1Salomo nnwom mu dwom.
Ababaa:
2Ma ɔmfa nʼano mfewano no mfew mʼano,
efisɛ wo dɔ no yɛ anigye sen bobesa.
3Wʼaduhuam yi hua a ɛyɛ anigye;
wo din te sɛ aduhuam a wɔahwie.
Na ɛnyɛ nwonwa sɛ mmabaa no dɔ wo!
4Fa me kɔ, ma yɛnyɛ ntɛm!
Ma ɔhene mfa me nkɔ ne pia mu.
Nnamfonom:
Yebedi ahurusi na yɛn ani agye wo ho.
Yɛbɛkamfo wo dɔ asen bobesa.
Ababaa:
Sɛ wɔkamfo wo a, na ne kwan so ara ne no!
5Mibiri de, nanso me ho yɛ fɛ,
Yerusalem mmabea,
mobiri te sɛ Kedar ntamadan,
te sɛ, Salomo ntamadan mu ntwamtam!
6Nhwɛ me haw sɛ mibiri nti,
efisɛ owia na ayɛ me saa.
Me na mmabarima bu fuw me,
enti wɔma me kɔhwɛɛ bobe nturo so;
na amma manhwɛ mʼankasa me bobeturo.
7Kyerɛ me, me dɔfo,
faako a wode wo nguankuw kɔ adidi
na owigyinae nso, faako a woma wo nguan home.
Adɛn nti na ɛsɛ sɛ meyɛ sɛ ɔbea a wakata nʼanim
wɔ wo nnamfonom nguankuw ho?
Nnamfonom:
8Sɛ wunnim a, mmea mu ɔhoɔfɛfo koraa,
fa ɔkwan a nguan fa so so
na fa wo mpapomma kɔ adidi
wɔ nguanhwɛfo no ntamadan ho.
Aberante:
9Me dɔfo, mede wo toto ɔpɔnkɔbere
a wɔde hama asa no wɔ Farao nteaseɛnam baako ho no ho.
10Asokaa ama wʼafono ho ayɛ fɛ,
na abohemaa a woasina agu wo kɔn mu no fata wo.
11Yɛbɛyɛ sikakɔkɔɔ asokaa
a wɔde dwetɛ asisi mu ama wo.
Ababaa:
12Bere a ɔhene te ne didipon ho no,
nʼaduhuam hua no gyee hɔ.
13Me dɔfo ayɛ me sɛ kurobow1.13 Kurobow yɛ aduhuam bi a wonya fi “balsam” dua a bi wɔ Etiopia, Ntam Po ne India. Nnipa de yɛ wɔn ho ma wɔn ho yɛ huam. toa
a ɛda me nufu ntam.
14Me dɔfo ayɛ me sɛ nhwiren boa a ayɛ frɔmfrɔm
wɔ En-Gedi1.14 En-Gedi yɛ kwae a ɛwɔ sare so wɔ Nkyene Po atɔe fam a afifide a ɛyɛ huam bebree wɔ. bobeturo mu.
Aberante:
15Me dɔfo, wo ho yɛ fɛ!
Ao, ahoɔfɛ ni!
Wʼaniwa aba te sɛ mmorɔnoma.
Ababaa:
16Me dɔfo, wo ho yɛ fɛ!
Ao, ahoɔfɛ ni!
Yɛn mpa so yɛ akɔnnɔakɔnnɔ.
Aberante:
17Yɛn fi mpuran yɛ sida;
yɛn nsɛmso yɛ ɔpepaw.
1Det følgende er Salomons bedste sangskat.
Første sang: Gensidig kærlighed
Den unge pige til den unge mand:
2„Kys mig! Kys mig!
Din kærlighed er bedre end vin.
3Hvor du dufter skønt.
Bare jeg hører dit navn, bliver jeg fuld af forventning.
Ikke underligt, at de unge piger falder for dig.
4Kom, tag min hånd og lad os løbe!
Før mig til dit kongelige sovekammer!”
Jerusalems unge piger til den unge mand:1,4 Teksten gør det ikke helt klart, hvem der her taler til hvem.
„Også vi fryder os over dig.
Din kærlighed er bedre end vin.”
Den unge pige til den unge mand:
„Tænk, de er alle forelskede i dig!”
Den unge pige til de andre piger:
5-6„Hør her, I lyshudede piger fra Jerusalem,
lad være med at stirre sådan på mig,
bare fordi jeg er mørkere end jer.
Jeg er mørk og smuk,
mørk som teltene i Kedars ørken,
smuk som Salomons telte.
Min hud blev brændt i den bagende sol,
fordi mine brødre var skrappe imod mig.
De sendte mig ud for at passe vinmarkerne
i stedet for at passe min egen ‚vingård’.”
Den unge pige til den unge mand:
7„Sig mig, min elskede: Hvor græsser du din hjord i dag?
Hvor lader du dem hvile sig i middagsheden?
Fortæl mig, hvor du er, så jeg ikke behøver at forklæde mig
og gå rundt og lede efter dig blandt hyrderne.”
Den unge mand:
8„Hvis du ikke kender vejen, du dejligste af alle kvinder,
så følg blot dyrenes spor til hyrdernes telte
og lad dine gedekid græsse der.
9Min elskede, du er vildt bedårende
som et prægtigt hoppeføl fra Faraos stalde.
10Dine kinder er yndige i glansen fra dine øreringe,
din hals er fortryllende med kæden af ædelsten.
11Jeg vil få lavet dig en guldsnor med perler af sølv.”
Den unge pige:
12„Min parfumes vellugt omgiver kongen,
når han ligger ved det festdækkede bord.
13Min elskede er som en pose med myrra,
der hviler imellem mine bryster.
14Min elskede er som hennablomster
fra de frodige vinmarker ved En-Gedi.”
Den unge mand:
15„Du er så smuk, min elskede, så yndig.
Dine øjne er blide som duer.”
Den unge pige:
16„Hvor ser du dejlig ud, min elskede,
som vi ligger her i det grønne græs
17i skyggen af cedertræ og cypres.”
