time] of a foolish shepherd. 16 For behold, I am going to raise up a [false] shepherd in the land who will not care for the perishing, seek the scattered, heal the broken, or feed the healthy; but will eat the flesh of the fat ones and tear off their hoofs [to consume everything].

17 
“Woe (judgment is coming) to the worthless and foolish shepherd
Who deserts the flock!
The sword will strike his arm
And his right eye!
His arm shall be totally withered
And his right eye completely blinded.”

Footnotes

  1. Zechariah 11:12 Since the type of coin is not stated, shekels can be assumed. The shekel was the standard wage for a day of labor, and the payment was weighed because the shekel was actually a unit of weight.
  2. Zechariah 11:13 At this point the pre-incarnate Christ intervenes and prophetically refers to the payment given by the religious leaders to Judas for his betrayal (Matt 26:15).

Bibelen på hverdagsdansk

Zakarias 11

Dom over Israel

1Luk portene op, Libanon, så ilden kan fortære dine cedertræer. Græd, cypresser, for de majestætiske cedertræer er totalt ødelagte. Græd i fortvivlelse, Bashans egetræer, for den tætte skov er fuldstændig ryddet. Hør, hvor landets ledere klager, for nu er det forbi med deres velstand. Hør, hvor løverne brøler, for Jordandalens krat er afsvedet.”

De to hyrder

Derefter sagde Herren min Gud til mig: „Gå hen og pas en flok får, der snart skal slagtes. De, der køber fårene, er i deres fulde ret til at slagte dem. De, der ejer fårene, siger: ‚Gud ske lov, nu er vi rige!’ De har slet ingen medlidenhed med fårene. På samme måde vil jeg ikke have medlidenhed med landets indbyggere, men lade dem falde i kløerne på deres egne onde ledere, som skal undertrykke dem og ødelægge landet. Og jeg vil ikke gribe ind og redde dem.”

Så tog jeg et job som hyrde for en flok får, der skulle sælges til opkøbere og slagtes. Jeg anskaffede mig to hyrdestave. Den ene kaldte jeg Barmhjertighed, den anden Sammenhold, og jeg vogtede fårene, som jeg havde fået besked på. I løbet af en måned skaffede jeg tre onde hyrder af vejen. Men fårene brød sig ikke om mig, så jeg mistede tålmodigheden med dem.

Så sagde jeg: „Jeg vil ikke være hyrde for jer længere. Det kan godt være, I bliver dræbt af vilde dyr, men det er der ikke noget at gøre ved. Og de overlevende kan få lov at angribe hinanden.”

10 Derpå tog jeg den stav, jeg havde kaldt Barmhjertighed, og brækkede den midt over for at vise, at jeg ikke længere ville beskytte dem mod de fremmede nationer. 11 Så var det job forbi. Men fårenes ejere,[a] som havde overværet dramaet, forstod godt, at det var et budskab fra Herren. 12 Da sagde jeg til dem: „Hvis I synes, så giv mig min løn. Hvis I ikke vil betale, så lad være!” Så betalte de mig 30 sølvstykker.[b] 13 Da sagde Herren til mig: „Giv pottemageren[c] den ‚enorme’ sum penge, de vurderede mig til!” Så tog jeg de 30 sølvstykker og kastede dem ind i tempelgården til pottemageren.

14 Dernæst brækkede jeg den anden stav, som jeg havde kaldt Sammenhold, for på den måde at vise, at sammenholdet mellem Juda og Israel var brudt.

15 Derefter sagde Herren til mig: „Gå igen hen og tag et job som hyrde, men opfør dig som en ondskabsfuld hyrde. 16 Det skal illustrere, hvordan jeg vil overlade mit folk til en hyrde, der ikke hjælper de får, som er i fare, ikke opsøger de vildfarne, ikke læger de tilskadekomne eller sørger for foder til de raske. Tværtimod slagter og spiser han de bedste af dyrene og splitter endda klovene ad.[d] 17 Ve den uduelige hyrde, som ikke vogter min hjord ordentligt. Sværdet skal ramme hans arm, så armen bliver lammet, og det skal gennembore hans højre øje, så han mister synet.”

Footnotes

  1. 11,11 Teksten er uklar og oversættelsen usikker.
  2. 11,12 Den normale pris for en slave.
  3. 11,13 Eller: „kandestøberen”. Det hebraiske ord betyder „den, der former” og kan også bruges om at udtænke planer. Det kunne være en hentydning til de religiøse ledere, der udtænker deres egne planer, jf. Matt. 26,15 og 27,3-10. En syrisk oversættelse taler om „skatkammeret”.
  4. 11,16 For at få de sidste rester af kød med.