Mmebusɛm 12 – AKCB & BPH

Akuapem Twi Contemporary Bible

Mmebusɛm 12:1-28

1Obiara a ɔpɛ ahohyɛso no pɛ nimdeɛ,

na nea okyi nteɛso no yɛ ogyimifo.

2Nnipa pa nya Awurade nkyɛn adom,

na Awurade bu amumɔyɛfo fɔ.

3Amumɔyɛsɛm rentumi mma onipa ase ntim,

na wɔrentumi ntu ɔtreneeni ase.

4Ɔyere a ɔwɔ suban pa yɛ ne kunu ahenkyɛw,

nanso ɔyere nimguasefo te sɛ porɔwee wɔ ne kunu nnompe mu.

5Atreneefo nhyehyɛe yɛ pɛ,

na amumɔyɛfo afotu yɛ nnaadaa.

6Amumɔyɛfo nsɛm da hɔ twɛn mogya,

na ɔtreneeni kasa yi wɔn fi mu.

7Wotu amumɔyɛfo gu na wɔyera,

nanso atreneefo fi gyina pintinn.

8Wɔkamfo onipa sɛnea ne nyansa te

na nnipa a wɔn adwene yɛ kɔntɔnkye de, wobu wɔn animtiaa.

9Eye sɛ wobɛyɛ wo ho sɛ ɔteta nanso wowɔ ɔsomfo,

sen sɛ wobɛyɛ wo ho sɛ obi, nanso wunni aduan.

10Ɔtreneeni ma ne nyɛmmoa nea wɔpɛ,

na amumɔyɛfo nneyɛe a eye pa ara yɛ atirimɔden.

11Nea ɔyɛ nʼasase so adwuma no benya aduan bebree,

na nea odi nsɛm huhuw akyi no nni adwene.

12Amumɔyɛfo pɛ abɔnefo asade,

nanso ɔtreneeni ase dɔ.

13Ɔbɔnefo anosɛm yi no sɛ afiri,

nanso ɔtreneeni nya ne ho tetew wɔ ahohia mu.

14Nneɛma pa fi onipa anom aba mu hyɛ no ma

sɛnea ne nsa ano adwuma ma no akatua no.

15Ɔkwasea akwan teɛ nʼani so,

na onyansafo tie afotu.

16Nkwaseafo bo nkyɛ fuw,

nanso mmadwemma bu wɔn ani gu animka so.

17Ɔdanseni nokwafo di adanse turodoo,

na nea odi adansekurum no twa nkontompo.

18Nsɛm hunu keka wowɔ te sɛ afoa

nanso onyansafo tɛkrɛma ma abodwo.

19Ano a ɛka nokware no tim hɔ daa,

na atoro tɛkrɛma renkyɛ koraa.

20Nnaadaa hyɛ wɔn a wodwen bɔne ho no koma mu,

na wɔn a wɔpɛ asomdwoe nya ahosɛpɛw.

21Ɔhaw biara rento ɔtreneeni,

nanso amanehunu mee amumɔyɛfo.

22Awurade kyi ano a etwa atoro,

na nʼani gye nnipa a wodi nokware ho.

23Ɔtreneeni mmɔ ne nimdeɛ ho dawuru

nanso ɔkwasea koma da agyimisɛm adi.

24Nsa a ɛyɛ adwuma no bedi tumi,

nanso akwadworɔ wie nkoasom mu.

25Koma a ɛpere ade ho ma onipa botow,

nanso nkuranhyɛsɛm bi hyɛ no den.

26Ɔtreneeni wɔ ntoboase wɔ ayɔnkofa mu,

nanso amumɔyɛfo kwan ma wɔfom.

27Onihawfo ntoto ne hanam,

nanso nsiyɛfo ahonyade som bo ma wɔn.

28Trenee kwan mu wɔ nkwa;

na owu nni saa kwan no so.

Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogenes Bog 12:1-28

1Den, der elsker at blive vejledt, er klog,

det er tåbeligt at hade irettesættelse.

2Den gode bliver accepteret af Gud,

den, der har onde bagtanker, bliver dømt.

3Den onde lider altid af rodløshed,

den gudfrygtiges rødder stikker dybt.

4En dygtig kone er sin mands glæde og stolthed,

en dårlig kone tager livsmodet fra ham.

5Den gudfrygtige udtænker gode planer,

den gudløse udklækker løgn.

6Onde menneskers anklager bringer død med sig,

den retskafne reddes af sine kloge ord.

7De gudløse går til grunde, og deres slægt ophører,

de gudfrygtiges slægt skal bestå.

8Man beundrer et klogt menneske,

men foragter en fordærvet tankegang.

9Bedre at være beskeden, når man er velhavende,

end at være overlegen, når man intet ejer.

10Den retskafne har omsorg endog for sine dyr,

den onde er selv i bedste fald grusom.

11Den, der arbejder støt og trofast, har ressourcer nok,

den, der kun bygger luftkasteller, mangler sund fornuft.

12De onde misunder hinandens bytte,

den retskafne nyder frugten af sit arbejde.

13Den uærlige fanges i et spind af løgne,

den ærlige undgår den slags problemer.

14Fornuftig tale fører gode ting med sig,

et godt stykke arbejde resulterer i belønning.

15Den kloge tager gerne imod kritik,

en tåbe klapper sig selv på skulderen.

16En fornuftig person tager en fornærmelse i stiv arm,

en tåbe taber hovedet med det samme.

17Et ærligt menneske fortæller sandheden,

den upålidelige fylder alle med løgn.

18Skarpe ord skærer som en kniv i hjertet,

kloge ord bringer lægedom til sjælen.

19Ærlighed består tidens prøve,

løgn og bedrag afsløres hurtigt.

20De, der planlægger ondt, er fulde af bedrag,

de, der stifter fred, bliver fyldt med glæde.

21De retskafne rammes ikke af noget ondt,

de ondsindede har masser af problemer.

22Herren afskyr dem, der lyver,

men glæder sig over dem, man kan stole på.

23Den kloge praler ikke med sin viden,

en tåbe udbasunerer sin dumhed.

24Den, der arbejder trofast og godt, bliver en leder,

den dovne er i lommen på andre.

25Bekymring og ængstelse gør én nedtrykt,

et opmuntrende ord gør glad.

26De retskafne vælger deres venner med omhu,

de gudløses adfærd leder dem på afveje.

27Den dovne ender med at sulte,

den flittige samler sig ressourcer.

28Den gudfrygtiges vej fører til et godt liv,

den gudløses vej fører til død.